Download PDF - WebProof

teori
praksis / Venetrombose
En lille strømpe med
Forebyggelse af senkomplikationer
efter dyb venetrombose
Artiklen, der er baseret på et litteraturstudie, beskriver anbefalinger for brug af gradueret elastisk kompressionsstrømpe efter
dyb venetrombose. Desuden beskrives måltagning til strømpen, behov for patientinformation og eksisterende viden om patienternes
komplians mht. at anvende strømpen.
Af Inge Schjødt, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Lisbeth Kallestrup, afdelingssygeplejerske, SD, og Tine Søgaard, sygeplejerske
Artiklens mål
· At tydeliggøre, at den rette brug af kompressionsstrømper ved dyb
venetrombose fordrer evidensbaseret viden, men også andre former
for viden, hvis senkomplikationer skal forebygges effektivt.
· At give sundhedspersonale en forståelse for, at brug af graduerede
elastiske kompressionsstrømper ved dyb venetrombose i
læg, lår og/eller bækkenet minimerer risikoen for senkomplikationer
(posttrombotisk syndrom) betydeligt.
· At give sundhedspersonale en anvisning på, hvilket ankeltryk,
hvilken strømpelængde, hvilket tidspunkt for ibrugtagning og
behandlingsvarighed med kompressionsstrømper der er afgørende
for at opnå de bedste behandlingsresultater.
· At give sundhedspersonale viden om, hvordan korrekt kompressionsstrømpe
findes og håndteres for at opretholde den
ønskede kompression på det berørte ben over tid.
Målgruppe
Sundhedsfagligt personale i primær og sekundær sektor, som varetager
behandling og pleje af patienter med dyb venetrombose.
Patientcase
En 35-årig mand kommer til udredning for dyb venetrombose i
venstre ben. Han fik for et år siden konstateret dyb venetrombose
i samme ben. Der blev ordineret blodfortyndende medicin i seks
måneder og kompressionsstrømpe på det berørte ben i to år. Manden
ophørte med at bruge kompressionsstrømpe efter ni måneder.
Han har nu hævelse af og uro i benet. Kompressionsultralyd
viser ikke en ny dyb venetrombose. Manden diagnosticeres med
begyndende posttrombotisk syndrom.
En underkendt senkomplikation
Posttrombotisk syndrom (PTS), se boks 1 side 71, er en hyppig,
men ofte underkendt senkomplikation ved dyb venetrombose.
Posttrombotisk syndrom påvirker patienters hverdag og livskvalitet
i negativ retning (1). De samfundsøkonomiske omkostninger
til behandling og pleje af kronisk venøs insufficiens herunder
posttrombotisk syndrom er betydelige (2).
Posttrombotisk syndrom forekommer hos ca. 15-50 pct. af pa-
Blå bog
Inge Schjødt
Inge Schjødt blev sygeplejerske fra Sygeplejeskolen
i Randers 1986 og har været
ansat inden for det hjertemedicinske speciale
på Aarhus Universitetshospital siden
1989. Har taget SD i uddannelse og
undervisning i 1999, blev cand.cur. i
2006 og har taget kurser i forskningsmetodik.
Er i dag ansat som klinisk sygeplejespecialist
og arbejder fortrinsvis med
udvikling og forskning i sygeplejen i relation til mennesker med
hjerte-kar-sygdomme.
Lisbeth Kallestrup
Afdelingssygeplejerske Lisbeth Kallestrup
er født i 1958 og uddannet sygeplejerske
i 1981. Hun har efterfølgende gennemført
diplomuddannelse i sygeplejefaglig
ledelse i perioden 1999-2000.
Lisbeth Kallestrup har arbejdet i kardiologisk
afdeling i 27 år, har siden 1997
været leder indenfor patientgruppen med
trombosesygdomme og de seneste syv år
overvejende beskæftiget sig med patienter med dyb venetrombose/lungeemboli
og atrieflimren. Har været med i en arbejdsgruppe,
som skulle udvikle efteruddannelse indenfor arterielle og
venøse trombosesygdomme.
Tine Søgaard
Tine Søgaard blev sygeplejerske i 1999.
Hun har arbejdet på Intensiv Afdeling på
Aarhus Universitetshospital i syv år og siden
2006 i Tromboseklinikken, AUH,
hvor man primært beskæftiger sig med
patienter med atrieflimren og venøse
trombosesygdomme.
70 Sygeplejersken 3.2012