Download blad nr. 1-2006 som pdf - Dansk Beton

TEMA 

TEMA 

Beton sparer energi 

BETON 

SPARER ENERGI 

SLUT MED 

GLASPALADSER 

– svært at overholde 

energirammen 

RUSTET TIL NYE 

ENERGIKRAV 

– betons tyngde giver fordele 

ÆSTETISK LØFT TIL 

BETON 

– projekt om den synlige 

overflade 

1 ♦ 2006 

FEBRUAR 

23. ÅRGANG

Tag pulsen på din produktionsproces 

med TempSim... 

TempSim giver dig svarene... 

• Hvornår kan betonen 

afformes? 

B10 MARKETING 

• Opfyldes normens krav 

til udtørringsbeskyttelse? 

• Er der risiko for 

temperaturrevner? 

TempSim – 

simulerer betonens hærdeproces 

TempSim er et program, der kan simulere temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling 

i de mest almindelige konstruktionstyper. Programmet gør det muligt at 

• planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer 

• optimere produktionsprocessen og dermed at sikre optimal omkostningsstyring 

• sikre dine kunder en optimal rådgivning 

Interesseret i at vide mere? Kontakt CtO på telefon 99 33 77 54 og modtag en 

gratis 30 dages demoversion. 

Forskellen tæller... 

Aalborg Portland A/S 

Tel: 99 33 77 54 

Fax: 99 33 78 28 

E-mail: cto@aalborg-portland.dk 

Internet: www.aalborg-portland.dk

ISSN 0109-758X 

Nr. 1 · 23. årgang · Februar 2006 

www.danskbeton.dk 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6.000 

Dansk Beton har til formål at orientere om 

den betonteknologiske udvikling i Danmark, 

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder 

samt at medvirke til, at beton 

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk 

og miljømæssigt. 

Udgivere 

Dansk Beton Industriforening 

Betonelement-Foreningen 

Dansk Betonforening 

Dansk Fabriksbetonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Henrik Olsen 

ho@danskbeton.dk 

Paritas Grafik A/S 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg kr. 65,00 excl. moms 

Indhold 

Ny energikrav er en fordel for beton . 3 

Glaspaladsernes epoke er ovre. . . . . . . 5 

Elementfabrikkerne er klar . . . . . . . . . . 9 

Nye tæthedskrav er en overkommelig 

udfordring for betonbyggeri . . . . . . . . . 10 

Beton er godt rustet til de nye 

energikrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Et æstetisk løft til beton . . . . . . . . . . . . . 14 

Import af betonelementer kræver 

særlig dokumentation. . . . . . . . . . . . . . . 16 

Unicon køber 4K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Atter mulighed for at deltage 

i kurser i betonteknologi på DTU. . . . . 19 

Lang, smal oog funktionel . . . . . . . . . . 20 

Den danske betonbranche skal 

være stærkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Et rigtig gammelt betonrør . . . . . . . . . . 23 

Fremragende betonoverflader 

til forskere og studerende . . . . . . . . . . . 24 

Tilbage til betonen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Dansk Beton Industriforenings 

Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36 

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 39 

Ny energikrav 

er en fordel for beton 

Med et sæt energibestemmelser for såvel nye bygninger 

som tilbygninger udfordrer de danske byggemyndigheder 

byggebranchen på konstruktive løsninger. 

Betonbranchen har – som det fremgår af artikler i dette nummer af Dansk 

Beton – taget udfordringen op i den konstruktive ånd. 

De danske fabrikanter af betonelementer melder, at de i det store og hele er klar til 

at honorere kravene. Og vi har tidligere beskrevet, hvordan blokproducenterne er 

klar med fundamentsløsninger, som byggebranchen kan bruge i bestræbelserne på 

at overholde den energiramme, som er en væsentlig nyskabelse. 

Nogle af de nye løsninger vil uvægerligt gøre det dyrere at bygge i Danmark. Men 

ser man over hele en bygnings levetid, vil den samlede omkostning til opførelse og 

drift blive betydeligt billigere – her tæller et 25 procent lavere energiforbrug i 50 

eller flere år ganske meget. 

Derfor bør bygherrer også overveje, om det er godt nok at overholde de nye energikrav 

– eller om det ikke skulle være en fordel at vælge endnu mere energivenlige 

løsninger. 

Det er der flere årsager til. 

For det første kan bygninger efter de nye bestemmelser kategoriseres som lavenergihuse 

i klasse 1 eller 2 – og derved få papir på fremtidige lave energiudgifter. Det 

burde give et plus for bygningens værdi. 

For det andet har myndighederne allerede meldt ud, at kravene til energibehov 

atter vil blive skærpet om nogle år. Det kan derfor – både i forbindelse med eventuelle 

tilbygninger og for at sikre bygningens værdi – være fordelagtigt at fremtidssikre 

sit energibehov. 

For betonbranchen er det endvidere glædeligt, at de nye energibestemmelser også 

medfører en meget retfærdig måde at opgøre bygningers energibehov på. 

Blandt andet skal bygningens varmekapacitet med i beregningerne, fordi en stor 

varmekapacitet nedsætter energibehovet ved at udjævne temperaturer og derved 

såvel udnytte fx solvarme bedre og – nok primært - mindske et eventuelt behov for 

køling om sommeren. 

Brug af tung beton kan på grund af den større varmekapacitet reducere energibehovet 

med 5-10 procent i forhold til lettere materialer. Det har betonbranchen sagt 

længe – nu vil det indgå i energiberegningerne ved projekteringen af hvert eneste 

byggeri fremover. 

Forsiden 

FORSIDEFOTO: HOTEL ASTORIA I KØBENHAVN FRA 1935 

REGNES SOM ET AF ARKITEKTEN OLE FALKENTORPS 

(1886 - 1948) HOVEDVÆRKER. FUNKIS-BYGNINGEN ER ET 

MARKANT EKSEMPEL PÅ 1930’ERNE FUNKTIONALISME. 

TEMA 

BETON 

SPARER ENERGI 

jbn

Total Performance 

Control 

Hvordan opnås høj 

betonkvalitet med forlænget 

bearbejdelighed? 

Beton skal opfylde en række krav, alt afhængigt af 

brugerens behov, dets anvendelse og det miljø, 

som det placeres i. For færdigbetonproducenten er 

økonomisk betonproduktion meget vigtig, entreprenøren 

ønsker en beton med lang bearbejdelighed 

og nem udstøbning, og den projekterende er 

interesseret i høj styrke og lang levetid. 

For at løse disse problemer samtidig har 

Degussa Construction Chemicals lanceret 

Total Performance Control TM -konceptet. 

Superplastificeringsmidlet Glenium SKY er et nøgleelement 

i Total Performance Control TM -konceptet. 

Degussa Construction Chemicals Denmark A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro 

Telefon 74 66 15 11, Fax 74 69 44 11, www.degussa-cc.dk, denmark@degussa.com 

Adding Value to Concrete 

ADRESSEÆNDRING BRUG 

WWW.DANSKBETON.DK 

SE TIDLIGERE UDGAVER AF DANSK BETON PÅ 


ABONNENTER HAR NYE MULIGHEDER PÅ 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

4 

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2006

KØBENHAVNS SIDSTE GLASPALADSER? TIL VENSTRE KOMMUNERNES LANDSFORENINGS NYE 

HOVEDKVARTER, SOM BLEV TAGET I BRUG I DECEMBER 2005. TIL HØJRE HK-HUSET. ADRESSEN ER 

WEIDEKAMPSGADE I KØBENHAVN. 

Glaspaladsernes 

epoke er ovre 

TEMA 

BETON 

SPARER ENERGI 

DE NY ENERGIBESTEMMELSER GØR DET I PRAKSIS UMULIGT AT 

BYGGE HUSE MED RENE GLASFACADER, FASTSLÅR SENIORFOR- 

SKER, DER HÅBER PÅ STØRRE VARIATION I FACADEUDTRYKKET, 

FX VED BRYSTNINGSPARTIETS GENINDFØRELSE. 

Flotte kan de være, de store, skinnende 

glasbygninger, som er blevet 

moderne som domicil for informationsalderens 

succesvirksomheder, 

der gerne vil signalere åbenhed og 

styrke. Men nu er det sandsynligvis 

slut med at profilere sig på den måde. 

De nye energibestemmelser i Bygningsreglementet, 

der gælder fra 1. 

januar 2006, sætter en stopper for arkitekternes 

gennemsigtige drømme. 

”De nye energibestemmelser betyder, 

at det i praksis er slut med 

glashusene”, siger seniorforsker Kjeld 

Johnsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, 

SBi. 

Problemer sommer og vinter 

De store glasfacader volder energimæssige 

problemer hele året rundt. 

Om sommeren betyder stort solindfald, 

at der bliver så varmt i bygningerne, 

at der som regel er brug 

for kraftigere ventilation og køling. 

