samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
189 » marts 2013<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
Tema:<br />
Udblik<br />
FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG
Indhold<br />
Deadline:<br />
Blad nr. 190: 15.04.2013<br />
Redaktion:<br />
Marie-Louise Bach og<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Redaktionens adresse:<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Tlf. 2070 7812<br />
Email: samfnyt@gmail.com<br />
Priser:<br />
Abonnement 300,00 kr./år<br />
Enkelteksemplar kr. 80,00<br />
Henv. vedr. abonnement:<br />
falskasserer@gmail.com<br />
Annonceekspedition:<br />
Forlaget Columbus<br />
info@forlagetcolumbus.dk og<br />
bodil@forlagetcolumbus.dk<br />
Annoncer:<br />
1/4 side kr. 500,00<br />
1/2 side kr. 1.000,00<br />
1/1 side kr. 2.000,00<br />
Bagsiden kr. 4.000,00<br />
Farvetillæg + 100%<br />
Udgivere:<br />
<strong>FALS</strong> og Forlaget<br />
Columbus Fond<br />
<strong>FALS</strong><br />
Nyt fra Bestyrelsen ....................................................................... 3<br />
Nyt fra fagkonsulenten ................................................................ 4<br />
Nyt fra forlaget ............................................................................ 6<br />
”Hvad vil de med samfundsfag?” ................................................ 8<br />
Strøtanker om Ny Nordisk Skole ................................................ 10<br />
Politiske systemer og politiske kulturer ....................................... 36<br />
Tema: Udblik<br />
Brasilien – en ny stormagt! ......................................................... 13<br />
Guld og ingen grønne skove i Guatemala .................................. 17<br />
Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’: reformer og stormagtstatus<br />
eller problemer og afmagts-følelser? .......................................... 21<br />
Ungdomsliv i Mellemamerika ..................................................... 29<br />
Anmeldelser ............................................................................... 43<br />
Kurser ........................................................................................ 55<br />
Bestyrelsen ................................................................................ 61<br />
Produktion:<br />
Forlaget Columbus og<br />
Clemenstrykkeriet<br />
Manuskripter til Samfundsfagsnyt<br />
sendes pr. email<br />
til samfnyt@gmail.com<br />
Forsidefoto:<br />
Niels Boel.<br />
2
Nyt fra Bestyrelsen<br />
Her i slutningen af SRP/SSO perioden – lige<br />
før AT-vejledningen for alvor går i gang forsøger<br />
jeg, noget groggy efter Bjarne Corydons<br />
”knockout sejr” at nedfælle hovedpunkterne for<br />
en opdatering af arbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen<br />
har holdt 2 møder siden generalforsamlingen.<br />
Eftersom bestyrelsen blev genvalgt og man<br />
valgte at fortsætte som hidtil, er der ikke nogen<br />
store overraskelser fra den front. Alle medlemmer<br />
af bestyrelsen fortsætter nogenlunde som<br />
hidtil på de samme pladser og med de samme<br />
opgaver som sidste år.<br />
Foreningen er undervejs med en del kurser<br />
(bl.a. 2 kurser om EU, et IT-kursus, et om<br />
”ulighed i samfundet”, et seminar om naturvidenskab<br />
og samfundsfag samt et om grundlæggende<br />
økonomi). Det første kursus er dog<br />
udviklingskurset i ”innovative kompetencer i<br />
samfundsfag” d. 22. april 2013. Der er ikke tvivl<br />
om at vi kommer til beskæftige os en hel del<br />
inden for innovationsfeltet i fremtiden. På den<br />
måde ser dette kursus ud til at være på forkant<br />
med udviklingen i faget.<br />
Der har været ønsker fremme om at kontakten<br />
mellem foreningens medlemmer burde være<br />
bedre. Vi er enige om at lige for øjeblikket er<br />
Fals på Facebook vores bedste bud på et ”mødested”<br />
og et sted hvor vi kan udveksle erfaringer,<br />
forløb og gode ideer. Vi har et mål om at nå 500<br />
medlemmer af gruppen og påtænker at iværksætte<br />
en kampagne. Vi opfordrer alle til at<br />
melde sig ind på http://www.facebook.com/<br />
groups/153505361359163/<br />
Vi forsøger at holde kontakten ved lige med<br />
vores ISTTA venner. Hvis nogen er interesserede<br />
i at komme nærmere i kontakt med repræsentanter<br />
for ”den uafhængige Ægyptiske lærerforening”<br />
er de meget velkomne til at kontakte<br />
formanden, der kan videreformidle kontakten.<br />
I dette nummer af Samfundsfagsnyt er den<br />
første interviewbaserede artikel under overskriften<br />
”Hvad vil de med samfundsfag”. Overskriften<br />
hentyder til vores ønske om at se nærmere<br />
på, hvilken opfattelse som agenterne på det<br />
ungdomsuddannelsespolitiske felt har af vores<br />
fag. I denne første artikel er det Troels Ravn fra<br />
Socialdemokraterne, der giver sin og partiet<br />
vurdering af vores fag til kende. Kommentarer<br />
til interviewsene er meget velkomne. I næste<br />
nummer følger vi op med et interview med<br />
Dansk Folkepartis ordfører for gymnasieområdet<br />
Marie Krarup.<br />
Jeg håber, at I kære medlemmer vil finde en<br />
rolig stund til at læse bladet der i denne omgang<br />
retter blikket udad.<br />
God fornøjelse.<br />
På vegne af bestyrelsen<br />
Jørgen<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
3
Nyt fra fagkonsulenten<br />
af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT<br />
Udviklingsplan<br />
Nu har du mulighed for at bidrage til gymnasiets<br />
udvikling. Lad mig nævne nogle gode muligheder<br />
i ministeriets udviklingsplan med relevans<br />
for samfundsfag:<br />
• Indsatsområdet ”Innovative kompetencer og<br />
fleksibel organisering af undervisningen”. Her<br />
kan man arbejde med at styrke elevernes innovative<br />
kompetencer i samfundsfag og i fagligt<br />
samspil. Det gælder både arbejdsformer og<br />
skriftlige opgaver. Man kan fx afprøve, om det<br />
motiverer eleverne at tage udgangspunkt i et<br />
autentisk problem, at inddrage en ekstern partner<br />
og at udarbejde et produkt som del af et<br />
innovativt løsningsforslag.<br />
• Gruppeprøver: Der er mulighed for at lave<br />
forsøg med gruppeprøver i samfundsfag A, B og<br />
C og i AT og KS. Det vil være hensigtsmæssigt<br />
at få afprøvet denne eksamensform, så vi har<br />
erfaringer at bygge på, hvis læreplanen skal<br />
ændres på dette punkt.<br />
• Skolen kan lave forsøg med studieretninger,<br />
hvor man tillader samfundsfag A – begyndersprog<br />
A eller samfundsfag A – musik A. Dvs. at<br />
man ser bort fra § 9 stk. 2, der i dag forhindrer<br />
disse studieretninger.<br />
Man kan også forsøge sig med studieretninger<br />
med samfundsfag A og begyndersprog B, innovation<br />
B eller informationsteknologi B.<br />
• Indsatsområdet ”Elevernes internationale<br />
kompetencer” giver mulighed for at styrke koblingen<br />
mellem sprogfag og samfundsfag.<br />
• I KS kan man lave forsøg med at samle hele<br />
KS i 2. hf for at sikre et bedre samsspil mellem<br />
de tre fag i alle forløb.<br />
Læs nærmere om de mange muligheder i<br />
Udviklingsplanen på<br />
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/<br />
Gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/<br />
News/Udd/Gym/2013/Jan/130128-Udviklingsplan-med-gymnasieeleverne-i-centrum<br />
Vejledende opgavesæt 2013<br />
Alle skoler har den 29.-30. januar modtaget en<br />
pakke med to vejledende opgavesæt ”Den globale<br />
verden” og Uddannelse”. De er formuleret<br />
ud fra læreplanen fra 2010 med inddragelse af<br />
lineær regression og mål for signifikant forskel,<br />
og ud fra at bilag til alle spørgsmål inkl. fællesdelen<br />
først udleveres kl. 10.00.<br />
I februar 2012 modtog I ”Vejledende eksempler<br />
på opgaver: Fremtidens velstand?”. Her var<br />
der mange eksempler på, hvordan det nye kernestof<br />
med anvendelse af matematik kunne inddrages<br />
i en række forskellige opgaver. I de vejledende<br />
opgavesæt 2013 er der vist eksempler på,<br />
hvordan og ca. i hvilket omfang det nye kernestof<br />
kan inddrages. Omfanget af anvendelsen af<br />
det nye kernestof vil dog altid ske ud fra, i hvilken<br />
grad det er relevant i forhold til opgavernes<br />
indhold og krav.<br />
4 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
NYT FRA FAGKONSULENTEN<br />
Skriftlig prøve 2013<br />
Der er skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag den<br />
28. maj og torsdag den 30. maj. Der er censormøde<br />
i Odense tirsdag den 18. juni.<br />
Mundtlig prøve i samfundsfag<br />
Læs grundigt læreplan og vejledning om de<br />
mundtlige prøver, således at misforståelser undgås.<br />
Til sommer går alle hold (bortset fra<br />
TeamDK-elever) til prøve efter ny læreplan og<br />
tilhørende vejledninger.<br />
Vær særlig opmærksom på følgende:<br />
• Eksaminandens fremlæggelse af synopsis må<br />
højst tage ca. 10 minutter ifølge de nye læreplaner<br />
for samfundsfag.<br />
• Overhold nøje krav om prøvematerialernes<br />
omfang og indhold. Mange lærere udarbejder<br />
stadig for lange prøvematerialer. Vær opmærksom<br />
på at en normalside er defineret som 1300<br />
bogstaver. Tjek antal i Word.<br />
• Alle prøvematerialer skal ifølge læreplaner og<br />
vejledninger indeholde både tekst og statistik.<br />
Ganske enkelt for at kunne teste en række af de<br />
faglige mål.<br />
• Prøvematerialer skal sendes til censor mindst<br />
5 hverdage før prøvens afholdelse.<br />
• Censor skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen<br />
§ 29 gribe ind, hvis prøvematerialerne ikke<br />
overholder kravene og bede eksaminator om at<br />
ændre dem.<br />
• Eksaminanderne skal bedømmes ud fra de<br />
faglige mål. Dette gælder, uanset om der har<br />
været mangler i undervisningen.<br />
• Hvis prøven ikke foregår i overensstemmelse<br />
med reglerne, eller hvis prøven giver censor<br />
anledning til at formode, at der har været<br />
(alvorlige) mangler i undervisningen, skal censor<br />
afgive indberetning herom til skolens ledelse<br />
jf. Eksamensbekendtgørelsen § 29:<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.<br />
aspx?id=143085#Kap5<br />
Mundtlig prøve i KS<br />
Her skal man være særlig opmærksom på:<br />
• En kursist kan ikke gå til prøve, hvis der ikke<br />
er rettidigt er afleveret en synopsis med det indhold,<br />
der kræves i læreplanen.<br />
• Censor ser først prøvematerialerne, efter at de<br />
har været i brug. Derfor har eksaminatorerne<br />
det fulde ansvar for, at prøvematerialerne overholder<br />
kravene vedr. omfang og indhold. Censor<br />
skal skrive en indberetning til skolens<br />
ledelse, hvis det ikke er tilfældet. Formålet er at<br />
undgå gentagelser.<br />
• Fremlæggelse af synopsis må vare 10-15<br />
minutter.<br />
• Kursisterne skal selv finde og kritisk anvende<br />
relevant og væsentligt supplerende materiale.<br />
Det anbefales, at kursisten vedlægger dette<br />
materiale til sin synopsis.<br />
Kurser og konferencer<br />
1/3: Regionsmøde i Aalborg.<br />
11/3: Inspirationsdag på AU om velfærdsøkonomi<br />
mm.<br />
20/3: Regionsmøde i Sønderborg.<br />
18/4. MBU afholder konference om forsøg med<br />
innovation i AT.<br />
22/4. Fals afholder kursus om ”Innovative kompetencer<br />
i samfundsfag”. Nyborg.<br />
28/8, 29/8, 11/9 og 12/9: MBU afholder konferencer<br />
om AT.<br />
5-6/9: Regionssekretærkursus.<br />
16/9: IT-didaktik i samfundsfag. Nyborg.<br />
31/10-1/11: Generalforsamlingskursus i Middelfart.<br />
Nyt fra fagkonsulenten. Se nærmere her<br />
i bladet.<br />
Hold selv øje med kurser på www.fals.info<br />
Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev<br />
Du kan tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev<br />
på min side på emu’en: www.emu.dk /<br />
Gymnasiale fag / Samfundsfag / Fagkonsulenten<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
5
Nyt fra forlaget<br />
af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus<br />
Bøger til AT-eksamen<br />
Med emnet Kampen for det gode liv har årets<br />
AT-eksamen som vanligt placeret samfundsfag i<br />
en nøgleposition. Man kan forestille sig et utal<br />
af problemstillinger, hvor samfundsfag kommer<br />
på banen – og flere af forlagets nye bøger har<br />
været efterspurgt i den sammenhæng. Især de to<br />
nye udgivelser Protestbevægelser af Kjeld Mazanti<br />
Sørensen og Økonomiske kriser af Per Henriksen.<br />
Protestbevægelser tilbyder med teorier<br />
om bevægelser mulighed for at analysere mangfoldigheden<br />
af protestbevægelser før og nu.<br />
Økonomiske kriser giver (blandt meget andet)<br />
neoklassiske, keynesianske og marxistiske bud<br />
på, hvordan kriser kan forklares og måske løses.<br />
Kritisk økomomi<br />
Steen Borg Rasmussens Økonomi i et sociologisk<br />
perspektiv går kritisk på tværs af disciplinerne<br />
ved at undersøge forhold som arbejdsudbud,<br />
velfærd, produktivitet, konkurrenceevne og<br />
økonomisk politik i et sociologisk perspektiv.<br />
Materiale til forsøgs- og<br />
udviklingsprojekter<br />
Til nogle af de nye indsatsområder defineret af<br />
Ministeriet for Børn og Unge (se også Nyt fra<br />
fagkonsulenten s. 4) har Columbus en række<br />
velegnede bøger i bagkataloget. På denne plads<br />
har vi flere gange omtalt landeserien, der giver<br />
mulighed at styrke elevernes internationale<br />
kompetencer. Foruden de allerede udkomne<br />
bøger om USA, Mellemøsten og Brasilien er<br />
Storbritannien og Tyskland i pipelinen. Flere af<br />
bøgerne vil oplagt kunne bruges i samarbejde<br />
med ungdomsuddannelsernes sprogfag og være<br />
med til at give studieretninger med samfundsfag<br />
en klar profil.<br />
I den forbindelse skal også nævnes en ny<br />
udgave af den udsolgte Unge og identitet, der<br />
med nye kapitler gør det muligt at arbejde med<br />
socialisation og identitetsdannelse i henholdsvis<br />
Spanien og Egypten.<br />
Endelig barsler vi med en didaktisk orienteret<br />
udgivelse, der kan give vejledning og inspiration<br />
til at sætte samfundsfag i spil og formidle<br />
erfaringer med alternative tilrettelæggelser af<br />
undervisningen.<br />
Ny hjemmeside<br />
De kommende udgivelser kan man læse meget<br />
mere om på forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus.dk.<br />
Indpakningen bliver dog<br />
anderledes, idet hjemmesiden i løbet af nogle<br />
måneder kommer i en ny og mere tidssvarende<br />
version, hvad angår æstetik og brugervenlighed.<br />
Den nuværende hjemmeside indeholder en<br />
overflod af “hemmelige” supplementer til lærebøgerne,<br />
som i fremtiden vil få en stærkere og<br />
mere intuitiv fremtræden. I den forbindelse vil<br />
vi også opfordre til at like os på Facebook; www.<br />
facebook.com/forlagetcolumbus, hvor man kan<br />
holde sig opdateret om udgivelser og tilbud til<br />
undervisningen.<br />
Vi erindrer i øvrigt om, at man kan få<br />
bøgerne til 30 pct. af skoleprisen ved at tegne<br />
abonnement på forlagets udgivelser - bestil på<br />
tlf. 35420051.<br />
6 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
Økonomi i et sociologisk<br />
perspektiv<br />
Steen Borg<br />
Økonomi på sociologisk grundlag.<br />
Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål:<br />
På hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til<br />
bedre at forstå de økonomiske sammenhænge?<br />
Ved kritisk at undersøge eksisterende økonomisk<br />
teori og især hvordan den bruges i økonomisk<br />
politik kommer der nye synsvinkler på<br />
økonomi.<br />
Hvad betyder livsform og livsstil for adfærden?<br />
Er den universelle velfærdsmodel mere robust<br />
i forhold til økonomiske kriser?<br />
Hvad er konkurrenceevne set i et bredere<br />
perspektiv?<br />
Hvorfor føres der en bestemt form for<br />
økonomisk politik?<br />
Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider<br />
debatterende og bidrager på den måde til<br />
at skærpe elevernes evne til at imødegå,<br />
hvad der i offentligheden fremstår som<br />
indlysende sandheder.<br />
Steen Borg<br />
Økonomi i et sociologisk<br />
perspektiv<br />
Skolepris kr. 109,-<br />
ekskl. moms og forsendelse<br />
Direkte salg<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag
”Hvad vil de med samfundsfag?”<br />
af Jørgen Lassen, Formand for <strong>FALS</strong><br />
Interview med Troels Ravn,<br />
Socialdemokraterne<br />
Under overskriften ”Hvad vil de med samfundsfag”<br />
er det tanken at der i Samfundsfagsnyt<br />
vil blive bragt artikler baseret på interviews<br />
med agenter inden for det uddannelsespolitiske<br />
felt. Meningen med disse artikler er at give et<br />
indtryk af holdningen til vores fag blandt<br />
beslutningstagerne.<br />
Troels Ravn (T.R.), der er Socialdemokraternes<br />
ordfører på det ungdomspolitiske<br />
område, har indvilget i at stillet op til et interview.<br />
Han tager imod mig på Christiansborg,<br />
hvor han svarer på mine spørgsmål efter at have<br />
ført mig ind på i sit kontor.<br />
-”Har Socialdemokraterne en særlig holdning til<br />
samfundsfag og hvad mener Socialdemokraterne<br />
at samfundsfag kan tilbyde de unge?”<br />
T.R: ”Vi har med tilfredshed noteret os, at der<br />
er flere der vælger samfundsfag på højt niveau i<br />
2011 end i 2008. På STX ligesom på HHX er der<br />
en pæn stigning. Der er et lille fald på HTX og<br />
en lille stigning på HF. Det er alt i alt en pæn<br />
stigning og det vil sige, at der er flere elever der<br />
tager samfundsfag, fordi de mener at det er et<br />
vigtigt fag.”<br />
”Jeg mener, at samfundsfag er et rigtigt vigtigt<br />
fag. Det har stor betydning at vores unge<br />
mennesker, dvs. de kommende borgere også på<br />
arbejdsmarkedet, har en samfundsmæssig forståelse.<br />
Hvis man ikke forstår sit samfund fra i<br />
går og til i dag, har man rigtig svært ved at<br />
udtale sig og tag bestik af en udvikling, som vi<br />
gerne vil have i morgen.”<br />
Troels Ravn mener, at der går en lige linje fra<br />
grundskolen og ind i gymnasiet, hvor de unge<br />
blive almen dannet således at de kender til samfundsudviklingen.<br />
”Socialdemokratiet har været<br />
optaget af at samfundsfag skal stå stærkt.” Det<br />
har man ment i partiet både tidligere og nu,<br />
også mens man har regeringsmagten. ”Vi har<br />
ikke nogen planer om at ændre ved det” siger<br />
T.R. Han tilføjer så i den sammenhæng, at selv<br />
om man ikke ønsker nogen ny reform, så skal<br />
der foretages service checks. Konklusionen er, at<br />
tingene ser fornuftige ud. Udvikling og forandring<br />
kan derfor, for en periode, ske på de<br />
enkelte gymnasier, hvor der nu politisk er lagt<br />
op til lokale eksperimenter og forsøg.<br />
På mit spørgsmål om samfundsfag en gøgeunge,<br />
der har taget elever fra de naturvidenskabelige<br />
fag og studieretninger svarer Troels Ravn.<br />
”For mig er det ikke et enten eller, men et både<br />
og. Vi vil gerne styrke grundfagene. Samfundsfag<br />
giver på et empirisk og teoretisk grundlag,<br />
viden om de dynamiske og komplekse kræfter –<br />
nationalt, regionalt og globalt – der påvirker<br />
samfundsudviklingen.” Det mener T.R. giver<br />
eleverne mulighed for at kvalificere deres standpunkter.<br />
”Det mener jeg er vigtigt. Man kan<br />
altid diskutere om et fag bliver for stort, men<br />
det må ske på et kvalificeret grundlag – men vi<br />
kan se at samfundsfag bliver valg til SRP og AT<br />
og det er et udtryk for, at de unge mennesker<br />
finder faget relevant. Samfundsfag indgår ofte i<br />
8 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
HVAD VIL DE MED SAMFUNDSFAG?<br />
samspil med andre fag i studieretningerne. De<br />
unge kan altså se relevansen af faget, men hvis<br />
man skal tage diskussionen om faget bliver for<br />
stort vil jeg gerne gøre det på et kvalificeret<br />
grundlag. Men jeg mener ikke man skal sige, at<br />
det er enten eller i forholdet til naturfagene”<br />
udtaler T.R.<br />
- ”Der er borgerlige kritikkere der mener at faget<br />
har en tendens i en venstreorienteret retning<br />
hvad angår indhold og undervisning Hvad er din<br />
kommentar til det?”<br />
T.R: ”At antage at de unge mennesker bliver<br />
venstreorienterede af samfundsfag har jeg svært<br />
at tage seriøst. Det mangler jeg empiri på, men<br />
jeg kan konstaterer at de unge svingede til højre<br />
ved 2011 valget, hvor Liberal Alliance stod rigtig<br />
stærkt mens de ved 2007 valgte lå til venstre for<br />
midten.”<br />
- ”Er det relevant at have et c-niveau fag, der<br />
kan ses som et fag, der socialiserer de unge politisk<br />
– en slags forlængelse af folkeskolefag som<br />
dannelse til demokrat?”<br />
T.R: ”Det mener jeg det er og det ligger i begrebet<br />
om almendannelse, det at være klædt på til<br />
aktiv deltagelse i et samfund.”<br />
- ”Hvad er dit indtryk af den politiske dannelse<br />
hos de unge i alderen 15-20 år? ”<br />
T.R: ”Unge har en meget stor spredning. Det<br />
skyldes bl.a. at mange kommer ind, hvilket jeg<br />
bifalder selv om det giver underviserne store<br />
pædagogisk og didaktiske udfordringer. Overordnet<br />
gør de unge det rigtig godt som aktive<br />
medborgere på et oplyst niveau.”<br />
På spørgsmålet om hvad T.R. kunne tænke sig<br />
var anderledes ved faget svarer han, at det kunne<br />
have større vægt på idehistorie. ”Med et større<br />
fokus på historie og idehistorie kan man undgå at<br />
faget bliver (undskyld mig) lidt for poppet i retning<br />
af populær sociologi.” (Han nævner et par<br />
danske eksempler som han kategoriserer som<br />
stående ”uden for den idehistorisk verdenselite”<br />
og Deres udsendte nikker bekræftende). ”..ikke<br />
kun retorik og statistik, men mere historie og<br />
filosofi ind i faget. Det kunne give mere substans<br />
og større selvstændighed for eleverne, både de<br />
venstre- og de højreorienterede.”<br />
Like Forlaget Columbus på Facebook<br />
www.facebook.com/forlagetcolumbus<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
9
Strøtanker om Ny Nordisk Skole<br />
af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i <strong>FALS</strong> og projektleder for SamfundsCup<br />
I foråret 2012 lancerede børne- og undervisningsminister<br />
Christine Antorini en vision om<br />
en Ny Nordisk Skole.<br />
Overskriften leder jo umiskendeligt tankerne<br />
hen på det Ny Nordisk Køkken men også<br />
90ernes dogmefilm, for Ny Nordisk Skole har<br />
nemlig også såvel manifest som dogmer på lige<br />
fod med dogmefilmene. Så set fra lægmands<br />
perspektiv var tanken bag vel at ride med på<br />
bølgen af nordiske brands. Udover disse umiddelbare<br />
associationer til andre nordiske brands<br />
vidste jeg ved indgangen til dette skoleår ikke så<br />
meget om, hvad Ny Nordisk Skole egentlig er.<br />
Nedenstående indlæg er mine refleksioner over<br />
Ny Nordisk Skole, og om det er noget, vi som<br />
samfundsfagslærere kan bruge til noget i vores<br />
daglige undervisning.<br />
Hvad er Ny Nordisk Skole egentlig – er<br />
der nogen, der ved det?<br />
Min afsøgningsproces startede naturligt nok på<br />
http://nynordiskskole.dk/ med udgangspunkt i<br />
de tre overordnede mål som blev fastlagt i foråret<br />
2012, der definerer hensigten om at:<br />
1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så<br />
dygtige, de kan.<br />
2. Mindske betydningen af social baggrund i<br />
forhold til faglige resultater.<br />
3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser<br />
med respekt for professionel viden og praksis.<br />
Umiddelbart tænkte jeg, at de to første mål da<br />
er nogen, som jeg i mit daglige virke også har<br />
som mål, og så var det tredje mål, om en mere<br />
