Download PDF - WebProof

Debat
Facebook
Paradoksalt ønske om mere fleksibilitet
Et indlæg fra en sygeplejerske på Facebook om ekstravagter og
fleksible sygeplejersker har medført over 4.500 likes og mere
end 150 kommentarer. Her kommer et revideret udpluk.
Vibeke Bak startede debatten med følgende indlæg:
”Jeg var på ekstra vagt for 3. gang i januar måned i går. Det var
godt nok lidt bøvlet, da mine børn så måtte med min mand på
arbejde nogle timer, og derfor skulle have bilen med det resultat,
at jeg måtte tage løbeskoene med og løbe hjem. Men det gik fint
alt sammen. Hvorfor gjorde jeg så meget ud af at komme på arbejde?
Det var helt sikkert hverken for at gøre min leder glad, eller
fordi jeg ikke kunne undvære pengene, men fordi jeg føler ansvar
overfor min arbejdsplads, mine kollegaer og patienterne.
Den ansvarlighed er jeg på ingen måde, den eneste der har. Jeg
oplever hver dag, at mine kolleger både på min egen og andre
afdelinger udviser stor ansvarlighed og fleksibilitet for at få enderne
til at nå hinanden i en yderst travl hverdag, ved at tage
ekstra vagter, blive længere og møde før ind, hvis behovet er der.
Derfor synes jeg det er så paradoksalt at Danske Regioners krav
til OK13 er, at sygeplejersker skal være mere fleksible!!!! De ønsker
noget, som de allerede har. Der er jo ingen grænser for fleksibilitet,
for man kan vel altid blive lidt mere fleksibel, men der er
grænser for hvad sygeplejersker skal finde sig i, hvis det stadig
skal være muligt at have et liv og en familie ved siden af sit job.
God fornøjelse med forhandlingerne, Grete. Der er virkelig noget
at kæmpe for!”
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd svarede:
”Kære Vibeke, tak for opbakningen, og tak for din beretning fra
den verden, som du oplever derude. Jeg er utrolig glad for, at du
deler beskrivelsen med os, for det passer lige ind i det billede, jeg
i går forsøgte at male for arbejdsgiverne omkring vores ønsker til
større indflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Jeg
kan virkelig bruge disse beskrivelser i den fortsatte kamp! :-)”
Og herefter fulgte mange kommentarer fra sygeplejersker, der
genkendte scenariet:
”Den beretning sidder lige i øjet! Ku’ ikke have skrevet det bedre
selv! :)”
”Gad vide om problemet netop er, at vi er såå fleksible og finder
os i for meget. Regionerne udnytter bevidst Florence-genet. Vi er
nødt til selv at sige fra.”
”Spot on! Regner bestemt ikke med mere i løn, men synes bestemt
ikke vi kan være mere fleksible, end vi er – og oftest er belønningen
for vores fleksibilitet meget lille, så forringelser eller
krav om yderligere fleksibilitet er fuldstændigt uacceptabelt –
selv uden børn er det nogen gange meget ubelejligt at omlægge
arbejdstid.”
fleksibel. Det kan ende helt galt, som det har gjort for mig. Efter
40 år som sygeplejerske er jeg udbrändt, deprimeret. Kasseret af
arbejdspladsen, exkluderet af DSR, fordi jeg glemte at betale mit
kontingent midt i al elendigheden. Jeg orker ikke at göre noget
ved noget som helst, og håber på en förtidspension. […] Mit råd til
jer alle er: Pas rigtig godt på jer selv og jeres rettigheder. Hverken
arbejdsgiver, kolleger eller patienter takker jer, når elastikken er
sprunget. I selv, samt mand og börn bliver lidende, når flexibiliteten
tager overhånd, og arbejdsgiveren fortsätter med at stramme
elastikken så länge i löser problemerne ved at väre flexible. Begynd
med at sige NEJ, inden det er for sent.”
”Må her desværre nævne, at jeg har kollegaer, der gerne tager
både dobbeltvagter og arbejder op til 70 timer om ugen for at
TJENE EKSTRA!!! Det finder jeg amoralsk, når der er sygeplejersker
der ikke kan få arbejde... Så det er ikke alle sygeplejersker,
der arbejder ekstra for patienternes, eller kollegaernes skyld...
men for egen skyld...”
”Med en grundløn på 23.500 kr. kan ekstravagter være nødvendige
for nogle!”
”Skal vi tilpasse os systemet, eller skal systemet tilpasse sig os?
Og så lige lidt provokation: hvis en grundløn på 23.500 er for lidt,
så har man valgt forkert uddannelse, købt for stor en hytte eller
valgt forkert kommune...”
”Lad være med at tage ekstra vagter og blive over tiden. Med tiden
kan det mærkes og måske opnormeres personalet. Jo mere
fleksible og effektive vi er, jo hårdere gør vi det for os selv og patienterne.”
”Aaaah nu rolig. Vi alle i lille Danmark vil have mere og mere, men
arbejde mindre. Men hvem fanden skal betale? Vi er og bliver det
bedste land at leve i, nyd det og hjælp til mens krisen kradser.”
”Ja, men når vi kæmper, bliver munden jo lukket på os. På en eller
anden måde er vi bundet til vores fag. Vi kan ikke være ligeglade
og lade en strejke trække i langdrag. Det har vi jo også prøvet. Så,
hvor har vi vores magt, hvordan kan vi sige, at nu er nok nok?”
”Jeg har så valgt at prioritere familie frem for arbejde efter at
have været fleksibel i mange år – det er familien der er der, når du
går på pension ...”
Hvis du selv har lyst til at deltage i debatterne på Dansk
Sygeplejeråds Facebook-side, kan du gøre det på www.
facebook.com/sygeplejersker
”Et lille pip fra en sygeplejerske, som alt for länge har väret alt for
Sygeplejersken 3.2013 55