Det udløser straks problemer med 

energirammen, hvor energiforbrug 

til køling skal ganges med 2,5, før det 

indgår i beregningerne. 

Det nytter i øvrigt ikke at udelade 

kølingen og lade medarbejderne 

svede. Hvis beregningerne viser, at 

der bliver for varmt i bygningen, 

skal energiforbruget til køling regnes 

med – uanset om køleanlægget findes 

eller ej. 

Men det er om vinteren, de store 

glaspartier har størst indflydelse på 

bygningens energiramme. Energiru- 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2006 

5

TEMA 

FORTSAT FRA SIDE 5 

BETON 

SPARER ENERGI 

der har en U-værdi på cirka 1,1. Afhængigt 

af isoleringstykkelsen har 

en betonfacade en U-værdi af størrelsesordenen 

0,2. 

”Varmetabet gennem glasfacader 

er simpelthen så stort, at alene det 

gør det vanskeligt at overholde energirammen”, 

siger Kjeld Johnsen. 

Superisolerende ruder er i øvrigt 

ingen løsning. Det skyldes, at udstråling 

til himlen om natten køler glasset 

så langt ned, at der opstår udvendig 

kondens og eventuelt is på 

ru derne. 

”Hvis ikke ruderne er beskyttet 

mod udstrålingen - fx ved et tagudhæng, 

vil der allerede ved U-værdier 

under 1,2 begynde at være problemer 

med at kigge ud tidligt på dagen. I sådanne 

tilfælde er det meningsløst at 

vælge ruder med en U-værdi under 

1,0”, mener Kjeld Johnsen. 

Glaspaladsers problemer 

med de gamle energikrav 

Mange af de store glaspaladser, 

der er skudt op i de seneste år, 

ville have meget store problemer 

med at overholde de nye krav til 

bygningers energibehov. Og faktisk 

er det tvivlsomt, om de overhovedet 

overholder de ”gamle” 

krav, som var i kraft, da bygningerne 

blev godkendt. 

Disse krav fremgår af Bygningsreglementet 

og har været gældende 

siden 1995: 

Kapitel 4, afsnit 4.4.2, Stk. 5: 

Vinduer skal udføres, placeres og 

eventuelt afskærmes, så solindfald 

gennem dem ikke medfører overophedning 

i arbejdsrummene. 

Brystningens genindførelse 

Kjeld Johnsen er en stor fortaler for 

at genindføre brystningspartiet i moderne 

byggeri. 

Det vil sige, at hver etage foroven 

skal have et dagslysvindue, som sender 

godt med dagslys ind i kontorerne. 

I midten skal etagen have et 

udsigtsvindue til at kigge ud af. Og 

nederst et lukket brystningsparti, der 

nedsætter energitabet. 

”Det har vi forsøgt at sige til arkitekterne 

i flere år. Men desværre sættes 

æstetik ofte højere end energiforbrug 

og komfort”, siger Kjeld Johnsen, 

der - uden at have nagelfaste beviser 

– er overbevist om, at mange af de 

nye glasbygninger, som fx er skudt 

op langs Københavns havnefront i de 

senere år, ikke engang overholder de 

tidligere energibestemmelser. 

”De fleste af disse glaspaladser 

har mekanisk køling om sommeren. 

Det tillader Bygningsreglementet 

faktisk kun, når alle andre løsninger 

er udelukket. Og det er de vel næppe, 

når man projekterer med en stor 

sydvendt glasfacade og tvivlsomme 

solafskærmninger, lyder det ironisk 

fra seniorforskeren, der håber på, at 

den uvildige kontrol af energiberegningerne 

i de nye bestemmelser vil 

bidrage til, at de rent faktisk også 

bliver overholdt. 

jbn 

Kapitel 11, afsnit 11.5, stk.2: Ved 

planlægning af byggeri og ved valg 

af materialer, vinduesarealer, orientering 

og solafskærmning skal 

det sikres, at der opnås hensigtsmæssige 

temperaturforhold også i 

sommerperioden, og at gener ved 

direkte solstråling kan undgås. 

”LET THE SUNSHINE IN”, LØD DET I ROCK-MUSICAL’EN HAIR FRA 1968. DET ER NÆPPE 

TEMAET HOS NYKREDIT PÅ KALVEBOD BRYGGE, HVOR SOLAFSKÆRMNINGERNE FJERNER 

UDSIGTEN TIL EN SMUK, SOLRIG JANUARDAG. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

6 


Driftsikkert udstyr karakteriserer 

alle Haarup anlæg 

- uanset størrelsen. 

Effektivt, driftsikkert og nemt 

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere 

og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg. 

På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, 

ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne, 

bånd og styringer. 

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge 

nyt. 

Haarup Maskinfabrik a/s 

Haarupvej 20 

DK-8600 Silkeborg 

Fax: +45 86 84 53 77 

Tlf.: +45 86 84 62 55 

E-mail: haarup@haarup.dk 

Web: www.haarup.dk

TEMA 

www.teknologisk.dk 

BETONCENTRET 

SØGER MEDARBEJDER 

TIL TILSTANDS- 

VURDERINGER 

Vi søger en ingeniør eller tilsvarende med praktisk erfaring 

inden for tilstandsvurdering og skadesudredning af 

betonkonstruktioner. 

Dit job 

Arbejdsopgaverne ligger inden for konstruktionsundersøgelser, 

herunder tilstandsvurderinger og skadesanalyser. 

Du får selvstændig kundekontakt, og du skal bidrage til 

at opretholde og udbygge vores kundegrundlag i samarbejde 

med dine øvrige kollegaer. 

Arbejdsformen er teambaseret med en høj grad af selvstændigt 

arbejde. Vores kunder stiller høje krav til de 

resultater vi præsterer, og vi skal derfor altid være på 

forkant med levering og kvalitet. 

Din profil 

Du har praktisk erfaring med tilstandsvurdering, skadesudredning 

og brug af ikke-destruktivt prøvningsudstyr, 

og din faglige styrke ligger indenfor holdbarhed og reparation 

af beton. 

Du har endvidere et godt netværk i branchen. 

Du sætter effektivitet og kvalitet i højsædet og sætter 

pris på tekniske udfordringer. Vi lægger vægt på, at du er 

udadvendt og kontaktskabende, og at du er god til at 

samarbejde. Herudover forventer vi, at du arbejder selvstændigt 

og kan koordinere og planlægge eget arbejde. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af Danmarks største videncenter for 

beton med 40 engagerede og dygtige kollegaer. Jobbet er 

spændende og udfordrende med stort ansvar og gode 

udviklingsmuligheder. 

Løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Taastrup. 

Jobstart den 1. april eller snarest derefter. 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at 

kontakte centerchef Mette Glavind på telefon 72 20 22 20. 

Ansøgning 

Send din ansøgning mærket "Medarbejder-tilstandsvurderinger" 

senest den 14. marts til jobs@teknologisk.dk 

eller til: 

Teknologisk Institut 

Att. Personale og Udvikling 

Gregersensvej, 2630 Taastrup 

Læs mere om Teknologisk Institut på www.teknologisk.dk 

BETON 

De væsentligste tal fra 

de nye energibestemmelser 

Ved projektering af nye bygninger skal det dokumenteres, 

at energiforbruget til bygningens drift holder 

sig inden for en given energiramme. Denne omfatter 

bygningens energiforbrug til opvarmning, ventilation, 

køling, varmt brugsvand og belysning. 

Den nødvendige dokumentation er detaljeret. Blandt 

andet indgår klimaskærmens elementer, kuldebroer, 

bygningens varmekapacitet, vinduer og døre, orienteringen 

af vinduer, alternative energikilder, solafskærmning 

og varmeafgivelse fra personer og udstyr. 

Inden ibrugtagning skal en bygning energimærkes. For 

tilbygninger gælder andre krav. 

Energirammer 

Energirammen for boliger m.v.: 70 + 2200/A kWh/m² 

Energirammen for kontorer, 

skoler m.v.: 

95 + 2200/A kWh/m² 

I begge tilfælde repræsenterer A det opvarmede etageareal. 

Der gælder skrappere krav for lavenergihuse i klasse 1 og 2. 

