Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
EKSEMPEL<br />
Ved et møde på ét af kommunens handicapcentre fortæller en mor til en 13-årig pige, der er<br />
lam i begge ben, at hun er meget isoleret: ”Vi kommer aldrig ud”, sukker hun. Sagsbehandleren<br />
tænker ved sig selv, at familien nok oplever datterens handicap som en straf fra Allah, at<br />
de skammer sig over det <strong>og</strong> derfor isolerer sig i hjemmet. Samtidig bestyrker det hendes<br />
forestilling om, at minoritetskvinder er undertrykte <strong>og</strong> isolerede, fordi deres mænd ikke vil<br />
have, at de arbejder uden for hjemmet. Hun foreslår derfor i bedste mening, at kvinden skal ud<br />
på arbejdsmarkedet <strong>og</strong> møde andre, så hun kan blive bedre integreret i det danske samfund.<br />
Kvinden forstår ikke forslaget. Hun har et veludviklet socialt netværk <strong>og</strong> oplever<br />
hverken at have overskud til eller behov for at komme i arbejde. Hendes problem er, at hun<br />
bor på 2. sal uden elevator <strong>og</strong> derfor ikke kan få den store datter med op <strong>og</strong> ned af trapperne.<br />
Hendes ønske <strong>og</strong> anmodning drejer sig om en lejlighed med elevator.<br />
En arabisktalende far til et barn med autisme holder førstegangsmøde med<br />
barnets sagsbehandler. Sagsbehandleren forklarer, at barnet har et vidtgående handicap. Før<br />
hun når at fortælle om mulige afhjælpende foranstaltninger, afbryder faren hende <strong>og</strong> siger<br />
vredt, at hans barn ’ikke er handicappet’. Sagsbehandleren tænker ved sig selv, at han ikke vil<br />
erkende problemets omfang <strong>og</strong> bliver endnu engang bekræftet i, at borgere med muslimsk<br />
baggrund har en handicapforståelse præget af manglende erkendelse på grund af skam.<br />
Faderen derimod har en anden forståelse af ordet handicap end sagsbehandleren. For ham er<br />
det et ord, der refererer til en person, der er meget fysisk handicappet <strong>og</strong> har klang af ’hjælpeløs<br />
krøbling’ e.l., hvilket han hverken synes eller håber er dækkende for hans barn med en<br />
autismediagnose.<br />
Det kan være nærliggende at fortolke en mors udsagn som ’Vi kommer<br />
aldrig ud’ eller en fars insisteren på, at et barn med fx en autismediagnose<br />
’ikke er handicappet’, som udtryk for manglende erkendelse, isolation <strong>og</strong><br />
skam, hvis man på forhånd har en opfattelse af, at handicap er belagt<br />
med en særlig grad af skam blandt muslimer. Udtryk eller handlinger, der<br />
signalerer, at man er isoleret, har modvilje mod at tale om handicappet,<br />
ikke ønsker at benytte ordet handicap eller måske fravælger bestemte<br />
foranstaltninger, ser ud til at starte en kæde af associationer i retning af,<br />
at ’muslimer har en handicapforståelse præget af fordomme, skam <strong>og</strong><br />
manglende erkendelse’, <strong>og</strong> at ’de ser handicap som Allahs straf’. D<strong>og</strong> kan<br />
der være mange andre motiver bag de udsagn <strong>og</strong> udtryksformer, som<br />
ovennævnte eksempler illustrerer.<br />
OPFATTELSEN AF SKAM OG LIGEBEHANDLING<br />
Som eksemplerne illustrerer, er forestillingen om en særlig grad af skam<br />
<strong>og</strong> manglende erkendelse blandt især muslimske borgere en hyppig kilde<br />
til fejlforståelser, der kan føre til, at borgernes motiver <strong>og</strong> ønsker fejlvurderes,<br />
<strong>og</strong> at de ikke får de tilbud <strong>og</strong> den rådgivning, som de er berettiget<br />
til <strong>og</strong> finder relevant. Dermed kan disse forforståelser være en barriere<br />
116