28.02.2014 Views

Download PDF - WebProof

Download PDF - WebProof

Download PDF - WebProof

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5 faglige minutter skrives på skift af fagredaktør Jette Bagh og en gæsteklummist

Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Patientinddragelse på skrømt

Jeg er optaget af ordet ”Patientinddragelse” for tiden. Et klodset,

sammensat ord, der lover medindflydelse og dialog og synes

at være det nye mantra i et demokratisk sundhedsvæsen. Men

virkeligheden er ikke helt så enkel. Det ved man godt i Sundhedsstyrelsen,

som i 2008 udgav en sammenfatning med titlen

”Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed”. Sammenfatningen

tager fat på de problemer, inddragelse kan medføre, og

beskriver, hvad man forstår ved begrebet.

Sygeplejersker skriver ofte om patientinddragelse, de vil den

gerne, og der findes både specialer, journal clubs og en enkelt

bog fra 2011 om emnet.

Men det slår mig, at patientinddragelse ofte forveksles med

information og tilbud, der alene bliver givet og er defineret af

sundhedssektorens velmenende og ihærdige medarbejdere.

Ofte tages KRAM-faktorerne med i inddragelsen med en systematisk

ildhu, som patienterne med rette kan finde lettere

grænseoverskridende, og det faktum, at stillingsbetegnelsen

”KRAM-rådgiver” har vundet indpas oven i alle de andre mere

eller mindre præcise betegnelser for arbejdende sygeplejersker,

siger i sig selv noget om prioriteringen.

Diverse patientskoler for mennesker med KOL, diabetes og

hjerte-kar-sygdomme opererer indimellem med koncepter, hvor

al undervisning er skemalagt, målene for undervisningen beskrevet,

og tilbuddet formidlet med patientens arm vredet godt

om på ryggen.

”Indholdet i forløbet er beskrevet ud fra teamets ønsker og

oplevelse af behov hos målgruppen,” lyder det f.eks., når teamet

beskriver sit arbejde.

En gennemlæsning af de detaljerede programmer afslører, at

det hele vejen igennem er en meget snæver sundhedsopfattelse,

der kommer til udtryk, når skolerne ønsker at styrke borgerens

eller patientens mestring af sin situation.

Når borgere får hjemmebesøg, kan det samme gøre sig gældende.

Et blik på borgerens boligindretning, der måske langtfra

er præget af hvidskuret minimalisme, får straks forslag som

badehåndtag, toiletforhøjer, faste tæpper og solide sko til at

strømme fra den professionelles læber. ”Vi løser problemerne,

som vi opfatter dem, og så skal det hele nok gå,” synes at være

den gennemgående antagelse i systemet.

Sprogbrugen er med til at afsløre, at idéen om medinddragelse

ikke altid når op til hjernens sprogcenter. Ord som kroniker,

kronikertillæg, kronikerbevilling og kronikermodel er vanskelige

at sidestille med respekt, accept og demokratisk sindelag.

De virker derimod nedsættende og er slang for mennesker med

kroniske lidelser og den indsats, der er iværksat for dem. De

færreste vil formentlig hilse på patienten eller borgeren med et:

”Goddag, nå du er kommet for at få dit kronikertillæg, nu skal

du høre ...”

Sygeplejersker kan alt i alt være mere kritiske over for aktuelle

idéer og tendenser indenfor forebyggelse og sundhedsfremme,

synes jeg, og på samme tid mere ydmyge over for det menneske,

de sidder overfor. Der er ikke noget galt med at tage fat i KRAMfaktorerne,

men det er langtfra sikkert, at det bedste resultat

opnås ved at anvende et fortrykt skema, der ikke lægger op til

svinkeærinder af nogen art. For måske er det svinkeærindet, der

giver et fingerpeg om, hvad et menneske selv måtte have gjort

sig af tanker om eventuelle behov, ønsker og håb for fremtiden.

De fleste mennesker ved udmærket, hvad der giver mening og

sammenhæng for dem, opgaven må være at finde frem til det

gennem netop patientinddragelse og en velfunderet idé om,

hvordan mødet med patienten eller borgeren skal foregå i praksis.

Men det slår mig, at patientinddragelse

ofte forveksles med information og tilbud,

der alene bliver givet og er defineret af

sundhedssektorens velmenende og ihærdige

medarbejdere.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold

ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal

ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse

af kendsgerninger.

44 Sygeplejersken 3.2013

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!