Download PDF - WebProof

teori
praksis / Venetrombose
området kort. Den litteratur, der ligger til grund for anbefalingerne
i den kliniske retningslinje for brug af graduerede elastiske
kompressionsstrømper ved dyb venetrombose i læg, knæhase, lår
og/eller bækken til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, bliver
præsenteret og diskuteret i forhold til evidensens styrke. Den
kliniske retningslinje giver ikke svar på alle relevante sygeplejefaglige
spørgsmål knyttet til brug af kompressionsstrømper til patienter
med dyb venetrombose. Dette blev klart i forbindelse med
høringen og offentliggørelsen af den kliniske retningslinje i 2011.
I anden del vil nogle væsentlige sygeplejefaglige spørgsmål, der
ikke er rejst eller søgt besvaret i den kliniske retningslinje, blive
berørt med afsæt i andre former for viden end den evidensbaserede.
Kliniske retningslinjer skal anvendes i klinisk praksis for at være
til gavn for patienterne. I tredje del præsenteres resultater af et
monitoreringsprojekt på den kliniske retningslinjes anbefalinger
derfor. Afslutningsvis sammenfattes anbefalinger for brug af
kompressionsstrømper, og der peges der på områder, hvor der er
behov for mere forskning.
Strømper kan forebygge
For at sikre patienterne den bedste kompressionsterapi til forebyggelse
af posttrombotisk syndrom udviklede denne artikels
forfattere ”Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske
kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom,
PTS, hos patienter med nydiagnosticeret, symptomgivende
dyb venetrombose i underekstremiteterne og/eller bækkenet”.
Retningslinjen blev godkendt i 2011 af Center for Kliniske Retningslinjer
(7). Baggrunden for at udvikle retningslinjen var
manglende national og international konsensus for brug af kompressionsstrømper
med hensyn til strømpetype (kort eller lang),
kompressionsgrad (mm Hg ved anklen), tidspunkt for ibrugtagning
og varighed af behandling.
Der er derfor søgt efter evidens for:
· hvilket ankeltryk (20-30 mm Hg, 30-40 mm Hg, 40-50 mm Hg
eller over 50 mm Hg)
· hvilken strømpelængde (knælang versus skridtlang)
· hvilket tidspunkt for ibrugtagning (24 timer versus 3-4 uger)
· hvilken daglig anvendelseslængde (dag versus dag og nat)
· hvilken behandlingsvarighed (6 måneder versus 24 måneder)
… der er mest effektiv til at reducere risikoen for udvikling af
posttrombotisk syndrom hos voksne patienter (18+ år) med nydiagnosticeret
symptomgivende distal og/eller proksimal dyb
venetrombose. En distal dyb venetrombose er lokaliseret i læg, og
en proksimal dyb venetrombose i knæhase, lår og/eller bækken.
Detaljeret beskrivelse af fokuserede spørgsmål og litteratursøgning
findes på www.kliniskeretningslinjer.dk
I litteratursøgningen blev der ikke identificeret studier, som har
undersøgt og sammenlignet effekten af kompressionsstrømper for
posttrombotisk syndrom, som anført i de fokuserede spørgsmål.
Derfor er der taget udgangspunkt i tre identificerede randomiserede
kontrollerede studier (RCT), der sammenligner effekten af
kompressionsstrømpe med et givent ankeltryk versus ingen brug
af kompressionsstrømpe for udvikling af posttrombotisk syndrom
Boks 2. Svær posttrombotisk syndrom (PTS)
Hvis patienten udvikler et venøst sår på et ben, hvori der tidligere
har været en blodprop, har patienten svært posttrombotisk syndrom
(PTS). Men svært PTS kan også manifestere sig med andre
tegn og symptomer ifølge Villalta Scale.
72 Sygeplejersken 3.2012