positiv og anerkendende tilgang til pædagoger,<br />
folkeskolelærere og gymnasielærere, da bestemt<br />
tiltalende. Det er jo ikke just fordi, at det er<br />
hverdagskost…!En mere positiv dagsorden i<br />
forhold til undervisningsområdet med fokus på<br />
de dygtige vidensarbejdere, der er på de enkelte<br />
institutioner, hilser jeg bestemt velkommen.<br />
Christine Antorini om Ny Nordisk Skole<br />
Det var derfor med en pæn portion forventninger,<br />
at jeg i oktober måned deltog i en konference<br />
på Svendborg Erhvervsgymnasium, hvor<br />
Christine Antorini var gæstetaler. Hun skulle<br />
netop berige deltagerne med at berette om sin<br />
vision med Ny Nordisk Skole, men essensen i<br />
hendes oplæg var, at visionen indebar, at vi<br />
skulle berige vores egen institution ved at igangsætte<br />
en forandringsproces fra neden for at realisere<br />
de tre mål. Og at det netop var på grund af<br />
hendes respekt for vores professionalisme og i<br />
erkendelse af at forandring sker fra neden, at<br />
der ikke blev trukket noget ned over hovedet på<br />
os. Hmm… Det vil sige, at Christine Antorini<br />
synes det skal være anerledes, men ved ikke<br />
præcist hvordan, og så er det op til os at<br />
udtænke hvordan.<br />
Således kommer vision om Ny Nordisk<br />
Skole i mine øjne mere til at fremstå som en<br />
ramme om en forandringsproces og måske<br />
endda en bevægelse/sekt, idet der på hjemmesiden<br />
henvises til, at man som institution bliver<br />
medlem af Ny Nordisk Skole. Men man kan<br />
ikke bare uden videre blive medlem af denne<br />
10 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
NY NORDISK SKOLE<br />
klub, fordi man har gode hensigter – næ nej –<br />
man skal netværke og derigennem forsøge at<br />
indlemme andre medlemmer i klubben på tværs<br />
af uddannelsessektoren.<br />
Så mødet med Christine Antorini levede<br />
ikke helt op til mine forventninger og jeg<br />
tænkte, at det måske ville hjælpe mig at søge<br />
yderlige viden i en mere lokal kontekst. Derfor<br />
henvendte jeg mig til Kristian Würtz, Socialdemokratisk<br />
Børn og Unge Rådmand i Aarhus,<br />
medlem af dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole<br />
og ikke mindst dommer ved den jyske regionalfinale<br />
i SamfundsCup.<br />
Kristian Würtz om Ny Nordisk Skole og<br />
samfundsfagsundervisningen<br />
Kristian Würtz berettede, at han i foråret blev<br />
anmodet om at deltage i dialoggruppen, ifølge<br />
ham formentlig fordi Aarhus er pioner på<br />
området med at samtænke og integrere horisontalt<br />
og vertikalt i dagsinstitutionstilbud,<br />
klubber, folkeskoler og ungdomsskoleregi. Han<br />
fortalte desuden, at dialoggruppen består af<br />
mange forskellige ressourcepersoner, og at det<br />
var en lang proces at blive enig om såvel mål,<br />
manifest og dogmer. Han er dog godt tilfreds<br />
med, at man til sidst blev enige om, at det første<br />
og vigtigste mål har fokus på det faglige udbytte<br />
– altså at få uddannet så dygtige unge som<br />
muligt. Han understregede dog, at det faglige<br />
udbytte skal have et mere anvendelsesorienteret<br />
perspektiv, som kan styrkes ved udvikle den<br />
anvendte faglighed i de gymnasiale uddannelser,<br />
så eleverne oplever, at deres viden og kunnen<br />
kan skabe konkret værdi og innovative løsninger.<br />
Mere anvendelsesorienteret undervisning<br />
vil være til gavn for både de elever, der kommer<br />
fra bogligt stærke hjem, og de elever, der kommer<br />
fra uddannelsesfremmede hjem. Og at det<br />
er en opgave, som vi på gymnasierne godt kan<br />
blive bedre til at løse. Direkte adspurgt mente<br />
Kristian Würtz, at samfundsfag bestemt har<br />
noget at byde på i den forbindelse. Hans anbefalinger<br />
til samfundsfag handler basalt set om at<br />
komme mere ud i virkeligheden, men at det skal<br />
ske med en faglig forankring, så der også er<br />
fokus på de klassiske dyder. Det handler ifølge<br />
ham også om slid, hårdt arbejde og ha’ næsen i<br />
bøgerne. Selv om innovationsdagsordenen er<br />
dominerende, er det vigtigt at huske på, at de<br />
færreste gode ideer kommer af ingenting. Den<br />
faglige substans er nødvendig.<br />
Jeg gik fra mødet med Kristian Würtz en<br />
smule klogere på ræsonnementet bag Ny Nordisk<br />
Skole og samfundsfags mulige rolle, men<br />
samtidig også forsikret om, at der er politiske<br />
agenter, der stadig har blik for den faglige fordybelse.<br />
Samfundsfag og Ny Nordisk Skole<br />
Som det jo fremgår af ovenstående beretning,<br />
besidder jeg en vis portion skepsis i forhold til<br />
”visionen” om Ny Nordisk Skole, men jeg er<br />
trods alt så pragmatisk indstillet og omstillingsparat,<br />
at jeg er med på at afsøge mulighederne<br />
for at integrere nogle af tankerne i den daglige<br />
samfundsfagsundervisning. Således er jeg måske<br />
ikke så begejstret for implementeringen af hele<br />
konceptet, men tankerne om at styrke de mere<br />
anvendelsesorienterede arbejdsformer ligger fint<br />
i tråd med nogle af de områder og didaktiske<br />
overvejelser, der i forvejen interessere mig i<br />
samfundsfagsundervisningen.<br />
Som tovholder for et udviklingsprojekt om,<br />
hvordan vi i samfundsfagsundervisningen kan<br />
fremme elevernes innovative kompetencer og<br />
som den ene af to projektledere på SamfundsCup,<br />
forsøger jeg netop at være med til at<br />
præge en udvikling i retning af, at vi samfundsfagslærere<br />
i vores daglige virke husker ikke kun<br />
at hente virkeligheden ind i klasselokalet men<br />
også kommer ud den.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
11
Økonomiske kriser<br />
– fra finanskrise til gældskrise<br />
Per Henriksen<br />
Finanskrisen der startede i 2008 blev starten på<br />
den mest alvorlige krise i den vestlige verden<br />
siden depressionen i 1930erne.<br />
Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise<br />
giver en dybdegående redegørelse for krisens<br />
årsager og forløb i USA, Danmark og Europa.<br />
I fokus er ikke alene finanskrisen, men også<br />
koblingen mellem finanskriser og økonomiske<br />
kriser og mellem økonomiske kriser og<br />
gældskriser. I et selvstændigt kapitel belyses<br />
både den finansielle sektors betydning for den<br />
reale økonomi og sektorens udvikling.<br />
Til at forklare krisen gennemgås tre<br />
økonomiske skoler – den neoklassiske, den<br />
keynesianske og den marxistiske! Hvorfor<br />
opstod krisen? Og hvad kan der gøres?<br />
Bogen afsluttes med et perspektiverende<br />
kapitel, hvor politiske kriser og mistillid<br />
kobles til økonomiske kriser.<br />
Gennemgangen understøttes af mange<br />
figurer, modeller og tabeller og følger dermed<br />
de faglige mål, der er for samfundsfag<br />
i STX og international økonomi i HHX.<br />
Per Henriksen<br />
Økonomiske kriser –<br />
fra finanskrise til gældskrise<br />
Skolepris kr. 109,-<br />
ekskl. moms og forsendelse<br />
Direkte salg<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag
Brasilien – en ny stormagt!<br />
af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilia, og Jacob Graves Sørensen,<br />
lektor på Øregård Gymnasium<br />
På kun 30 år - fra 2000 og fremefter - vil de<br />
økonomiske og politiske magtforhold i verden,<br />
som vi har kendt dem i århundreder, efter al<br />
sandsynlighed blive ændret fundamentalt.<br />
Økonomierne i BRIK-landene (Brasilien, Rusland,<br />
Indien og Kina) vil inden for perioden<br />
2025-2030 overhale G7-landenes økonomier<br />
(USA, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Italien<br />
og Japan). Med øget økonomisk styrke følger<br />
også øget politisk magt og indflydelse. Den unipolære<br />
verden, vi så i 90´erne efter Den kolde<br />
Krigs bipolaritet, er allerede nu afløst af en multipolær<br />
verden med en gruppe af nye centrale<br />
globale spillere.<br />
For at forstå denne nye verdensorden må vi<br />
interessere os for og sætte os ind i de synspunkter<br />
og politikker, de nye stormagter står for. En<br />
af disse nye stormagter på den globale scene er<br />
Brasilien, som allerede nu er verdens 6. største<br />
økonomi og måske snart kan overhale Frankrig<br />
og blive den 5. største.<br />
Det er denne udvikling, der er baggrunden<br />
for bogen ”Brasilien – en ny stormagt”.<br />
Brasiliens historie har været præget af fremmede<br />
magters gentagne og hårdhændede indblanding<br />
– under kolonitiden Portugal, senere<br />
England og under Den kolde Krig USA. Svage<br />
demokratiske regeringer har skiftet med diktaturer,<br />
senest militærdiktaturet fra 1964 til 1984.<br />
Social ulighed og undertrykkelse af store fattige<br />
befolkningsgrupper har historisk hørt til dagens<br />
orden. Den historie præger det brasilianske<br />
samfund og brasilianske politikker internt og<br />
eksternt også i dag.<br />
Fra begyndelsen af 90´erne og frem til nu er<br />
det brasilianske samfund økonomisk, socialt og<br />
politisk ændret fundamentalt. Cardoso-regeringen<br />
fra 1994 til 2002 gennemførte en lang række<br />
dybtgående reformer ud fra en rendyrket liberal<br />
filosofi: den såkaldte Washington-consensus<br />
med vægt på balance på statsbudgettet, privatiseringer<br />
og frihandel. Det gjorde ondt på<br />
mange, og ikke alt lykkedes, men det lagde<br />
grunden til et langt mere konkurrencedygtigt og<br />
effektivt Brasilien.<br />
Da Lula endelig - efter tre forgæves forsøg -<br />
kom til magten i 2003, kunne han høste gevinsten<br />
af disse reformer, og hertil kom en periode<br />
med høj global økonomisk vækst. Dette lagde<br />
grunden til en lang stabil højvækstperiode i Brasilien.<br />
Samtidig blev den økonomiske vækst<br />
mere end tidligere anvendt til også at skabe<br />
fremgang for den fattigste del af befolkningen<br />
og en styrket social indsats. Millioner af brasilianere<br />
er derfor kommet ud af dyb fattigdom, og<br />
middelklassen er vokset dramatisk, så den nu<br />
udgør over 50 % af den samlede befolkning.<br />
Demokratiet er styrket, og der er opnået klare<br />
forbedringer på menneskerettighedsområdet.<br />
Brasilianerne har under Lula-tiden rettet ryggen<br />
og kræver øget respekt og indflydelse nationalt<br />
og internationalt.<br />
Det var især i de sidste år af Lula-perioden,<br />
at vi så et nyt og mere selvbevidst Brasilien på<br />
den internationale scene, bl.a. i København<br />
under COP 15 i december 2009, hvor Brasilien<br />
var en helt central og indflydelsesrig aktør. Brasilien<br />
rykkede frem og blev en ny global stor-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
13
TEMA: UDBLIK BRASILIEN<br />
magt - en stormagt, der ikke nødvendigvis delte<br />
de gamle magters holdninger og værdier, men<br />
samtidig så indflydelsesrig, at man i stadig flere<br />
sager må tage skyldigt hensyn til disse nye signaler<br />
og synspunkter.<br />
I den latinamerikanske region tog Brasilien<br />
lederrollen i konkurrence med Mexico. Globalt<br />
var det først i G20-regi og senere i BRIKS-samarbejdet,<br />
at Brasilien søgte magt og indflydelse.<br />
De gamle stormagter i Europa har tabt terræn,<br />
og den økonomiske krise i EU har forstærket<br />
denne proces. Disse lande har nu erkendt, at<br />
vejen frem er et styrket samarbejde med lande<br />
som Brasilien. Så der er nu kø ved indgangen til<br />
det brasilianske udenrigsministerium og ved<br />
præsidentkontoret med henblik på at opnå særlige<br />
”strategiske” samarbejdsrelationer med Brasilien.<br />
Også Danmark er med i denne kø.<br />
Lula sluttede sin præsident-periode i 2010<br />
med uhørt høje popularitetstal og som en national<br />
og international politisk ikon. Det var ham,<br />
der bar Dilma Rousseff frem til at blive valgt<br />
som præsident – det var faktisk første gang, hun<br />
stillede op til en folkevalgt position i samfundet.<br />
Med Dilma ved magten fulgte snart tømmermændene<br />
for det brasilianske samfund efter<br />
festen under Lula. Nu kom der global lavvækst,<br />
og det viste sig hurtigt, at Lula havde forsømt at<br />
bruge de gode år til at få gennemført<br />
nødvendige strukturreformer, og Lula-myten<br />
blegnede.<br />
Den aktuelle tilstand i Brasiliens økonomi<br />
Nu må Dilma så kæmpe med global<br />
lavkonjunktur og en svækket national konkurrenceevne,<br />
især i industrisektoren. De seneste to<br />
år er den økonomiske vækst faldet markant og<br />
regeringens tiltag – inklusive en række protektionistiske<br />
foranstaltninger - har ikke endnu virket<br />
positivt på væksten. Generelt er brasilianerne<br />
imidlertid optimistiske mennesker med<br />
store forventninger til fremtiden. Det gælder<br />
også på det økonomiske område, hvor de sidste<br />
mange års solide økonomiske vækst giver tro<br />
på, at den blot vil fortsætte. Det var denne optimisme,<br />
der medvirkede til, at de fleste prognoser<br />
ved starten af 2012 forudså en BNP-vækst på<br />
4,5-5 % på trods af en vækst på kun 2,5 % i<br />
2011.<br />
Hen gennem 2012 blev forventningerne så<br />
gradvist reduceret, og her lige efter årsskiftet må<br />
Dilma-regeringen nødtvungent indrømme, at<br />
resultatet bliver en vækst på kun ca. 1 % - ikke<br />
just imponerende. Samtidig gentager historien<br />
sig nu med skøn for væksten i 2013 på 4 %. Så<br />
spørgsmålet er, om dette er et realistisk skøn<br />
eller blot optimistisk ønsketænkning.<br />
Det virkeligt svage led i brasiliansk økonomi<br />
er industriproduktionen. Manglende effektivitet,<br />
begrænset innovation, stigende lønudgifter<br />
og et højt omkostningsniveau generelt pga.<br />
ringe infrastruktur og stort bureaukrati har<br />
betydet, at brasilianske industriprodukter ikke<br />
blot har tabt markedsandele internationalt, men<br />
også på det store hjemmemarked. Resultatet er,<br />
at industrien nu ventes at vise et produktionsfald<br />
i 2012 på godt 2 %. Også den traditionelt<br />
stærke landbrugssektor har leveret mindre<br />
vækst i 2012 end i de tidligere år, hvor der var<br />
en stærkere stigning i fødevarepriserne. Tilbage<br />
er der servicesektoren, som kan leve af det store<br />
beskyttede hjemmemarked, og det er stort set<br />
herfra hele væksten kommer – den er på næsten<br />
4 % - og det er her, der skabes mange nye jobs,<br />
så arbejdsløsheden er fortsat lav, og lønningerne<br />
stiger.<br />
Der er derfor endnu ikke noget stærkt politisk<br />
pres fra brede vælgergrupper på Dilmaregeringen<br />
for at rette op på udviklingen. De<br />
nye jobs er imidlertid dels lavtlønnede jobs i<br />
private servicevirksomheder, hvilket ikke giver<br />
eksport eller importreduktion/substitution, dels<br />
højtlønnede jobs i den offentlige sektor, som<br />
øger de offentlige udgifter og oftest kun resulterer<br />
i mere bureaukrati og ikke bedre service.<br />
Dette betyder, at Brasilien har fået et stigende<br />
14 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK BRASILIEN<br />
underskud på betalingsbalancen og et reduceret<br />
overskud på de offentlige budgetter. Økonomien<br />
er stadig robust, men analytikere minder<br />
regeringen om, at der er behov for at vende<br />
denne udvikling i de kommende år. Det hævder<br />
regeringen også vil ske, og præsidentvalget i<br />
2014 nærmer sig.<br />
Men hvorfor skulle økonomien bedre sig så<br />
markant i 2013? Regeringen peger på, at de<br />
mange tiltag, der er gennemført i 2012 for at<br />
styrke især industriproduktionen og det hjemlige<br />
forbrug, først rigtigt vil slå igennem i 2013.<br />
De tiltag, der er gennemført, er en serie protektionistiske<br />
foranstaltninger, der øger beskyttelsen<br />
for betydelige dele af brasiliansk industri via<br />
toldforhøjelser og krav om øget lokal medproduktion<br />
for at udenlandske firmaer kan deltage<br />
med leverancer til en lang række aktiviteter.<br />
Hertil kommer en massiv rentenedsættelse –<br />
Brasiliens diskonto er nu nede på 7.25 %, hvilket<br />
er et historisk lavt niveau, men stadig meget<br />
højt i forhold til de vestlige i-landes. Desuden<br />
har man i 2012 devalueret valutaen (Realen)<br />
med ca. 10 % i forhold til Euroen, hvilket har<br />
bevirket, at de brasilianske virksomheder nu<br />
bedre kan konkurrere både internationalt ved<br />
eksport og også mod importerede udenlandske<br />
produkter. Det hjemlige forbrug har man søgt<br />
at styrke ved reducerede afgifter på varige<br />
forbrugsgoder, bl.a. biler, samt øgede offentlige<br />
bevillinger til både løbende forbrug og investeringer<br />
i infrastruktur.<br />
Realiteten er, at disse tiltag endnu ikke har<br />
givet sig udslag i større industriproduktion eller<br />
forbrug. Konkurrencen på eksportmarkederne<br />
er øget som følge af den internationale lavkonjunktur,<br />
og også på hjemmemarkedet søger<br />
både europæiske, amerikanske og asiatiske eksportører<br />
at hente noget af det hjem, som tabes<br />
på de traditionelle markeder, og det presser de<br />
ofte ikke særligt effektive brasilianske virksomheder.<br />
Derfor kommer der næppe synderlig<br />
vækst fra denne sektor i 2013. Det private forbrug<br />
viser heller ikke nogen klar stigning. Dette<br />
skyldes ifølge analytikere fra især banksektoren,<br />
at den private gældsætning over de senere år er<br />
vokset, og nu er forbrugere - og banker - tilbageholdende<br />
med nye forbrugslån på trods af de<br />
lavere renter og afgiftsnedsættelserne. Dette<br />
ændrer sig næppe heller markant i 2013.<br />
Hertil kommer, at der ikke er nogen<br />
ændring i et af de fundamentale problemer i<br />
brasiliansk økonomi - nemlig det lave investeringsniveau,<br />
privat som offentligt. Det ligger<br />
samlet på kun ca. 18 % af BNP og har endog<br />
været faldende i 2012 ned til 17 % trods regeringens<br />
forsøg på at accelerere de offentlige investeringer.<br />
Der er bred enighed om, at Brasilien<br />
kun kan have en stabil inflations-fri vækst på<br />
4-5 % - som bør være et realistisk mål for en<br />
ressourcerig udviklingsøkonomi som den brasilianske<br />
- hvis investeringerne kommer op på ca.<br />
25 %. Men der savnes endnu gode argumenter,<br />
der kan overbevise om, at dette vil ske allerede<br />
inden for det kommende år.<br />
Verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og de<br />
olympiske lege i 2016 vil naturligvis presse visse<br />
investeringer i sportsinfrastruktur igennem,<br />
men det er en lille andel af den samlede investeringsmasse.<br />
Nybyggeriet eller renoveringen af<br />
de 14 stadions til fodbold-VM vil således kun<br />
udgøre en meget ringe andel af landets samlede<br />
BNP. Samtidig er der allerede tegn på forsinkelser<br />
i de virkeligt samfundsnyttige investeringer,<br />
som skulle være knyttet til disse sportsbegivenheder,<br />
nemlig lufthavne, veje, metroer og andre<br />
togforbindelser. Samlet vil VM og OL sætte<br />
internationalt fokus på Brasilien, men for økonomien<br />
havde det nok været bedre, hvis landet<br />
havde brugt sin politiske og økonomiske kapital<br />
på det, der virkelig kan skabe varig høj vækst -<br />
og det er ikke flere sportsanlæg.<br />
Alt i alt er det formentlig mere realistisk at<br />
vente et vækstniveau i Brasilien, der givet vil<br />
være bedre i 2013 end i 2012, men nok i størrelsesordenen<br />
3-3,5 %. Samtidig er der grund til at<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
15
TEMA: UDBLIK BRASILIEN<br />
forvente, at Dilma-regeringen vil fastholde den<br />
protektionistiske linje, og i stedet for at ophæve<br />
de midlertidige toldforhøjelser m.m. vil man<br />
desværre nok indføre yderligere begrænsninger.<br />
Det er også kun begrænset mulighed for, at der<br />
vil ske fremskridt i EU-MERCOSUR frihandelsforhandlingerne.<br />
Danske virksomheder måtte i år betale for<br />
den lavere vækst i Brasilien og devalueringen af<br />
valutaen. Hvor dansk eksport til Brasilien oplevede<br />
en stigning i både 2010 og 2011 på<br />
omkring 40 %, så vil der i 2012 være en eksportvækst<br />
på et noget lavere niveau. Vi ser endvidere<br />
et stigende antal danske virksomheder<br />
etablere sig i Brasilien, og ofte flytter de en del af<br />
produktionen inden for de protektionistiske<br />
mure for at komme tæt på det store marked.<br />
Det giver på kort sigt et fald i Danmarks eksport,<br />
men generelt har de danske virksomheder<br />
i Brasilien en vækst på oftest 10-20 %. Dette vil<br />
både give indtjening til danske moderselskaber,<br />
men også i anden runde trække mere eksport til<br />
Brasilien, idet de mere avancerede komponenter<br />
stadig produceres uden for Brasilien og ofte i<br />
Danmark.<br />
Konklusion<br />
Trods de omtalte problemer er det et stærkt og<br />
selvbevidst Brasilien, der med Dilma ved roret<br />
fortsat vil stille krav til de gamle stormagter og<br />
andre om øget indflydelse i globale institutioner.<br />
Brasilien fokuserer først og fremmest på<br />
kravet om at opnå et permanent sæde i FN´s<br />
Sikkerhedsråd. I denne forbindelse har man<br />
bl.a. etableret IBSA sammen med Indien og<br />
Sydafrika, som også ønsker reformer af de internationale<br />
organisationer.<br />
Danmark er blandt de lande, der støtter<br />
dette krav fra brasiliansk side, men Brasilien<br />
modarbejdes her af bl.a. de to BRIK-kolleger:<br />
Kina og Rusland, der som bekendt allerede har<br />
permanente pladser i Sikkerhedsrådet, og de<br />
bliver jo ud fra en realistisk synsvinkel mindre<br />
værd, hvis flere lande opnår samme status.<br />
Brasiliens muligheder for at få opfyldt sine<br />
udenrigspolitiske ambitioner er i høj grad<br />
afhængige af, at landet igen kommer op på en<br />
stabil økonomisk vækst på 4-5 %, så det lever<br />
op til betegnelsen ”en stor vækstøkonomi”.<br />
Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen er<br />
forfattere til ”Brasilien – en ny stormagt”, som<br />
udkom på Columbus i sommeren 2012.<br />
16 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
Guld og ingen grønne skove i Guatemala<br />
af Niels Boel og Finn Rasmussen<br />
Udnyttelsen af kontinentet umådelige naturressourcer<br />
har været Latinamerikas dobbeltæggede<br />
sværd lige siden europæerne invaderede kontinentet:<br />
En gave og en svøbe. Således oplever også<br />
det centralamerikanske land Guatemala sin<br />
nyvundne status som mineland: Som mulig kilde<br />
til økonomisk vækst og samtidig en årsag til<br />
omfattende sociale og miljømæssige problemer.<br />
Vi er langt fra alfarvej. Mere end 300 kilometer<br />
nordvest for hovedstaden Guatemala By. De<br />
sidste to timers kørsel er af små og snoede veje i<br />
San Marcos departementet tæt på grænsen til<br />
Mexico. Frem til målet for rejsen: Marlinminen,<br />
der er Guatemalas største og hidtil eneste<br />
udnyttede guldmine.<br />
Minen breder sig over de to fattige kommuner<br />
San Miguel Ixatahuacán og Sipacapa. Store<br />
gravemaskiner arbejder sig ned i terrænet. Lastbiler<br />
transporterer det opgravede materiale på<br />
grusvejene inden for det afspærrede område.<br />
Der arbejdes konstant. Selv denne søndag, hvor<br />
vi lægger vejen forbi, brummer bulldozere og<br />
lastbiler ideligt.<br />
Guldreserverne her blev opdaget i 1998, og<br />
firmaet Montana Exploradora, der er et datterselskab<br />
af det canadisk-baserede Goldcorp, fik<br />
licens til udnyttelse af minen i 2003. Produktionen<br />
gik dog først i gang i slutningen af 2005<br />
efter at firmaet havde fået opkøbt jordlodder af<br />
de lokale beboere og etableret den nødvendige<br />
infrastruktur til produktionen.<br />
Ingen høring<br />
Lige fra starten af projektet var der en kraftig<br />
modstand fra dele af lokalbefolkningen. De<br />
