Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

ISLAM OG FORTOLKNINGER AF HANDICAP
Enkelte religionsforskere har beskæftiget sig med islam og fortolkninger
af handicap. Én af disse er den ægyptiskfødte docent i islamisk teologi
ved Leiden Universitet i Holland, Mohammed Mostafa. M.I. Ghaly, der i
sit speciale fra 2002 beskæftiger sig med det retoriske spørgsmål: ”Hvad
er Islams korrekte holdning til handicap?”
Ghaly baserer sine konklusioner på interview med fem imamer
med forskellig etnisk baggrund (tyrkisk, marrokansk og surinamesisk),
alle bosiddende i Holland. Ghaly konkluderer, at: ”Imamer er enige om,
at handicap ifølge Islam opfattes som en prøve fra Allah til den handicappede
person og også til ikke-handicappede personer omkring vedkommende.
Det vil sige, at se i hvilken udstrækning mennesker med
handicap er tålmodige og tilfredse, og hvordan folk omkring dem er
taknemmelige for den velsignelse af sundhed, som Allah har skænket
dem.” (Ghaly, 2002:110, vores oversættelse).
Ifølge de fem interviewede imamer er der således ikke belæg for,
at islam skulle udlægge handicap som en straf fra Gud. Snarere opfattes
handicap som en prøve, en særlig udfordring, som nogle mennesker
pålægges. Dog skal dette ikke, som Ghaly ellers lægger op til med
spørgsmålet om, hvad der er islams ’korrekte’ holdning til handicap, ses
som dokumentation for ’islams holdning til handicap’. Interviewede
man andre imamer eller lægfolk i andre sammenhænge, ville andre udlægninger
findes.
RELIGIONENS BETYDNING BLANDT DE INTERVIEWEDE BORGERE
Blandt de interviewede borgere, hvoraf størstedelen er muslimer, har vi
heller ikke fundet eksempler på, at handicap skulle opfattes som en straf
fra Gud. Snarere end at se et handicap som en straf, har vi haft det indtryk,
at det at være troende har været en afgørende hjælp for mange.
Troen på, at der er en mening med prøvelserne, ser ud til at hjælpe mange
med at acceptere deres skæbne – det gælder fx for en ung mand, der
fik en invaliderende rygmarvsskade i teenageårene, for et forældrepar til
et barn med en autismediagnose og for en mor til et barn med Downs
syndrom. Sidstnævnte fortæller fx, hvordan troen hjalp hende igennem
det store chok, det var, da hun så, at hendes nyfødte datter havde Downs
syndrom:
119