Download PDF - WebProof
Download PDF - WebProof
Download PDF - WebProof
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forløbskoordinatorfunktion<br />
Forløbskoordinator er patien<br />
En afprøvning af forløbskoordinatorfunktionen i kræftforløb viser, at forløbskoordinator øger patientens tryghed og<br />
skaber sammenhæng på tværs i komplekse patientforløb. Konklusionen er, at funktionen som forløbskoordinator<br />
bør udbredes i sundhedsvæsenet.<br />
Af Trine Røge, Mette Søndergaard og Henriette Vind Thaysen, sygeplejersker, Christian Wulff, læge, ph.d.<br />
”Jeg håber, at alle med tiden får samme mulighed, for dit arbejde<br />
gør det meget nemmere at være alvorligt syg,” siger en patient til<br />
forløbskoordinatoren.<br />
Flere undersøgelser har vist, at kræftpatienter efterlyser mere<br />
og bedre sammenhængende information, bedre støtte samt gennemgående<br />
og tilgængelige sundhedspersoner med kendskab til<br />
hele behandlingsforløbet (1).<br />
Det er en realitet, at vi bliver ældre, og at flere end tidligere,<br />
ca. hver tredje dansker, rammes af kræft (2). Derudover har sundhedsvæsenets<br />
specialisering og centralisering medført, at flere<br />
patienter end tidligere behandles på forskellige afdelinger og hospitaler.<br />
Sundhedspersonale er i høj grad forpligtet til at sikre, at<br />
overgangene mellem de forskellige afdelinger og aktører foregår<br />
gnidningsfrit og uden spildtid.<br />
Flere steder i udlandet har man implementeret case management,<br />
som oftest bliver udført ved, at erfarne sygeplejersker varetager<br />
individuel forløbskoordinering med henblik på at forbedre<br />
behandlingsforløb for patienter med komplekse sundhedsmæssige<br />
problemstillinger. Nogle steder har metoden resulteret i bedre<br />
patientevalueringer og livskvalitet, men effekten på kræftbehandlingsforløb<br />
er dårligt belyst (3).<br />
Nyt forskningsprojekt<br />
I 2007 blev der påbegyndt et forskningsprojekt i samarbejde<br />
mellem Kirurgisk Afdeling P, Aarhus Universitetshospital, og<br />
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Formålet var i et<br />
randomiseret kontrolleret forskningsdesign at undersøge effekten<br />
af forløbskoordinatorer i behandlingsforløb for kræftpatienter<br />
ramt af tyk- og endetarmskræft.<br />
Kirurgisk Afdeling P har bl.a. højt specialiserede funktioner for<br />
patienter med recidiv efter colorektal cancer og primært avanceret<br />
rectumcancer. Det betyder, at hovedparten af disse patienter<br />
har hjemsygehus i andre regioner.<br />
Forløbskoordinatorfunktionen var forud for projektet relativt<br />
ubeskrevet, hvorfor der blev brugt megen tid på at udarbejde en<br />
manual for projektets forløbskoordinatorfunktion, se boks 1 side<br />
65. Manualen tog udgangspunkt i konceptet case management<br />
(4,5), hvilket er beskrevet i Forløbsprogrammer for Kronisk Sygdom<br />
(6). Forløbskoordinatorernes arbejdsopgaver var derudover<br />
tilpasset Afdeling P og patientgruppen.<br />
I januar 2009 blev der ansat to sygeplejersker på fuld tid som<br />
forløbskoordinatorer. For at sikre optimal forståelse af kræftpatienters<br />
problemer samt behov for støtte og information gennemgik<br />
de et to måneders videreuddannelses- og træningsprogram,<br />
som bl.a. indebar studieophold på Kræftens Bekæmpelses Rehabiliteringscenter<br />
Dallund, besøg på radiologisk afdeling, onkologisk<br />
afdeling og hos praktiserende læger. Derudover var der undervisning<br />
i behandlingsmuligheder for tyk- og tarmkræft, sorg og krise,<br />
kommunikation samt sundhedsvæsenets organisation.<br />
Før projektstart blev manualen med funktionsbeskrivelsen for<br />
forløbskoordinering gennemprøvet og forbedret ved en pilottest,<br />
som omhandlede 13 patienter, se boks 1.<br />
Medio marts 2009 startede rekrutteringen af patienter til projektet.<br />
I perioden medio marts 2009 til ultimo december 2010<br />
vurderedes 416 patienter mhp. inklusion. 280 patienter blev inkluderet<br />
og fordelt i to grupper ved lodtrækning. Således fik 140<br />
patienter tildelt en forløbskoordinator, mens de resterende 140<br />
patienter, som udgjorde kontrolgruppen, fik tilknyttet en eller<br />
flere lovbestemte kontaktpersoner.<br />
Det er en realitet, at vi bliver ældre, og at<br />
flere end tidligere, svarende til ca. hver tredje<br />
dansker, rammes af kræft.<br />
Opgaver i patientforløbet<br />
Første samtale<br />
Det første møde med patienten fandt oftest sted, umiddelbart<br />
efter at patienten havde fået besked om tarmkræftdiagnosen.<br />
Patienten blev grundigt informeret om formålet med at tilknytte<br />
en forløbskoordinator, da forløbskoordinatorfunktionen på daværende<br />
tidspunkt var ukendt for lægmand. Første samtale indebar<br />
derudover en afdækning af patientens ressourcer og forventninger<br />
med det formål at synliggøre problemstillinger af fysisk, psykisk<br />
og social karakter, f.eks. nedsat appetit eller følelsesmæssige<br />
reaktioner på beskeden om at have kræft. Vi talte om det forudgående<br />
udrednings- og behandlingsforløb, evt. operation og perioden<br />
derefter. Vi tilbød at deltage, når patienten kom til ambulante<br />
lægesamtaler i Afdeling P, både for at være en støtte for de patienter,<br />
som ikke havde pårørende, men også for at kunne samle<br />
op på de informationer, der blev givet, for at undgå, at patienter<br />
overhørte eller misforstod dele af informationen. Vi udleverede<br />
kontaktkort med direkte telefonnummer og mailadresse med det<br />
formål, at patienterne oplevede at have en livline til afdelingen,<br />
og vi aftalte, hvornår vi skulle tale sammen igen. Gennem hele<br />
projektperioden blev patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle<br />
informeret om muligheden for at ringe direkte til os på alle<br />
hverdage mellem kl. 8.30 og 15.00.<br />
Vi brugte gennemsnitlig 45 minutter på den første samtale. Umid-<br />
64 Sygeplejersken 3.2013
Change language