lokale beboere var i første omgang opbragte<br />
over, at der ikke blev foretaget en lokal høring,<br />
inden påbegyndelsen af arbejdet. Hovedparten<br />
af indbyggerne er Maya Mam- og sipacapenseindianere,<br />
som traditionelt lever af landbrug.<br />
Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation<br />
ILOs konvention nr. 169, skal oprindelige folk<br />
tages med på råd, inden der iværksættes store<br />
projekter med udvinding af naturressourcer på<br />
deres territorier. Men indianerne i San Marcos<br />
blev hverken spurgt eller sågar informeret,<br />
inden Marlin minens etablering. Indbyggere<br />
blev overtalt til at sælge jordlodder til mineselskabet<br />
til en billig pris uden at vide, at der lå 44<br />
tons ren guld i områdets undergrund.<br />
Andre problemer med forurening, sygdomme<br />
og splid i lokalsamfundet kom til<br />
senere. En lokal indbygger, María Hernández,<br />
viser, at hendes træhus i lighed med mange<br />
andre i området slår revner på grund af sprængninger<br />
i undergrunden. Hendes mor, 57-årige<br />
Leonora Hernández, har betalt en høj pris for<br />
naboskabet. Hun mistede sit ene øje, da husstanden<br />
en sen aftentime blev angrebet – tilsyneladende<br />
af tidligere ansatte i mineselskabet.<br />
”De kom ved aftenstid og bad om en kop<br />
kaffe”, fortæller María. Der blev affyret flere<br />
skud, og Leonora Hernández måtte indlægges<br />
på det lokale hospital.<br />
Huset ligger klos op af mineselskabet, og<br />
mineselskabet havde uden at spørge om lov<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
17
TEMA: UDBLIK GUATEMALA<br />
anlagt en vej gennem familiens område. Leonora<br />
Hernández havde nægtet selskabet adgang<br />
til vejen.<br />
”Hver nat hælder firmaet giftvand fra deres<br />
vandcontainer ud i åen, der løber ned i Cuilco<br />
floden”, siger María Hernández. Familien har<br />
på den konto mistet en ko, som drak det forgiftede<br />
vand.<br />
Forurenede floder<br />
Mange af områdets indbyggere klager over, at<br />
kvæg pludselig hensygner og dør. Men det er<br />
ikke kun dyrene, som er ofre for minens forurening.<br />
Børn får hudaffarvning, hævelser og<br />
udslet. Aborttallene og tallene for misfostre er<br />
alarmerende. Såvel børn som voksne oplever<br />
mave-tarmsygdomme og hårfald. Floderne ved<br />
byen San Miguel Ixtahuacán er angiveligt generelt<br />
forurenede. Forureningen skyldes blandt<br />
andet kemikalier som kviksølv og arsenik, der<br />
bruges til at udvinde guldet i det opgravede<br />
materiale. Områdets 50.000 indbyggere må<br />
María Hernández´ mor var udsat for et attentat. Hun<br />
mener, at mineselskabet stod bag. Foto: Niels Boel.<br />
drikke vand, der indeholder de giftige stoffer.<br />
Universitetsstudier viser, at lokalbefolkningen<br />
har unormalt højre forekomster af bly i urin og<br />
blod.<br />
Studier fra Tufts Universitetet i USA konkluderende<br />
forrige år, at de langsigtede miljørisici<br />
langt overstiger de kortsigtede økonomiske<br />
gevinster ved Marlin minen. I 2010 krævede<br />
Den Internamerikanske Menneskerettighedskommission<br />
mineaktiviteterne suspenderet<br />
under henvisning til de store miljøproblemer.<br />
Den mest vedholdende kritiker af mineselskabet<br />
er den katolske kirkes lokale miljøorganisation<br />
Pastoral de Medio Ambiente. Madilia<br />
López fra organisationen fortæller om stærke<br />
spændinger blandt lokalbefolkningen i San<br />
Miguel Ixtahuacán, hvor borgmesteren og hans<br />
parti Den Nationale Enhed for Håbet sammen<br />
med mineselskabets ansatte søger at lukke munden<br />
på kritikere. En fredelig demonstration<br />
udviklede sig forrige år til et slagsmål med<br />
mange sårede. Klagesager løber dog ud i sandet.<br />
Rådhuset, lokalrådene og den lokale domstol er<br />
ifølge Madilia López købt af mineselskabet.<br />
”Familier og lokalsamfund er dybt splittet<br />
over minedriften”, siger hun.<br />
Myndighederne har udstedt arrestordre på<br />
15 lokale indbyggere, som har protesteret imod<br />
minedriften.<br />
”Det er ubehageligt at gå igennem byen”,<br />
siger Humberto Velázquez, der også er tilknyttet<br />
den katolske kirke. ”Man risikerer, at fulde<br />
ansatte fra mineselskabet råber efter én”. Antallet<br />
af udskænkningssteder i centrum af San<br />
Miguels Ixtahuacán angiveligt eksploderet fra 2<br />
til over 60.<br />
Inden vi rejste fra Guatemalas hovedstad,<br />
forsøgte vi forgæves at få mineselskabets presseansvarlige<br />
i tale. Goldcorp har tidligere udtalt, at<br />
områdets floder altid har haft et højt indhold af<br />
mineralske stoffer. Selskabet fremhæver, at det<br />
har opført et medborgerhus, en skole og et<br />
hospital.<br />
18 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK GUATEMALA<br />
Guldets pris: Et tidligere frugtbart landskab efterlades som måneagtige kratere. Foto: Finn Rasmussen.<br />
Guatemalas universalløsning<br />
Minedrift er en forholdsvis ny aktivitet i Guatemala,<br />
men en tiendedel af landet er udset til<br />
minedrift. For eliten – forretningsfolk og politikere<br />
samt medierne, der ejes af enkelte familier<br />
– er udvinding af mineraler en universalløsning<br />
for Guatemalas store problemer med fattigdom<br />
og underudvikling.<br />
For Yuri Melini, direktør for miljøorganisationen<br />
Calas, har minedriften blot udsigt til at<br />
forværre de store uligheder i landet: ”Da man<br />
begyndte at planlægge mineaktiviteter i slutningen<br />
af 1990’erne, fik regeringen rådgivning fra<br />
canadisk udviklingshjælp til at udforme en<br />
minelovgivning. Kort tid efter indgik regeringen<br />
en aftale med det canadiske guldmineselskab<br />
Goldcorp”. Den ny lovgivning indebar, at mineselskabet<br />
kun skulle betale 1 % af guldets værdi<br />
for retten til at udvinde den. På det seneste har<br />
selskabet frivilligt indvilget i at betale 5 % i lyset<br />
af de høje priser på guld under finanskrisen.<br />
Men i forhold til f.eks. Colombia – hvor de<br />
såkaldte royalties er 14 % – er beløbet meget<br />
lille. Og mineselskabet forbeholder sig retten til<br />
at sænke satsen til 1 %, hvis guldpriserne på de<br />
internationale markeder falder.<br />
En af Guatemalas førende journalister Marielos<br />
Mozón siger, at magtstrukturerne i Guatemala<br />
er domineret af en lille, sammenspist elite.<br />
Hun mener, at det såkaldte demokrati i Guatemala<br />
i dag på mange måder er en videreførelse<br />
af statens krig mod befolkningen som prægede<br />
årtiers militærdiktatur, der blev støttet af USA.<br />
Mere end 200.000 personer blev myrdet af politiske<br />
årsager, næsten alle af staten.<br />
”Statsmagten organiserer sig for at undertrykke<br />
befolkningen for at bevare en økonomi,<br />
hvor få familier sidder på alt, mens resten intet<br />
har. Denne model videreføres i dag”.<br />
”Det grundlæggende problem i Guatemala<br />
er den fortsatte racisme”, siger hun. ”Regerin-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
19
TEMA: UDBLIK GUATEMALA<br />
Danmark i Guatemala<br />
Det canadiske selskab Goldcorp etablerede<br />
Marlin-minen i det nordvestlige Guatemala i<br />
2005 med 270 mio. kr. i lånestøtte fra Verdensbanken.<br />
Goldcorp er også under voldsom<br />
kritik for andre mineaktiviteter i Centralamerika,<br />
dels i Siria-dalen i nabolandet Honduras,<br />
dels i Cerro Blanco ved grænsen mellem Guatemala<br />
og El Salvador. Men selskabet kunne i<br />
2012 melde om rekord profitter, bl.a. takket<br />
være Marlin-minen i Guatemala. I følge en<br />
Danwatch-rapport fra 2012 er der flere danske<br />
aktionærer i Goldcorp, blandt andre: Danske<br />
Invest og Nykredit Invest samt pensionskasserne<br />
Pensam, Lærernes Pension og Danica Pension.<br />
Pensionskassen PFA havde tillige for 25<br />
mio. kr. investeringer i Goldcorp, som den afhændede<br />
efterfølgende.<br />
Danida har siden 1992 haft et regionalt program<br />
i Mellemamerika, der har støttet menneskerettigheder<br />
og demokrati med 400 mio. kr.<br />
En del af støtten bakker op om oprindelige<br />
folks rettigheder i forbindelse med udvindingsindustriers<br />
udnyttelse af deres territorier.<br />
Danida har således givet støtte til organisationen<br />
CALAS (Centro de Acción Legal – Ambiental<br />
y Social de Guatemala), der arbejder<br />
med fortalervirksomhed og lobbyarbejde i forbindelse<br />
med miljømæssige og sociale forhold i<br />
Guatemala. CALAS giver juridisk og anden bistand<br />
til lokale organisationer, der er engageret<br />
i forsvaret af rettigheder og miljømæssige<br />
forhold i forbindelse med mine-produktion.<br />
Danida har desuden støttet AJCHMOL, der<br />
arbejder i San Marcos-departementet, og<br />
blandt andet støtter Maya Mam-indianernes<br />
organisationer og sammenslutninger, der forsvarer<br />
oprindelige folks rettigheder i forhold til<br />
Marlin-minen.<br />
gen ser fortsat stort på de indianske folks rettigheder<br />
ved at udvinde mineraler på deres territorier<br />
uden at spørge om lov og ved at slå hårdt<br />
ned på protester. Guatemala har den største<br />
koncentration af helikoptere i verden. Samtidig<br />
rammer den kroniske underernæring 50 % af<br />
børnene. Næsten en verdensrekord, kun sammenligneligt<br />
med de fattigste lande i tropisk<br />
Afrika. Dette land er dømt til at gentage sin voldelige<br />
historie, så længe der ikke er social retfærdighed”.<br />
“Minedriften er et direkte angreb på indianernes<br />
levevis”, konkluderer Marielos Mozón.<br />
”I den vestlige kultur er træer og floder blot og<br />
bar ressourcer, som kan udnyttes. For indianerne<br />
derimod er jorden, dyrene, steder, hvor<br />
de bor, en del af deres liv og forståelse af verden.<br />
Derfor vil indianerne også – trods statens folkemord<br />
i 1980’erne, trods dagens fattigdom og<br />
sult – blive ved med at kæmpe for et bedre liv og<br />
imod de vestlige selskaber”.<br />
Cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen<br />
er forfattere til bogen ”Det nye Latinamerika”<br />
(Forlaget Columbus, december 2010).<br />
De har begge boet i Latinamerika i flere år.<br />
Niels Boel holder foredrag på gymnasier m.v. om<br />
emner som globalisering og Latinamerika;<br />
migration fra Latinamerika herunder latinos i<br />
USA; udviklingen i Cuba; miljø, klima og indianere<br />
i Latinamerika og specielt i Amazon-junglen;,<br />
indianerliv i Andesbjergene; narkokrig i<br />
Mexico og Centralamerika; samt menneskerettigheder<br />
i Guatemala. Han har lavet en række<br />
dokumentarfilm om emnerne, bl.a. ”Stemmer<br />
fra Bolivia”, som fik 5 ud af 6 stjerner i Berlingske<br />
Tidende og ”Migranterne”, som fik 4 stjerner<br />
i Jyllands-Posten, DR Filmland og Politiken (se<br />
www.vffilm.dk).<br />
20 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’:<br />
reformer og stormagtstatus eller<br />
problemer og afmagts-følelser?<br />
af Clemens Stubbe Østergaard, tidl. lektor tidligere lektor i international politik ved<br />
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet; nu Senior Research Fellow ved Nordisk<br />
Institut for Asienstudier, Københavns Universitet<br />
Når et land firedobler sit BNP på ti år, vil det<br />
knage i alle fuger og bånd. Kina er ingen undtagelse,<br />
og derfor kan et kig tilbage over de sidste<br />
fem år vise nogle store forandringer, i god og<br />
dårlig retning. Det gælder samfund, politik og<br />
økonomi, og også udenrigspolitikken.<br />
De foregående 3.000 år har til gengæld<br />
ændret sig knap så meget, selvom man plejede<br />
at sige om Kina: ”Fortiden ændrer sig hele<br />
tiden, kun fremtiden ligger fast”. Mao Zedongs<br />
rolle er dog et stærkt politiseret emne. Dele af<br />
ledelsen vil gerne have pillet flest mulig fjer af<br />
ham, mens andre har villet bruge ham i et<br />
populistisk ærinde, under devisen ”de gode<br />
gamle dage, hvor folk var lige, og der var orden<br />
på tingene”. Det gjaldt fx den magtfulde borgmester<br />
i verdens største by, Bo Xilai, hvis sag<br />
her i januar blev overdraget til domstolene. Der<br />
er også et ”nyt venstre”, som vil bruge ham i<br />
kampen mod neo-liberalisme, polarisering,<br />
materialisme, korruption, globalisering, etc.<br />
’Kampen om Mao’ fortsætter derfor, og eet greb<br />
er at inddrage udlændinge. Der gives nu arkivadgang<br />
til forskere, der vil skrive om sultkatastrofen<br />
efter Maos Store Spring Fremad. Men<br />
adgangen er selektiv og styret, og som altid med<br />
Kina er problemet at vide, hvad der er repræsentativt,<br />
hvornår man kan generalisere fra<br />
lokale hændelser op til det nationale niveau.<br />
I et land der rummer en femtedel af jordens<br />
befolkning, kan man finde eksempler på det<br />
bedste og det værste. Historien starter heller<br />
ikke med Mao, der var hungersnød-katastrofer<br />
blot tyve år før, i 1942. 1<br />
Men kampen fortsætter, og som en berømt<br />
sinolog, Stuart Schram, sagde: ”no verdict on a<br />
man who changed either the course of history or<br />
accepted patterns of thought (and Mao changed<br />
both) can ever be called final. Many such individuals<br />
are re-evaluated, and argued about,<br />
decades or even centuries after their disappearance.”<br />
2<br />
I den kinesiske offentligheds kollektive erindring<br />
forekommer hans fortjenester fra 1935 til<br />
1955 foreløbigt tilstrækkelige til, at han består<br />
som ‘rigets grundlægger’.<br />
Tiananmen gives der fortsat ikke arkivadgang<br />
til, der er stadig for mange elementer i den<br />
nuværende ledelses-konstellation som kan<br />
påvirkes på uforudsigelig vis, og dermed destabilisere<br />
et-parti systemet. Men ligesom med<br />
Kulturrevolutionen betyder det ikke, at der ikke<br />
forskes i emnet. Foreløbig til mundtlig præsentation,<br />
eller til skrivebordsskuffen. En kinesisk<br />
sociolog-kollega viste mig også, hvordan hans<br />
overbygnings-seminar drev ’oral history’ på<br />
Tianamen-begivenhederne. De studerende<br />
interviewede berørte indbyggere og rekonstruerede<br />
i seminarets løb hvad der skete i de dage.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
21
TEMA: UDBLIK KINA<br />
Who’s driving global growth?<br />
Incremental GDP, US$ billions at current prices<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
-500<br />
-1000<br />
2000 2002<br />
2004 2006 2008 2010<br />
Kina USA Japan Germany<br />
Kilde: IMF data.<br />
Samfundet<br />
Byerne breder sig som ringe i vandet. Halvdelen<br />
af befolkningen bor der. Der er 150 med over en<br />
million indbyggere. Jord på landet ejes af staten,<br />
men tilhører kollektivt landsbyen, som leaser<br />
jordstykker ud til bønderne for tredveårsperioder,<br />
som kan forlænges. Kollektivet kan sælge<br />
jord, men ikke direkte til byudvikling, det kan<br />
kun lokale myndigheder. Grådige landsbyledere<br />
kan dog undertiden arrangere sig med disse, så<br />
de kan sælge landsbyens jord til ejendomsspekulanter,<br />
med stort overskud til alle parter, lige<br />
undtagen de lokale beboere. Det giver demonstrationer,<br />
ofte store og voldsomme, senest så vi<br />
det i Wukan. Men i 2008 vedtog Centralkomiteen<br />
faktisk, at landboere kan fremleje eller<br />
bytte deres jordrettighed, sådan at den kan<br />
overføres til effektive landmænd eller agro-businesses,<br />
mod rente eller engangsbeløb. Samtidig<br />
får landboen ret til et nyt hjem muligvis i en by.<br />
Systemet er vedtaget og i gang i flere provinshovedstæder.<br />
Over de næste ti år skal 200 mio.<br />
flytte, og den stavnsbånds-agtige bosteds-registrering<br />
– hukou – afsvækkes for indflytning til<br />
små-og mellemstore byer, men skærpes for de<br />
store, så der fortsat ikke opstår slum. Denne<br />
afvandring vil fordoble jord-tilliggendet for de<br />
tilbageblevne bønder, og give en mere effektiv<br />
brugsstørrelse. 3<br />
Meget afhænger af, om Kina kan løse problemerne<br />
ved denne verdenshistoriens største<br />
vandring, herunder om de nye byboere kan<br />
blive integreret. De er fremmedarbejdere i eget<br />
land, og mange i byerne opfatter dem som uciviliserede<br />
sociale nassere, som tåles fordi de<br />
påtager sig de job ingen vil ha’, til en løn ingen<br />
vil ha’ (minimumslønnen stiger dog hele tiden,<br />
på det seneste med 15-25 % om året). De har<br />
alle et udækket boligbehov, og derfor er rapporter<br />
om boligbobler og spøgelsesbyer også helt<br />
misforståede. Der er en kolossal udækket efterspørgsel<br />
på boliger, måske mangler der ca. 70<br />
mio. enheder. Der laves mindst ti mio. nye om<br />
året, og evt. spøgelsesbyer er udtryk for, at man<br />
lokalt har søgt at forudse en ny sattelit-by, som<br />
så fyldes i løbet af 6-8 måneder, selvom den<br />
ligesom Ørestaden endnu mangler det lokale<br />
byliv. 4<br />
Parti og regeringsorganer kører nu selv<br />
80.000 mikro-blogs, der giver staten en internetstemme.<br />
Samtidig lader man netborgerne<br />
hjælpe myndighederne som vagthund overfor<br />
korruption og misbrug, i en slags undersøgende<br />
journalistik. Den sociale kontrol er stadig mere<br />
svækket, dels af de sociale mediers usvækkede<br />
fremmarch, dels fordi den afgående Hu-Wen<br />
administration ændrede på dens art. Det viser<br />
en ny stor undersøgelse fra Harvard. 5 Fra et forsøg<br />
på censur der blokerede alt, hvad der lignede<br />
offentlig kritik af regeringen, er den<br />
ændret til især at prøve at blokere forsøg på<br />
social mobilisering. Det kan være studenters<br />
organisering af en anti-japansk demonstration<br />
via SMS eller den lokale version af Twitter,<br />
Weibo, med dens 300 mio. brugere eller bønders<br />
organisering af modstand mod forsøg på at<br />
snyde dem ved jordsalg. Alligevel er der<br />
omkring 180.000 demonstrationer om året med<br />
over 100 deltagere. De er rettet mod meget kon-<br />
22 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK KINA<br />
krete utilfredsheder: forurening, korruption,<br />
manglende lønudbetaling, jord-overgreb, konkret<br />
hårdhændet politi-fremfærd, etc.<br />
Paradoksalt nok er der fortsat langt mindre<br />
politi, og meget færre i fængsel, pr. indbygger,<br />
end tilfældet er for fx USA med en fængselsbefolkning<br />
på 2,3 mio. I disse måneder reformeres<br />
et af Amnestys faste kritikpunkter på menneskerettighedsområdet:<br />
Laojia-systemet. Det har<br />
givet politiet mulighed for administrativ frihedsberøvelse<br />
i helt op til 3-4 år. Selvom de ca.<br />
100.000 her primært har været narkomaner,<br />
sexarbejdere, vagabonder, etc. er der givetvis<br />
røget ’vanskelige’ lokale med i købet, udenom<br />
domstolen. Retssystemet har selv været i en<br />
ujævn udvikling det seneste tiår. På den ene side<br />
en stadig professionalisering af domstolspersonalet,<br />
og forbedring af procedurer, men på den<br />
anden side en opbremsning efter 2006 i den<br />
bredspektrede frigørelse af domstolene fra partiindblanding<br />
som ellers var påbegyndt i 1999. En<br />
ledende forsker forklarer det med den frygt for<br />
’regime change’ udefra, som fulgte med de vestligt<br />
støttede ’farve-revolutioner’ i ex-Sovjet. 6 De<br />
fleste af de 11 mio. retssager i 2010 forløb dog<br />
helt udramatisk. Der er 200.000 sagførere i<br />
Kina, og vi kan registrere fremskridtet ved, at<br />
det vi nu hæfter os ved er de 20-30 aktivistiske<br />
’rettighedssagførere’, når de generes af lokale<br />
eller centrale myndigheder. Menneskerettighedssituationen<br />
generelt er forbedret de sidste<br />
otte-ti år, og rettighedsbevidstheden stigende.<br />
Netop udvikling i retssystemets uafhængighed<br />
bliver dog en prøvesten for den nye ledelses vilje<br />
til at sætte ind, bl.a. over korruptionen.<br />
Korruptionsmæssigt befinder Kina sig nu i<br />
en bedre placering end Indien og Rusland, men<br />
dårligere end fx Brasilien og Syd-Afrika. Blandt<br />
Transparency Internationals 183 lande ligger de<br />
nr.80 i ’renhed’. Det er Kinas held, at den stærke<br />
økonomiske vækst efter 1992 fik omtrent ti års<br />
forspring for den stærke udvikling i korrupt<br />
berigelse fra ca. 2003 frem. Derfor er korruptionen<br />
en parasit, der er afhængig af at dens værtsorganisme<br />
vokser og har det godt. Og ikke et<br />
kleptokratisk uhyre. Med 12 % årlig real vækst i<br />
BNP siden 1990 har der været gode muligheder<br />
for at tappe nogle promille af til eget brug. Det<br />
er ikke engang altid ulovligt. Dels er der stadig<br />
mangler i lovgivning om fx habilitet og insiderviden,<br />
dels er den blotte familierelation til en<br />
leder nok til at give fordele fra forretningspartnere<br />
i håb om ’guanxi’ (netværksforbindelse) i<br />
fremtiden. Befolkningen afskyr det som en<br />
unfair privilegering, og fordi den umådeholdne<br />
livsstil som nyrige demonstrerer associeres med<br />
korruption, berettiget eller ej.<br />
Polariseringen tager til. Det er ikke lykkedes<br />
Hu-Wen administrationen at vende den voksende<br />
ulighed med deres ”New Deal”-lignende<br />
politik. Men man kan spørge, hvad der var sket<br />
hvis de ikke havde forsøgt. Og på eet punkt har<br />
de nok gjort en forskel. Væksten i den regionale<br />
ulighed er fladet ud, den storstilede ”Gå mod<br />
Vest”-politik har bedret forholdet mellem kystog<br />
indlandsprovinser. Skal man tro tal for Ginikoefficienten<br />
2003-12 fra Kinas Statistiske<br />
Bureau, så toppede den i 2008 med 0,491 og var<br />
sidste år 0,474, dvs. næsten præcis som USA’s<br />
0,477. Men for en befolkning der for tyve år<br />
siden lå på et dansk Gini-tal er det hårdt at<br />
opleve, og en medvirkende forklaring på Maonostalgien.<br />
Samtidig er der sket en del på velfærds- og<br />
sundhedsområdet. Nu er der dog 622 mio kinesere<br />
der er dækket af en pensionsordning, hvor<br />
arbejdsgiveren typisk indbetaler 20 % af lønnen,<br />
den ansatte 8 %. En sundhedsreform over de<br />
seneste tre år har givet 90 % dækning med et<br />
basalt sundhedssystem, og sænket den enkeltes<br />
udgiftsandel fra halvdelen til en tredjedel.<br />
Socialreformer er svære at få overblik over, dels<br />
fordi de gennemføres decentralt, i provinser og<br />
storbyer, og derfor oftest er svære for mobile<br />
migrantarbejdere at blive del af. Dels fordi vedtagelser<br />
er een ting, mens en anden ting er at<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
23
TEMA: UDBLIK KINA<br />
fremskaffe de nødvendige kontanter. (Og at<br />
hindre at fonde, mm ender i de forkerte lommer).<br />
Resultatet er et stratificeret velfærdssystem,<br />
hvor Kina dog kan rose sig af, at arbejdere<br />
i by-virksomheder har ret til social sikringsdækning.<br />
Og mens antallet af den slags arbejdere stiger<br />
voldsomt med urbaniseringen, så er dækningen<br />
fortsat ligelig: ens ret til velfærdsydelser<br />
forandres ikke med virksomheders varierende<br />
ejerforhold. Senest har Socialsikringsloven fra<br />
juli 2011 også givet migrantarbejdere ret til at<br />
overføre deres velfærdsydelser fra en by til en<br />
anden. Financieringen af den forbedrede velfærd<br />
giver problemer, dels for trængte lokale<br />
myndigheder der let fristes til nogle hurtige<br />
jordsalg (jf. ovenfor), dels for den centrale<br />
administration, der får alt for lidt del i de velbeslåede<br />
statsejede virksomheders store overskud.<br />
Det synes den nye ledelse at ville lave om på,<br />
men disse virksomheder er formidable modstandere<br />
af den slags forandringer i deres behagelige<br />
status quo.<br />
Civilsamfundet vokser fortsat og kan også<br />
være en del af løsningen i velfærdssammenhænge,<br />