Klimaskærm 

Max. tab gennem klimaskærm 

ved op til tre etager: 

Max. tab gennem klimaskærm 

ved tre eller flere etager: 

SPARER ENERGI 

6 W/m² 

8 W/m² 

Krav til U-værdi (W/m²K) for 

bygningsdele omkring opvarmede rum 

Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,40 

Etageadskillelser mod uopvarmede rum: 0,50 

Terrændæk og kældergulve: 0,30 

Loft- og tagkonstruktioner: 0,25 

Krav til linietab (W/mK) for 

bygningsdele omkring opvarmede rum 

Fundamenter: 0,40 

Fundamenter omkring gulve med gulvvarme: 0,20 

Samling mellem ydervægge og vinduer eller døre: 0,06 

Varmekapacitet (Wh/K m²) 

Lette gulve, vægge og lofter: 40 

Betondæk med trægulv, porebetonvægge: 80 

Betondæk med klinker, letklinkervægge: 120 

Tunge lofter, gulve og vægge i beton: 160 

Lufttæthed (l/s pr. m² ved 50 Pa) 

Max. luftskifte gennem utætheder i klimaskærm: 1,5 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

8 


Elementfabrikkerne er klar 

DE NYE ENERGIKRAV BETYDER FACADEELEMENTER MED 

MERE ISOLERING OG ANDRE LØSNINGER VED MONTAGE 

AF DØRE OG VINDUER. MEN I ALT VÆSENTLIGT HAR 

ELEMENTPRODUCENTERNE STYR PÅ UDFORDRINGERNE. 

DALTON A/S FORVENTER AT SKULLE 

BRUGE MELLEM 50 OG 100 MM MERE 

ISOLERING I FACADEELEMENTER. 

TEMA 

De strammede 

krav til bygningers 

energibehov i Bygningsreglementet 

BETON 

betyder nye udfordringer 

for produ- 

SPARER ENERGI 

center af isolerede facadeelementer. 

Men udfordringerne er absolut til 

at håndtere. De tekniske løsninger er 

stort set kendte, og på nogle punkter 

giver de nye energibestemmelser 

ligefrem betonelementer en fordel i 

forhold til andre byggematerialer. 

Det er den stort set enslydende 

konklusion på de spørgsmål, som 

Dansk Beton har stillet tre elementproducenter. 

Dalton A/S: Løft bliver 

en udfordring 

Dalton Betonelementer A/S leverer 

blandt andet sandwichelementer til 

facader. 

”Vi kommer til at bruge tykkere 

isolering i facadeelementerne, selv 

om vi eliminerer kuldebroer rundt 

om vinduer og døre. Jeg forventer 

mellem 50 og 100 mm mere isolering”, 

siger teknisk chef Søren Johansen. 

Det giver et problem ved håndtering 

af elementerne, hvor løftet skal 

ske i samme plan som elementets 

tyngdepunkt, hvis det skal hænge 

lodret. Med den ekstra isolering vil 

tyngdepunktet imidlertid ligge inde 

i isoleringen. 

”Løsning af dette problem gør 

elementet lidt dyrere og koster også 

lidt på varmeisoleringen. Men det er 

nødvendigt af hensyn til sikkerheden”, 

siger Søren Johansen, der også 

ser fordele ved de nye energikrav. 

”Det giver flere valgmuligheder, 

at man arbejder med en samlet energiramme. 

Og desuden har beton en 

tydelig fordel, fordi man også tager 

varmekapaciteten med i beregningerne”, 

siger han. 

Spæncom A/S: Hvordan vil 

rådgiverne prioritere 

Hos Spæncom A/S siger teknisk chef 

Lars Reimer, at det bliver spændende 

at se, hvordan de rådgivende ingeniører 

vil håndtere den samlede energiramme. 

”Ved lavt byggeri er det måske 

tilstrækkeligt med ekstra isolering 

i loft og gulv. Ved etagebyggeri skal 

facadernes U-værdi også ned. Det 

springende punkt er, hvordan rådgiverne 

vælger at prioritere”, siger han. 

Blandt andet kan der til høje bygninger 

blive brug for ribbefacader 

med op til 300 mm isolering og en 

samlet tykkelse på en halv meter. 

Det kan også blive nødvendigt at reducere 

ribbehøjden til 100 mm for at 

bringe elementets U-værdi ned. 

Lars Reimer er sikker på, at branchen 

har de tekniske løsninger. Det 

skyldes blandt andet et DTU-projekt, 

der har udviklet løsninger, der gør 

det muligt at eliminere kuldebroer 

ved vinduer og døre. 

”Det er slut med den traditionelle 

fals, som vil blive afløst af inddækninger”, 

siger Lars Reimer. 

”Det bliver også spændende at se, 

hvad de nye krav betyder for vores 

arbejdsproces. Vil man regne på bygningens 

varmekapacitet allerede før, 

der ansøges om byggetilladelse, skal 

elementproducenten med i projekteringen 

tidligere end i dag”, fastslår 

Lars Reimer. 

EXPAN A/S: Regner med 

større efterspørgsel 

Den tredje virksomhed er EXPAN A/S, 

hvis hovedprodukt er vægelementer i 

beton og letklinkerbeton. Her siger 

adm. direktør Poul Kirkegaard: 

” Elementbranchen står over for en 

spændende fremtid. Jeg regner med, 

at de skærpede energibestemmelser 

vil føre til større efterspørgsel efter 

vores produkter, fordi vi er bedst 

til at opfylde de nye krav. Blandt 

andet er energibehovet i bygninger 

med tunge materialer som beton 5-10 

procent lavere på grund af den større 

varmekapacitet”. 

Konkret skal EXPAN justere enkelte 

detaljer ved facadeelementerne 

for at fjerne kuldebroer langs fundamentet 

samt ved døre og vinduer. 

Virksomheden har løsningerne klar, 

så det vil ikke volde vanskeligheder. 

Tæthedskravet ser Poul Kirkegaard 

heller ikke som et problem. 

”Småhusproducenterne er langt 

fremme med at udvikle gode løsninger, 

der sikrer tætte samlinger”, 

siger han. 

Poul Kirkegaard forventer, at de 

strammere energi- og tæthedskrav 

vil styrke den igangværende udvikling 

i retning mod større præfabrikation. 

”Elementbyggeri skal være mere 

montagearbejde end håndværk. Højere 

grad af færdiggøring og bedre 

finish er vejen frem”, siger han – og 

erkender i samme åndedrag, at det 

også vil kræve en holdningsændring 

i markedet, hvor mange i dag fejlagtigt 

betragter håndværk som kvalitet 

og industrielt byggeri som det modsatte. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


9

TEMA 

BETON 

SPARER ENERGI 

SAMLINGER MELLEM ELEMENTER OG GENNEMFØRINGER AF 

INSTALLATIONER KRÆVER OMTANKE FOR IKKE AT KOMME I 

KONFLIKT MED DET NYE OG GANSKE SKRAPPE TÆTHEDSKRAV 

Nye tæthedskrav er en overkommelig 

udfordring for betonbyggeri 

Det nye krav til bygningers lufttæthed 

betyder på flere fronter udfordringer 

for betonbyggeriet. 

Det oplyser civilingeniør Lars Olsen 

fra Teknologisk Institut, som dog 

samtidig kan berolige med, at betonverdenen 

langt fra står overfor uløse- 

lige problemer. Primært handler det 

om omhyggelighed i udførelsesfasen 

at opnå den nødvendige tæthed. 

De to nye tillæg til henholdsvis 

Bygningsreglementet og Småhusreglementet 

stiller krav til bygningers 

lufttæthed af hensyn til energibehovet. 

”En utæt bygning kan sagtens 

have et energibehov, der er 5-10 procent 

højere end en tæt bygning. Det 

kan blive til meget i bygningens levetid. 

Samtidig vil komforten også 

være bedre i den tætte bygning, hvor 

der ikke er træk”, siger Lars Olsen. 

Strengt tæthedskrav 

Tætheden måles ved hjælp af en såkaldt 

”blower door”, der monteres 

tætsluttende i en døråbning, hvorefter 

en ventilator skaber undertryk i 

huset. 

Ved at måle luftstrøm og trykforskel 

når man frem til et mål for 

tætheden, der opgøres som liter pr. 

sekund pr. m² gulvareal. Før målingen 

skal alle åbninger til kontrolleret 

ventilation så som emhætter, 

aftrækskanaler og luftventiler være 

lukket lufttæt af. 

Tæthedskravet ved nybyggeri og 

større ombygninger er 1,5 l/s pr. m². 

”Det er et forholdsvis strengt krav. 

Det ligger absolut i den lave ende, når 

vi måler på eksisterende byggeri. Her 

ser vi resultater på op til 4 l/s pr. m²”, 

siger Lars Olsen. 

Omregnet svarer tæthedskravet 

til, at et hus på 150 m² samlet må 

have utætheder med et areal på ca. 

400 cm², svarende til én åbning på 20 

x 20 cm. 

Men kravet er heller ikke umuligt. 

Teknologisk Institut har målt tætheder 

på helt ned til 0,3 l/s pr. m² i en 

etageejendom, hvor der havde været 

stort fokus på tætheden. 

Beton er i sagens natur tæt. Ved 

elementbyggeri er det derfor især 

samlinger, der kan give anledning til 

utætheder. Her er omhyggelig fugning 

og understøbning vigtigt for at 

opnå tæthed. 

