Download PDF - WebProof

Aldring
ældres perspektiv
dem friske længere, og som kan pleje dem, når de får behov for
det, løser vi den økonomiske byrde. Når man spørger de ældre, vil
mange rigtignok også hellere lade sig vaske af en robot end af en
social- og sundhedshjælper.
Der opstår imidlertid problemer, når teknologierne begynder at
overtage de relationer og fællesskaber, de ser som en central del
af livet. Hvis man ikke møder lægen og sygeplejersken eller ikke
kommer til genoptræning og i aktivitetscentret, fordi man kan
gøre det hele via en skærm, frarøves mange ensomme ældre en af
deres fysiske kontaktflader med andre mennesker. For Andrea er
teknologi ikke en del af sociale relationer og ses som forurenende
for samtalen og samværet.
Den travle alderdom
Mange af de ældre ser aktiviteter som en central del af deres liv
og fællesskaber, men de vil selv have lov til at bestemme, hvad der
defineres som en aktivitet. Derfor skal man ikke kun understøtte
pilates og anden fysisk aktivitet, men også rum, hvor man mødes
omkring samvær, politisk arbejde, billard eller noget femte. Ofte
gøres aktivitet automatisk til fysisk aktivitet, hvilket skaber et pres
på den ældre, der ikke må slappe af og nyde sit otium. Sofaen og
fjernsynet bliver fjenden, og afslapning forbindes med dårlig samvittighed.
Man skal helst have lige så travlt, som da man arbejdede,
som f.eks. Lis på 73, der synes, hun nærmest fik mere travlt
af at blive pensioneret. Denne form for aktiv aldring bliver et pres,
og i Aktivitetsklubben er der mange reaktioner mod dette. Her er
man aktiv ældre, så længe man kommer i klubben. Det aktive ligger
i at komme ud ad døren og tage del i snakken eller deltage i
den frie mobning, som de kalder det. Den joviale omgangstone,
kammeratskabet, den gas man giver hinanden, billard, øldrikkeri
og modstanden mod at lade sig presse til at have travlt er centrale
dele af fællesskabet i Aktivitetsklubben.
Aktiv aldring som samvær
Når man udvikler politik, der skal facilitere aktiv aldring, er det
derfor vigtigt at gøre sig klart, at de ældre ikke er passive modtagere
af fysisk aktivering. Aktivitetsklubbens billard, gas og øldrikkeri
fortsætter på trods af det store fokus på sundhed og fysisk
aktivitet. I WHO’s definition på aktiv aldring er selvstændigheden
og evnen til at forme eget liv netop helt central. ”Jeg vil ikke under
formynderi, bare fordi jeg er gammel,” som Carl siger. Denne evne
og vilje til at forme sit eget liv bliver paradoksalt nok ofte til et
problem, når den ikke passer ind i sundhedssystemets fokus på
det sunde, lange og aktivt fysiske liv. Når aktiv aldring bliver til
samvær omkring druk og billard, er det en anden form for aktivitet
og sundhed end den rent fysiske. Netop samværet er, for de
ældre i Aktivitetsklubben, det, der gør aktiviteten meningsfuld.
Litteratur
Aske Juul Lassen er cand.mag. i
europæisk etnologi og ph.d.-stipendiat ved
Center for Sund Aldring; ajlas@hum.ku.dk
1. Blaakilde AL. Kravet om aktiv aldring kan spænde ben for solidariteten. Information;
2012 (13/2).
2. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og ældre. København: Sundhedsstyrelsen;
2008.
3. World Health Organization. Active ageing: a policy framework. Geneva:
WHO; 2002.
English abstract
Lassen A.J. Active aging from the elderly’s perspective. Sygeplejersken
2013;(3):62-63.
Active aging can mean many things, yet in official policy it is
often reduced to encouraging older persons to remain at work
and getting the elderly to exercise. The elderly have their own interpretations,
however. Both the WHO’s and the EU’s focus on
active aging maintain that the elderly’s independence is often an
important part of active ageing. Yet just that elderly independence
is occasionally cited as a problem when it is expressed as,
say, drinking and billiards instead of focusing on a long, active
and healthy life. The article is based on the doctoral thesis ”Active
Aging, Community and Welfare Technology” and was based
on an ethnographic method comprising 17 interviews lasting 1
to 4 hours and three months of participant observation at two
activity centres in the Copenhagen area. The article discusses
how the communities in activity centres cannot be defined by any
narrow concept of active aging, but that the communities’ most
important function is solidarity, and how getting out the door is
often enough an activity in itself.
Keywords: Active aging, social relations, technology.
Sygeplejersken 3.2013 63