og i presset for reformer. Regeringens<br />
politik overfor dets mange forskellige fremtrædelsesformer<br />
er meget differentieret: ”graduated<br />
controls” har en forsker kaldt det, eller det<br />
modsatte af ’one size fits all’. Dermed kan man<br />
bevare stram kontrol med det helt uønskede,<br />
hvad enten det er kult-fænomener, mafiaer eller<br />
forsøg på partidannelser, og samtidig lade andre<br />
trives, hvis de skønnes nyttige og stabiliserende.<br />
Politik<br />
Det er spørgsmålet, om Kina er ved at nå til den<br />
situation som findes i mange asiatiske lande, at<br />
et antal økonomisk stærke familier forsøger at<br />
sætte sig på sektorer af økonomien og på det<br />
politiske system. Det kunne dels være i de resterende<br />
halvandet-hundrede meget store statsejede<br />
virksomheder, hvis direktørlag udnævnes<br />
af partiets øverste organisationsafdeling, dels<br />
ved at lederes børn, svigerbørn, hustruer, etc.<br />
får dominerende poster i økonomien. En sådan<br />
tendens, med en vis neo-klientilisme, ville<br />
fremme en udvikling mod arvelighed, et dynastisk<br />
element, som det kendes fra ’princeling’-<br />
fænomenet hvor børn af revolutionens ledere<br />
får høje poster. Det kan godt kombineres med<br />
meritokrati, så længe der er mange kvalificerede<br />
at vælge imellem. Ofte har de også fået meget<br />
privilegerede højere uddannelser i udlandet.<br />
I så fald må vi i højere grad faktorere politiske<br />
familier ind i analysen af (ikke kun) Kina.<br />
Det politiske liv bliver en kamp – og et samarbejde<br />
– mellem mange større lederfamilier. Så<br />
mange at det ikke bliver et dynastisk system. De<br />
ved at der er grænser for konflikt, nemlig betinget<br />
af det sammenhold, som er nødvendigt for<br />
at man kan fastholde magten. Samtidig er der<br />
løbende tilsat et element af nytilkomne ’meritokrater’,<br />
a la homo novus i det gamle Rom, som<br />
har arbejdet sig op fra græsrødderne, gennem<br />
partiapparatet, som Hu og Wen. Wright Mills,<br />
”The Power Elite”, fra 1956 er en mulig tilgang.<br />
Flere i den nuværende kinesiske topledelse har<br />
også med interesse læst de Tocquevilles ” L’Ancien<br />
Regime et la Revolution” fra 1856, måske<br />
for dens påvisning af hvordan afgørende strukturer<br />
overlevede på tværs af revolutionen,<br />
måske for andre synspunkter.<br />
Demokratisering er ikke på disse familiers<br />
dagsorden. Desværre kan man sige det samme<br />
om flere andre lag. For funktionærer på andre<br />
niveauer vanskeliggør det teknokraters arbejde,<br />
hvis der er utidig indblanding. Og fra den brat<br />
udviklede meget store middelklasse (300 mio.)<br />
og ’kapitalisterne’ er der en frygt for, hvad mere<br />
indflydelse til bønder og arbejdere vil betyde, og<br />
en følelse af at deres nyerhvervede rigdom<br />
måske bedst beskyttes af et stærkt parti, der<br />
gerne vil have dem som medlemmer. De er blevet<br />
afhængige af staten og bange for masserne.<br />
24 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK KINA<br />
China: street life<br />
Urbanisation rate, pct.<br />
Migrant workers, millons<br />
Net income per capita, renembi ‘000<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
Urban<br />
Rural<br />
20 1982 1990 2000 2012<br />
0<br />
2008 2010 2012<br />
Living outside their home province<br />
Living in their home province<br />
0 1990 2000 2012<br />
Også i takt med stigende korruption og ulighed.<br />
Et nyt element er i øvrigt erhvervslivets meget<br />
effektive lobbyvirksomhed overfor myndighederne.<br />
Alle disse velerhvervede interesser ser fordele<br />
ved status quo, og dermed næsten en fetischering<br />
af ’stabilitet’. Politisk reform er interessant,<br />
hvis den er systemstabiliserende: professionelle<br />
rekrutteringsstandarder, nye former for<br />
direkte politisk deltagelse på lokalt niveau, mere<br />
autonomi for parlamentssystemets lokale plan,<br />
nye mekanismer for offentlighedens indflydelse<br />
på regeringskontorer (fx i form af høringer),<br />
samt intra-parti demokrati. Et-partisystemet<br />
fastholdes, men man vil gerne forbedre partiets<br />
managements-evner, statens transparens, dele af<br />
civilsamfundet, samt et sikkerhedsnet under<br />
reform-tabere (helt i Steinckes ånd). Det som<br />
tegner sig er et konsultativt autoritært system,<br />
med ganske stor tilpasningsevne, som også bruger<br />
elementer af deliberativt demokrati.<br />
Udformningen af den ovennævnte sundhedsreform<br />
fra 2009 var resultat ikke alene af en interbureaukratisk<br />
kamp, men også af inputs fra<br />
medicinalindustrien, lægerne, hospitalsdirektørerne,<br />
og også offentligheden. Også medierne<br />
var uafhængigt aktive. Alle fik deres større eller<br />
mindre fingeraftryk på den endelige reform.<br />
Der er behov for at arbejde med et udvidet legitimitetsbegreb,<br />
hvis man vil forstå hvorfor det<br />
kinesiske system fortsat lever og har det godt.<br />
Økonomien<br />
Den afgående ledelse har stået for tiåret med<br />
den største vækst i Kinas historie. På deres vagt<br />
er Kina blevet den største vareproducent (2008),<br />
den andenstørste økonomi (2010) den største<br />
handelsnation (2012), det største mål for direkte<br />
udenlandske investeringer (2012), indehaver af<br />
de største valutareserver, etc. Realindkomsten<br />
er tredoblet og andelen af befolkningen der har<br />
under $2 om dagen er halveret fra de 51,2 % i<br />
2002. Samtidig fik ledelsen Kina uskadt gennem<br />
de globale følger af den amerikanske finanskrise<br />
og landet har siden 2007 drevet den globale<br />
vækst. Der er også blevet taget hul på nogle nye<br />
reformer, men man kan godt sige, at den forventning<br />
der for fem år siden var til politiske<br />
reformer og til noget større strukturreformer på<br />
økonomien, ikke er blevet indfriede. Listen over<br />
forsømte opgaver er lang. Her har man stået i<br />
stampe, hvad enten det skyldes manglen på en<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
25
TEMA: UDBLIK KINA<br />
0.500<br />
0.490<br />
0.480<br />
0.470<br />
NBS data<br />
WB data<br />
0.460<br />
0.450<br />
0.440<br />
0.430<br />
0.420<br />
0.410<br />
0.400<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
Warning level<br />
set by the UN<br />
reform-’dynamo’, eller ihærdigheden af den<br />
modstand som ’hævdvundne interesser’ har<br />
udfoldet, eller det skyldes en kombination af<br />
den amerikanske finanskrises følger og den<br />
amerikanske tendens til på ny at ’omringe’ Kina<br />
med alliancer, styrker og baser. Et styre der føler<br />
sig trygt tør bedre reformere. Der burde være<br />
taget hul på mere deregulering, valutakonvertibilitet,<br />
gennemførelse af anti-monopol-lovgivning,<br />
og allermest: reform af de statsejede virksomheders<br />
privilegerede situation, en reform<br />
der samtidig ville dæmpe korruptionen.<br />
De statsejede virksomheder var ellers blevet<br />
bragt under kontrol, men vækstspurten fra 2003<br />
frem genoplivede deres styrke. De blev også passet<br />
og plejet som potentielle transnationale selskaber<br />
og fik lov at beholde, og geninvestere<br />
deres meget store overskud. Det kan være en af<br />
grundene til den udbredte fejlopfattelse, at statseje<br />
dominerer Kinas økonomi på bekostning af<br />
de private. Men statens andel af økonomiens<br />
værdier, investeringer og output faldt stejlt fra<br />
1998 til 2006. Den faldt fortsat 2006-10 i alle<br />
økonomiens 19 sektorer. Dens andel af produktionen<br />
var i 2011 34 %. Tilsvarende er den private<br />
sektor steget gennem hele perioden. Den<br />
beskæftiger nu 81 % af by-arbejderne og har 68<br />
% af anlægsinvesteringerne. Små og mellemstore<br />
virksomheder skal slås med mange udfordringer<br />
– nu også begyndende reelle valg til fagforeninger<br />
– men privatiseringen fortsætter.<br />
Kina er en blandingsøkonomi, selvom staten<br />
bevarer en hånd på kontrollen med blandingen.<br />
Den hånd vil fremover udvide den private sektors<br />
rolle, men den vil fortsat styre med makroøkonomiske<br />
midler.<br />
Kontinuiteten i den økonomiske politik brydes<br />
ikke af den netop overståede partikongres,<br />
eller den nationale folkekongres i marts 2013.<br />
Den ligger i langsigtede detaljerede dokumenter<br />
som indikative femårsplaner og tiårs udsigter<br />
(som i øvrigt rummer solide grønne elementer).<br />
Den seneste blev udarbejdet i Hu-Wen administrationens<br />
anden periode, under medvirken af<br />
de to topledere som nu forventes at lede Kina<br />
frem til 2022, samt en hulens masse dygtige<br />
økonomer. Der er flere og flere Djøf’ere i Kinas<br />
top, hvor de afløser ingeniørerne.<br />
Udenrigspolitik<br />
Kina er fortsat ikke en revisionistisk magt, men<br />
godt tilfreds med hovedtrækkene i det internati-<br />
26 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK KINA<br />
onale system. Landet har mere blød magt end vi<br />
ofte antager, nemlig i verden udenfor de vestlige<br />
lande. 7 BRIK(S)-samarbejdets udvikling er en<br />
faktor. 8<br />
Men et element, som ikke kunne forudses i<br />
2007, var at den amerikanske finanskrise ville<br />
komme til at give Kina en meget pludseligt forøget<br />
international rolle. En rolle det ikke var<br />
klar til at udfylde, blandt andet fordi udenrigspolitikken<br />
var blevet nedprioriteret ift. de store<br />
økonomiske udviklingsryk, og højprofilerede<br />
opgaver som OL, EXPO og folkerepublikkens<br />
60-årsdag. Den diplomatiske indsats blev primært<br />
på topmødeplan, overfor USA, eller i<br />
G20-sammenhæng. Samtidig anså man, at et<br />
styrket Kina måtte kunne have en normal sikkerhedspolitisk<br />
sfære omkring sig, og ikke have<br />
syv amerikanske hangarskibsgrupper sejlende<br />
op og ned ad kysten, eller 15 luftbaser liggende<br />
lige udenfor på Okinawas øer. (og så var det<br />
hele oven i købet lånefinansieret med kinesiske<br />
penge). 9<br />
Efter en kort honeymoon i 2009, præget af<br />
Obama-effekten og USA’s usikre situation,<br />
vendte amerikansk politik fra januar 2010 tilbage<br />
til en konsolidering af de bilaterale alliancer<br />
i Asien. Udenrigsminister for Asien, Kurt<br />
Campbell, tidligere vice-forsvarsminister var<br />
formentlig instrumentel. En afgørende udfordring<br />
var en ny japansk regerings ønske om at<br />
nærme sig Kina. Et uudtalt amerikansk mål går<br />
selvsagt på at holde Japan og Kina adskilt. Dels<br />
for at bevare Japan som vigtigste strategiske allierede<br />
i Asien, dels fordi de ville udgøre en helt<br />
overvældende økonomisk magtkombination.<br />
En forbedret integration i Østasien, efter en<br />
sådan forbrødring, ville hægte USA af og oven i<br />
købet reducere mulighederne for militær eksport<br />
til regionen, samt undergrave især flådens<br />
og luftvåbnets positioner i forsvarsbudgettet.<br />
Efter min opfattelse trykkede Campbell derfor<br />
på en del knapper der med stor forudsigelighed<br />
gav hidsige kinesiske reaktioner. Til dels på<br />
grund af udenrigspolitikkens lave prioritering<br />
gik man klodset i de opstillede fælder, og de<br />
vildfarne får i Asien-Stillehavsområdet kunne<br />
kyses tilbage i folden med henvisning til Kinas<br />
aggressive adfærd. 10<br />
Den fremprovokerede konflikt omkring<br />
klippeskær i Øst-Kinahavet, viser hvor skadelig<br />
denne strategi har været for regionen og for<br />
lande som i øvrigt er stærkt afhængige af Kina<br />
økonomisk set. I stedet for at lade dem ligge til<br />
senere generationer og i mellemtiden lave fælles<br />
udforskning og udvinding af evt. ressourcer, er<br />
der nu pustet til en farlig eskalering, og en nationalistisk<br />
reaktion i begge lande, som med<br />
tabene på det kinesiske marked har bragt Japans<br />
økonomi i recession igen. Kina skal de næste<br />
otte år investere globalt i en størrelsesorden af<br />
$6-12.000 mia., og det bliver næppe heller i<br />
større omfang i nabolandet Japan. 11<br />
Samme problemer overalt?<br />
Det er slående hvordan Kinas problemer ligner<br />
dem vi finder overalt:<br />
• integration af ’immigranter’<br />
• uligheden, med de 99 % overfor den ene 1 %<br />
, eller top10 % overfor bund10 %<br />
• finansieringen af velfærdstiltag, inkl. ældrepukkel<br />
forude<br />
• stigende minimumsløn påvirker konkurrencedygtigheden<br />
• mangler i skatteligningen, især ift. selskaber<br />
• nexus mellem økonomisk og politisk magt,<br />
med lobbyisme så nødvendige reformer forhindres<br />
• svindelagtige populistiske borgmestre<br />
• svært at få udkantsområderne med<br />
• miljø, vand og klimaproblemer<br />
• energi og ressourceforsyningssikkerhed (især<br />
når man er verdens fabrik)<br />
• at få folk til at forbruge mere i stedet for at<br />
spare op<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
27
TEMA: UDBLIK KINA<br />
• tilliden til det politiske system, som eliten<br />
dominerer<br />
Den nye ledelse sammensættes først endeligt i<br />
marts, med de statslige udnævnelser, og det var<br />
ventet, at dens nye politik først blev fremlagt<br />
sidst på 2013. Men i begyndelsen af februar, faktisk<br />
i skrivende stund, fremlagde den uventet en<br />
større plan for at tackle indkomstuligheden.<br />
Den tager mere af overskuddet fra de statsejede<br />
virksomheder, for at finansiere udviklingen af<br />
de seneste års store nye velfærdsprogrammer,<br />
den øger de lavere indkomster, og den deregulerer<br />
renten. Samtidig begynder man at ændre på<br />
de statsejedes monopol-situation, og letter på de<br />
private virksomheders vilkår. Privatisering af<br />
landbrugsjorden tager man fat på over en femårsperiode,<br />
begyndende nu med en omfattende<br />
kortlægning – og dermed beskyttelse - af de<br />
eksisterende rettigheder til jord. En lovende<br />
start, -også på øget forbrug - men som altid er<br />
det implementeringen i det store land der er<br />
humlen. Som bekendt ville mindst 26 af Kinas<br />
31 provinser figurere på en liste over verdens<br />
top-100 største økonomier, og befolkningsmæssigt<br />
ville 19 af dem være blandt de top-50 folkerigeste<br />
lande. Når ting lykkes er tallene til gengæld<br />
også umådelig store: 660 mio er bragt ud<br />
af fattigdom siden 1981. 12<br />
Clemens Stubbe Østergaard er bl.a. forfatter til<br />
”Kinas Eksperimenter” Forlaget Columbus 2008<br />
samt kapitel 5 ”Kina som stormagt” i International<br />
Politik NU, Systime 2012.<br />
Noter:<br />
1 Mens Chang og Halliday’s bog er del af kampen,<br />
så synes den helt nye Pantsov og Steven<br />
Levine: ”Mao. The Real Story” trods titlen at<br />
være en redelig fremstilling. Der er også Philip<br />
Shorts gode biografi.<br />
2 Her cit fra Schrams nekrolog, China Quarterly<br />
212, 2013 s. 1115<br />
3 Om de økonomiske effekter af urbaniseringen,<br />
se CSØ: ”Kilder til Kinas vækst over det<br />
næste ti-år”, i ’Samfundsøkonomen’ Nov. 2011<br />
4 Se fx. Tom Miller: “China’s Urban Billion”<br />
Zed Books 2012<br />
5 Se King, Pan, Roberts: “How censorship in<br />
China allows government criticism but silences<br />
collective expression”, forthcoming, American<br />
Political Science Review 2013<br />
6 Titus Chen: ’Recalibrating the measure of<br />
justice’, Journal of Contemporary China, vol.21,<br />
nr 75 2012<br />
7 Se undersøgelser fra BBC og fra PEW Global<br />
Surveys<br />
8 Se Mette Skak et al. ”Fremtidens stormagter”,<br />
Aarhus Universitetsforlag 2010<br />
9 Til disse spørgsmål se CSØ: Er Kina en militær<br />
trussel- og for hvem? ”Militært Tidsskrift”,<br />
vol.139, nr.2 s.159-66<br />
10 Se Joseph Nye herom i NYT. januar 2013<br />
11 For mere velovervejede betragtninger om<br />
udenrigspolitik, se mit kapitel 5 i Bülow og<br />
Knudsen(ed):International Politik NU, Systime<br />
2010<br />
12 Jf Economist 3.3 2012<br />
28 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
Ungdomsliv i Mellemamerika<br />
af Bettina Gram, forlagsredaktør og Gitte Pedersen, forfatter og underviser<br />
Hvordan ser ungdomsliv ud i Mellemamerika?<br />
Fokus er her på unge i landene Nicaragua, Honduras<br />
og Guatemala, som alle er præget af stor<br />
fattigdom, store sociale problemer og social ulighed<br />
samt ikke mindst ustabile politiske forhold.<br />
Unge mellemamerikanere er naturligvis lige så<br />
forskellige som unge i Danmark. Men for unge i<br />
Mellemamerika gælder i særlig udpræget grad,<br />
at deres liv er afhængige af, hvilken socialklasse<br />
de tilhører. Skolegang og uddannelse er ikke en<br />
selvfølge, men noget der ofte skal kæmpes hårdt<br />
for at opnå.<br />
17-årige Manuel Ignacio Sánchez Orosco og<br />
19-årige Metzi Fassotte Vasconcelos bor begge i<br />
Managua, hovedstaden i Nicaragua. Nicaragua<br />
er det mindst udviklede land i regionen og det<br />
næst fattigste land i hele Latinamerika. Cirka<br />
15 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom,<br />
hvilket betyder under 1 dollar om dagen, og<br />
46,5 % er underbeskæftigede.<br />
Nicaragua er et forholdsvis politisk stabilt<br />
land. Ved sidste valg i 2011 vandt FSLN, den<br />
sandinistiske befrielsesfront, med Daniel Ortega<br />
i spidsen. Siden den sandinistiske revolution i<br />
1979 sejrede over diktatoren Somoza har Ortega<br />
været ved magten i flere omgange, kun afbrudt<br />
af perioder med neoliberalt styre.<br />
Taxachaufføren og den arbejdsløse stemmer<br />
på Ortega og synes, at han har gjort mange<br />
fremskridt for den fattige del af befolkningen –<br />
bl.a. ved at bygge boliger, alle har råd til at bo i.<br />
De intellektuelle og mere velstående nicaraguanere<br />
er utilfredse med Ortega og beskylder ham<br />
for ikke for alvor at få bugt med fattigdommen<br />
og for en udpræget korruption i partiet.<br />
Unge går i byen i Managua<br />
Alt dette bekymrer hverken Manuel eller Metzi i<br />
særlig høj grad. De lever en tryg middelklassetilværelse<br />
i et villakvarter med luksusboliger i<br />
udkanten af Managua. Manuel går i 10. klasse<br />
på en privatskole. Der er også gratis folkeskoler<br />
i Nicaragua, men langt fra alle børn kommer i<br />
skole.<br />
Manuel er glad for sin skole, og han drømmer<br />
om at blive pilot. Dette kræver bl.a. et dyrt<br />
skoleophold i Florida i USA, men det har familien<br />
råd til. Hans drøm er at blive ansat i et<br />
panamansk flyselskab, hvor han får mulighed<br />
for at flyve til andre lande.<br />
Metzi studerer turisme og administration på<br />
universitetet og er samtidig i gang med at<br />
uddanne sig til kok. Hun arbejder desuden otte<br />
timer om ugen på et hotel i turistbyen Granada.<br />
Som Metzi siger, så er det er hårdt med to<br />
uddannelser og et job, men hun synes det er rart<br />
at tjene sine egne penge.<br />
Metzi vil gerne arbejde med bæredygtig<br />
turisme, fx med at arrangere ture for turister ud<br />
til små landsbyer, hvor hun samtidig kan<br />
arbejde for at forbedre forholdene for lokalbefolkningen.<br />
Og eftersom turisterne strømmer til<br />
Nicaragua, skulle man mene, at Metzi har gode<br />
muligheder for at få sine drømme opfyldt. Indtægter<br />
fra turisterhvervet er i løbet af de sidste<br />
12 år steget omkring 300 % og er i dag Nicaraguas<br />
næststørste kilde til udenlandsk kapital.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
29
TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA<br />
Fritiden bruger de begge sammen med vennerne.<br />
De går i biografen, på diskotek eller bar<br />
og drikker øl, ser film og chatter på nettet. De<br />
bruger desuden meget tid på deres familiers<br />
hunde, Manuel har tre American Staffordshire<br />
terriere.<br />
Ungdomsliv er også arbejdsliv<br />
I kaffedyrkningsområdet Matagalpa i den nordlige<br />
del af Nicaragua møder vi 21-årige Daniel<br />
Torres Lira. Han bor i en lille landsby i nærheden<br />
af byen San Ramon. Daniel lever ikke det<br />
ubekymrede ungdomsliv, som Manuel og Metzi<br />
fra hovedstaden, men han har fra tidlig alder<br />
været vant til at tage fat og hjælpe sin far, der er<br />
kaffebonde.<br />
Udover at hjælpe faren med dyrkning af<br />
kaffe, majs og bønner, arbejder han også for<br />
organisationen UCA1, et kooperativ af kaffebønder,<br />
som dyrker kaffe og sælger den til fair<br />
trade-priser. Kaffe er en af Nicaraguas helt store<br />
eksportafgrøder og dermed en vigtig indtjeningskilde<br />
for landet. Udover at tage sig af kaffedyrkningen<br />
arrangerer UCA også ture for<br />
turister ud til kaffeplantagerne i området, og her<br />
er Daniel guide.<br />
Han startede som guide, fordi han gerne<br />
ville lære engelsk og forklare turisterne om kaffebøndernes<br />
vilkår. Daniel er meget optaget af<br />
at fortælle om vigtigheden af fair trade, for ham<br />
er det essentielt at bønderne, der i høsttiden<br />
arbejder fra seks morgen til langt ud på aftenen,<br />
får en ordentlig løn for deres anstrengelser. Som<br />
han siger: - Turisten skal vide, at den kop kaffe<br />
turisten drikker om morgenen har en lang proces<br />
og masser af hårdt arbejde bag sig, og det<br />
skal der betales for.<br />
UCA iværksætter mange forskellige projekter<br />
for at forbedre levevilkårene for bønderne i<br />
området. Men Daniel påpeger at FSLN-regerin-<br />
1 UCA: Union de Cooperativas Agropecuarias Augusto<br />
César Sandino – Landbrugskooperativ.<br />
gen også gør sin del, bl.a. at forbedre ernæringstilstanden<br />
blandt bønderne ved at give dem<br />
nogle høns, en ged eller er ko. Hovedingredienserne<br />
i den nicaraguanske kost består af ris,<br />
bønner og majs. De fattige, som især findes på<br />
landet, har ikke råd til kød, mælk eller andre<br />
grøntsager, så her er regeringens hjælp af stor<br />
betydning.<br />
UCA arbejder også med de unge i området.<br />
Der har bl.a. været problemer med unge uden<br />
arbejde og uddannelse som tog stoffer, drak og<br />
lavede ballade. Her hjælper Daniel også til. Han<br />
har bl.a. med stor succes arrangeret fodboldkampe<br />
og snakket med de unge. Det er især<br />
unge kvinder, han gerne vil hjælpe. I Nicaragua<br />
er der en udbredt machoideologi, hvor kvinder<br />
bliver opfattet som mindre værd end mænd.<br />
Daniel er med til at lave om på dette ved at lave<br />
kurser for unge kvinder og fortælle om, at de<br />
kan de samme ting som mænd.<br />
Han forsøger også at tale om seksualitet,<br />
men emnet er kildent i det katolske land. Der er<br />
ufattelig mange teenagegraviditeter, og fri abort<br />
er afskaffet. Faktisk har der været fri abort i<br />
Nicaragua siden 1800-tallet. Kirken har altid<br />
været imod abort og partiet FSLN for, men i<br />
2006 gjorde Ortega abort ulovlig for at få kirkens<br />
støtte til sin næste valgkampagne.<br />
I Nicaragua siger man, at der skal tre støtter<br />
til at vinde et valg: ungdommen, arbejderne og<br />
kirken. Ortega havde de to første på sin side,<br />
men manglede kirkens opbakning. Så han solgte<br />
kvinders veletablerede rettighed for at opnå<br />
genvalg. Afskaffelsens af den frie abort er et<br />
meget prekært emne i landet, ingen vil rigtig<br />
tale om det. Mange kvinder arbejder ihærdigt<br />
på at få retten genindført.<br />
Daniel er en særdeles aktiv ung mand, for<br />
han studerer også virksomhedsøkonomi på universitetet<br />
i Matagalpa. Han har undervisning<br />
hver lørdag og må finde tid til at læse blandt alle<br />
sine mange andre gøremål. Med et smil fortæl-<br />
30 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA<br />
ler han, at han for sjov spiller fodbold om søndagen<br />
sammen med vennerne.<br />
Bananrepublikken Honduras<br />