Pas på ved gennemføringer 

Gennemføringer af installationer er 

et andet kritisk område. Her skal 

elektrikere og VVS-folk være meget 

omhyggelige, hvis kravet til tæthed 

skal overholdes. Der er for eksempel 

BLOWER DOOR MONTERET I 

DØRÅBNING VED TÆTHEDSKONTROL AF 

BYGNING. 

TERMOGRAFI AFSLØRER TYDELIGT, 

AT DER TRÆNGER LUFT IND UNDER 

YDERVÆGGEN I DETTE ÆLDRE 

ELEMENTBYGGERI. 

LUFTINDTRÆNGNINGEN VED LOFT- 

VÆGSAMLING. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

10 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


VENTILATIONEN KAN IKKE 

KONTROLLERES I ET UTÆT HUS, 

HVOR LUFT KAN TRÆNGE IND 

PÅ VINDSIDEN OG UD PÅ LÆSIDEN. 

TEGNING: ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. 

Doserings- og blandeanlæg 

masser af eksempler på parcelhuse, hvor bagmur af beton 

bliver gennemboret for at kunne trække elektriske installationer 

i hulmuren. 

”Ud over omhyggelig udførelse er der også brug for 

en grundig projektering, der beskriver hvordan gennemføringer 

skal udføres og tætnes”, fastslår Lars Olsen, som 

understreger, at det gælder om at opfylde tæthedskravet 

fra begyndelsen. 

”Det kan både være meget besværligt og dyrt at skulle 

tætne en bygning efterfølgende”, siger han. 

Og det kan meget vel komme på tale. Som yderligere 

en nyhed lægger de nye bestemmelser op til, at byggemyndighederne 

kan forlange tætheden dokumenteret 

gennem målinger – enten konsekvent eller i form af stikprøver. 

Enkelte kommuner har på forhånd meldt ud, at de 

vil forlange tæthedsmålinger af alt byggeri. 

jbn 

Baseret på mange års erfaring samt den nyeste teknologi på området 

designer, fremstiller og installerer Steel-Kamet OY komplette anlæg til 

beton- og procesindustrien. 

Betonanlæg fra Steel-Kamet er udviklet til drift i det krævende betonmiljø, 

og anlæggene er driftssikre og servicevenlige. 

Alle anlæg skræddersys efter kundens krav for produktion af enhver type 

beton – til betonvarer, betonelementer eller færdigbeton. 

Membran tætner fundament 

Fundamentsblokke isolerer godt – men er på grund af den 

store porøsitet ikke tryktætte. ”Problemet er dog normalt 

løst, når konstruktionen udføres korrekt med en membran, 

som eventuelt kan være en del af radonspærren”, 

oplyser Torben Henriksen, der er udviklingschef i Dansk 

Leca A/S. 

BHS 

dobbeltaksialblander 

Nyt sekretariat 

til Teknologisk Institut 

TEMA 

BETON 

SPARER ENERGI 

Et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum 

har siden første januar 2006 stået for det fælles 

sekre tariat for energimærkning af bygninger, kontrol og 

eftersyn af tekniske anlæg og Huseftersynsordningen. 

Opgaverne løses for Energistyrelsen og Erhvervs- og 

Byggestyrelsen. 

Det nye sekretariat bliver kaldt FEM-sekretariatet. FEM 

står for de fem ordninger: Energimærkning af bygninger, 

Huseftersynsordningen (fra 1. juli 2006), eftersynsordningen 

for kedler og varmeanlæg, eftersynsordningen for 

ventilationsanlæg (fra 1. januar 2007) samt den særlige 

indberetningsordning for statens ejendomme. 

DANMARK 

SVERIGE 

E-mail 

Steel-Kamet OY 

Finland 

E-mail: 

ANLÆGSTYPER: 

• Dybdesiloanlæg 

• Rækkesiloanlæg 

• Højsiloanlæg 

• Containeranlæg 

I Skandinavien er Steel-Kamet OY repræsenteret af CPT A/S: 

Læs mere på www.cpt-as.dk 

Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg 

Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80 

Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge 

Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786 

info@cpt-as.dk 

P.O.Box 40 · FIN-85101 Kalajoki, Finland 

Tlf.: +358 8 463 9500 · Fax: +358 8 463 9501 

info@steelkamet.com · www.steelkamet.com 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


11

Beton er godt rustet 

til de nye energikrav 

BETONS TYNGDE KAN MODVIRKE 

OVERTEMPERATURER OM SOMMEREN 

”SBI-ANVISNING 213: BYGNINGERS 

ENERGIBEHOV” INDEHOLDER 

BLANDT ANDET BEREGNINGS- 

PROGRAMMET BE06. 

TEMA 

”Som materiale betragtet 

har beton 

ingen problemer 

BETON 

med de nye energibestemmelser 

SPARER ENERGI 

– snarere tværtimod”. 

De for betonbranchen beroligende 

ord kommer fra SBi’s forskningschef 

Søren O. Aggerholm, der om nogen 

er kravenes tekniske ophavsmand. 

”Naturligvis skal man også tænke 

sig om i betonbranchen og måske 

justere de gængse konstruktioner et 

par steder. Men generelt er beton 

godt stillet”, siger han. 

Det skyldes blandt andet den helhedsorienterede 

tankegang bag de 

nye krav. En ny bygning skal overholde 

en fastsat energiramme, som 

angiver, hvor meget energi der højest 

må bruges til at dække bygningens 

energibehov. Udover opvarmning 

omfatter kravene også energiforbrug 

til klimaanlæg, varmt vand og belysning 

– ligesom energitilskud fra 

solindfald og andre former for vedvarende 

energi tages med i regnestykket. 

I forhold til lettere byggematerialer 

har beton en fordel i kraft af 

sin tyngde – og dermed evne til at 

udjævne rumtemperaturer i løbet af 

døgnet. Det gælder både om sommeren 

og om vinteren. 

Om vinteren kan betonkonstruktionerne 

oplagre gratis varme fra solindfald 

og mennesker i bygningen, 

for så at afgive denne varme igen i 

nattens løb. Om sommeren virker 

betonen kølende sidst på dagen og 

modvirker derved de overtemperaturer, 

som tærer kraftigt på en samlede 

energiramme, hvor energiforbrug til 

køling ”straffes” med faktoren 2,5. 

”Køleeffekten om sommeren har 

generelt større betydning end vintereffekten”, 

siger Søren O. Aggerholm. 

INDSATSEN BEGYNDER MED ARKITEKTEN, 

SOM SKAL HAVE FAT I ENERGIRAMMEN 

FRA BEGYNDELSEN. ELLERS KAN DET 

NEMT BLIVE NÆSTEN UMULIGT AT FÅ 

GODKENDT BYGGERIET. 

Anvisning med 

beregningsprogram 

For at gøre det muligt at leve op til de 

nye krav har SBi udgivet ”SBi-anvisning 

213: Bygningers energibehov”. 

Den indeholder beregningsprogrammet 

Be06 og en vejledning, der kan 

anvendes, når man skal beregne om 

en bygning overholder den fastsatte 

energiramme. Bygningsreglementets 

nye energibestemmelser henviser direkte 

til denne anvisning. 

De rådgivende ingeniører har hurtigt 

taget beregningsprogrammet til 

sig, og mange har været på kursus. 

I forhold til tidligere energiberegningsprogramer 

er Be06 udbygget 

med forhold som brugstid, daglysforhold, 

orientering af vinduer, belysning, 

elforbrug, behov for varmt 

brugsvand og som nævnt bygningens 

varmekapacitet. 

Sammen med de skrappere krav 

vil det uden tvivl få indflydelse på 

den måde, man projekter bygninger 

på, mener Søren O. Aggerholm. 

”Der bliver brug for en mere helhedsorienteret 

projektering af bygning 

og installationer, hvor der samarbejdes 

tværgående om at optimere 

bygningen energimæssigt. Indsatsen 

begynder med arkitekten. Hvis arkitekten 

ikke har fat i energirammen 

fra begyndelsen, kan det nemt blive 

næsten umuligt at få godkendt byggeriet”, 

siger Søren O. Aggerholm. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

12 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Øko-Økonomisk betonproduktion 

ved genanvendelse af 

restbeton og spulevand 

I FORHOLD TIL LETTERE BYGGEMATERIALER HAR 

BETON EN FORDEL I KRAFT AF SIN TYNGDE – OG 

DERMED EVNE TIL AT UDJÆVNE RUMTEMPERATURER 

I LØBET AF DØGNET 

Nye krav til dokumentation 

Også hvad angår godkendelse er kravene strammet. 

Fremover skal bygherren på forhånd dokumentere, at 

den nye bygning overholder kravene. Det kan ske ved 

hjælp af beregningsprogrammet Be06 

Denne dokumentation skal indsendes til det nye 

FEM-sekretariat, der blandt andet arbejder med energimærkning 

af bygninger. Først når sekretariatet har 

sagt godt for dokumentationen, kan bygherren søge 

om byggetilladelse. Når byggeriet er færdigt, skal det 

energimærkes, inden det tages i brug. 

