Download PDF - WebProof

teori
praksis / Venetrombose
øger risikoen for lungeemboli. Hvorvidt der anvendes kompressionsstrømpe
eller bandage i det akutte stadium, kan afhænge af
den enkelte afdelings organisering og ressourcer samt ikke mindst
den enkelte patients situation.
Det rette kompressionstryk
Det er vigtigt, at kompressionsstrømpen giver det rigtige kompressionstryk
på ankelniveau - også over tid. Derfor skal patienterne
have taget mål til en strømpe. Men patienterne bør også informeres
om, hvordan en kompressionsstrømpe bør håndteres i hverdagen
for at opretholde den rette kompression på ankelniveauet
dagligt og over tid. Måltagning og information vil blive uddybet i
de følgende afsnit.
At vælge den korrekte strømpestørrelse
I bedømmelsesprocessen af den kliniske retningslinje viste det
sig, at der tilsyneladende er to forskellige måder at tage mål til
en kompressionsstrømpe og dermed vælge strømpestørrelse på
i klinisk praksis. Enten vælges strømpestørrelse fra mål taget på
det raske ben eller fra mål taget på det berørte ben. Tidspunkt for
måltagning kan ligeledes variere, målene kan tages i det akutte
Stop op og tænk
1. Hvordan sikrer I på din arbejdsplads, at patienterne påbegynder
behandling med kompressionsstrømpe inden for tre
uger efter diagnosticering af en dyb venetrombose?
2. Hvilket ankeltryk har den kompressionsstrømpe, som I anbefaler?
3. I hvilken grad kender du virkningen af gradueret elastisk kompressionsstrømpe
i forhold til udvikling af posttrombotisk
syndrom?
4. Hvor længe anbefaler din afdeling/kommune brug af kompressionsstrømpe
efter en dyb venetrombose?
5. Hos hvilke patienter vil du i det akutte stadium overveje kompressionsbandage
fremfor en kompressionsstrømpe?
Vi har mødt sundhedsprofessionelle, der
er af den opfattelse, at patienterne ikke vil
bruge en kompressionsstrømpe med et
ankeltryk på 30-40 mm Hg, den er for
stram, hvorfor de trods viden om den kliniske
retningslinje anbefaler deres patienter en
med et lavere ankeltryk.
stadium, eller når eventuel hævelse af benet er svundet. Denne
problemstilling bliver slet ikke berørt i litteraturen om graduerede
elastiske kompressionsstrømper ved dyb venetrombose. Danske
produktvejledninger er heller ikke entydige på dette område. Det
har ikke været muligt for leverandøren af kompressionsstrømper
til Tromboseklinikken, Hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus
Universitetshospital, at tilvejebringe dokumentation for korrekt
måltagning til firmaets kompressionsstrømper. Korrespondance
med forskere inden for feltet har vist, at deres fremgangsmåde er
forskellig. Konklusionen er, at måltagning med henblik på valg af
strømpestørrelse hviler på erfaringsbaserede anbefalinger og ikke
den form for evidens, som skal indgå i udvikling af en klinisk retningslinje.
Aktuel praksis
Gældende praksis i Tromboseklinikken, Hjertemedicinsk afdeling,
Aarhus Universitetshospital, har i mange år været, at
patienten får taget mål til og tager kompressionsstrømpe i brug
samme dag, som dyb venetrombose diagnosticeres. Der tages
omfangs- og længdemål på både det raske ben og det berørte
ben i overensstemmelse med det måltagningsskema, der følger
den type kompressionsstrømpe, der er valgt i Tromboseklinikken.
Strømpen skal have et ankeltryk, som lever op til anbefalingen
i den kliniske retningslinje. Som hovedregel vælges størrelse på
kompressionsstrømpe på baggrund af mål taget på det raske ben.
Strømpestørrelsen findes først og fremmest med udgangspunkt i
ankelmål, derefter øvrige mål. Det er væsentligt, at strømpen passer
om anklen, da trykket skal være størst her.
76 Sygeplejersken 3.2012