Fra det forholdsvise trygge Nicaragua går turen<br />
videre til Tegucigalpa, hovedstaden i nabolandet<br />
Honduras. Her møder vi 20-årige Grasia María<br />
Banegas. Hendes politiske og sociale engagement<br />
brænder hurtigt igennem, når hun taler.<br />
Grasia er en ihærdig kritiker af kuppet mod<br />
præsident José Manuel Zelaya Rosales den 28.<br />
juni 2009. Zelaya vandt valget i 2006, og kuppet<br />
var bl.a. en reaktion på nogle af de reformer,<br />
han fik igennem – reformer der udfordrede de<br />
store private selskaber. I Honduras siger man, at<br />
7-10 familier ejer landet, og disse familiers magt<br />
blev også udfordret af Zelaya.<br />
Efter kuppet voksede en modstandsbevægelse,<br />
La Resistencia, frem med Grasia som aktiv<br />
deltager. Hun er yderst kritisk overfor de politiske<br />
og sociale forhold i landet og fortæller<br />
oprørt om en ekstrem fattigdom og en udpræget<br />
korruption.<br />
Mange honduranske mænd tager illegalt til<br />
USA for at finde arbejde og kunne sende penge<br />
hjem. For nogle få lykkes det, men de fleste bliver<br />
enten sendt tilbage igen, bliver slået ihjel på<br />
turen, eller forsvinder undervejs. Det efterlader<br />
mange ægtefæller, der så skal forsørge deres<br />
børn, ofte uden en indkomst.<br />
Den store fattigdom sammen med en<br />
omfattende narkotrafik skaber bander og dermed<br />
en voldsom kriminalitet. Faktisk er kriminaliteten<br />
så omfattende, at den eneste måde<br />
man nogenlunde sikkert kan bevæge sig rundt i<br />
Tegucigalpa på, er i egen bil. At gå på gaden<br />
medfører en stor risiko for at blive slået ned og<br />
berøvet. Som Grasia påpeger, så er benzinen i<br />
Honduras den dyreste i hele Latinamerika og<br />
kun få har råd til egen bil. Grasia bruger derfor<br />
en stor del af sin beskedne indkomst på at køre i<br />
taxa, når hun skal ud.<br />
En af de heldige<br />
Grasia er en af de mere heldige unge. Hun læser<br />
psykologi på det private katolske universitet i<br />
Tegucigalpa. Hun har læst i fire år og mangler<br />
to år. Selvom studierne går godt, er der hele<br />
tiden bekymringer. Hendes far døde for nylig,<br />
og han var hendes økonomiske støtte. På trods<br />
af sin store sorg giver Grasia ikke op og er fast<br />
besluttet på at blive færdig og finde et job som<br />
psykolog.<br />
Der er også et offentligt gratis universitet,<br />
men som Grasia fortæller, så er det absolut ikke<br />
godt, fordi staten ikke udbetaler løn til de<br />
ansatte, og så vil lærerne naturligvis ikke undervise.<br />
Kun 2 % af befolkningen har adgang til<br />
videregående uddannelse i Honduras, og kun 1<br />
% afslutter deres uddannelse.<br />
Danmark som inspiration<br />
I 2010 var Grasia i Danmark inviteret af Mellemfolkeligt<br />
Samvirke som led i projektet ”På<br />
sporet af velfærden”. Grasia ser en verden til<br />
forskel mellem unge i Danmark og unge i Honduras.<br />
Hun er imponeret over vores uddannelses-<br />
og sundhedssystem: at alle børn kommer i<br />
skole, alle har adgang til uddannelse, og at vi<br />
kan gå til lægen, når vi er syge, uden at skulle<br />
betale for det.<br />
Ikke mindst er hun imponeret over at unge<br />
bare kan tage deres cykel og cykle rundt til venner<br />
og gå i byen til langt ud på natten – og samtidig<br />
være sikre på at komme hjem igen. Det<br />
kan man ikke i Tegucigalpa, for her lukker alle<br />
steder kl. 19, og efter dette tidspunkt er det farligt<br />
at opholde sig på gaden. Risikoen for at<br />
blive slået ned er overhængende, så de unge bliver<br />
hjemme. Om dagen mødes de unge i byen<br />
storcentre. Der er to centre, og her mødes de<br />
over en kop kaffe – så ungdomslivet i Tegucigalpa<br />
er ifølge Grasia forfærdeligt kedeligt.<br />
Grasia sætter ikke sit lys under en skæppe,<br />
hendes politiske aktivitet i La Resistencia har<br />
givet hende en ide til en fremtidig beskæftigelse:<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
31
TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA<br />
Hun vil gerne være præsident og udrydde korruptionen<br />
og fattigdommen for at skabe en<br />
bedre tilværelse for honduranerne. Som en<br />
udløber af La Resistencia er der blevet dannet et<br />
nyt parti, Libre, som stiller op til næste præsident<br />
valg. Lad os se, om vi ikke kommer til at<br />
høre mere til Grasia.<br />
Ungdomsliv på landet<br />
Så snart man kommer udenfor Tegucigalpa<br />
viser Honduras sig også at være et dejligt land.<br />
Turistbyen Copán de las Ruinas er en magnet<br />
for gamle hippier og rygsækrejsende. Her er alt,<br />
hvad man kan ønske sig af cafeer og natteliv, og<br />
ikke mindst de storslåede mayaruiner, Copán.<br />
Cirka 10 km fra Copán ligger den lille landsby<br />
Sesesmil Primero. Her møder vi 22-årige Raquel<br />
Hernández Manchamé.<br />
I Sesesmil dyrkes der kaffe, og Raquel har<br />
været med til at etablere kvindekooperativet<br />
Dalias del Campo. De er to unge og fire ældre<br />
kvinder. De står for hele produktionen af kaffen:<br />
De sår, plukker kaffen, tørrer den, og rister den.<br />
De pakker bønnerne i poser og sælger kaffen. De<br />
sælger en hel del kaffe til turistbutikkerne i<br />
Copán men også til andre byer. De har desuden<br />
en aftale med den taiwanske ambassade.<br />
Ved siden af sit arbejde med kaffen studerer<br />
Raquel virksomhedsøkonomi i weekenden på en<br />
skole i Copán. Det betyder, at lektierne bliver<br />
læst om aftenen efter arbejdet. Hun læser i den<br />
lille stue, som hun bor i sammen med sine forældre<br />
og søskende. Studierne skal bruges til at få<br />
større indsigt i, hvordan man driver virksomhed,<br />
så Dalias del Campo kan få et større marked.<br />
Ellers er unges muligheder i Sesesmil temmelig<br />
begrænsede. Det er et udpræget fattigt<br />
område, og kaffebønderne her lever på et eksistensminimum.<br />
De unge arbejder og hjælper<br />
deres forældre med at dyrke kaffe, majs og bønner,<br />
så der kan komme mad på bordet. Kun få i<br />
landsbyen har deres egen kaffeplantage, så<br />
mange må finde daglejerarbejde, hvor de kan og<br />
hvis det findes.<br />
Klimatruslen<br />
Dalias del Campo dyrker økologisk kaffe, for<br />
som Raquel siger, så er kaffen bedre uden kemikalier.<br />
Den smager bedre, og den belaster hverken<br />
dem, der drikker den, eller miljøet. Netop<br />
miljøet har Raquels store opmærksomhed. Der<br />
har gennem de senere år været en del fejlslåen<br />
høst, både af kaffe men også af majs og bønner,<br />
som er hovedingredienserne i kosten – for uden<br />
majs og bønner ingen mad.<br />
Der har været høstperioder med tørke, hvor<br />
afgrøderne visner på markerne, og år med al for<br />
megen regn, så afgrøderne rådner. Raquel fortæller,<br />
at de er nødt til at dyrke højere oppe,<br />
hvilket gør det mere besværligt, når den plukkede<br />
kaffe skal bæres ned til landsbyen for at<br />
blive forarbejdet.<br />
I den lille og dybt katolske landsby handler<br />
de. Raquel fortæller, at ved sidste høst, hvor regnen<br />
i den grad manglede, besluttede alle beboerne<br />
sig for at gå sammen og bede til gud om<br />
regn. Dagen efter kom regnen, og høsten blev<br />
reddet.<br />
Guatemala – Mayaernes land<br />
Nord for Honduras ligger Guatemala. Selvom<br />
43 % af Guatemalas befolkning er indianere, er<br />
deres indflydelse i landet ikke-eksisterende.<br />
Indianere betragtes fortsat som mindreværdige<br />
og andenrangsborgere. Flertallet af indianerne<br />
tilhører en af de fire store mayagrupper: k’iche<br />
(Quiché), Mam, Q’eqchi (Kekchi) og Kaqchikel.<br />
Der er også en lille gruppe ikke-mayaer,<br />
Chinka (Xinca). Det officielle sprog er spansk,<br />
men de forskellige grupper har deres egne<br />
sprog, og mange taler ikke spansk.<br />
Guatemalas historie har været blodig og<br />
præget af det ene statskup efter det andet med<br />
efterfølgende militærdiktatorisk styre. Allerede<br />
fra 1960’erne voksede modstanden mod dikta-<br />
32 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA<br />
turet, og der opstod guerillabevægelser. I 1975<br />
var der et voldsomt jordskælv i højlandet, Altiplanoet,<br />
hvor størstedelen af den indianske<br />
befolkning bor. Al udenlandsk hjælp til jordskælvsofrene<br />
og genopbygning gik direkte i<br />
lommen på militæret. Den indianske befolkning<br />
tog sagen i egen hånd og gik selv i gang med<br />
genopbygningen. Herved fik de stor erfaring<br />
med selvorganisering.<br />
Dette resulterede i at guerillaen fik en enorm<br />
tilslutning og kontrollerede halvdelen af landet i<br />
begyndelsen af 1980’erne. I 1982 sluttede de forskellige<br />
guerillabevægelser sig sammen i URNG,<br />
Unidad Revolucionaria Nacional Guatemalteca.<br />
I marts samme år skete endnu et militærkup, og<br />
general Efraín Rios Montt blev indsat som præsident.<br />
Han iværksatte straks en blodig kampagne<br />
mod civilbefolkningen. En kampagne<br />
som bestod i, at når man ikke kunne fange<br />
fisken (det enkelte guerillamedlem), måtte man<br />
fjerne vandet (udslette hele landsbyen).<br />
Landsbyboere blev massakreret, og 470<br />
landsbyer blev fuldstændig udraderet og slettet<br />
af landkortet. Flere end 50.000 civile blev dræbt<br />
i løbet af et år, og 200.000 flygtede ud af landet,<br />
primært til nabolandet Mexico. En million guatemalanere<br />
blev gjort til internt fordrevne.<br />
Militæret oprettede såkaldte modellandsbyer,<br />
som i virkeligheden var en slags koncentrationslejre,<br />
hvor de tvangsudskrevne indbygger<br />
skulle dyrke eksportafgrøder i stedet for<br />
deres traditionelle afgrøder. Over 200.000 mennesker<br />
mistede livet under borgerkrigen.<br />
Først i 1996 blev der indgået en fredsaftale,<br />
og der kom demokratiske valg. De dele af fredsaftalen,<br />
der skulle tilgodese den indianske<br />
befolkning, er endnu ikke opfyldt. I 2011 blev<br />
en af generalerne fra borgerkrigen, Otto Pérez<br />
Molina, fra det højreorienterede parti, Partido<br />
Patriota valgt til præsident. Han er blandt andet<br />
blevet valgt på at love at slå hårdt ned på kriminalitet<br />
og vold. Det er der også hårdt brug for.<br />
Guatemala er et meget voldeligt land, men<br />
spørgsmålet er, om den tidligere general har viljen<br />
og muligheden for at sætte en stopper for<br />
den voksende narkotrafik og gøre noget ved den<br />
sociale elendighed, som er allestedsnærværende<br />
i Guatemala?<br />
Som en taxachauffør i Guatemala City siger:<br />
- Det er lige meget hvem, man stemmer på, for<br />
det hele er håbløst, og man må bare gøre, hvad<br />
man kan for at passe på sig selv.<br />
Pilot med social omtanke<br />
I Guatemala City, hovedstaden i Guatemala,<br />
møder vi 19-årige Ricardo Enrique Trabanino<br />
Juárez. Han er lige ved at afslutte sin uddannelse<br />
som pilot på et flyakademi. Ricardo fortæller, at<br />
han er heldig, fordi hans forældre kan betale for<br />
hans uddannelse. Ikke mange unge er lige så<br />
heldige. Der er utrolig mange børn og unge i<br />
Guatemala, som ikke har mulighed for at gå i<br />
skole, endsige at få en uddannelse.<br />
Ricardo fortæller, at det er svært at være ung<br />
i Guatemala City, fordi kriminalitet og narkobander<br />
er en overhængende trussel. Bare det at<br />
gå en tur i en park, er noget, man skal overveje<br />
nøje, fordi uheldet kan være ude. Der er en konstant<br />
frygt, selv når man stiger op i bus er frygten<br />
der, fordi man ikke kan vide, om bussen bliver<br />
holdt op af bander, og passagererne bestjålet<br />
eller måske skudt.<br />
Ricardo kan på en måde godt forstå de<br />
mange børn og unge, som er bandemedlemmer.<br />
Han forklarer: - Mange børn vokser op i fattigdom<br />
og uden støtte fra deres familie, pengene er<br />
små og der er ikke råd til at gå i skole. Og så er<br />
livet i en bande bedre, for her er for børnene og<br />
de unge en slags familie. De får mad, tøj og<br />
penge. Det skaber dog en stor utryghed i dagligdagen,<br />
som alle mærker.<br />
For Ricardo er dagligdagen præget af<br />
uddannelsen på flyakademiet, hvor der er meget<br />
at lære og læse, men den teoretiske del er for<br />
ham næsten slut. Han mangler en eksamen, og<br />
så skal han ud og have en del flyvetimer, før han<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
33
TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA<br />
kan kalde sig pilot. Det er svært og ikke mindst<br />
dyrt. Ricardo vil gerne være handelspilot og<br />
flyve med passagerer over store afstande til<br />
andre lande. Det er svært at få et arbejde, fordi<br />
der er mange om buddet, ikke kun nationalt<br />
men også internationalt. Det hele handler om,<br />
hvor mange flyvetimer og hvor stor en erfaring<br />
man har. Ricardo håber på at få et job, så han<br />
kan stifte familie.<br />
Ihærdig gadesælger<br />
Langt fra storbyens larm og utryghed møder vi i<br />
turistbyen Panajachel 13-årige Tomasa Nimacachi<br />
Pérez. Hun er kaqchikelindianer og meget<br />
stolt af at være det. Udover kaqchikel taler hun<br />
godt spansk og engelsk. Hun lever ikke et liv<br />
som danske teenagepiger. For Tomasa går<br />
dagen med skole og arbejde. Hun bor i den lille<br />
landsby Santa Catarina Palopó ved bredden af<br />
Atitlánsøen, nogle kilometer fra Panajachel.<br />
Hver eftermiddag går hun hertil for at sælge de<br />
tæpper, som hun væver sammen med sin mor.<br />
Tomasa er temmelig opvakt og kan snildt få<br />
turisterne til at købe med sin salgstale om<br />
naturlige farver og historier om Guatemalas<br />
nationalfugl Quetzalen. Og med historien om<br />
de to-hovede ørne, som ifølge Tomasa virkelig<br />
lever i området. De to-hovede ørne er egentlig<br />
en gammel mayalegende, men Tomasa ved<br />
bedre. Hun går i skole om formiddagen, og det<br />
er hun meget glad for. Især kan hun lide matematik<br />
og engelsk, for de fag kan hun bruge, når<br />
hun skal sælge sine tæpper til turisterne.<br />
Ofte går hun sammen med kusinen og veninden<br />
Petrona, og de har det sjovt. Men med<br />
fem søskende, en far, der ikke har andet end sin<br />
milpa – et lille stykke jord til at dyrke majs på –<br />
og en mor, der væver, skal der sælges nogle tæpper<br />
for at familien kan få det til at løbe rundt.<br />
Tomasa har også fremtidsdrømme: Hun vil<br />
gerne være turistguide. Det anser hun for at<br />
være en realistisk drøm, og det skal nok også<br />
lykkes for hende.<br />
Farligt job som sikkerhedsvagt<br />
Tilbage i Guatemala City møder vi 27-årige<br />
Miguel Cuc Sam, som arbejder som sikkerhedsvagt.<br />
Miguel er k’icheindianer og kom til<br />
hovedstaden for nogle år siden med sin familie.<br />
Familien kommer fra Cobán, men der var det<br />
ikke muligt at finde arbejde, så familien prøvede<br />
lykken i Guatemala City.<br />
Miguel fortæller, at da de kom, kunne han<br />
næsten ikke tale spansk. Det er kravet for at få et<br />
job. Efterhånden lærte han lidt og blev ansat i et<br />
sikkerhedsvagtfirma. Miguel er ikke specielt<br />
glad for arbejdet. Han fortæller: - Vi møder op<br />
hver dag og får at vide om der er arbejde eller ej.<br />
Hvis der er, får vi at vide, hvor vi skal tage hen,<br />
og hvad vi skal. Arbejdet består mest i at stå vagt<br />
udenfor et hus og kontrollere, hvem der kan<br />
komme ind.<br />
Men som Miguel siger: - Vi er ikke uddannet<br />
til jobbet, vi har bare fået nogle dages introduktion,<br />
og det er det. Hvordan vi skal forholde<br />
os, hvis der sker noget, ved vi faktisk ikke. Vi<br />
har godt nok en radio, så vi kan kontakte firmaet<br />
og tilkalde hjælp, men hvis vagten allerede<br />
er blevet skudt, hvilket der er flere eksempler<br />
på, er firmaet ikke til meget hjælp. Og vores<br />
pistol er bare en attrap og kan ikke bruges til<br />
andet end at skræmme med. Vi bliver ikke regnet<br />
for noget som helst, slutter Miguel.<br />
Miguel vil gerne noget med sit liv, derfor går<br />
han i skole og vil uddanne sig. Hans drøm er at<br />
blive advokat. Han ved det er svært, men livet<br />
som sikkerhedsvagt er meget risikabelt, så derfor<br />
arbejder Miguel hårdt på at gøre sin uddannelse<br />
færdig, så han kan få et mere sikkert job.<br />
Artiklen er blevet til på baggrund af spanskundervisningsbogen:<br />
Jóvenes en América Central ,<br />
L&R Uddannelse, udkommer februar 2013. Rejsen<br />
til Mellemamerika blev foretaget med støtte<br />
fra Danida.<br />
34 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
SAMFUNDSFAGORIE<br />
KINESISKE PERSPEKTIVER<br />
Antologi om det kinesiske samfund<br />
Udkommer forår 2013<br />
KINESISKE PERSPEKTIVER er rettet mod undervisningen<br />
i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske<br />
Områdestudier. Den giver svar på mange af de spørgsmål der<br />
opstår, når Kina behandles i undervisningen fx:<br />
• Hvad er baggrunden for den økonomiske udvikling i Kina?<br />
• Hvordan fungerer det politiske system i Kina?<br />
• Hvordan er Kinas placering i den internationale politik?<br />
• Hvordan fungerer det kinesiske uddannelsessystem<br />
og hvordan har de unge det i Kina?<br />
• Hvad med menneskerettighederne i Kina?<br />
• Hvordan fungerer de kinesiske medier?<br />
• Hvordan håndterer kineserne miljø- og klimaproblemerne?<br />
Kinesiske perspektiver er inddelt i tre hovedafsnit:<br />
Historie, økonomi og politik – Aktuelle samfunds-tendenser i<br />
Kina – Religion og filosofi. De enkelte kapitler kan bruges uaf-<br />
hængigt af hinanden.<br />
Kr. 169,- ex moms<br />
gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk
Politiske systemer og politiske kulturer<br />
af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, lektor i Historie og Samfundsfag, Nyborg Gymnasium<br />
Som bekendt står det anført i lærerplanen til<br />
Samfundsfag A og B, at eleverne skal indføres i<br />
forskellige typer (af) politiske systemer. Som<br />
oftest leder dette til en undervisning i politiske<br />
pågældende politiske systemer, med særligt<br />
fokus på parlamentariske, præsidentielle og<br />
føderale systemer og hvordan forskellige funktioner<br />
varetages i sådanne systemer.<br />
Hvad der dog oftest overses er, at hvert<br />
system har rod og bliver stabiliseret af den<br />
pågældende stats politiske kultur. Derfor kunne<br />
et studie af den politiske kultur, fint kombineres<br />
med et studie af det politiske system. Her ville<br />
man også kunne tilgodese de ”pinde” i kernestoffet<br />
der omhandler kulturelle mønstre og<br />
magt- og politisk meningsdannelse.<br />
Men hvordan skulle sådan et studie af den<br />
politiske kultur foretages og hvad er politisk<br />
kultur egentlig for noget?<br />
Det følgende er et forslag til et svar på disse<br />
spørgsmål.<br />
Indholdet af den politiske kultur er f.eks. meget<br />
vigtig for at opretholde et demokratisk system.<br />
Det er meget svært at have et demokrati, hvis<br />
borgerne ikke har en demokratisk kultur. I<br />
Danmark respekterer borgerne hinandens ret til<br />
stemme, ligesom vi også anerkender at blive<br />
regeret af nogle partier, som vi ikke stemmer på.<br />
Figur 1 forsøger at illustrere, hvad den politiske<br />
kultur er karakteriseret ved her i Danmark. Som<br />
det fremgår af figuren, er der et kulturelt system<br />
og en politisk socialisering, der påvirker hinanden.<br />
Vores politiske kultur, dvs. vores kulturelle<br />
system jf. figuren, er groft sagt præget af en<br />
række faktorer:<br />
• Demokratisk tolerance: Dvs. vi accepterer at<br />
blive regeret af nogle, vi måske er uenige med<br />
• Ligestilling: Ikke blot mellem kønnene, men<br />
også mellem forskellige religiøse og kulturelle<br />
grupper. Vi accepterer, at andre kulturer, køn<br />
mv. bliver hørt og repræsenteret politisk.<br />
• Sekulært politisk system: I vores politiske kultur<br />
anerkender vi ikke, at kirken skal have en<br />
Politisk kultur:<br />
Kultur er, i den bredeste forstand, den<br />
måde, folk lever på. Sociologer og antropologer<br />
plejer at skelne mellem kultur og natur.<br />
Kultur bliver overført fra generation til<br />
generation, natur er biologisk arveligt.<br />
Politiske forskere bruger begrebet kultur noget<br />
mere snævert. De ser kultur som noget,<br />
der omhandler folks psykologiske orientering<br />
– hvor politisk kultur omhandler det<br />
mønster, hvorefter vi orienterer os ift. politiske<br />
partier, politiske værdier, ideologier, politiske<br />
symboler, regering, interesseorganisationer<br />
mv.<br />
Politisk kultur er ikke det samme som den<br />
offentlige mening/holdning. Politisk kultur<br />
drejer sig om langsigtede værdier, der er<br />
opstået over en længere historisk proces.<br />
Den offentlige mening/holdning er blot<br />
folks (øjeblikkelige) reaktion på et specifikt<br />
problem og/eller politik.<br />
36 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER<br />
Figur 1: Model over den politiske kultur. Modellen viser, hvilke faktorer den politiske kultur indeholder<br />
Omgivelserne<br />
Det kulturelle<br />
system:<br />
• Demokratisk<br />
tolerance<br />
• Ligestilling<br />
• Sekulær<br />
Politisk<br />
socialisering:<br />
Indlæring af<br />
kulturens værdier<br />
og leveregler<br />
(konformitet)<br />
Krav<br />
Tilslutning<br />
Det politiske<br />
system<br />
Bindende<br />
beslutninger<br />
Den sociale<br />
struktur:<br />
Uddannelsesskel<br />
Grad af økonomisk<br />
lighed<br />
Feedback<br />
politisk magt. Den danske folkekirke bliver ikke<br />
taget med på råd, når der vedtages love.<br />
Disse værdier, der i grove træk karakteriserer<br />
vores politiske kultur, kommer selvfølgelig<br />
ikke ud af det blå. De er tværtimod et produkt<br />
af en socialisationsproces – en politisk socialisering.<br />
Det kulturelle system og den politiske<br />
socialisering er også påvirket af omgivelserne.<br />
Det kan f.eks. være forhold, der ændrer sig i<br />
udlandet, men også økonomiske kriser, demografiske<br />
ændringer mv. Den sociale struktur er<br />
sammen med det kulturelle system og den politiske<br />
socialisering bestemmende for hvilke krav<br />
og hvilken grad af tilslutning, der er til det politiske<br />
system. Det politiske system tager på baggrund<br />
af krav og tilslutning nogle bindende<br />
beslutninger, der igen har indflydelse på vores<br />
krav og tilslutning.<br />
Et lands politiske kultur kan rent skematisk<br />
undersøges på tre niveauer. Her handler det<br />
om, hvorledes landets borgere orienterer sig i<br />
forhold til disse tre niveauer, som er: Systemniveauet,<br />
Procesniveauet og Politikniveauet.<br />
Systemniveauet handler om, hvordan folket<br />
opfatter de værdier og institutioner, der udgør<br />
det politiske system. Identificerer borgerne sig<br />
med nationen og dets institutioner, og accepterer<br />
de overordnet set det politiske system? Hvis<br />
de gør det, vil det politiske system oftest være<br />
ganske stabilt. Denne identifikation med systemet<br />
kan komme til udtryk i en form for samlet<br />
national identitet, stolthed over nationen og/<br />
eller, at regeringen og det parlamentariske<br />
system har en legitimitet blandt borgerne.<br />
Det andet niveau i den politiske kultur er<br />
procesniveauet. Her handler det om, hvilke forventninger<br />
du har til selve den politiske proces,<br />
og hvad der fra myndighedernes side forventes<br />
af dig som borger. Føler du, at du bliver hørt at<br />
politikerne og de offentlige myndigheder?<br />
Synes du om de forskellige politiske institutioner?<br />
Og gør du dine pligter som borger, som<br />
f.eks. at stemme og betale din skat? Med andre<br />
ord, lever både du og styret op til de rettigheder<br />
