Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

søvn Specielt et til to døgn efter operationen sov patienterne meget overfladisk og havde mange opvågninger, ingen drømmesøvn og ingen dyb søvn. Tre til fem dage efter operationen fik de mere drømmesøvn, og den dybe søvn kom også stille og roligt tilbage på tredje-, fjerde- og femtenatten. Langsommere helbredelse Og manglende søvn er kritisk for patienten. Søvn er et af menneskets grundlæggende behov, og konsekvensen af manglende søvn har betydning for helbredelsen og kroppens restituering. ”Der er ikke noget bedre medicin mod f.eks. stress end en god nattesøvn. Og de fleste mennesker er stressede, når de er indlagt, hvad enten det er psykisk eller kropsligt,” siger Jes Gerlach, stifter og overlæge i Psykiatrifonden og forfatter til bogen ”Søvn”. Mennesket kommer igennem flere søvnstadier hele natten med perioder, hvor de er i dyb søvn. Og det er især den dybe søvn, der er vigtig, fordi stresshormonet kortison falder i den periode. Nervevækstfaktorer stimuleres, og nerveceller og signalstoffer fornyer sig. ”Man kan sige, at hjernen vokser, og nervecellerne vokser. Det er sundt og godt for patienten. Fedt og sukkerstoffer falder, hvilket medvirker til, at du ikke får blodpropper. Derfor er det utrolig vigtig med to til tre gode faser med dyb søvn, der især kommer i den første del af natten. Hvis man sover dårligt, går det langsommere med helbredelsen,” forklarer Jes Gerlach. helbredelse. Og Ismail Gögenur er enig i, at den manglende søvn kan være farlig for patienterne. Får patienten ikke en ordentlig nattesøvn, giver det ifølge ham store udsving i blodtrykket og højere hjerterytme. Lang tid i drømmesøvnen gør, at hjertet er under større stress, og der vil være lavere ilt i blodet. Det kan give blodpropper i hjertet og andre hjerte-karsygdomme. ”På tredje-fjerde-dagen er der størst risiko, fordi patienten her sover meget drømmesøvn,” siger Ismail Gögenur og fortsætter: ”Manglende søvn går også ud over immunsystemet. Der er større risiko for at få smerter, og smertetærsklen bliver reduceret. Desuden er der risiko for kognitiv dysfunktion – dvs. man bliver mere forstyrret, forvirret og dårligere til at koncentrere sig.” Manglende viden Larm, lys, ubehag, smerter, medicin og stress er hovedårsagerne til, at patienterne ligger og vender og drejer sig om natten. Sygeplejerskernes manglende viden om søvnstadier og sygeplejerutiner om natten bliver også nævnt som årsager til patienternes manglende søvn i en undersøgelse fra Western Pennsylvania Hospital i Pittsburgh. Desuden viser udviklingsprojekter fra flere afsnit i Hjertecentret på Rigshospitalet, at bekymring, angst og uro også fylder meget hos patienten og forstyrrer søvnen. Men ifølge Ismail Gögenur er der også andre årsager til, at patienterne sover dårligt. Kroppen er stresset efter operationen, og der sker store hormonelle udskiftninger. Og både narkose og medicin kan ødelægge søvnen. ”Undersøgelser viser, at jo mere morfin, jo mere forstyrret bliver REM-søvnen (se boks), og mange patienter får rigtig meget morfin efter en operation. Desuden forstyrrer anæstesi den dybe søvn,” siger Ismail Gögenur. Sygeplejersker kan hjælpe patienter med at sove bedre og dermed hjælpe til hurtigere helbredelse og restitution. Undersøgelsen fra Loyola Universitetet i Chicago viser, at ca. 20 pct. af opvågningerne er relateret til støj, og 10 pct. er relateret til patientplejeaktiviteter. Sygeplejerske Lone Schou udarbejdede Risiko for blodpropper Der kan hurtigt opstå en ond cirkel, hvor den manglende søvn fører til dårligere 20 Sygeplejersken 3.2013
søvn i 2006 en klinisk vejledning om søvn på hjertecentret på Rigshospitalet. Også her havde en tværsnitsundersøgelse vist store søvnproblemer blandt patienterne, og undersøgelsen afdækkede også, at støj var en af årsagerne. ”Det er sygeplejerskens ansvar – i samarbejde med patienten – at tilrettelægge en pleje, der prioriterer den normale søvn højt. Hvis patienterne får den nødvendige, genopbyggende dybe søvn, vil de have mere energi til at mestre deres sygdomsproblemer,” fremgår det bl.a. af den kliniske vejledning, Lone Schou har udarbejdet. Prioriter søvnen Lone Schou fik også til opgave at undersøge, hvordan sygeplejerskerne kan hjælpe patienterne med søvnproblemerne. ”Der blev efterfølgende ændret i flere procedurer og arbejdsgange. F.eks. besluttede vi, at det ikke var nødvendigt at tage temperaturen på patienten mellem kl. 5 og 7 om morgenen, men at man lige så godt kunne vente, til patienten vågnede,” fortæller Lone Schou og uddyber: ”Men de ændrede procedurer skulle selvfølgelig ikke være livstruende for patienterne.” Det blev desuden besluttet, at plejepersonalet skulle vente med