Forløbskoordinatorfunktion Vi mener, at det er vigtigt, at forløbskoordinatortankegangen udbredes i sundhedsvæsenet og blandt professionelle. 4. Huber DL. The diversity of case management models. Lippincotts Case Manag. 2002 Nov-Dec;7(6):212-20. 5. Commision for Case Manager Certification [Internet]. Available from: http:// www.ccmcertification.org/index.html. 6. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom – generisk model og forløbsprogram for diabetes. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen; 11. april 2008. 7. Wulff C.N., Vedsted P., Søndergaard J. A randomised controlled trial of hospital-based case management to improve colorectal cancer patients’ health-related quality of life and evaluations of care. BMJ Open 2012 2:6. 8. Wulff CN, Vedsted P, Søndergaard J. A Randomized Controlled Trial of Hospital-based Case Management in Cancer Care: a General Practitioner Perspective. Fam Pract. 2012 Sep. [Epub ahead of print]. placeret sundhedsprofessionel. Derudover mangler der enighed om opgaverne for en forløbskoordinator, så funktionen opfattes ens af sundhedsprofessionelle og patienter. Vi mener, at forløbskoordinatoren er centralt placeret i forhold til at sørge for, at relevant information videregives til en anden sundhedsperson eller en ny forløbskoordinator, som tager ansvar for det videre forløb. Den praktiserende læge bør f.eks. i højere grad end nu informeres om det planlagte forløb og om psykosociale problematikker. Vi tror, at det kan være med til at styrke patientens oplevelse af et sammenhængende sundhedsvæsen og derved give en følelse af tryghed. Uanset hvem informationen videregives til, kan en forløbskoordinator sikre, at informationsstrømmen løber foran patienten, og på den måde give andre implicerede mulighed for at være forberedt inden mødet med patienten. På den måde sikrer vi optimale patientforløb før, under og efter indlæggelse. Trine Røge er forløbskoordinator i Enheden for Forløb og Service under Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital NBG; triander@rm.dk Mette Søndergaard er forløbskoordinator på Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers. Henriette Vind Thaysen er klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende, tilknyttet Afdeling P, Aarhus Universitetshospital. Christian Wulff er reservelæge på Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital, NBG. Litteratur 1. Grønvold M, Pedersen C, Jensen CR. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for – resultater, vurderinger og forslag. København, Danmark: Forskningsenheden Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital og Kræftens Bekæmpelse; 2006. 2. Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2008 – nye tal fra sundhedsstyrelsen. Copenhagen, Denmark: Sundhedsstyrelsen; December 2009. 3. Wulff CN, Thygesen M, Sondergaard J, Vedsted P. Case management used to optimize cancer care pathways: A systematic review. BMC Health Serv Res. 2008 Nov 6;8:227. English abstract Røge T, Søndergaard M, Thaysen HV, Wulff C. A Case Manager is the patient’s safety net. Sygeplejersken 2013;(3):64-8. This article describes two nurses’ experience as case managers in a research study, the purpose of which was to analyse the effect that having case managers made in the treatment of colorectal cancer patients. The study’s case managers are experienced professionals who were not only given time to monitor the course of treatment and respond to calls from patients, but were also proactive and involved in how events proceeded. The study found that patients and families appreciated having a familiar healthcare professional available for them when they were in doubt, in need of support or had questions about the treatment process. The nurses experienced the role of case manager as meaningful, as they acted as the patient’s safety net and created consistency throughout the complex course of events. It was found that experienced nurses having knowledge about the organization of the health system and its opportunities for collaboration make them prime candidates to act as case managers. Keywords: Case managers, Coordinated patient trajectories, cancer. 68 Sygeplejersken 3.2013
Teori praksis Teori & Praksis indeholder en kort test til læseren og spørgsmål, der lægger op til disskusion af egen praksis. Indholdet i artiklen er så vidt muligt forskningsbaseret. Skribenter, der har et emne til ”Teori & Praksis”, kan maile til jb@dsr.dk og få mere information om rammerne for artiklen, eller se manuskriptvejledningen på www.dsr.dk>sygeplejersken
Change language