og pligter, der er fastsat i landets forfatning?<br />
Dette er nogle af de aspekter, der undersøges på<br />
procesniveau.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
37
POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER<br />
Politisk kultur: De tre undersøgelsesniveauer<br />
Aspekter i den politiske kultur<br />
Systemniveau<br />
Procesniveau<br />
Politikniveau<br />
Eksempler<br />
National stolthed<br />
National identitet<br />
Regeringens legitimitet<br />
Borgernes rolle<br />
Opfattelsen af de politiske rettigheder<br />
Regeringens rolle<br />
Regeringens politiske prioriteringer<br />
Bearbejdet fra: Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed. 2012. s.44<br />
Det tredje og sidste niveau, politikniveau,<br />
handler om hvilke forventninger du som borger<br />
har til regeringens politik og politiske mål.<br />
Hvad skal være de politiske mål for en regering<br />
være, og hvad hvordan skal man opnå disse<br />
mål?<br />
For at beskrive og undersøge et lands politiske<br />
kultur, kan man undersøge, hvorledes det<br />
står til på disse tre niveauer.<br />
Læreren kunne således dele eleverne op i<br />
grupper og lade dem finde empiri indenfor de<br />
forskellige niveauer, og dermed samlet bidrage<br />
til en forståelse af, ikke blot det politiske system,<br />
men også den underliggende politiske kultur.<br />
Der findes forskellige online databaser omhandler<br />
værdiundersøgelser – både på nationalt,<br />
europæiske og globalt plan. F.eks. kan www.<br />
worldvaluesurvey.com og http://www.europeanvaluesstudy.eu/<br />
bruges, idet der er nemt tilgængelige<br />
både for elever og lærere, ligesom de<br />
er gratis. Om end tallene er lidt gamle (der<br />
skulle være nyere data på vej) så kan de stadig<br />
bruges til af finde nogle vigtige kendetegn ved<br />
forskellige staters politiske kulturer.<br />
Det er klart at en forudsætning for en<br />
undersøgelse af den politiske kultur, er en gennemgang<br />
af særlige kendetegn ved og historikken<br />
bag statens politiske system. Men når dette<br />
er gjort, burde man kunne lade eleverne selv<br />
finde data for de politiske værdier, der kendetegner<br />
den valgte stat.<br />
Et eksempel: USA<br />
Nedenfor er et eksempler på et sådant studie af<br />
de tre niveauer. I dette tilfælde anvendt på<br />
USA’s politiske kultur.<br />
På systemniveauet undersøges der som<br />
nævnt, hvilke værdier, der karakteriserer amerikanernes<br />
syn på det politiske system.<br />
Som det fremgår af tabel 1 så er stoltheden<br />
blandt amerikanerne over deres nation ganske<br />
stor. Hele 65,3% af endog meget stolte af deres<br />
land. Dette forhold hænger langt hen ad vejen<br />
sammen med, begrebet exceptionalisme introduceret.<br />
Med dette menes, at man er noget særligt,<br />
og man skal spille en særlig global rolle.<br />
Dette hænger naturligvis også sammen med en<br />
stor stolthed over ens nation, som det jo netop<br />
fremgår af tabel 1.<br />
Vendes blikket mod amerikanernes holdning<br />
til forskellige politiske systemer (tabel 2),<br />
kan det ses at opbakningen bag deres demokratiske<br />
system er markant. På den anden side ses<br />
Tabel 1: National stolthed<br />
Spm: Hvor stolt er du af at være borger i dit<br />
land?<br />
Meget stolt 65,3 %<br />
Ret stolt 26,6 %<br />
Ikke særlig stolt 7,3 %<br />
Overhovedet ikke stolt 0,8 %<br />
Total 100 %<br />
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.<br />
38 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER<br />
Tabel 2: Amerikanernes holdning til forskellige politiske systemer<br />
Politisk system: At have en stærk leder der ikke vælges og som ikke står til regnskab for et parlament?<br />
Meget godt 6,9%<br />
Nogenlunde godt 26,0%<br />
Nogenlunde dårligt 31,9%<br />
Meget dårligt 35,2 %<br />
Total 100%<br />
Politisk system: At eksperter og ikke en regning beslutter, hvad de mener er bedst for landet?<br />
Meget godt 6,5%<br />
Nogenlunde godt 39,0%<br />
Nogenlunde dårligt 36,2%<br />
Meget dårligt 18,3%<br />
Total 100%<br />
Politisk system: At hæren regerer landet?<br />
Meget godt 1,4%<br />
Nogenlunde godt 13,0%<br />
Nogenlunde dårligt 32,5%<br />
Meget dårligt 53,1%<br />
Total 100%<br />
Politisk system: At have et demokratisk politisk system?<br />
Meget godt 45.2%<br />
Nogenlunde godt 40,4%<br />
Nogenlunde dårligt 10,7%<br />
Meget dårligt 3,7%<br />
Total 100%<br />
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.<br />
det også, at cirka en tredjedel af de adspurgte<br />
synes godt om en stærk leder. Dette forhold kan<br />
forklares med, at den amerikanske præsident jo<br />
netop har udstrakte beføjelser i sammenligning<br />
med en tysk præsident eller engelsk premierminister.<br />
Rettes blikket på procesniveauet undersøges<br />
tiltroen og holdningen til de forskellige politiske<br />
institutioner. Som det kan ses af figur 2, nærer<br />
amerikanerne meget lille tillid til centrale aktører<br />
i det politiske system, som de politiske partier<br />
og parlamentet – kongressen.<br />
Dette forhold er ikke noget nyt fænomen. I<br />
1958 blev amerikanerne spurgt, hvorvidt de sto-<br />
lede på deres regering, og her svarede 73 %, at<br />
de altid eller det meste af tiden havde tillid til<br />
deres regering. Siden dengang er der sket et<br />
skifte. Med både Vietnamkrigen og Watergateskandalen<br />
er tilliden til regeringen blevet mere<br />
vigende. På samme måde har centralregeringen<br />
i Washington heller ikke kunnet komme med<br />
holdbare løsninger på den aktuelle økonomiske<br />
krise. Dette øger blot mistilliden til det politiske<br />
system. Når det går godt for den enkelte amerikaner<br />
rent økonomisk, er der en tendens til, at<br />
man også har mere tillid til regeringen. Når det<br />
går skidt, har han mindre tillid til regeringen.<br />
Og efter den globale finansielle krise i 2008 og<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
39
POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER<br />
Figur 2: Pct. af den amerikanske befolkning som har tillid til..<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Politiske partier<br />
Parlamentet<br />
Pressen<br />
Fjernsyn<br />
Fagforeninger<br />
Off. myndigheder<br />
Retten<br />
Kirker<br />
Politiet<br />
Hæren<br />
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.<br />
2009, hvor arbejdsløsheden i USA steg til nye<br />
højder, faldt amerikanernes tillid til deres regering<br />
også. I 2010 var det kun 22% af amerikanerne,<br />
der havde tillid til, at deres regering ville<br />
gøre det rigtige.<br />
Men der åbner sig lidt af et paradoks her. For<br />
som vi så på systemniveauet, så er amerikanerne<br />
meget stolte af deres land, og undersøgelser har<br />
vist, at 71% er villige til at kæmpe for det. På<br />
den ene side stoler amerikanerne ikke så meget<br />
på deres politikere, men på den anden side er de<br />
villige til at dø for dem og deres land. En forklaring<br />
på dette ligger i to forhold.<br />
På den ene side ser amerikanerne sig selv og den<br />
enkelte almindelige borger som gode, solide og<br />
stabile folk, med en god portion sund fornuft,<br />
der lever i et USA, der er et skønt land. På den<br />
anden side føler mange amerikanere, at deres<br />
regering og politikere generelt er, som den tidligere<br />
præsident Ronald Reagan sagde, ”the problem,<br />
not the solution”. Mange amerikanere<br />
oplever, at deres politikere ofte er selvcentrerede<br />
og nogle letvægtere, der ikke har evnen til at tage<br />
modige og vidtrækkende beslutninger til landet<br />
bedste. Med andre ord er den amerikanske poli-<br />
tiske kultur karakteriseret ved det forhold, at<br />
mange amerikanere elsker deres land, men de<br />
stoler ikke på de politikere, der styrer det.<br />
Som det også fremgår af figur 2, så har<br />
mange amerikanere stor tillid til kirken. Dette<br />
forhold spiller en særlig rolle i den amerikanske<br />
politiske kultur. Den amerikanske befolkning er<br />
meget interesseret i deres politikeres forhold til<br />
religion. Ikke bare præsidenten, men politikere<br />
på alle niveauer – skal være religiøse. 67 procent<br />
af amerikanerne svarer ja til, at det er vigtigt for<br />
dem, at en præsident har en ”stærk religiøs<br />
overbevisning”. Man behøver f.eks. ikke at følge<br />
en amerikansk valgkamp i mange minutter, før<br />
man bemærker, religionen fylder en del, og at<br />
tilstedeværelsen af religion i politik har fuld<br />
opbakning over stort set hele det politiske spektrum,<br />
også blandt de mere venstreorienterede<br />
demokrater. Under valgkampen i 2004 holdt<br />
demokraternes daværende præsidentkandidat,<br />
John Kerry, flere taler fra kirkers prædikestole.<br />
Det samme gjorde hans vicepræsidentkandidat,<br />
John Edwards. Ofte anbefalede kirkens præst<br />
bagefter sin menighed at stemme på dem. En<br />
stor del af Obamas valgsejr i 2008 tillægges, at<br />
40 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER<br />
Tabel 3: Skatteunddragelse<br />
Spm: Snyder du i skat?<br />
Aldrig 63.8%<br />
2 11,4%<br />
3 7,7%<br />
4 3,7%<br />
5 7,6%<br />
6 2,7%<br />
7 0,8%<br />
8 0,8%<br />
9 0,1%<br />
Altid 1,5%<br />
Total 100%<br />
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.<br />
Tabel 4: Regeringens ansvar vs. Individets ansvar<br />
Regeringens skal tage mere 8,8%<br />
ansvar for alle<br />
2 3.1%<br />
3 7,7%<br />
4 8,7%<br />
5 16,8%<br />
6 10,7%<br />
7 12,6%<br />
8 12,5%<br />
9 6,3%<br />
Individet skal tage mere<br />
12,8%<br />
ansvar for sig selv<br />
Total 100%<br />
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.<br />
mange afroamerikanske præster anbefalede<br />
deres menigheder at stemme på ham. 1<br />
Vender vi blikket mod borgernes opmærksomhed<br />
på deres pligter, er det karakteriseret<br />
ved en stor grad af opfyldelse. Som det fremgår<br />
af tabel 3, så er det meget få amerikanere, der<br />
snyder i skat. 63,8% af de adspurgte snyder<br />
aldrig i skat.<br />
På politikniveauet er der også en tendens til,<br />
at den amerikanske konsensus omkring en lille<br />
stat og fri markedsøkonomi slår igennem. Som<br />
det ses af tabel 4, er der en klar tendens til, at<br />
individet selv har et ansvar for dets velfærd.<br />
Hvorvidt den almindelige borger oplever,<br />
at de bliver hørt og tilgodeset af de offentlige<br />
myndigheder, er også en dimension af politikniveauet.<br />
På dette punkt scorer amerikanere<br />
generelt højere end befolkningerne i andre<br />
lande som f.eks. Storbritannien, Tyskland og<br />
Italien.<br />
Et andet kendetegn ved den politiske kultur<br />
i USA er, at mange amerikanere, uanset hudfarve,<br />
køn og alder, oplever, at de har nogle helt<br />
basale rettigheder. Disse rettigheder gør amerikanerne<br />
gældende ved ikke at vente på den lovgivende<br />
og udøvende magt i Washington eller<br />
deres delstat, men ved at tage sagen i egen hånd<br />
og gennem sagsanlæg tvinge offentlige myndigheder<br />
eller private borgere/firmaer/organisationer<br />
til at efterkomme disse rettigheder. 2<br />
Jesper Hjarsbæk Rasmussen er forfatter til<br />
Politisk Sociolog, som udkommer på Forlaget<br />
Columbus i foråret 2013.<br />
1 Per Thiemann:”Amerikanerne: Vores politikere skal<br />
være religiøse”. Politiken. 1. august. 2012.<br />
2 Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed.<br />
2012. S. 679f.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
41
Stress – en konsekvens af senmoderniteten?<br />
Stress er både en introduktion til sociologisk<br />
teori og en temabog om stress.<br />
Udover at været et stort og muligvis voksende<br />
samfundsproblem er stress også et meget tidstypisk<br />
fænomen. Desuden er stress interessant i<br />
et samfundsmæssigt perspektiv – stress rammer<br />
på tværs af socialgrupper, uddannelsesniveau<br />
og familietyper.<br />
Stress ser ikke på stress i et psykologisk perspektiv,<br />
men udelukkende sociologisk. Fokus<br />
ligger på identitetsdannelse og socialisation – og<br />
hvordan disse størrelser bliver påvirket af den<br />
generelle samfundsudvikling. Bogen afsluttes af<br />
essays af stressforskere og politikere.<br />
Bogen henvender sig til samfundsfag på B- og<br />
A-niveau. Stress kan anvendes som afrunding på<br />
et mere traditionelt sociologiforløb, men bogen<br />
er samtidig fuldt ud dækkende i fht den obliga -<br />
to riske sociologiske teori på B- og A-niveau.<br />
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup<br />
Skov<br />
Bog 124 sider kr. 120,- | Prisen er ekskl. moms og<br />
gælder ved køb hos Systime<br />
Member of European Educational Publishers Group<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk<br />
®<br />
iBog<br />
Fordi den digitale fremtid er nu
ANMELDELSER
Anmeldelser<br />
Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen<br />
USA’s udfordringer<br />
Columbus 2012<br />
”USA’s udfordringer” har jeg<br />
valgt som undervisningsbog<br />
på mit 3.g. A-hold frem for Peter<br />
Nedergaard: ”USA – en<br />
grundbog i politik og økonomi”,<br />
som jeg set med egne<br />
øjne gav en forholdsvis pæn<br />
anmeldelse i Samfundsfagsnyt<br />
187, sept. 2012. Det skyldes<br />
ikke, at ”USA’s udfordringer”<br />
er pletfri, men der er meget<br />
mere gods i den, den er spændende,<br />
indsigtsfuld og den er<br />
også velskrevet.<br />
Strukturen i Brøndum og<br />
Rasmussen følger fagets traditionelle<br />
discipliner og er formuleret<br />
med en problemstilling,<br />
der kan have karakter af<br />
en udfordring. Opbygningen<br />
er som følger:<br />
Sociologi - kapitel 1: USA –<br />
en nation eller en idé? (S. 11-<br />
40.) Politik - kapitel 2: Et demokratisk<br />
forbillede eller et<br />
demokrati i krise? (S. 41-114)<br />
Økonomi - kapitel 3: USA›s<br />
økonomi – over the top? (S.<br />
115-156). International poli-<br />
tik/udenrigspolitik - kapitel 5:<br />
USA – hegemon eller supermagt<br />
i frit fald? (S. 191-242).<br />
Og så har kapitel 4 kernestoftemaet:<br />
Et velfærdssamfund,<br />
men også en velfærdsstat? (S.<br />
157-190)<br />
Fagets begreber, modeller og<br />
teorier er på bedste vis integreret<br />
i fremstillingen. Det var<br />
klart en mangel hos Nedergaard,<br />
når vi kom længere hen i<br />
det gymnasiale forløb på B og<br />
A-niveau. Kapitel 5 i ”USA›s<br />
udfordringer” er en sværvægter,<br />
som det anbefales at reservere<br />
til 3.g.<br />
Der er fordele ved den - med<br />
undtagelse af kapitel 4 - disciplinorienterede<br />
tilgang, men<br />
også ulemper. Forståelsen af<br />
præsidentvalg, udenrigspolitik,<br />
regulering af finanskapitalen<br />
m.m. kommer således let<br />
til at leve sit eget liv, hvis man<br />
f.eks. ikke inddrager afhængighed<br />
og personsammenfald<br />
og mobilitet mellem politikere,<br />
statsadministration, finansielle<br />
institutioner og koncerner. Afsnit<br />
2.11.1. ”Penge i den amerikanske<br />
valgkamp” s. 109-112<br />
illustrerer for mig en manglende<br />
tværdisciplinær dybde i<br />
forståelsen af, hvad der styrer<br />
USA. En amerikansk vinkel på<br />
problemstillingen kunne være<br />
salige general og præsident<br />
Eisenhowers kritik af det militær-industrielle<br />
kompleks.<br />
Der er som sagt gods i Brøndum<br />
og Rasmussens værk.<br />
MEN det er et stort arbejde at<br />
plukke den i rimelige lektie-<br />
44 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
ANMELDELSER<br />
stykker selv, til et langt undervisningsforløb<br />
på planlagte 14<br />
moduler uden udenrigspolitik.<br />
Til gengæld behøvede jeg ikke<br />
at bruge tid på at lede efter<br />
supplerende aktualiserende<br />
tekster. Jeg medtog dog<br />
nærmest for syns skyld en anmeldelse<br />
af Thomas E Mann<br />
og Norman J Ornstein: ”It’s<br />
even worse than it looks –<br />
How the American Constitutional<br />
System Collided with<br />
the New Politics of Extremism”<br />
(Inf. 8.9.2012). Og så var<br />
der naturligvis aviskommentarerne<br />
til valgresultatet dagen<br />
derpå.<br />
Brøndum og Rasmussens<br />
USA-bog er således topaktuel.<br />
Den kan pt. stå alene, kan nok<br />
genbruges til midtvejsvalget<br />
om to år, men ved næste præsidentvalg<br />
om 4 år er den sikkert<br />
tvivlsom med de mange<br />
til den tid lidt bedagede referencer.<br />
Min kritik af bogens voldsomme<br />
omfang kan imødegås<br />
med henvisning til forordet,<br />
hvor man både på A- og B-niveau<br />
foreslår, at USA gennem<br />
hele studieforløbet anvendes<br />
som supplerende case til<br />
grundbøgers kernestof. Det er<br />
naturligvis en idé, men bliver<br />
en spændetrøje, hvis den praktiseres<br />
konsekvent.<br />
Jeg har omvendt brugt USA<br />
som anledning til at repetere<br />
det danske politiske system, og<br />
vil på lignende vis vende tilbage,<br />
når vi i foråret gennemgår<br />
EU. Klassens integrationsforløb<br />
og projekt i 1.-2. g er på<br />
samme vis tilføjet supplerende<br />
betragtninger med bl.a. ”melting<br />
pot” og ”salat bowl” (s.<br />
22).<br />
Gymnasiet er imidlertid andet<br />
end underisningsforløb,<br />
hvilket forfatterne også er opmærksomme<br />
på. Bogens fyldighed<br />
er berettiget, når det<br />
handler store skriftlige opgaver<br />
som SRO og SRP. Det sidste<br />
var naturligvis også en bagtanke<br />
ved erhvervelsen af bogen.<br />
Det er muligvis noget vi<br />
er for dårlige til at inddrage i<br />
vores overvejelser over indkøb<br />
af lærebøger?<br />
I modsætning til mit 3.g. A-<br />
hold for tre år siden, som jeg<br />
ligeledes havde i både samfundsfag<br />
og historie, var ”USA<br />
i dag” ikke den store hitter i år.<br />
En enkelt fra klassen valgte<br />
dog school-shooting (EN-SA)<br />
og to piger: komparative analyser<br />
af det amerikanske og<br />
franske præsidentvalg (EN-<br />
FR). Bagtanken med deres fagvalg<br />
var, at de her bedre kunne<br />
dupere med deres samfundsfaglige<br />
baggrund og USA-indsigt.<br />
Det var anderledes med<br />
USA’s historie (EN-HI) med<br />
tre opgaver om uafhængigheden,<br />
to om Borgerrettighedsbevægelsen<br />
og en om Milk og<br />
homoseksuelles rettigheder. I<br />
den forbindelse er bogens første<br />
kapitel: ”USA – en nation<br />
eller en idé” vellykket. Flere af<br />
eleverne har været gode til at<br />
tage begreberne den<br />
amerikanske exceptionalisme<br />
(s. 31) og civilreligion (s. 36-<br />
37) til sig. Disse begreber er<br />
også rigtig gode til at diskutere<br />
meningen i historien, og hvordan<br />
de (og vi) lever i eller ligefrem<br />
er historien - siger historielæreren<br />
i mig.<br />
Anmeldere elsker at svælge i<br />
værkers fejl og mangler for at<br />
demonstrere deres grundighed<br />
og kløgt. Og jeg kan heller<br />
ikke nære mig for at inddrage<br />
detaljen:<br />
Figur 2.29 s. 102: ”Issue-voting:<br />
Nærhed eller retning” er<br />
misvisende. Men spørgsmålet<br />
er, om jeg vil opfordre til at<br />
rette i modellen, for det var en<br />
rigtig god time, da eleverne<br />
sloges med en model, som de<br />
med vold og magt ville have til<br />
at passe, men til sidst fandt<br />
frem til, at kandidat B også<br />
repræsenterer nærhedsprincippet<br />
og skulle flyttes meget længere<br />
ud til højre, hvis det ikke<br />
skulle være tilfældet.<br />
Derimod vil jeg gerne have,<br />
at definitionen af betalingsbalancen<br />
(s. 136) rettes, således<br />
at den omfatter mere end handelsbalancen.<br />
Elever og mange<br />
andre blander ofte den offentlige<br />
gæld og landets udlandsgæld<br />
sammen. Her er bogen<br />
meget lidt hjælpsom. Den<br />
amerikanske gæld i fig. 3.10<br />
handler om den offentlige<br />
gæld. Teksten bør ligeledes<br />
præciseres.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
45
ANMELDELSER<br />
I min anmeldelse af Nedergaards<br />
USA bog spurgte jeg,<br />
om man kan undlade at anvende<br />
begrebet imperialisme i<br />
en bog, der behandler USA›s<br />
internationale position og<br />
udenrigspolitik i et historisk<br />
perspektiv?<br />
Begrebet er hos Brøndum og<br />
Rasmussen anvendt i en aktuel<br />
kontekst et enkelt sted (s. 226)<br />
og med forbehold. Beskrivel-<br />
sen af fænomenet er dog til<br />
dels dækket i behandlingen af<br />
det amerikanske hegemoni,<br />
men den økonomisk betingede<br />
imperialisme – eller neoimperialisme<br />
om man vil - fordufter<br />
imidlertid fuldstændig i behandlingen<br />
af de forhold, der<br />
øver indflydelse på amerikansk<br />
udenrigspolitik. Den efterlyste<br />
forstærkede tværdisciplinære<br />
tilgang til politik, herunder<br />
udenrigspolitik, og økonomi<br />
kunne muligvis have forhindret<br />
dette.<br />
Detaljen skal dog ikke<br />
skygge for min indledende<br />
vurdering: Der er gods i Brøndum<br />
og Rasmussens ”USA›s<br />
udfordringer”. Den er en<br />
spændende og indsigtsfuld<br />
USA-bog.<br />
Per Bregengaard, Køge Gymnasium<br />
Mehdi Mozarffari (red.)<br />
10 bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark<br />
Systime 2012<br />
Debatten om værdipolitikken<br />
er ikke forstummet og i foråret<br />
2012 udsendte Systime en lille<br />
bog (208 sider) om værdipolitiske<br />
spørgsmål i indvandrerog<br />
integrationsspørgsmål.<br />
Bidragyderne er for de flestes<br />
vedkommende kendt i dagens<br />
debat – f. eks. Jacob Mchangama,<br />
Uffe Østergaard, Karen<br />
Jespersen og Naser Khader –<br />
men bogens mest relevante<br />
indlæg set ud fra en gymnasial<br />
betragtning - ”Kan teksten<br />
bruges til noget helt fagligt?” –<br />
kommer fra Tine Magaard<br />
(ph.d fra Sorbonne i politisk<br />
filosofi) og Muhammad Hee<br />
(cand. mag i arabisk, forfatter<br />
til bogen ”Afhopperen”). De<br />
andre tekster er hver på deres<br />
måde gode nok, men netop de<br />
to tekster fra de nævnte kan<br />
formodentlig gå direkte ind i<br />
en tekstsamling om socialisation<br />
(”Koranskoler i Danmark”)<br />
og normer og regler i<br />
sociale systemer (”Hizb ut-<br />
Tahrir i Danmark”).<br />
Tine Magaard har på vegne<br />
af Integrationsministeriet besøgt<br />
en del koranskoler og<br />
hendes deltagerobservation er<br />
mundet ud i en større rapport,<br />
som bidraget i bogen er et koncentrat<br />
af. ”Religiøs fritidsundervisning<br />
for børn og unge<br />
blandt muslimske trossamfund<br />
i Danmark”(2011). Der<br />
er til kortlægning af forskellige<br />
socialisationsmetoder og mønstre<br />
masser af interessante og<br />
visse steder også flertydige eksempler,<br />
som enten kan berolige<br />
eller forurolige dem, der<br />
ser på koranskoler med stor<br />
skepsis. Forne tiders søndagsskoler<br />
havde en dagsorden,<br />
som lå op ad den DANSKE<br />
hverdag, mens undervisningen<br />
på koranskolerne foregår som<br />
enten et alternativt forløb eller<br />
et direkte modsætningsfyldt<br />
forløb i forhold til f. eks. danske<br />
forestillinger om demokrati,<br />
ytringsfrihed og ligestilling.<br />
Der er endvidere mange<br />
citater til belysning af problemstillingerne.<br />
Muhammad Hee er dansk<br />
konvertit og tidligere medlem<br />
af Hizb ut-Tahrir, som han<br />
derfor kender ganske godt indefra.<br />
Der er her en guldgrube<br />
af både formelle og uformelle<br />
regler, som illustrerer normkrav<br />
og eksempler på gruppepres,<br />
som klassisk sociologi er<br />
fyldt af – og lever af! Organisationen<br />
handler om ”Den islamiske<br />
personlighed, ændringsmetoden<br />
og kalifatet som<br />
endemål”. Der er eksempler på<br />
dybt problematiske tankegange,<br />
men både i antal og<br />
46 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
ANMELDELSER<br />