arbejdsopgaver, der larmede, f.eks. oprydning. De undgik at have sko på, som larmede. Og patienterne blev orienteret på forhånd, hvis sygeplejerskerne ville komme om natten og tjekke et eller andet. ”Information giver tryghed. Patienterne blev ikke så bange og kunne bedre sove videre,” siger Lone Schou, der videre fortæller, at sygeplejerskerne også tog sig tid til at snakke med patienterne om angst, bekymring og gamle sovevaner. Søvns betydning Moderne søvnforskning viser, at søvn er en kompleks tilstand, hvor en lang række vigtige funktioner finder sted. Eksempelvis er immunforsvaret meget aktivt under søvnen, ligesom søvnen er vigtig for stofskiftet. Søvn er også vigtig for indlæring og udvikling. Med andre ord er søvn en nødvendig forudsætning for, at vi kan fungere godt både fysisk og psykisk. Søvnarkitekturen Søvn består af forskellige faser, som hver især karakteriseres ved forskellig aktivitet i hjernen, i øjenbevægelser og i kroppens muskler. Den normale søvn hos voksne mennesker består af en søvncyklus, som gentages 3-4-5 gange i løbet af en nat. En fuld søvncyklus består af: • Stadium 1-søvn • Stadium 2-søvn • Stadium 3-søvn • Drømmesøvn eller REM-søvn Stadium 1-søvn Fra den vågne fase sker der en glidende overgang til det, vi kalder søvn. Der kommer langsomme øjenbevægelser, og hjernes aktivitet ændres. Nogle oplever stadium 1 som søvn, andre gør ikke. I stadium 1 vækkes man af den mindste smule støj, berøring eller lignende. I stadium 1 aftager bevidstheden, som er helt væk i stadium 2. Stadium 2-søvn Stadium 1 forandres efter få minutter til stadium 2-søvn, som typisk varer 15-30 minutter. Man skal stimuleres noget mere for at vækkes. Stadium 3-søvn Stadium 3 er den dybe søvn (delta sleep). Herfra vågner man ikke let, og hvis man vækkes, er man omtumlet og uklar. Det tager adskillige minutter, inden man kommer op i et normalt bevidsthedsniveau. Den dybe søvn varer op til 45 minutter i den første søvncyklus. Drømmesøvn Søvnen bliver mindre dyb og minder kortvarigt om stadium 1-søvn. Bag de lukkede øjenlåg er der livlige koordinerede øjenbevægelser. Muskelspændingen er minimal, temperaturreguleringen er ophævet, og puls og vejrtrækning er uregelmæssig. Vækkes man her, kan de fleste fortælle, at de havde drømme. Sygeplejersken 3.2013 21
Page 1 and 2: CPAP-masker giver nattesøvnen tilb
Page 3 and 4: Nu kan du også behandle dine patie
Page 5 and 6: 58 Hæder og ære til en ytrende sy
Page 7 and 8: Diagnosen illustration: Gitte skov
Page 9 and 10: verden rundt Mød op ansigt til ans
Page 11 and 12: visningen bejde allerede gennemfør
Page 13 and 14: Redaktion: Jette Bagh • Illustrat
Page 15 and 16: Forsøg med visualisering nedsætte
Page 17 and 18: plAkAT: DOnCASTer & BASSeTlAW HOSpI
Page 19: søvn Halvdelen af patienterne sove
Page 23 and 24: søvn ”Har du sovet godt?” På
Page 25 and 26: Sov godt …begge to ! … Ekstra f
Page 27 and 28: por3t Mastersvømmer Kate Sørensen
Page 29 and 30: por3t Random Attack Kim Escher, 40
Page 31 and 32: kalenderklip Om initiativet Innovat
Page 33 and 34: skader Et af de vigtigste led i pro
Page 35 and 36: 15 millioner i bonus til sygeplejer
Page 37 and 38: De kronisk syge patienter bliver ta
Page 39 and 40: UDFORDRINGER. MULIGHEDER. KANDIDATU
Page 41 and 42: På vej mod et kundemøde på Gento
Page 43 and 44: Sygeplejersker med kandidatgrad ska
Page 45 and 46: E f t E r u d d a n n E l s E M A S
Page 47 and 48: På job Mange patienter kan afhjæl
Page 49 and 50: God samvittighed Personalemotionsru
Page 51 and 52: Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør
Page 53 and 54: Debat Direktionen lod sig rive med
Page 55 and 56: Debat Facebook Paradoksalt ønske o
Page 57 and 58: Redaktion Jette Bagh, cand.cur., fa
Page 59 and 60: jen fungerer sygeplejersker heden.
Page 61 and 62: Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør
Page 63 and 64: Aldring ældres perspektiv dem fris
Page 65 and 66: Forløbskoordinatorfunktion tens si
Page 67 and 68: Forløbskoordinatorfunktion kontakt
Page 69 and 70: Teori praksis Teori & Praksis indeh
Page 71 and 72:
teori praksis stor effekt Boks 1. P
Page 73 and 74:
teori praksis Boks 3. Risiko for at
Page 75 and 76:
teori praksis Tabel 1. Studier Stud
Page 77 and 78:
teori praksis Bandage eller strømp
Page 79 and 80:
teori praksis brugte deres kompress
Page 81 and 82:
KliNisK sYgepleje KoNfereNce 2013 D
Page 83 and 84:
Praktiske oplysninger til annoncør
Page 85 and 86:
Sygeplejerske til Hospice samt feri
Page 87 and 88:
kurser, møder og meddelelser DSR M
Page 89 and 90:
kurser, møder og meddelelser Ph.d.
Page 91 and 92:
Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrels
show all

Download PDF - WebProof

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?