Download PDF - WebProof

ok 13
Professor
Danmark spilder kvinders talent
Tekst: Sigurd Nissen-Petersen
Nye beregninger viser, at vi som samfund
ikke får nok ud af at uddanne et stadigt
stigende antal kvinder.
Nina Smith fra Institut for Økonomi på
Aarhus Universitet har lavet beregninger
på baggrund af tal fra Det Økonomiske
Råds sekretariat. Hun mener, at den store
kønsforskel svækker Danmarks finanspolitiske
holdbarhed, og efterlyser politiske
initiativer til at styrke den fremtidige finansiering
af velfærdssamfundet. Det
skriver Mandag Morgen.
”Selv om danske kvinder har været flere
årtier på arbejdsmarkedet, er de stadig i en
økonomisk situation, hvor de er afhængige
af forsørgelse. Forskellen er bare, at det
ikke længere er ægtemanden og familien,
der er forsørgeren, men velfærdsstaten.
Der er behov for at nytænke familievenlige
velfærdsordninger som barselsordninger,
hvis forskellen mellem mænd og kvinder
skal mindskes, og kvinder i større grad skal
bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed.
Som velfærdsstaten er indrettet nu,
spilder Danmark både talent og uddannelsesinvesteringer,”
siger Nina Smith.
Hendes beregninger viser, at en nyfødt
dansk pige i gennemsnit vil modtage 1,6
mio. kr. mere fra det offentlige i form af
overførsler og offentlige velfærdsydelser,
end hun kommer til at bidrage med via
skatter og afgifter gennem sit liv. For en
nyfødt dreng er det omvendt. Han vil i snit
komme til at bidrage med 0,6 mio. kr. mere,
end han vil modtage i sit liv – altså en forskel
på 2,2 mio. kr. sammenlignet med den
nyfødte pige.
Finansminister Bjarne Corydon (S) betegner
den nye opgørelse som ”opsigtsvækkende”.
”Det er interessante tal og giver naturligvis
anledning til at tage en debat om,
hvad der er årsag til denne udvikling, fremfor
bare en banal konklusion om, at mænd
bidrager til velfærdsstaten, og det gør
kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder
i forsvar,” siger Bjarne Corydon til Mandag
Morgen.
Læs mere om forskellene på kvinder og
mænd på www.mm.dk
Sygeplejersker planlægger
selv deres arbejdstid
Tekst: Sigurd Nissen-Petersen
På Randers Sygehus har sygeplejerskerne på Dialysen selv
stor indflydelse på deres arbejdstid. Det skaber større tilfredshed,
lyder det.
For knap tre år siden henvendte sygeplejerskerne på dialysen
sig til deres afdelingssygeplejerske og spurgte, om de selv
kunne planlægge deres vagter.
Afdelingssygeplejerske Marian Leth var positiv og sagde
OK til forslaget. Siden har de ca. 24 sygeplejersker på Dialysen
været med til at planlægge deres vagter. Afsnittet har
åbent fra tidlig morgen til klokken 22 og i weekenderne.
Selvfølgelig er det i sidste ende ledelsen, der lukker vagtplanerne,
men stort set alle ønsker bliver efterkommet, lyder
det fra Marian Leth.
Sygeplejerskerne arbejder også i et weekendrul og suspenderer
det blot i sommerferieperioden samt i de weekender,
der hænger sammen med helligdage, for at give mere
fleksible løsninger i andre perioder.
Kirsten Boldsen er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne
på Dialysen, og hun forklarer, at sygeplejerskerne på afdelingen
er glade for ordningen. ”Vi har selv ansvaret, og til
gengæld har vi også tilfredsheden ved at få lov til selv at bestemme,”
siger hun.
Metoden på afdelingen er såre enkel. Én gang om året i oktober
måned planlægger sygeplejerskerne alle weekender
og helligdage, som traditionelt er sværere at få dækket ind.
En af sygeplejerskerne har ansvaret for at lave en oversigt
på et stykke papir, som de øvrige sygeplejersker efterfølgende
skriver deres ønsker ind på. Derefter holder alle sygeplejersker
på afdelingen et møde om vagterne. Her bliver oversigten
fyldt ud og givet videre til ledelsen, som godkender
planen, der gælder et år frem.
Modellen bliver også brugt i forhold til vagterne i hverdagen,
og det hele kører godt. Både Marian Leth og Kirsten
Boldsen synes, at det har været en klar forbedring. Marian
Leth siger:
”Min oplevelse er, at medarbejderne får deres arbejdsliv og
familieliv til at hænge bedre sammen.”
42 Sygeplejersken 3.2013