gennemslagskraft er organisationen<br />
langt mere et mediestunt<br />
end en reel trussel mod<br />
danske institutioner. Til gengæld<br />
giver Muhammad Hees<br />
kapitel tankevækkende eksempler,<br />
som i en faglig debat om<br />
krav til borgerne i et demokrati,<br />
meget vel kan bruges.<br />
Opsøgende arbejde er næppe<br />
muligt, når man betænker organisationens<br />
lukkethed.<br />
Bogen lægger op til debat<br />
om principielle samfundsmæssige<br />
spørgsmål og i flere af<br />
kapitlerne er der spændende<br />
synsvinkler til en debat, men<br />
næppe til mere pensumrelaterede<br />
spørgsmål.<br />
Jacob Mchangama skriver<br />
godt og eftertænksomt om<br />
”Har ytringsfriheden nogen<br />
grænser?” om det multikuturelle<br />
problem med hensyntagen<br />
til minoriteter. Hvordan<br />
tackler man problemet med<br />
påtvungen selvcensur overfor<br />
krænkende, men fredsommelige<br />
ytringer? For nogle af os er<br />
debatten præget af overdreven<br />
hensyntagen til i særdeleshed<br />
særligt fornemme religiøse<br />
forestillinger. Det er en god og<br />
subjetiv, men klarhjernet gennemgang<br />
af konsekvenser af<br />
ytringsfrihedens værdi for demokratiet.<br />
Vil man diskutere<br />
elementer i demokratiopfattelser,<br />
er det en rigtig god artikel,<br />
hvis citater burde have været<br />
oversat.<br />
Uffe Østergaard skriver kyndigt<br />
og velorienteret om et fortidigt<br />
Danmark præget af flere<br />
nationaliteter over et homogent<br />
land til dagens Danmark<br />
præget af både globalisering og<br />
flere kulturopfattelser. Den er<br />
særlig god til at illustrere nationalitets-<br />
og identitetsopfattelser<br />
i grænselandet mellem<br />
Danmark og Tyskland. I<br />
spørgsmålet om flertal contra<br />
mindretal får han i en sætning<br />
sat den helt afgørende trumf<br />
ind: ”Det er vigtigt at fastholde,<br />
at mindretalsrettigheder…..er<br />
til for at mindretallene<br />
kan udøve deres<br />
statsborgerlige rettigheder ligeså<br />
godt som flertallet, ikke<br />
fordi de som korporation skal<br />
have særlige rettigheder…..<br />
Hvis vi skal bevare det bedste i<br />
den danske politiske kultur<br />
skal vi ikke begive os ind på<br />
særrettigheds- og særrepræsentationens<br />
glidebane”.<br />
Karen Jespersen skriver klart<br />
og renvasket og der er ikke<br />
mulighed for misforståelser<br />
undervejs. Hun vil et opgør<br />
med den politiske korrekthed.<br />
Hun vil have fokus på vestlige,<br />
demokratiske værdier og ikke<br />
knæfald for muslimske forestillinger.<br />
Også her er der stof<br />
til debat, og indlægget kan<br />
bruges også i religion, men når<br />
det gælder konkret pensum, er<br />
det næppe brugbart. Hendes<br />
bekendelse til ligestilling er indiskutabel,<br />
men i forhold til<br />
andre livsmønstre er hun nok<br />
lidt unuanceret. Der er ikke<br />
tvivl om, at hendes fokus er<br />
europæiske værdier og ikke<br />
muslimske forestillinger. Fra<br />
Dragør lyder meldingen: Pas<br />
på! Jeres europæiske værdier er<br />
reelt truet.<br />
Endelig bør det nævnes at<br />
Jørgen Skov har et tankevækkende<br />
bidrag om ”Integration<br />
over disken – Bazar Vest i Gellerup”.<br />
Der er fine refleksioner<br />
over mange aspekter af integrationen<br />
– f. eks. hjælp til<br />
selvhjælp – og måske bidraget<br />
kan tænkes ind i lokale gymnasiers<br />
arbejde med integrationsproblemer.<br />
Skovs fokus er<br />
baseret på erfaringer fra Bazar<br />
Vest, hvor mottoet kunne være<br />
”Handel er omdrejningspunktet”<br />
for god integration.<br />
Der er i bogen sine steder<br />
alenlange litteraturlister, hvor<br />
det nok var bedre med korte<br />
forslag til yderligere læsning<br />
eller henvisning til relevante<br />
hjemmesider.<br />
Bogen er et prisværdigt bidrag<br />
til en debat om integration,<br />
værdiforestillinger, demokrati-begreber<br />
og som<br />
anført med gode eksempler på<br />
deltagerobservationer.<br />
Måske kan den kreative lærer<br />
finde relevante uddrag, der<br />
ville kunne bruges både i det<br />
daglige arbejde – eller evt. som<br />
bilag til eksamen – men bogen<br />
er primært inspirerende - ikke<br />
super pensumrelevant.<br />
Søren Bald, fhv. studielektor<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
47
ANMELDELSER<br />
Rune Lykkeberg<br />
Alle har ret - demokrati som princip og problem<br />
Gyldendal<br />
Der er næsten ingen grænser<br />
for de rosende ord til vores alles<br />
selverklærede ’professionelle<br />
generalist’, Rune Lykkeberg,<br />
og hans seneste epos:<br />
Alle har ret. Demokrati som<br />
princip og problem. Bogen er<br />
velskrevet og underholdende<br />
samtidig med, at den kalder på<br />
eftertanke. Denne anmeldelse<br />
kunne sagtens være dobbelt så<br />
lang og tre gange så kritisk.<br />
Men pladsen…<br />
Første gang, jeg stødte på<br />
udgivelsen, var i Deadline i efteråret,<br />
hvor Lykkeberg selv<br />
gav indtryk af, at hans undersøgelse<br />
af demokrati var en<br />
undersøgelse af det levede demokrati<br />
i Danmark, altså en<br />
helt igennem induktiv tilgang:<br />
Demokratiet er, som det leves.<br />
Heldigvis forholder det sig<br />
ikke sådan, for Lykkeberg har<br />
gjort sig sine egne overvejelser,<br />
som her berøres kort.<br />
Alle har ret er på den ene<br />
side en debatbog eller en monografisk<br />
fremstilling af dagens<br />
demokrati. Eller er det en<br />
analyse af det levede demokrati<br />
i lyset af snævre demokratiske<br />
principper? På den<br />
anden side fremdrager Lykkeberg<br />
stiliserede eksempler på<br />
demokratikonflikter fra litteraturens,<br />
religionens og filosofiens<br />
verden, og den digterfilosofisk<br />
essayistiske stil gør<br />
bogen vanskelig at genrebestemme.<br />
Måske skal man<br />
tænke Kierkegaard og Nietzsche,<br />
når man tænker Lykkeberg,<br />
måske Broby-Johansen<br />
og Carsten Jensen? Måske Hal<br />
Koch og Alf Ross? Den foreliggende<br />
demokratikritik ender i<br />
hvert fald som et befriende nyt<br />
kulturradikalt vue over et ellers<br />
fortærsket emne.<br />
Over for den traditionelle<br />
opfattelse af demokrati som<br />
statsform opstiller Lykkeberg<br />
demokrati som et princip, et<br />
forhold mellem mennesker, en<br />
dagligdags præmis, hvor ”de<br />
såkaldt kloge, dannede, ansvarlige<br />
og pæne aldrig har<br />
monopol på indsigt, dannelse,<br />
ansvarlighed og anstændighed.”<br />
(s.11) Alligevel er vore<br />
livsformer ikke kun demokratiske,<br />
men også aristokratiske<br />
og monarkiske. Statslederen er<br />
monarkisk, domstolene aristokratiske,<br />
og… det demokratiske?<br />
”Det store spørgsmål er,<br />
hvad der skal være demokratisk,<br />
og hvad der ikke skal være<br />
demokratisk.” (ibid.)<br />
Det levede demokrati eller<br />
det demokratiske liv er helt<br />
overordnet forholdet mellem<br />
mennesker, i de nære relationer,<br />
venskaber, familie. Således<br />
betragtet trives det demokratiske<br />
princip glimrende i dagens<br />
Danmark. Når det kommer til<br />
de større politiske arenaer, ser<br />
det anderledes ud, for her skal<br />
det demokratiske princip om<br />
lighed stå sin prøve: Ingen bør<br />
underkaste sig andres autoritet.<br />
Samtidig mener autoriteterne,<br />
at folket bør underkaste<br />
sig dem. Eksperterne, eliten,<br />
de intellektuelle er frustrerede<br />
over flertallets dumhed: ”[Der<br />
er] en formel for mange intellektuelles<br />
problem med demokratiet:<br />
Der er kun få, som<br />
tænker, og der er mange, som<br />
ikke tænker.” (s.179) Heri ligger<br />
det klassiske demokratiske<br />
dilemma.<br />
På en måde fanges Lykkeberg<br />
af sin egen kritik. Han er<br />
selv den intellektuelle, der vil<br />
fremme flertallets indflydelse i<br />
det demokratiske system ved –<br />
som Lykkeberg selv nævner, at<br />
den norske retsforsker, Nils<br />
Christie, foreslår – at bruge<br />
små ord om store problemer.<br />
Det er ”en fordring for samfundsforskerne”,<br />
(s.170) og således<br />
også for samfundsfagslærerne<br />
i f.eks. gymnasiet, vil jeg<br />
gerne tilføje. På den måde kan<br />
man forberede mængden til<br />
demokratisk medindflydelse,<br />
men det er og bliver den intellektuelles<br />
forsøg på at nå ud<br />
over sin egen sfære og ned i<br />
folkedybet. Den gode intention<br />
gør det sjældent folkeligt,<br />
men ofte bedrevidende. Her-<br />
48 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
ANMELDELSER<br />
bert Marcuse løste som bekendt<br />
problemet ved at overlade<br />
revolutionerne til de<br />
intellektuelle og lade folket<br />
være folket.<br />
Dilemmaet afspejler sig i<br />
Lykkebergs distinktion mellem<br />
den rationelle demokrat<br />
og den romantiske demokrat.<br />
Den rationelle demokrat ønsker<br />
ikke at underkaste sig andre<br />
autoriteter end sin egen,<br />
han følger regler, som han har<br />
været med til at sætte, og han<br />
arbejder for, ”at borgeren besejrer<br />
forbrugeren og privatpersonen<br />
i det enkelte menneske”<br />
(s.84). Den romantiske<br />
demokrat kan ikke følge diktater<br />
udefra og finder det derfor<br />
svært at følge fornuften hele<br />
vejen. Fornuften følger sommetider<br />
andre veje end følelserne.<br />
Vi ser dilemmaet, men<br />
distinktionen anslår også en<br />
overensstemmelse mellem de<br />
to typer demokrater: ikke at<br />
underkaste sig autoriteter udefra.<br />
Spørgsmålet bliver så<br />
hvilke autoriteter, der anerkendes:<br />
Fornuft eller følelse? Lykkeberg<br />
overser tilsyneladende,<br />
at det for nogle kan foranledige<br />
følelsesmæssig anfægtelse,<br />
hvis fornuften ikke råder.<br />
Måske er denne tredje mulighed<br />
blot en rationel demokrats<br />
inderlige håb? Lykkeberg<br />
burde have spurgt Habermas.<br />
Frankfurterfilosoffen står i litteraturlisten,<br />
men den burde<br />
efter min mening også rumme<br />
Hartnack, Montesquieu, Fishkin,<br />
Kant. Det synes at være en<br />
indholdsmæssig mangel. I den<br />
formelle afdeling mangler kilderne<br />
forlag.<br />
For professionelle i lærergerningen<br />
er Alle har ret en interessant<br />
og inspirerende bog.<br />
Flere gange problematiseres<br />
lærer/elev-forholdet som en afledt<br />
effekt af det demokratiske<br />
ekspert/lægmandsproblem. Vi<br />
møder læreren Max (s.36) med<br />
et anstrengt forhold til sin rolle<br />
som autoritet. Krumme fra<br />
Krummebøgerne har sit hyr<br />
med demokratiet i skolen, hvor<br />
”[m]an kan digte om alt”<br />
(s.291). Lykkeberg kalder det<br />
en radikal demokratisering af<br />
den sociale virkelighed, hvorpå<br />
der logisk følger det demokratiske<br />
problem, hvor Yrsa i<br />
Krummes klasse protesterer<br />
over alting, ”fordi det er det<br />
rigtige at gøre” (s.292). Sandheden<br />
er nemlig altid til forhandling.<br />
Jeg har ikke set Ruben Östlunds<br />
film De Ufrivillige, men<br />
den lader i Lykkebergs fremstilling<br />
til at være et velegnet<br />
oplæg til diskussion: En hel<br />
klasse beslutter sig (demokratisk?)<br />
for at marginalisere en<br />
enkelt elev. Det er lærerens<br />
eksperiment: ”Vi har bestemt<br />
os for at vælge det modsatte af<br />
dig” (s.304). Situationen er<br />
ulykkelig for den enkelte, som<br />
ikke kan afgøre noget som<br />
helst rationelt, fordi diskursen<br />
er bestemt til at gå hende<br />
imod. Sandheden er en demokratisk<br />
beslutning.<br />
I den lettere ende finder vi<br />
Alfons Åbergs nivellerende lærerinde,<br />
der også er nervøs den<br />
første skoledag (s.309). I det<br />
hele taget er afsnittet om Alfons<br />
Åberg, der passende hedder<br />
Det demokratiske nulpunkt,<br />
dejlig let, hvor far Åberg<br />
og søn skal finde hinanden i<br />
lighed; en god tekst for unge at<br />
relatere til, selv på gymnasieniveau.<br />
Jeg læste Alle har ret i SRPperioden<br />
og hæftede mig ved<br />
Lykkebergs kommenterende<br />
stil. Jeg læser sjældent lange redegørelser<br />
i andet end elevers<br />
skriftlige arbejder, men her<br />
udfolder Lykkeberg sig som redegører<br />
par excellence. Der redegøres<br />
minutiøst for de litterære<br />
eksempler, men samtidig<br />
med en sideløbende analyse.<br />
For at anskueliggøre metoden<br />
for de elever, der i skriftlige<br />
opgaver hengiver sig til først en<br />
laaang redegørelse for derefter,<br />
med en skarpt adskilt taksonomi<br />
in mente, laver en kort<br />
analyse, kunne man med fordel<br />
læse afsnittet Farpotentiale<br />
(s.102 ff), hvor Lykkeberg endevender<br />
Klovn. The Movie.<br />
Velskrevet og genkendeligt, de<br />
fleste elever kender jo Klovn.<br />
Og måske fanger eleverne,<br />
hvordan den gode fremstilling<br />
kan afvikles.<br />
Når redegørelser og analyser<br />
er tilendebragt, når Lykkeberg<br />
enkle og korte delkonklusio-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
49
ANMELDELSER<br />
ner. Den endelige konklusion<br />
udebliver efter min mening –<br />
måske er den uklar, måske går<br />
den hen over hovedet på mig –<br />
og Lykkeberg kalder da også<br />
klogelig sidste kapitel for Efterskrift.<br />
Her er ingen konklusion<br />
på demokratiets problem. Men<br />
der er på den anden side heller<br />
ingen efterskrift, for demokrati<br />
er som dets problem: en<br />
uafsluttet proces, hvor enhver<br />
beslutning er foreløbig. Således<br />
får Hal Koch (igen) det sidste<br />
ord.<br />
Morten Sestoft,<br />
JohannesGymnasiet<br />
Lotte Møller Bøtcher<br />
Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark<br />
Columbus<br />
I bogen ”Når Gud bliver nationalist”,<br />
defineres civilreligion<br />
som det fænomen, der dækker<br />
over de forestillinger, symboler<br />
og ritualer, der forholder sig til<br />
fortiden, nutiden og fremtiden,<br />
som knytter et folk sammen i<br />
et fællesskab, som overskrider<br />
kulturelle, religiøse, etniske og<br />
politiske grænser mellem forskellige<br />
grupper i samfundet.<br />
Forfatteren pointerer, at ordet<br />
’civil’ i civilreligion henviser til<br />
civilsamfundet. Der er altså<br />
ikke tale om en statsreligion,<br />
men om en national og folkelig<br />
religion. Civilreligion befinder<br />
sig som samfundsmæssigt fænomen<br />
imellem partikulær religion,<br />
som f.eks. kristendom,<br />
islam og buddhisme, der kan<br />
være individets personlige religion<br />
og sekularisering, hvor<br />
der er sket en verdsliggørelse<br />
og afsakralisering af religionen<br />
i samfundet. Sekulariseringen<br />
af det moderne samfundet har<br />
således resulteret i, at religion<br />
er blevet genstand for en privatisering,<br />
differentiering og<br />
marginalisering. Religionen<br />
har ikke mere den fremtrædende<br />
plads i den offentlige<br />
sfære som den havde i det traditionelle<br />
samfund. Forklaringen<br />
på civilreligionens opståen<br />
skal langt hen ad vejen søges i<br />
sekulariseringen.<br />
Den første, der anvender ordet<br />
civilreligion, er den<br />
schweizisk-franske oplysningsfilosof<br />
Jean Jacques Rousseau.<br />
Det sker i ’Samfundspagten’<br />
fra 1762, hvor han fastslår, at et<br />
moderne samfund har brug<br />
for en civilreligion til at intergrere<br />
individerne i samfundet.<br />
Borgerne skulle lære at elske<br />
og ære deres fædreland og dets<br />
love samt udføre de pligter, der<br />
blev pålagt dem. Med indførelse<br />
af religionsfrihed og den<br />
demokratiske styreform var<br />
der en risiko for, at den sociale<br />
integration i samfundet ville<br />
gå tabt, så derfor mente<br />
Rousseau, at magthaverne i<br />
samfundet skulle udfærdige en<br />
række dogmer i civilreligionen,<br />
der fokuserede på, at der<br />
eksisterede en almægtig, alvidende<br />
og barmhjertig guddom,<br />
der kunne belønne eller<br />
straffe borgerne. Denne guddom<br />
skulle være transcendent,<br />
så den var urørlig og upåvirkelig<br />
af menneskene. Det religiøse<br />
forhold skulle således være<br />
et personligt og privat forhold,<br />
mens magthaverne så udviklede<br />
de samfundsmæssige regler<br />
og love. På denne måde<br />
kommer Rousseaus civilreligion<br />
til at tage udformning<br />
som en politisk religion, hvor<br />
magthaverne opstiller et sæt af<br />
nationale trosforstillinger, der<br />
skal resultere i, at borgerne i<br />
50 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
ANMELDELSER<br />
samfundet skal føle, at de indgår<br />
i et nationalt fællesskab,<br />
der skal legitimere staten som<br />
den bærende institution i samfundet.<br />
Den franske sociolog Emile<br />
Durkheim, der ikke selv anvender<br />
ordet civilreligion, beskæftiger<br />
sig i ’Det religiøse<br />
livs elementære former’ fra<br />
1912 med religion og social integration.<br />
For Durkheim<br />
kunne den moderne religion<br />
ikke baseres på troen på overnaturlige<br />
guddomme. For individet<br />
i det moderne samfund<br />
måtte troen funderes på verdslige<br />
fænomener og symboler.<br />
Hvor Rousseau mente, at civilreligionen<br />
skulle komme oppefra<br />
i samfundet, havde Durkheim<br />
den opfattelse, at<br />
civilreligionen var et kulturelt<br />
fænomen og måtte komme nedefra<br />
i samfundet, og som bestod<br />
af spontane værdier, der<br />
kunne sørge for den sociale integration.<br />
For Durrkheim var<br />
al religiøs udøvelse en dyrkelse<br />
af samfundet. I det moderne<br />
samfund ville der således opstå<br />
nye symboler, ritualer og<br />
ceremonier, der ville kunne<br />
forbinde individerne med hinanden<br />
og med samfundet.<br />
Durkheim henviser til den<br />
franske revolution, hvor værdier<br />
som individets frihed, de<br />
demokratiske institutioner og<br />
menneskerettigheder blev genstand<br />
for en slags civilreligiøs<br />
dyrkelse.<br />
I slutningen af 1960’erne<br />
fremsatte den amerikanske sociolog<br />
Robert N. Bellah sin teori<br />
om den amerikanske civilreligion.<br />
Bellah fremsatte ideen<br />
om, at religion var et universelt<br />
fænomen, og at samfundet var<br />
baseret på en moralsk-religiøs<br />
forståelse. Selvom samfundet<br />
var præget af sekularisering, så<br />
kunne religionen ikke helt udgrænses<br />
af den politiske verden.<br />
Den religiøse dimension<br />
indgik som en del af det politiske<br />
samfundsliv. Uanset de<br />
forskellige religiøse retninger i<br />
USA, så eksisterede der en fælles<br />
religiøs faktor, som spiller<br />
en stor rolle i amerikansk politik.<br />
De seneste årtiers diskussion<br />
om civilreligion har primært<br />
taget udgangspunkt i Bellahs<br />
opfattelse af civilreligion. Det<br />
er ligeledes det udgangspunkt<br />
som bogen lægger ned over fænomenet<br />
civilreligion. Den<br />
handler i overvejende grad om<br />
amerikansk civilreligion og i<br />
væsentlig mindre grad om civilreligion<br />
i Danmark. Bogen<br />
lægger ud med at afdække de<br />
civilreligiøse symboler i det<br />
amerikanske samfund. Det<br />
gøres ved at henvise til den<br />
amerikanske historie og de<br />
specifikke karakteristika, der<br />
har præget den religiøse og politiske<br />
udvikling. Pointen af<br />
analysen bliver, at den amerikanske<br />
civilreligion er stærkt<br />
forbundet med præsidentembedet.<br />
Herefter gennemgås<br />
præsidenterne fra Harry S.<br />
Trumann til Barack Obama og<br />
deres forhold til religion. Præsidenternes<br />
partikulære religion<br />
og den civilreligiøse dimension,<br />
der fremkommer i<br />
deres officielle taler, undersøges.<br />
Konklusionen på undersøgelsen<br />
bliver, at alle præsidenter<br />
har spillet på den<br />
civilreligiøse dimension i deres<br />
taler, uanset hvilken kristenreligiøs<br />
baggrund de har haft.<br />
Det er selvfølgelig en interessant<br />
konklusion, men det ligner<br />
en harmonisering af materialet.<br />
Forfatteren vil med fynd<br />
og klem bevise, at man kan<br />
tale om en amerikansk civilreligion.<br />
Her burde forfatteren<br />
nok have gravet lidt dybere og<br />
undersøgt hvornår, hvordan<br />
og hvorfor anvender præsidenterne<br />
henvisninger til Bibelen<br />
og religiøse klicheer i deres taler<br />
og med hvilket formål. Når<br />
nu bogens teoretiske udgangspunkt<br />
tages i Rousseau, Durkheim<br />
og Bellah, der ser civilreligion<br />
som en reaktion på<br />
eller konsekvens af det moderne<br />
eller senmoderne samfunds<br />
etablering, hvor omdrejningspunktet<br />
i teorierne er den<br />
sociale integration i samfundet,<br />
så burde der nok have været<br />
mere fokus på dette end at<br />
finde steder i præsidenternes<br />
taler, hvor der kan konstateres<br />
civilreligiøse udsagn. Man savner,<br />
at forfatteren havde gået<br />
skridtet videre og fået det sat<br />
ind i en teoretisk kontekst.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
51
ANMELDELSER<br />
Bogen indeholder et langt<br />
kapitel om civilreligion i amerikansk<br />
indenrigs- og udenrigspolitik<br />
1945-2010. Det er<br />
en fin gennemgang af forskellige<br />
epoker i perioden, hvor<br />
forfatteren forsøger at spore de<br />
amerikanske præsidenters anvendelse<br />
af civilreligion i relation<br />
til tidens politiske problemstillinger.<br />
Her fremlægges<br />
eksempler på, at de forskellige<br />
præsidenter har benyttet civilreligionen<br />
til at fremføre og legitimere<br />
deres politiske tiltag.<br />
Ofte har det været gjort ud fra<br />
en manikæisk vinkel, hvor der<br />
har været lagt vægt på kampen<br />
mellem den gode og det onde –<br />
jfr. Reagans tale om ’det onde<br />
emperie’ og Bush Jr.’s retorik<br />
om ’ondskabens akse’. Det er<br />
en skam, at centrale begreber<br />
som realisme og idealisme<br />
samt forskellige skoler i amerikansk<br />
udenrigspolitik først bliver<br />
præsenteret til sidst i kapitlet.<br />
Teorierne kommer til at<br />
hænge og svæve som et appendix<br />
til kapitlet, uden, at de bliver<br />
brugt.<br />
Kapitlet om civilreligion i<br />
Danmark fokuserer på den<br />
danske historiske udvikling og<br />
de nationale symboler, der er<br />
blevet skabt i bestemte historiske<br />
situationer. Det drejer sig<br />
blandt andet om Dannebrog,<br />
Grundloven, Slaget ved Dybøl,<br />
besættelsestiden og indførelsen<br />
af en officiel flagdag. Men hvad<br />
betyder disse symboler i den<br />
politiske debat? Og hvordan<br />
udnyttes civilreligionen i Danmark?<br />
Det får vi ikke rigtig noget<br />
at vide om. Man savner noget<br />
politologisk teori, der<br />
kunne være med til at få sat en<br />
diskussion i gang om civilreligion<br />
i Danmark. Det drukner i<br />
historie og eksempler. Herudover<br />
kunne det være interessant<br />
at få diskuteret, hvilken<br />
rolle civilreligionen spiller i en<br />
globaliseret verden, når nu civilreligionen<br />
fokuserer på det<br />
nationale. Er civilreligion et<br />
forsøg på at foretage en reaktualisering<br />
af det præmoderne<br />
samfund eller er det det senmoderne<br />
samfunds måde at<br />
samle befolkningen på, så<br />
samfundet ikke helt går i opløsning?<br />
Er det overhovedet<br />
muligt via en civilreligion at<br />
skabe et fællesskab, som overskrider<br />
kulturelle, religiøse, etniske<br />
og politiske grænser<br />
mellem forskellige grupper i<br />
samfundet? Det er i hvert fald<br />
det som definitionen af civilreligion<br />
lægger op til.<br />
Man kan stille mange<br />
spørgsmål og selvfølgelig kan<br />
en bog på 128 sider, der er beregnet<br />
til et tværfagligt samarbejde<br />
mellem fagene historie,<br />
samfundsfag, religion, dansk<br />
og engelsk, ikke svare på alle<br />
spørgsmål, og det skal den da<br />
