Download PDF - WebProof

Historisk
De kvindeligste Kvinder
Tekst: Mille Dreyer-Kramshøj
arkivfoto: berit Hvassum arkivfoto: sygeplejehistorisk museum
I 1930’erne diskuterede man, om sygeplejen var et kald eller et karrierevalg, og
en undersøgelse blandt de unge gav anledning til overvejelser om, om uddannelsesvalget
i virkeligheden udsprang af noget særligt kvindeligt.
Dengang
Er sygeplejerskeuddannelsen et kald eller starten på en karriere? Det spørgsmål
tog psykolog Poul Bahnsen op i kronikken ”De kvindeligste Kvinder” i Politiken i
1935 i forbindelse med en undersøgelse af elevernes valg af uddannelse. Han
mente, at både kalds- og karrieretankegangen var for unuancerede, men at svaret
på, hvorfor sygeplejersker bliver sygeplejersker, skulle findes et tredje sted:
”[…] fælles for dem er en Kvindelighed, der finder saa prægnante Udtryk, at
nærværende Fremstilling daarligt kunde have anden Titel end den valgte.”
Ifølge Poul Bahnsen viste undersøgelsen af ”de kvindeligste kvinders” motiver
for at vælge faget en trang til at hjælpe og pleje, som kom af indre, med-
I dag er det fagligheden og mangfoldige muligheder, der er i fokus. Foto er fra
sygeplejerskeuddannelsen på Bornholm i 2010.
fødte anlæg, og for en stor gruppes vedkommende
også trangen til at have med børn at gøre. Derfor
kunne man godt tale om kald, mente han, men understregede
samtidig, at det var vigtigt også at se
faget som et, der havde brug for udvikling, og at
der blev stillet krav til de studerende:
”Det vil være Erhvervsvejledningens Opgave at
forstærke Forstaaelsen af, at hverken Sygepleje,
Husgerning eller Barnepleje er udtømmende bestemt
med Betegnelsen Kald. Nødig skulde de miste
deres Kaldspræg, men meget gerne skulde de i stigende
Grad faa Karakter baade af at være Fag, som
forudsætter Uddannelse, og Erhverv, som yder sine
Udøvere det økonomiske og fritidsmæssige Vederlag,
de har Krav paa.”
Nu
I 2013 taler medier og meningsdannere stadig om
”kvinde-” og ”mandefag”, selvom sygeplejerskeuddannelsen
for længst har sluppet kaldstanken og
lukket mændene ind. Spørger man de studerende
selv, er det heller ikke længere ønsket om at have
med børn at gøre eller trangen til at hjælpe, som er
øverst på listen over, hvorfor de vælger sygeplejen.
En undersøgelse fra 2009 viser, at de tre hovedsagelige
grunde til at vælge faget er mulighed for at
arbejde med mennesker, mulighed for at arbejde
med mange forskellige opgaver og mulighed for videreuddannelse.
Knap 75 pct. mener, at det bedste
ved uddannelsen er fornemmelsen af at udvikle sig
fagligt. Netop udvikling og videreuddannelse er
også noget, de studerende berører i Sygeplejerskens
serie ”Studerende i praksis”, hvor sygeplejestuderende
Kristine Fiirgaard i januar 2013 fortæller
om sine tanker om uddannelsen:
”Det er et privilegium at få en professionsbachelor,
som ikke er en ensrettet vejviser til erhvervslivet,
men derimod åbner dørene for mange forskellige
grene af den sundhedsfaglige verden. Jeg stræber
selv efter at blive stud.cur., da jeg ser vigtigheden af
ikke blot at have kompetente sygeplejersker i praksis,
men også af, at sygeplejersker videreuddanner
sig af hensyn til faget og fagets udvikling med henblik
på at tilføre ny viden og evidens i praksis.”
Kilder: Tidsskrift for Sygepleje, nr. 25, 1935, ”Studerendes tilfredshed
med studievalg og uddannelsen”, DSR Analyse 2009 og Fagbladet
Sygeplejersken nr. 2, 2013.
14 Sygeplejersken 3.2013