SBi-anvisning 213 kan købes på www.sbi.dk. 

Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du 

virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i 

de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering: 

● et forbedret miljø 

● genanvendelse og dermed 

optimal udnyttelse af de 

naturlige ressourcer 

(vand, grus, sten) 

● ingen omkostninger til 

håndtering og deponi 

● en forbedret driftsøkonomi 

CPT har løsningen! 

betonvarer, færdigbeton, betonelementer 

CPT tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter – fra 

enkeltkomponenter til komplette procesløsninger – eksempelvis 

specielt til elementproduktion: 

Rustfri murbindere 

sparer på energirammen 

De ny energibestemmelser kan betyde endeligt 

farvel til murbindere af tinbronze, som i forhold 

til bindere af rustfrit stål leder forholdsvis meget 

varme fra en betonbagmur til skalmuren. Det 

siger seniorforsker Klavs Feilberg Hansen fra SBi 

med henvisning til standarden DS 418 beregning af 

bygningers varmetab. 

Det fremgår for eksempel af standarden, at den 

såkaldte binderkorrektion, der bruges ved beregning 

af transmissionskoefficienten for en konstruktion, 

er 0,02, hvis der er anvendt otte 4 mm 

bindere af rustfrit stål pr. kvadratmeter. 

Ved brug af 4 mm bindere af tinbronze er korrektionen 

0,06, altså tre gange så meget. 

Langborde & tipborde 

Stationære linjer med mobile 

enheder = høj effektivitet. 

Læs mere på www.cpt-as.dk 

DANMARK 

SVERIGE 

E-mail 

Vakuumhåndtering 

Skånsom håndtering, høj 

effektivitet, reducerede 

driftsomkostninger m.m. 

Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg 

Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80 

Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge 

Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786 

info@cpt-as.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

13

Betonskulptur 

støbt i skumplast 

Som et led i projektet ”Den synlige 

betonoverflade” har Betoncentret 

på Teknologisk institut samarbejdet 

med kunstneren Esben Klemann om 

at anvende utraditionelle støbeforme 

af polystyrenskum. I forhold til 

traditionelle forme giver det langt 

flere muligheder for at skabe figurer 

og fremspring i betonoverfladen. 

Esben Klemanns kunstneriske bearbejdning 

af materialet har også et 

industrielt perspektiv, som betonindustrien 

på længere sigt kan bruge 

ved produktion af beton elementer. 

Teknologisk Institut har derfor 

arbejdet videre med at fremstille 

støbeforme, som er bearbejdet med 

robotstyret fræseteknik. Det sker 

for at demonstrere, at det teknologisk 

set er muligt til en konkurrencedygtig 

pris at fremstille unikke betonelementer 

til spændende facader. 

Esben Klemanns skulptur var udstillet 

på Charlottenborg som en del af 

udstillingen ”Labyrinter – Kunstens 

rum” i november og december 2005. 

Skulpturen blev købt af Statens 

Kunstfond. 

Et æstetisk løft til beton 

PRODUCENTER OG BRUGERE AF BETON SAMARBEJDER 

MED ARKITEKTER OM AT GIVE BETON EN SELVSTÆNDIG 

IDENTITET OG ÆSTETISK KVALITET 

Hvad er en smuk 

betonoverflade? 

Det enkle spørgsmål har vist sig 

ikke at være helt så let at svare på, 

som man skulle tro. Blandt andet har 

Jesper Sand Damtoft, forskningsdirektør 

hos Aalborg Portland, måttet 

revidere sin opfattelse ganske meget 

efter det første års arbejde i projektet 

”Den synlige betonoverflade”. 

”Som tekniker var det oprindeligt 

min opfattelse, at hvis man ville 

nå frem til en smuk betonoverflade, 

måtte man arbejde med det tekniske 

ved selve overfladen. Men nu er jeg 

blevet klar over, at bygningens udformning 

er lige så vigtig. En overflade 

er først pæn, når den er en del 

af helhedens arkitektoniske udtryk”, 

siger Jesper Sand Damtoft, der er formand 

for projektets styregruppe. 

”Den synlige betonoverflade” samler 

producenter, betonbrugere og arkitekter 

i et spændende samspil om at 

give beton en selvstændig æstetisk 

kvalitet. Målet er at gøre beton til 

mere end et billigt materiale – beton 

skal have sin egen unikke identitet, 

gennem udvikling af betons udseende 

og æstetiske egenskaber. 

Når begroet er smukt 

Professor Karl Christiansen fra Arkitektskolen 

Aarhus er en af deltagerne 

– og manden der om nogen udfordrer 

teknikerne med provokerende 

spørgsmål om, hvad pæn nu lige vil 

sige. 

”Nogle tænker, at bare overfladen 

er glat, ensfarvet og uforanderlig, så 

er det en fin overflade. Men sådan 

tænker en arkitekt ikke. For mig vil 

en ru overflade ofte være en fin overflade. 

Det samme gælder en begroet 

og patineret overflade. Vi har brug 

for at diskutere, hvad pæn vil sige”, 

fastslår han. 

Det skal ikke forstås sådan, at 

begroning og smuds altid er pænt og 

værd at stræbe efter. 

”Men hvorfor ikke udforme byg- 

Før 

Efter 

TITANDIOXID KAN SAMMEN MED UV-LYS FRA SOLEN NEDBRYDE FORSKELLIGE 

ORGANISKE STOFFER. BETON MED EN TYND OVERFLADE AF TITANDIOXID FÅR DERVED 

EN SELVRENSENDE EGENSKAB, SOM BILLEDERNE FØR OG EFTER UV-BELYSNING VISER 

– I DET MINDSTE FOR NOGLE FARVESTOFFER. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

14 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


ningen, så den uundgåelige patinering 

bliver et planlagt ornament”, spørger 

Karl Christiansen. ” Overfladen alene 

er ikke det primære. Vi skal arbejde 

dybere og også se på formbarheden af 

beton – specielt i lyset af ny teknologi. 

Det er min overbevisning, at beton 

har et meget stort æstetisk potentiale, 

der ikke er undersøgt endnu”, siger 

Karl Christiansen. 

Teknologisk indsats 

Masser af betonteknologi er der dog 

også i projektet. På Teknologisk Institut 

arbejder Betoncentret blandt 

andet med, hvordan beton ældes, og i 

hvordan man kan forudsige og styre 

patineringsprocessen. 

Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde 

med Aalborg Portland og sker 

på tre niveauer: Betonens overfladestruktur, 

konstruktionsdetaljer som 

samlinger og fuger samt overfladens 

mikroskopiske egenskaber. 

”Vi vil udvikle et værktøj, så byggeriets 

parter kan tale om betonoverfladers 

udseende på et fælles grundlag 

og afstemme deres forventninger 

til overfladens ældning”, siger kemiker 

Claus Pade fra Betoncentret. 

Indsatsen skal også gøre det muligt 

at designe overflader, der patinerer 

som ønsket – hvad enten ønskerne 

går i retning af at bevare overfladen 

uændret eller at opnå en markant 

ældning. 

jbn 

Fakta om projektet 

Projektet startede den 1. januar 

2005. Det forventes afsluttet ved 

udgangen af 2007. Det samlede 

budget over 3 år er på ca. 7 mio. 

kr. 

Projektet gennemføres som et 

samarbejde mellem 11 virksomheder 

og videncentre, der repræsenterer 

byggeriet i alle dets 

faser. Projektet har fået støtte fra 

Fonden Realdania. 

Deltagerne er: 

• Teknologisk Institut 

• Aalborg Portland A/S 

• Arkitektskolen Aarhus 

• Lundgaard og Tranberg 

Arkitektfirma A/S 

• Betonelement-Foreningen 

• MT Højgaard A/S 

• BASCON A/S 

• DALTON Beton-elementer A/S 

• Betonelement a/s 

• Skanska Danmark A/S 

• Vejdirektoratet 

Projektets resultater skal formidles 

via en webportal, der bl.a. kommer 

til at indeholde et idékatalog og 

en værktøjskasse med anvisninger, 

vejledninger, tjeklister og andre 

hjælpemidler, der sætter byggeriets 

parter i stand til at definere den 

ønskede overflade og efterfølgende 

at realisere den i et konkret byggeri. 

Projektets hjemmeside hedder 

www.synligbeton.dk. Teknologisk 

Institut er projektkoordinator. 

HVAD ER EN SMUK BETONOVERFLADE? DET DISKUTERES FLITTIGT I PROJEKTET. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

15

Nyt norsk stadion af 

dansk beton 

Spæncom har fået en ordre på levering 

og montage af 7.700 løbende 

meter tribuneelementer samt 5.000 

tons andre betonelementer fordelt 

på søjler, bjælker, vægge og facader 

til et nyt stadion til den norske fodboldklub 

Start Kristiansand. Opgaven 

er på i alt ca. 45 millioner norske 

kroner. Da det nye stadion ligger 

helt ned til vandet, er første del af 

byggeriet en større pælefundering, 

hvorpå der udstøbes en plade. 