heller ikke. De mange sprøgsmål<br />
er udtryk for, at fænomenet<br />
civilreligion er et emne<br />
med et omfattende fagligt/<br />
tværfagligt potentiale.<br />
Stig F. Sørensen<br />
Odsherreds Gymnasium<br />
52 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
ANMELDELSER<br />
Bøger til anmeldelse<br />
Har du lyst til at anmelde en bog?<br />
Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en<br />
af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger<br />
alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard<br />
Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.<br />
Helt nye bøger<br />
”Skandalemaskinen – politiske<br />
skandaler i Danmark”, Mark<br />
Blach-Ørsten, Columbus 1<br />
udg. 1 opl. 2012, s 92<br />
”Det politiske Europa”, Hans<br />
Branner, Columbus, 2. udgave<br />
2012, s 160, kr. 109 excl.<br />
moms/ 190, 25 incl. moms,<br />
”Økonomiske kriser”, Per<br />
Henriksen, Columbus, 1. udg.<br />
1. opl. 2012, kr. 109,00 excl.<br />
moms/ kr. 190,25 inkl. moms<br />
”Samfundsstatistik 1012 –<br />
med den digitale håndbog,<br />
red. Henrik Arbo-Bähr, Allan<br />
Christensen og Nils Knap, Columbus<br />
2012, s 159, kr. 102,00<br />
excl. moms<br />
”Luk virksomheden op”, Sofie<br />
Kærn Heding og Marie Louise<br />
Telling Jepsen, Columbus 1.<br />
udg. 1. opl. 2012, kr. 120,00<br />
excl moms/ 216,00 inkl moms<br />
”Demokrati, magt og politik i<br />
Danmark”, Peter M. Christiansen<br />
& Asbjørn S. Nørgaard,<br />
Gyldendal, 2. udg. 1. opl. 2012,<br />
s 318<br />
”Politica – artikler uden fælles<br />
tema”, nr. 1. februar 2013, årgang<br />
45<br />
Øvrige nye bøger:<br />
”Danmark, Europa, Verden –<br />
International politik i det 21.<br />
århundrede”, Anders Wivel,<br />
Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl.,<br />
s 208, kr. 199,00 excl. moms<br />
”Livet efter 11. september. 10<br />
beretninger fra New York”,<br />
Marianne Lentz, Tiderne Skifter<br />
2012, s 256<br />
”Kenneth Waltz”, Birthe Hansen,<br />
Jurist- og Økonomforbundets<br />
Forlag 2012, s 134<br />
”Karl Marx”, Jørgen Loftager,<br />
Jurist- og Økonomforbundets<br />
Forlag 2012, s 137<br />
”Demokrati i Mellemøsten.<br />
Den nye verdensorden, politiske<br />
reformer og det arabiske<br />
forår”, Birthe Hansen & Carsten<br />
Jensen, Jurist- og Økonomforbundets<br />
Forlag 2012, 1.<br />
udg. 1. opl., s 224, kr. 325,00<br />
”Brasilien – en ny stormagt”,<br />
Svend Roed Nielsen & Jacob<br />
Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012, s 160, kr.<br />
216,00 inkl. moms/120,00 excl.<br />
moms<br />
”Mellemøsten under forandring<br />
– Baggrund og perspektiver”,<br />
Janus Graves Jacobsen<br />
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012, s<br />
128, kr. 190,25 inkl.<br />
moms/109,00 excl. moms<br />
”Kriminalitet og retfærdighed”,<br />
Eva Smith, Columbus, 1.<br />
udg. 1. opl. 2012, s 132, kr.<br />
190,25 inkl. moms/109,00 excl.<br />
moms<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
53
ANMELDELSER<br />
”Grundbog i dansk og international<br />
politik”, Ole Hedegaard<br />
Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2012, kr. 275,00 inkl.<br />
moms/220,00 excl. moms<br />
”Unge og identitet. Socialisation<br />
i otte forskellige lande”,<br />
Birgitte Prytz Clausen et al,<br />
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,<br />
s 208, kr. 225,00 incl. moms/<br />
128,00 excl. moms<br />
”Netværkssamfundet”, Victor<br />
Bjørnstrup, Tobias Matthiesen<br />
& Oliver Boserup Skov, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012, s<br />
105<br />
”Samfundsfag C”, Henrik Kureer<br />
& Claus Frederiksen, Systime<br />
3. udg. 1. opl. 2012, s<br />
399, kr. 290,00 excl moms<br />
”USA – en grundbog i politik<br />
og økonomi”, Peter Nedergaard,<br />
Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2012, s 232, kr. 220 excl.<br />
moms, e-bog kr. 100 excl.<br />
moms<br />
Nye digitale udgivelser<br />
Gratis tilgængelig PT fra Columbus:<br />
”Protestbevægelser, Idealisme,<br />
identitet, selvforsvar eller meningsløs<br />
vold?”, Keld Mazanti,<br />
2012, se: http://server02.dotminded.com/dotminded/data/<br />
magazine/231538/<br />
1. kap af ”USA´s udfordringer”,<br />
Peter Brøndum og Annagrete<br />
Rasmussen, Columbus, 1. udg.<br />
1. opl. 2012 på http://www.<br />
webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf<br />
Uddrag af ”Brasilien – en ny<br />
stormagt”, Svend Roed Nielsen<br />
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012,<br />
http://server02.dotminded.<br />
com/dotminded/data/magazine/807130/<br />
”Mellemøsten under forandring<br />
– Baggrund og perspektiver”,<br />
Janus Graves Jacobsen<br />
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012,<br />
http://server02.dotminded.<br />
com/dotminded/data/magazine/296002/<br />
”Kriminalitet og retfærdighed”,<br />
Eva Smith, Columbus, 1.<br />
udg. 1. opl. 2012: Uddrag:<br />
http://server02.dotminded.<br />
com/dotminded/data/magazine/363429/<br />
Nyt fra Systime (iBøger):<br />
Priser på licenser – se hjemmesiden<br />
”Globalisering - samfundsvidenskabelige<br />
perspektiver<br />
2013” (iBog), Georg Sørensen,<br />
Lasse Ørum Wikman, Martin<br />
Marcussen, Morten Winter<br />
Bülow og Thomas Malthe<br />
Christensen, 2013,<br />
”Miljøpolitik, (iBog), Rune<br />
Gregersen, Systime 2013<br />
”Sociologisk SET - En grundbog<br />
i sociologi” (iBog), Evald<br />
Bundgård Iversen, Maria<br />
Bruun Bundgård og Thomas<br />
Secher Lund, Systime 2013<br />
”EUropa på vej”, (iBog) Julie<br />
Hassing Nielsen og Mads<br />
Christian Dagnis Jensen,<br />
Systime 2013<br />
”Matsamf” (iBog), Morten<br />
Damsgaard-Madsen og Thomas<br />
Schausen, Systime 2013<br />
ӯkonomiNU - en grundbog<br />
til samfundsøkonomi” (iBog),<br />
Henrik Kureer, Systime 2013<br />
”MedierNU - massemedier og<br />
meningsdannelse” (iBog), Andreas<br />
Halskov, Morten Winter<br />
Bülow og Rune Gregersen, Systime<br />
2013<br />
International PolitikNU -<br />
magtbalance, værdier og samarbejde”<br />
(iBog), Systime 2013<br />
”PolitikNU - holdninger, magt<br />
og politiske systemer 2012”,<br />
Aage Frandsen, Jørgen Goul<br />
Andersen, Peter Munk Christiansen<br />
og Rune Gregersen,<br />
2012<br />
54 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
KURSER
INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG<br />
Mandag d. 22. april kl. 10.00-15.30 på Nyborg Gymnasium<br />
På kurset om innovative kompetencer i samfundsfag vil du få viden om, hvad social innovation<br />
er samt konkrete redskaber til, hvordan du træner elevernes innovative kompetencer i den daglige<br />
samfundsfagsundervisning på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet<br />
og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger.<br />
Program:<br />
Kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til kurset<br />
Kl. 10.15-11.00: Innovation som metode<br />
Kl. 11.00-12.00: Ekstern oplægsholder: Kristian Delica om social innovation<br />
Kl. 12.00-12.30: Frokost<br />
Kl. 12.30-13.15: Workshop første runde.<br />
Der tilbydes forskellige workshops, der præsenterer konkrete eksempler på hvordan træning af<br />
innovative kompetencer kan integreres i den daglige samfundsfagsundervisning. Det konkrete<br />
indhold af de enkelte workshops præsenteres på selve kursusdagen.<br />
Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde.<br />
Kl. 14.30-15.30: Fagkonsulenten om innovation i samfundsfag<br />
Pris 550 kr. Max. 50 deltagere. Tilmelding senest 8. april 2013 til Ditte Nørtoft Nielsen på<br />
dn@akat.dk.<br />
EU FOR HISTORIE- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERE<br />
Onsdag den 30. oktober 2013 kl. 10-16 i Odense<br />
GL-E udbyder i samarbejde med Historielærerforeningen og <strong>FALS</strong> et gratis dagkursus for historie-<br />
og samfundsfaglærere. Kursustitlen er ’EU›s historiske udvikling, Danmarks fire forbehold og<br />
Unionens aktuelle krise.’ Kurset vil bestå af to oplæg efterfulgt af debat samt en workshop om<br />
praktiske erfaringer med EU i undervisningen.<br />
Derudover udbydes tre gratis 2-dages-kurser om EU, et kursus med vægt på de politiske og økonomiske<br />
aspekter af EU samarbejdet d. 19.-20.9.2013 samt et kursus med vægt på EU›s historiske<br />
udvikling og aktuelle udfordringer d. 3.-4. oktober 2013. Begge kurser afholdes på Hotel<br />
Storebælt i Nyborg.<br />
Mere info om tilmelding/program senere om alle tre kurser i Samfundsfagsnyt og Noter, i Gymnasieskolen,<br />
GL-E’s hjemmeside http://gle.gl.org samt i GL-E-Nyt, som mailes direkte til skolernes<br />
efteruddannelsesansvarlige.<br />
56 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
<strong>FALS</strong>’ BAGKATALOG AF KURSER<br />
På baggrund af tidligere udviklingsprojekter tilbyder <strong>FALS</strong> nedenstående kurser, der kan rekvireres<br />
som skolekurser eller lign.<br />
Diskursanalyse i samfundsfag<br />
Kurset om diskursanalyse i samfundsfag giver dig viden om, hvad diskursanalyse er samt konkrete<br />
redskaber til, hvordan du anvender diskursanalyse som en empirisk orienteret strategi i<br />
samfundsfagsundervisningen på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet<br />
og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Du vil på kurset få<br />
lejlighed til selv at prøve kræfter med små diskursanalytiske øvelser.<br />
Kontakt Jens Folke Harrits (jh@odder-gym.dk) for yderligere oplysninger.<br />
Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag<br />
Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på<br />
øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede<br />
i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration<br />
og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret<br />
og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale.<br />
Kontakt Lisbeth Basballe (lb@mf-gym.dk) for yderligere oplysninger.<br />
Ny skriftlighed i samfundsfag<br />
På kurset vil deltagerne blive introduceret til konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny<br />
skriftlighed i samfundsfag samt den didaktiske planlægning af arbejdet med ny skriftlighed.<br />
Kontakt Janne Bisgaard Wikman (akatjb@akat.dk).<br />
SAMARBEJDE MELLEM SAMFUNDSFAG OG DE<br />
NATURVIDENSKABELIGE FAG I STX OG HTX<br />
Kursus-seminar i hvordan undervisningen i samfundsfag og i de naturvidenskabelige fag kan<br />
bindes sammen. Kursets formål er at give deltagerne inspiration til tværfaglig undervisning, herunder<br />
løbende fællesfaglige projekter, AT, SRO og SRP og ligeledes være inspirerende til etableringer<br />
af studieretninger med samfundsfag i kombination med et naturvidenskabeligt fag.<br />
Emner som økonomisk vækst, energipolitik, EU-reguleringer, miljøpolitik, mv., vil blive præsenteret<br />
med en didaktisk og pædagogisk tilgang af undervisere med erfaring på området. Derudover<br />
vil der også være emne-faglige oplæg. Tilrettelæggelsen af kurset vil bestå af workshops, oplæg<br />
og diskussion/erfaringsudveksling. Kurset henvender sig til undervisere i samfundsfag og naturvidenskab<br />
med interesse for emnet eller hvor disse har fælles projekter.<br />
Kursusseminariet er skabt på initiativ af Fals og er et udviklingskursus under UVM-udviklingsprogram.<br />
Tid: 5.-6. december 2013. Forventet pris: 1600 kr. (inkl. overnatning, 1 gang morgenmad,<br />
2 gange frokost og en gang aftensmad). Store dele af kurset forventes at finde sted på et fynsk<br />
gymnasium.<br />
Tilmelding til Jørgen Lassen på joergen.lassen1@skolekom.dk.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
57
STYRK SKRIFTLIGHEDEN MED IT<br />
Mandag d. 16 september 2013 kl. 10-15.30 på Nyborg Gymnasium<br />
Kan elevernes skriftlighed styrkes gennem IT-integreret undervisning?<br />
Der er en udbredt skepsis med hensyn til, hvad IT i undervisningen betyder for elevernes skriftlighed.<br />
Bekymringen går på, om elevernes skriftlige kompetencer bliver forfladigede. Vi hævder<br />
at IT-integreret undervisning rummer potentialet for en styrkelse af både ny og gammel skriftlighed.<br />
På kurset vil vi præsentere dig for vores erfaringer med strategier og værktøjer. Fokus er på:<br />
• Faglig brug af de sociale medier til at afkode samfundsfaglige begreber og de taksonomiske<br />
niveauer (eksempler med Facebook)<br />
• Samarbejde med fælles adgang til filer (som google.docs) kontinuitet og ansvarliggørelse af<br />
eleverne<br />
• Vind klasserummet tilbage. Disciplin i klasserummet demonstreret ved brug af blogs.<br />
Undervejs vil der være mulighed for at kursusdeltagerne får lov til selv at prøve at arbejde med<br />
pågældende værktøjer, så man får en bedre fornemmelse for værktøjets potentiale og begrænsninger.<br />
Pris 550 kr. Max 40 deltagere.<br />
Tilmelding senest 1. september 2013 til Marie-Louise Bach på ml@nyborg-gym.dk.<br />
Forud for kurset skal alle deltagere have oprettet en profil på Google (link med tutorial sendes til<br />
deltagerne ved tilmelding). Det anbefales også at melde sig ind i Facebookgruppen IT didaktik<br />
samfundsfag https://www.facebook.com/groups/367616713335846/ forud for kurset.<br />
GENERALFORSAMLINGSKURSUS 2013<br />
Torsdag d. 31 oktober – fredag d. 1 november 2013 afholder <strong>FALS</strong> generalforsamlingkursus på<br />
Middelfart Kursuscenter under temaet Klasse og ulighed.<br />
Nærmere info om pris og tilmelding følger i næste nummer af Samfundsfagsnyt.<br />
<strong>FALS</strong> PÅ FACEBOOK<br />
Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (<strong>FALS</strong>)” er et virtuelt mødested for foreningens<br />
medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at melde sig ind<br />
gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til Generalforsamlingskursus i november<br />
2013, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. (https://www.facebook.com/<br />
groups/153505361359163).<br />
Du er også velkommen til at melde dig ind i <strong>FALS</strong>’ anden Facebookgruppe: IT-didaktik i samfundsfag,<br />
hvor samfundsfagslærere udveksler IT didaktiske ideer. Gode og dårlige oplevelser<br />
med brugen af IT. (https://www.facebook.com/groups/367616713335846/).<br />
58 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
iBog® ret.systime.dk<br />
Ret og rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet<br />
Ret og rimelighed er en fuldt udfoldet iBog®.<br />
Kapitlerne indeholder tekst, interaktivitet og<br />
video – fx interview med forsvarsadvokat Sysette<br />
Vinding Kruse og professor Flemming Balvig.<br />
I alle kapitler er der opgavemateriale i form af<br />
læsefokusopgaver, øvelsesopgaver, diskussionsopgaver<br />
samt interaktive opgaver.<br />
I lærervejledning findes vejledende løsninger til<br />
læsefokusspørgsmål og vejledninger til øvelsesog<br />
diskussionsopgaverne.<br />
De retlige problemstillinger er skrevet, så de<br />
henvender sig til elever på ungdomsuddannelserne.<br />
Lise Ravnkilde fra Advokatsamfundet er<br />
lykkedes med at udvikle nye, spændende forløb<br />
og øvelser.<br />
Et eksempel er øvelsesopgaven “Hvad bør straffen<br />
være?”, hvor vi følger retssagen mod Janus,<br />
som har solgt kokain på et diskotek. Eleverne skal<br />
komme med bud på en dom. I lærervejledningen<br />
til opgaven er der links til yderligere litteratur og<br />
‘facit’ til øvelsen.<br />
Ret og rimelighed er udgivet i samarbejde med<br />
Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers<br />
Fond, og kan frit tilgås frem til 01/072013.<br />
Materialet henvender sig til samfundsfag på C, B<br />
og Aniveau.<br />
Lise Ravnkilde<br />
iBog ® ret.systime.dk: 15 interaktive opgaver | 29 videoer<br />
| 67 billeder | 21 filer | 114 opgavespørgsmål | 144 sider<br />
Få besøg af en advokat<br />
De klasser, der arbejder med Ret og Rimelighed, kan som en del af<br />
undervisningen få besøg af en advokat som gæstelærer. Se mere på<br />
lab.systime.dk under Ret og rimelighed<br />
Member of European Educational Publishers Group<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk<br />
®<br />
iBog<br />
Fordi den digitale fremtid er nu
iBog® basissamf.systime.dk<br />
Ny udgave er klar til at inspirere undervisningen<br />
Basissamf.dk er nu på vej som iBog® og bog i<br />
en op dateret udgave, så det igen fremstår som<br />
en tidssvarende introduktion til samfundsfag.<br />
Basissamf.dk bruger ideologierne og det historiske<br />
perspektiv til at skabe sammenhæng mellem<br />
socia lisering, ideologi og velfærd, økonomi og<br />
arbejdsløshed, politik og EU. Materialet er kort og<br />
lægger op til debat og fordybelse i aktuelle emner.<br />
Basissamf.dk ser samfundet i et udviklingsperspektiv<br />
og er derfor meget velegnet til tværfagligt<br />
samarbejde med historie og religion. På basissamf.<br />
systime.dk kan du finde ideer til, hvordan man<br />
kan bruge materialet i den daglige undervisning.<br />
Basissamf.dk henvender sig til undervisning i<br />
samfundsfag på gymnasiet og hf, men er også<br />
velegnet i tværfaglige sammenhæng, fx kulturfag<br />
på hf og ATforløb i gymnasiet, samt i samarbejde<br />
med historie og religion.<br />
Jørgen Winding<br />
iBog ® basissamf.systime.dk: Se priser og licenser på<br />
systime.dk<br />
Bog ca. 160 sider kr. 180,- | Prisen er ekskl. moms og<br />
gælder ved køb hos Systime.<br />
Member of European Educational Publishers Group<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk<br />
®<br />
iBog<br />
Fordi den digitale fremtid er nu
Bestyrelsen – konstitueret pr. 23.11.2012<br />
Formand, kommunikationskoordinator<br />
Jørgen Lassen<br />
Sct. Knuds Gymnasium<br />
Joergen.Lassen1@skolekom.dk<br />
Webredaktør, GFK-koordinator,<br />
Fagligt Forum (STX), kursusudvikler<br />
Lisbeth Basballe<br />
Mariagerfjord Gymnasium<br />
lb@mf-gym.dk<br />
Næstformand, sekretær,<br />
SamfundsCup<br />
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatdn@akat.dk<br />
GFK-koordinator,<br />
kursusudvikler<br />
Lene Nibuhr Andersen<br />
Nyborg Gymnasium<br />
ln@nyborg-gym.dk<br />
Redaktør af Samfundsfagsnyt<br />
(ansv.), Fagligt Forum (HF),<br />
kursusudvikler, GFK-koordinator<br />
Marie-Louise Bach<br />
Nyborg Gymnasium og HF<br />
ml@nyborg-gym.dk<br />
Kasserer, kursusudvikler,<br />
netværkskoordinator<br />
Jens Folke Harrits<br />
Odder Gymnasium<br />
JH@odder-gym.dk /<br />
falskasserer@gmail.com<br />
Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt,<br />
regionskoordinator,<br />
repræsentant i Columbusfonden<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Suppleant, kursusudvikler<br />
Claus Corneliussen<br />
Gl. Hellerup Gymnasium<br />
cc@ghg.dk<br />
Facebookredaktør,<br />
regionskoordinator<br />
Stine Jul Pedersen<br />
Det Fri Gymnasium<br />
sjp@detfri.dk<br />
Mails vedrørende økonomi sendes til:<br />
falskasserer@gmail.com<br />
Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (<strong>FALS</strong>)” er et virtuelt mødested<br />
for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer<br />
til at joine gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til næste års<br />
Generalforsamlingskursus i november, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer.<br />
Se https://www.facebook.com/home.php?sk=group_153505361359163<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013<br />
61
Øvrige adresser<br />
Regionsrepræsentanter<br />
Nordjylland<br />
Gitte Hermansen<br />
Hasseris Gymnasium<br />
gh@hasseris-gym.dk<br />
Sønderjylland<br />
Ole Østergaard<br />
Alssundgymnasiet Sønderborg<br />
Ole.oestergaard@skolekom.dk<br />
Hederegionen<br />
Thomas Heegaard Sunesen<br />
Holstebro Gymnasium og HF<br />
ts@hogym.dk<br />
Sydvestjylland<br />
Helle Merete Grøn<br />
Esbjerg Gymnasium og HF<br />
hg@egonline.dk<br />
Århus<br />
Linda Petersen<br />
Odder Gymnasium<br />
lp@odder-gym.dk<br />
Fyn<br />
Jannie Wilsted<br />
Svendborg Gymnasium<br />
jw@svendborg-gym.dk<br />
Vestsjælland<br />
Kasper Levring<br />
Slagelse Gymnasium<br />
kl@slagelse-gym.dk<br />
Roskilde<br />
Erik Zinglersen<br />
Roskilde Gymnasium<br />
rgez@roskilde-gym.dk<br />
Storkøbenhavn<br />
Jan Houmann<br />
København VUC<br />
jh@kvuc.dk<br />
Frederiksborg<br />
Agnethe Dybro Pedersen<br />
Frederikssund gymnasium<br />
gap@frsgym.dk<br />
Bornholm<br />
Claes Ludvigsen<br />
Campus Bornholm<br />
claes@tdcadsl.dk<br />
Fondsbestyrelsen<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
lone.bentzen@skolekom.dk<br />
Anna Amby Frejbæk<br />
Sønderborg Statsskole<br />
anna@ambyfrej.dk<br />
Mikael Frydlund<br />
MAQS<br />
Gutenberghus<br />
Pilestræde 58, 4.sal<br />
1112 København K<br />
Per Henriksen<br />
Paderup Gymnasium<br />
ph@forlagetcolumbus.dk<br />
Per Rasmussen<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
pr@forlagetcolumbus.dk<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Stevnsgade 11, 4. th.<br />
2200 København N<br />
mbs@detfri.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Fondsbestyrelsen afholder tre møder<br />
årligt, januar, april og september. På<br />
hvert møde behandles indkomne ansøgninger<br />
til fonden. Se vores hjemmeside<br />
om, hvad man kan få støtte<br />
til, og hvordan man søger.<br />
Øvrige<br />
Forlaget Columbus<br />
Østerbrogade 54 C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
Fax. 35 42 05 21<br />
info@forlagetcolumbus.dk<br />
Opgavekommission<br />
Formand: Claus Just Andersen<br />
Per Henriksen<br />
Kirsten Krehan<br />
Peter Lundberg Thomsen<br />
Morten Hansen Thorndal<br />
Lasse Ørum Wikman<br />
Fagkonsulent<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Sølystparken 2<br />
2990 Nivå<br />
Tlf. 25 57 41 52<br />
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk<br />
Internetsider<br />
Samfundsfag:<br />
www.emu.dk/gym/fag/sa<br />
Forlaget Columbus:<br />
www.forlagetcolumbus.dk<br />
www.fals.info<br />
62 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2013
Protestbevægelser<br />
– idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold?<br />
Kjeld Mazanti Sørensen<br />
Kjeld Mazanti Sørensen<br />
Protestbevægelser –<br />
idealisme, identitet, selvforsvar<br />
eller meningsløs vold<br />
Skolepris kr. 109,-<br />
ekskl. moms og forsendelse<br />
Direkte salg<br />
Bogen beskæftiger sig med en type sociale bevægelser,<br />
som står i et konfliktfuldt forhold til myndigheder,<br />
magthavere, virksomheder, organisationer–<br />
eller hovedkulturens normer og regler.<br />
Den rummer en række teorier om sådanne bevægelsers<br />
baggrund, mobilisering af medlemmer<br />
og deres forskellige aktionsformer. Og som<br />
det afspejles i bogens titel, beskæftiger den sig<br />
også med diskurser om protestbevægelser.<br />
De forskellige teorier, der behandles i bogen,<br />
er tænkt anvendt til konkrete analyser af<br />
forskellige former for protestbevægelsers kollektive<br />
handlen.<br />
Bogen introducerer til forskellige teorier,<br />
som eleverne kan anvende til analyser af konkrete<br />
protestbevægelser. Empirien præsenteres<br />
primært i forbindelse med bogens illustrationer.<br />
Til bogen er der udarbejdet en hjemmeside<br />
med arbejdsspørgsmål og links til forskellige<br />
konkrete protestbevægelser i Danmark<br />
og i resten af verden.<br />
Bogen vil være oplagt i samarbejdet<br />
med fag som historie, sprogfag, dansk<br />
og billedkunst, ligesom den kan danne<br />
udgangspunkt for AT-forløb samt arbejdet<br />
med SRO/SRP-opgaver.<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag
Afsender: Samfundsfagsnyt<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Netop udkommet<br />
Se annoncer<br />
side 7, 12 og 63<br />
Nye oplag<br />
Nye bøger på vej<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk