Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de seneste år er opmærksomheden øget inden for området etniske minoriteter i offentlige forvaltninger. Flere projekter forsøger at klarlægge de etniske minoriteters særlige problemer i forhold til handicap og brug af tilbud og behandling (Dyhr, 1996; Krasnik et al., 2002; Nørredam et al., 2004; LEV; Møller-Rasmussen, 2005; Halldórsson, 2003; Guttman, 2003, Michaelsen et al., 2004; Feldman & Larsen, 2005; Jacobsen et al., 2004; Halldórsson, 2000; Knigge & Gruber, 2006). Men desværre bliver disse projekter ofte ikke fulgt op af midler eller lovgivningsmæssige tiltag, som virkelig kan mindske problemerne i social- og sundhedsvæsenet. Derfor mangler der koordinering imellem myndigheder, netværk blandt ressourcepersoner, erfaringsopsamling og tilpassede informationsmaterialer til denne gruppe borgere og patienter. Både de interviewede etniske minoritetsfamilier og de professionelle mener, at kommunikation er én af de største barrierer for behandling og tilbud. Derfor er der et stort behov for øget professionalisering af brugen af tolk og en særlig uddannelse af tolke gerne med specialisering i handicapproblematikker. Men der er også behov for en styrkelse af de flerkulturelle kompetencer og interkulturel sensitivitet i social- og sundhedsvæsenet. Selvom de interviewede familier har meget forskellige sjældne diagnoser og social- og uddannelsesmæssig baggrund, er deres problemer meget ens og ligner de majoritetsdanske familiers problemer. Det, der adskiller de interviewede etniske minoriteter, er deres begrænsede viden om social- og sundhedsvæsenet, deres ringe viden om rettigheder og pligter og deres store problemer med at forstå kommunikation med myndigheder, læger og sagsbehandlere. Det skaber en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger og medvirker til, at familierne ikke altid får samme ydelser som danske familier. Det er særligt bekymrende, når der er tale om sjældne diagnoser, hvor familien ofte bliver livslange brugere af social- og sundhedsvæsenet. Udsatheden handler derfor ikke om etnicitet som sådan, men derimod mere om marginalisering, primært i forhold til kommunikation og viden. Etniske minoriteter er ofte ikke ’standardborgere’, og det gør social- og sundhedsvæsenets forventninger om selvforvaltning og brugerinddragelse problematisk. Det kan medføre en marginalisering af grupper af etniske minoriteter på baggrund af manglende muligheder for at kom- 100
munikere og søge information. Mange familier har behov for mere information end gennemsnittet. Tidsfaktoren har derfor stor betydning, idet der bør afsættes mere tid til samtaler med de etniske minoriteter og informeres ud fra den enkeltes baggrund og vidensniveau. En mulig løsning kunne være patientskoler, som kan bibringe familierne viden og mestringsstrategier samt sætte dem i forbindelse med andre i samme situation. Men forståelsen af etniske minoriteters kulturelle og religiøse baggrund spiller også ind i social- og sundhedsvæsenet, når en borger eller patient bliver til en ’pakistansk borger eller patient’. Stereotyper og antagelser blokerer i flere tilfælde for tilbud og service til familierne, og der udleveres ikke i samme omfang skriftligt materiale og henvisninger til lovgivningen. Derfor er der brug for at styrke kendskabet til interkulturel kommunikation og brug af professionelt uddannede tolke med særlig viden om handicap- og etniske problemstillinger. Stereotyper og antagelser om etniske minoritetsfamilier kan blokere for den familieorienterede rådgivning, samarbejde og planlægning med familien og det helhedssyn, som kommunen har pligt til at anlægge. Det kan også stille familien ringere i sundhedssystemet, hvor familierne får mindre information om diagnoser, genetisk rådgivning og om tilbud og undersøgelser under graviditeten. Blandt flere af de interviewede sagsbehandlere og læger er der en opfattelse af, at man kan løse problemerne ved at lære mere om de etniske minoriteters kultur og religion. Derfor efterlyses der kurser og manualer i kultur og religion frem for kurser i kommunikation. Man kan frygte, at det kulturelle og religiøse fokus ’skygger for’ det enkelte menneske og dets behov og skaber forklaringer med henvisninger til personens kulturelle og religiøse baggrund, som borgeren eller patienten ikke selv kan bekræfte. De etniske minoritetsfamiliers kultur har en betydning, men ofte en anderledes betydning end den, de tillægges af læger og sagsbehandlere. De etniske minoriteter kan have andre ønsker om tilbud og udfordrer lægen og sagsbehandleren i deres vante praksis. Der er i høj grad brug for flerkulturel dialog og kulturelle kompetencer for at løse opgaven og give lige muligheder for de etniske minoriteter. 101
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?