Import af betonelementer 

kræver særlig dokumentation 

FORSKELLIGE LANDES NATIONALE TILLÆG TIL DEN 

EUROPÆISKE BETONSTANDARD TILLADER BETONSAMMEN- 

SÆTNINGER, DER IKKE ER TILLADT I DANMARK. DERFOR 

SKAL IMPORTØREN PÅVISE, AT BETONEN SOM MINIMUM 

OVERHOLDER DE DANSKE KRAV I DS 2426. 

NOTER NOTER NOTER NOTER 

Arbejdsmiljøpris 

til SKAKO 

Citytunneln i Malmø har uddelt sin 

første arbejdsmiljøpris til medarbejdere 

fra SKAKO, som har leveret 

og monteret en betonstation til 

tunnelbyggeriet. Baggrunden er forbilledlig 

brug af risikostyring. 

Analyse af samlet udbud 

For Erhvervs- og Byggestyrelsen 

skal Rambøll Danmark sammen 

med Rambøll Management og advokatfirmaet 

Bech-Bruun analysere 

den offentlige-private samarbejdsform, 

der hedder samlet udbud. Ved 

samlet udbud forstås udbud af én 

kontrakt, der omfatter projektering 

og etablering/renovering af en 

bygning, drift og vedligeholdelse af 

bygningen samt dele af de serviceydelser, 

som er støttefunktioner 

for den kerneydelse, som bygningen 

danner ramme om. 

Pavilloner i klemme 

Byggeriets nye energikrav giver et 

særligt problem for de virksomheder, 

der udlejer lette pavillonbygninger 

til kunder, som midlertidigt 

har brug for ekstra plads. ”Hvis de 

nye krav kommer til at gælde for 

disse pavilloner, når de opstilles på 

midlertidige pladser, vil udlejningsvirksomhederne 

kunne kaste alle 

deres pavilloner på lossepladsen 

– og det er næppe fornuftigt”, forklarer 

afdelingschef Niels Nielsen, 

Dansk Byggeri, som derfor har rejst 

sagen overfor Erhvervs- og Byggestyrelsen, 

der ifølge Niels Nielsen 

ser konstruktivt på sagen. 

Ved import af piloteringspæle og andre 

betonelementer er det nødvendigt 

at stille krav om supplerende 

dokumentation af betonsammensætningen 

til de udenlandske leverandører. 

Det fremgår af en undersøgelse, 

hvor Birit Buhr Jensen og Anders 

Haumann fra COWI blandt andet har 

set nærmere på valg af miljøklasse 

for funderingspæle og andre betonelementer 

ved import til Danmark. 

Undersøgelsen viser, at der i Tyskland, 

Sverige og Danmark er forskel 

på de krav, der i samme miljøklasse 

stilles til betonen og dokumentationen 

heraf. 

”Mig bekendt bliver den supplerende 

dokumentation ikke krævet i 

dag. Dermed kan man faktisk ikke 

vide, om de importerede pæle og elementer 

overholder danske normative 

krav”, siger senior fagleder Birit Buhr 

Jensen fra COWI. 

Nationale tillæg 

Baggrunden er de nationale krav, 

som de fleste europæiske lande stiller 

ud over den europæiske betonstandard 

EN 206. I Danmark fremgår 

disse obligatoriske krav af DS 2426. 

Tilsvarende normative krav har vores 

nabolande i form af DIN 1045-2 

(Tyskland) og SS 13 70 03 (Sverige). 

Produktion af præfabrikerede 

pæle i Danmark sker efter det danske 

regelsæt. Og når pæle importeres fra 

f.eks. Sverige eller Tyskland til brug i 

Danmark, skal disse ligeledes overholde 

danske normative krav. 

De nationale annekser til EN 206-1 

er meget forskellige og giver europæiske 

producenter af præfabrikerede 

betonelementer mulighed for mange 

forskellige betonsammensætninger. 

Betonen til f.eks. funderingspæle 

kan – afhængigt af om producenten 

hører hjemme i Danmark, Tyskland 

eller Sverige, have forskelligt dæklag, 

vand/cement-tal, cementtype, 

indhold af flyveaske og slagge samt 

kloridindhold. 

”Når et betonelement er produceret 

efter andre landes nationale tillæg 

til EN 206-1, må det påhvile importøren 

af elementet eller leverandørens 

agent i Danmark at dokumentere, at 

elementproduktionen som minimum 

overholder de opstillede krav til den 

relevante eksponeringsklasse i henhold 

til DS 2426 og de tilknyttede 

standarder”, siger Birit Buhr Jensen. 

Hvilke miljøklasser 

COWIs analyse kaster også lys over 

hvilke miljøklasser, det kan være aktuelt 

at anvende for præfabrikerede 

pæle. 

Først og fremmest bør valget være 

baseret på lokale forhold belyst ved 

jord og grundvandsprøver. Omfanget 

af analyser bør vurderes i det 

enkelte tilfælde i afhængighed af de 

aktuelle forhold. Langt de fleste pæle 

vurderes at høre hjemme i moderat 

miljøklasse under danske forhold. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

16 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


BYGGEGRUBE FOR BROFUNDAMENT, DER SKAL HVILE PÅ FUNDERINGSPÆLENE, SOM ER 

PRODUCEREDE I DANMARK. ELLERS VILLE DET VÆRE NØDVENDIGT AT KRÆVE EKSTRA 

DOKUMENTATION PÅ EN RÆKKE PUNKTER. 

For piloteringspæle placeret i marint 

miljø vurderer COWI, at pæle produceret 

til aggressiv miljøklasse er tilstrækkeligt 

under følgende betingelser: 

Vanddybden overstiger ca. 2 m, 

og der er ikke væsentlige bevægelser 

i vandet som følge af skibstrafik eller 

bølger. I tilfælde af stillestående vand 

vurderes det at være tilstrækkeligt, at 

vanddybden overstiger 1 m. 

For piloteringspæle placeret i marint 

miljø – og i tidevands/plaskezonen 

eller 0-2 m under vand – kan det 

være relevant at bruge en miljøklasse 

E eller at skærpe dæklagskravet. Dette 

kan vurderes ud fra det aktuelle 

eksponeringsmiljø, betingelserne for 

korrosion (klorid, sulfat mv.) og en 

levetidsberegning. 

Interesserede kan få notatet ”Præfabrikerede 

betonpæle, miljøklasser 

og normative betonkrav” tilsendt 

som pdf-fil ved henvendelse til: Birit 

Buhr Jensen, bbu@cowi.dk. 

jbn 

Eksempel på 

supplerende krav 

Denne tabel giver et eksempel på, 

hvilken dokumentation der bør 

foreligge, når der er foreskrevet en 

beton i moderat miljøklasse (XA1) 

og aggressiv miljøklasse (XA2). For 

andre eksponeringsklasser end XA1 

og XA2 kan der være tale om andre 

forskelle. 

• Det skal dokumenteres, at dæklaget 

for elementer i moderat 

miljøklasse overholder det danske 

minimumskrav om 20 mm og for 

elementer i aggressiv miljøklasse 

det danske minimumskrav om 30 

mm. 

• Det skal verificeres, at cementtypen 

i den givne miljøklasse overholder 

de danske normative krav, 

alternativt at det dokumenteres jf. 

afsnit 5.2.2 i DS 2426 at cementen 

er egnet. Denne dokumentation 

kan imidlertid være meget omfattende, 

særligt i miljøklasserne 

M, A og E. 

• Det skal dokumenteres fra tyske 

og svenske leverandører, at alkaliindhold 

i cementen overholder de 

danske normative krav. 

• Der skal tillige dokumenteres fra 

tyske leverandører, at cementens 

kloridindhold overholder de danske 

krav. 

• I henhold til svensk standard SS 13 

70 03 er slagge tilladt. Ved import 

fra Sverige skal det derfor sikres, 

at slagge ikke er anvendt. 

• En v/c beregning skal dokumentere, 

at vand/cementforhold er 

overholdt i henhold til beregning 

efter DS 2426. 

• Det skal dokumenteres, at tilslag 

overholder krav til. alkalikiselreaktivitet 

i henhold til DS/EN 12620. 

LEVERANDØR TIL DANSK BETON INDUSTRI 

Leverandør af fibre, farve, tilsætningsstoffer og formolie til Betonindustrien 

Erhvervsparken 3, Ø. Bjerregrav · 8900 Randers · Telefon +45 8782 7262· Fax +45 8782 7292 · bencon-kemi@mail.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


17

Unicon køber 4K 

NUMMER ÉT OG TO PÅ DET DANSKE MARKED FOR 

FABRIKSBETON BLIVER ÉN VIRKSOMHED 

Blåstribet eller sort og rød. Det har 

for mange været et centralt valg på 

det danske marked for fabriksbeton, 

hvor Unicon med de blå striber i årevis 

har været størst og 4K med det 

sortrøde logo næststørst. 

