Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

integrerer (Hervik, 2004). Denne udbredte forståelse i Danmark bevirker,
at det konkrete møde mellem personer fra majoritet og minoritet nemt
præges af føromtalte mester-lærling stemning, eller vært-gæst relation
(Hervik, 2004), hvilket kan påvirke samtalen negativt. Integrationsforståelsen
kommer med andre ord ind i samtalen mellem individer, og i
forvaltningen kan resultatet blive en tendens til at benytte en særligt opdragende
tilgang og tone i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
EKSEMPEL:
En mor til to kronisk syge børn ønsker deltids- frem for fuldtidsarbejde, men sagsbehandleren
oplyser, at kvindens mand, som går til danskundervisning, kan være til rådighed for børnene
meget af tiden, og at hun derfor godt kan varetage et fuldtidsarbejde.
Sagsbehandleren, der finder det vigtigt at fremme kønsligestilling blandt etniske minoriteter,
fastslår over for kvinden, at ”sådan gør vi her i Danmark. I Danmark er kvinder og mænd
ligestillede.” Kvinden, der er opvokset i Danmark, oplever replikken belærende og nedværdigende
og ser det som eksempel på sin evige status som ’gæst’ i landet og på usikkert medborgerskab.
Hun reagerer negativt, hvilket foranlediger sagsbehandleren til at være endnu
mere resolut. Den onde cirkel fortsætter.
Et andet eksempel på en lignende problemstilling, er beskeden, en borger
med etnisk minoritetsbaggrund fik i forbindelse med afslaget på en
ansøgning om noget speciallegetøj til sit barn med handicap: "Det er dyrt
for det danske samfund at købe legetøj til udenlandske børn".
For at undgå sådanne situationer og fremme ligeværdig dialog
gives følgende vejledning til sagsbehandlere:
– En god praksis kunne være at tage udgangspunkt i lovgivningen:
”Ifølge § X vil du ikke være berettiget til …, på grund af …”. Hermed
undgås en ’etnificering’ af værdispørgsmål – dvs. et ’os’ og ’jer’
hæftet på værdier, idealer og rettigheder, der kan blokere dialogen og
spærre for muligheden for at diskutere et emne og komme frem med
et budskab (Feldman & Larsen, 2006:19-20).
– Undgå udtryksformer, der understreger et ulige forhold, fx sprogbrug,
der leder tankerne hen på et forhold mellem mester og lærling
eller mellem vært og gæst (ibid.).
111