Men nu har Unicon A/S, som er 

et datterselskab af den italienske Cementir 

Gruppe, indgået en aftale om 

overtagelse af 4K Beton A/S fra den 

mexicanske Cemex-gruppe. I samme 

forbindelse har Unicon A/S solgt to 

polske datterselskaber, der opererer 

indenfor færdigbeton samt sten og 

grus til Cemex. 

”Handlen i Polen skal godkendes 

af de polske myndigheder. Derfor er 

vores overtagelse af 4K ikke endelig 

endnu. Vi forventer dog ingen vanskeligheder, 

siger general manager 

Bo Ankerfelt fra Unicon A/S. 

Ifølge Bo Ankerfelt behøver betonkunderne 

ikke frygte, at den nye storproducent 

vil udnytte situationen. 

”Vi bliver nu for første gang reelt 

en landsdækkende virksomhed. Det 

oplever vi som et øget ansvar og en 

forpligtelse til at levere endnu bedre 

kvalitet og service”, siger han. 

Unicon er Skandinaviens største 

fabriksbetonproducent med 69 fabrikker 

i Danmark, Norge og Sverige. 

Heraf 18 i Danmark. 4K har også 18 

danske fabrikker. 

Købet af 4K giver mulighed for 

synergifordele på to områder. For 

det første har Unicon udviklet et effektivt 

logistik- og transportsystem, 

som nu kan komme flere kunder til 

gavn. For det andet bliver der bedre 

mulighed for produktudvikling i den 

samlede virksomhed. 

SYNERGI. UNICON HAR UDVIKLET ET 

LOGISTIK- OG TRANSPORTSYSTEM, SOM 

NU KAN FINDE BREDERE ANVENDELSE. 

”Samtidig bliver det langt mere interessant 

at markedsføre og promovere 

beton, når indsatsen ikke som hidtil 

kommer konkurrenter lige så meget 

til gode som os selv. Der er ingen 

tvivl om, at vi nu går kraftigere ind 

i konkurrencen med andre byggematerialer 

som træ, glas og stål”, 

fastslår Bo Ankerfelt, der ikke er 

afvisende overfor samarbejde med 

andre virksomheder i branchen, selv 

om Unicon har valgt at stå udenfor 

Fabriksbetonforeningen. 

Tid til analyse i faglige foreninger 

I Dansk Byggeri finder afdelingschef Niels Nielsen, at 

det ”selvfølgelig er interessant, når de to største betonleverandører 

slår sig sammen”. 

”Det bliver naturligvis spændende at se, hvad fusionen 

betyder på det forretningsmæssige plan. Men det er 

også interessant, om koncentrationen giver bliver bedre 

mulighed for udvikling på betonområdet. Det sidste kan 

vi håbe på. Der vil stadig være et incitament til udvikling, 

fordi beton også konkurrerer med andre byggematerialer”, 

siger han. 

Fusionen får desuden stor betydning for Fabriksbetonforeningen 

– og måske også de øvrige fabrikantforeninger 

på betonområdet, mener Niels Nielsen. 

Unicon står uden for Fabriksbetonforeningen, som 

er tilknyttet Dansk Byggeri. Indtil videre er 4K med i 

foreningen, men det vil virksomheden næppe blive ved 

med at være. Derefter vil hovedparten af al dansk beton 

blive fremstillet på virksomheder uden for Fabriksbetonforeningen. 

”Fabriksbetonforeningen er opmærksom på, at den 

skal udvikle sig i takt med branchen. Derfor er det nu 

AFDELINGSCHEF NIELS NIELSEN, 

DANSK BYGGERI: ”DET BLIVER 

SPÆNDENDE AT SE, HVAD DEN NY 

VIRKSOMHED BETYDER, BÅDE FORRETNINGSMÆSSIGT OG 

NÅR DET GÆLDER UDVIKLING AF BETON”. 

tiden til grundige overvejelser om, hvordan vi kan bringe 

branchen videre – helst i et samarbejde der involverer 

den nye, store virksomhed. Situationen giver os anledning 

til at drøfte fremtiden og tænke kreativt”, siger 

Niels Nielsen. 

Tidligere er det flere gange uden held blevet forsøgt at 

samle Fabriksbetonforeningen, Dansk Beton Industriforening 

og Betonelement-Foreningen. 

”Det er naturligt, at tanken nu dukker op igen. Men 

det er alt for tidligt at tage stilling til konkrete forslag 

endnu. I den kommende tid skal vi analysere en række 

konkrete muligheder for, hvordan vi kan sikre branchens 

udvikling. Først derefter kan vi træffe beslutninger, men 

hvad beslutningerne vil indebære, kan jeg naturligvis ikke 

sige på nuværende tidspunkt”, siger Niels Nielsen, der 

også er sekretær for Dansk Beton Industriforening. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

18 


”Vi bliver næppe medlem af Fabriksbetonforeningen 

igen. Der er 

simpelthen for stor størrelsesforskel 

mellem os og de øvrige medlemmer. 

Men jeg kan godt forestille 

mig, at vi deltager i en bredere 

forening på betonområdet eller et 

skandinavisk initiativ, siger Bo Ankerfelt. 

Navnet på den nye virksomhed 

ligger endnu ikke fast. 

jbn 

Danmarks største 

kloakrør 

Atter mulighed for at deltage 

i kurser i betonteknologi på DTU 

IGEN I ÅR INVITERER BYG•DTU DEN DANSKE BETON- 

BRANCHE TIL AT DELTAGE I INTENSIVE KURSER I 

BETONTEKNOLOGI 

DELTAGERE I PH.D. KURSET OM BRUDMEKANIK I 2005. 

NOTER NOTER NOTER NOTER 

Nu lukkes Lersøgrøften, en af Københavns 

sidste åbne kloakker, og 

omdannes til en moderne, sikker 

og underjordisk spildevandsmotorvej 

med kapacitet til at fjerne 

15.000 liter vand i sekundet. NCC 

har vundet opgaven til 100 millioner 

kroner med en løsning, der 

omfatter rekordstore betonrør. De 

firkantede betonrør har indvendige 

mål på fire meter i bredden og 2,5 

meter i højden. Det bliver de største 

fabriksfremstillede kloakrør, der 

nogensinde er lagt i Danmark. 

Nyt om navne i Aalborg 

Aalborg Portland A/S har med 

virkning fra 1. januar 2006 udnævnt 

Frands I. Grex til direktør med ansvar 

for Aalborg Portlands samlede 

forretningsområde for grå cement i 

Danmark. Frands I. Grex har hidtil 

været produktions- og forsyningsdirektør. 

Samtidig er John Sohn udnævnt 

til underdirektør med ansvar 

for salg. John Sohn har hidtil været 

salgschef for løs cement til Aalborg 

Portlands industrielle kunder samt 

pakket cement til byggemarkeder 

og tømmerhandlere. 

Ph.d.-kurser 2006 

11.-17. juni 2006 

Transport and Fixation of Matter 

in Cement Based Materials 

13.-19. august 2006 

Concrete Curing: From the Research 

Lab to the Construction 

Site 

Læs mere på http://www.byg.dtu. 

dk/Centre/IRS/PhD_Education/ 

Doctoral%20Courses.aspx. 

Kurserne er en del af den internationale 

forskerskole IRS på BYG (International 

Research School for Civil 

Engineering at DTU). Der er skabt 

tradition for, at kvalificerede industriansatte 

kan deltage i kurserne på 

dagsbasis. 

To kurser holdes 2006: Et om transport 

og binding af stoffer i beton og 

et om efterbehandling af beton. 

Kurserne er en videreførelse af 

den kursusserie, som blev etableret 

i forbindelse med et nyligt afsluttet 

femårigt Knud Højgaard gæsteprofessorat 

inden for betonteknologi. For 

at sikre videreførelsen af disse kurser 

har DTU indgået en aftale med 

RILEM under titlen “DTU-RILEM 

Doctoral Courses, Advances in Cement 

Based Materials”. 

I alt otte gæsteprofessorer har besøgt 

DTU i forbindelse med gæsteprofessoratet, 

flere for mere end en 

periode. Arbejdet har bl.a. ført til ny 

viden om brudmekaniske forhold og 

udvikling af en prøve- og analysemetode 

til bestemmelse af trækstyrken 

af ung beton; dette har bl.a. relevans 

for vurdering af risici for hærderevner. 

Bestemmelse af densitetsforskelle 

vha. BYG•DTUs røntgenabsorptionsudstyr 

har givet øget forståelse for effekten 

af svindreducerende stoffer og 

effekten af fx porøsitetsforskelle på 

fugttransport. Begge dele har bl.a. relevans 

for forebyggelse af svindrevner. 

For at styrke det fortsatte samarbejde 

er der etableret nye formelle 

relationer med Purdue University og 

University of Michigan gennem to 

fælles ph.d. projekter. 

Gæsteprofessoratet blev afsluttet i 

juni i år med afholdelse af konferencen 

”The Knud Højgaard Conference 

Advanced Cement-Based Materials, 

Research and Teaching”. Den utraditionelle 

fokusering på både forskning 

og undervisning samt deltagelsen 

af international anerkendte forskere 

med materialemæssig og/eller 

konstruktiv baggrund resulterede i 

frugtbar debat. 

Konferenceindlæggene (før review) 

kan downloades fra www.byg. 

dtu.dk/Nyheder/Konferencer. 

Mette Geiker, BYG•DTU 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

19

Fremragende arkitektur 

arkitektur 

Fremragende Fremragende arkitektur 

LANG, SMAL OG FUNKT 

Hotel Astoria lige ved siden af 

Hovedbanegården i København er 

ikke alene et hovedværk fra arkitekten 

Ole Falkenberg; den lange, smalle 

betonbygning er også et fremtrædende 

eksempel på funktionalismen, der 

vandt indpas i 1930’erne. 

Den insitu-støbte bygning med smalle 

hofter og brede skuldre er et tydeligt 

eksempel på, at funktionalisterne 

– ud over at kæmpe mod ydre pryd 

og forskønnelse – forsøgte at udnytte 

mulighederne i den fremspirende byggeindustri 

og moderne produktionsmetoder. 

Hotel Astoria stod færdigt i 1935 og 

har lige siden været hotel. Den 1. april 

2006 lukker hotellet midler tidigt i et 

år på grund af den omfattende renovering 

af Hovedbanegårdens forpladsbroer. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

20 


IONEL 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

21

Den danske betonbranche 

skal være stærkere 

KRAVENE TIL SLAGKRAFTIGT OG PROFESSIONELT FOR ENINGS- 

ARBEJDE ER VOKSENDE, FASTSLÅR POUL KIRKEGAARD, FOR- 

MAND FOR DANSK BETON INDUSTRIFORENING. 

For Dansk Beton Industriforening 

(DBI) er udfordringen i de kommende 

år at blive stærkere og endnu mere 

aktiv. DBI skal både være med og 

have vægt ved bordet, hvor tingene 

sker, fastslår DBI’s formand Poul Kirkegaard, 

som har stået i sidsen for 

foreningen siden foråret 2005. 

”DBI indgår i større og større 

sammenhænge. Både medlemsvirksomhederne 

og deres kunder bliver 

større. Det stiller voksende krav til 

et professionelt og slagkraftigt foreningsarbejde. 

Derfor har DBI brug 

for flere kræfter og ressourcer for at 

få indflydelse og opnå resultater i 

dialog med stadigt stærkere interessenter”, 

siger han. 

Brug for stærk og enig branche 

Målet er – som for andre brancheforeninger 

– at skabe de bedst mulige 

vilkår for medlemmerne og at flytte 

branchen i den rigtige retning. 

”Vi har brug for en stærk og enig 

betonbranche, også i et bredere perspektiv 

end DBI alene. Kun på den 

måde får vi kræfter til en fælles 

udvikling af beton, der kan tage konkurrencen 

op med alternative produkter 

og gøre vores marked større”, 

siger Poul Kirkegaard. 

Et eksempel er den europæiske 

standardisering, hvor den danske 

betonbranche skal gøre sin indflydelse 

gældende i konkurrence med 

langt større europæiske interesser. 

Her gælder det om virkelig at have 

argumentationen i orden og kræfter 

til at tage debatten op for at få indflydelse. 

”Jeg så gerne, at man afskaffede 

de nationale særkrav til fx cement og 

armering og indførte en højere grad 

af harmonisering af det europæiske 

regelsæt. Landenes nuværende særkrav 

gør det vanskeligere i ét land 

at anvende betonelementer, der er 

produceret i et andet land. Samtidig 

kan det være med til at skabe ulige 

konkurrencevilkår. Det er til skade 

for producenterne”, siger Poul Kirkegaard. 

DBI har fraktioner for afløb, belægninger, 

blokke og elementer. Men 

det større fokus på en central indsats 

skal ikke ske på bekostning af disse 

faglige underafdelinger. 

”Der skal stadig være plads til 

delområdernes udvikling, fordi den 

centrale styrke nås gennem et stærkt 

”VI HAR BRUG FOR EN STÆRK OG ENIG 

BETONBRANCHE, OGSÅ I ET BREDERE PER- 

SPEKTIV END DBI ALENE. KUN PÅ DEN MÅDE 

FÅR VI KRÆFTER TIL EN FÆLLES UD VIKLING 

AF BETON, DER KAN TAGE KONKURREN- 

CEN OP MED ALTERNATIVE PRODUKTER OG 

GØRE VORES MARKED STØRRE”, SIGER DBI’S 

FORMAND POUL KIRKEGAARD. 

netværk og decentral vilje”, lover 

Poul Kirkegaard, som har været i 

betonbranchen siden 1989. 

Alle facetter af letklinkerbeton 

Hans første arbejdsplads i betonbranchen 

var A/S Fibo, hvor Poul 

Kirkegaard arbejde med alle facetter 

af elementer i beton og letklinkerbeton 

– salg, planlægning, produktion 

og montage. 

Efter opsplitningen af Fibo i 1998 

blev Poul Kirkegaard direktør i Fiboment 

og senere – efter fusionen 

med H+H – direktør for den samlede 

virksomhed, H+H Fiboment. Siden 

2004 har Poul Kirkegaard været adm. 

direktør i EXPAN A/S, som blev 

etableret ved et management buy out 

af H+H Fiboment. 

jbn 

Nekrolog 

Direktør, cand.polyt. Poul Nerenst er død, 85 år gammel 

Poul Nerenst blev cand.polyt. i 1942 og begyndte 

sin karriere som tilsynsførende ved motorvejsbyggeri 

på Lolland. I 1948 blev han forskningsingeniør 

ved Statens Byggeforskningsinstitut, 

som han forlod i 1955 for at blive leder af den 

tekniske afdeling i A/S Rockwool. I 1961 fulgte 

ansættelse som chef for udviklingsafdelingen H+H Industri A/S, 

som Poul Nerenst var direktør for fra 1968 til 1986. Derefter eget 

firma, P. Nerenst Consult. 

Poul Nerenst var medlem af Dansk Betonforenings bestyrelse i hele 

18 år over tre perioder fra 1951 til 1970 og formand fra 1968-70, 

hvor han også var formand for Nordisk Betonforbund. I 1986 blev 

Poul Nerenst tildelt Betonprisen for ”hans livslange satsning på 

løsning af betonens holdbarhedsproblemer”. Det var Nerenst, der 

efter et studieophold i USA fra 1950-1951 importerede kendskabet 

til de nyopdagede alkalikiselreakrioner fra USA til Danmark. 

Selv mødte jeg Nerenst i ATV-udvalget vedr. Betonbygværkers 

Holdbarhed, hvor han var formand for Forskningsudvalget. I forbindelse 

med udarbejdelsen af DBF’s 40-års jubilæumsskrift gennemførte 

jeg et interview med Nerenst om DBF’s barndom. Her 

fortæller Nerenst indgående om den næsten evige kamp for at DBF 

kan udgive et betonblad – nu Dansk Beton. 

DBF har med Nerensts død mistet en stor kæmper. 

Chr. Munch-Petersen 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

22 


EROSIONEN I DEN 

ØVERSTE DEL AF RØRET 

SKYLDES BAKTERIEL 

ANAEROB NEDBRYDNING, 

DER OMDANNER 

CEMENTPASTAEN TIL GIPS. 

FOTO: HANS RASMUSSEN, 

KRÜGER A/S. 

Et rigtig gammelt 

betonrør 

125 ÅR GAMMELT AFLØBSRØR UNDER KØBENHAVN 

KAN HOLDE MANGE ÅR ENDNU 

TVÆRSNIT AF BETONEN MED DEN 

KNUSTE GRANIT. 

AF ARNE DAMGÅRD JENSEN · TEKNOLOGISK INSTITUT · BETON 

Da København skulle kloakeres omkring 

1880, blev hovedledningerne 

udført i beton. I forbindelse med 

opførelsen af det nye skuespilhus 

ved Sct. Annæ Plads skulle et stykke 

af den gamle ledning omlægges. 

Der blev udtaget betonstykker, 

som Teknologisk Institut undersøgte 

nærmere på vegne af Københavns 

Energi ved Krüger A/S. Men først 

lidt historie. 

Betonledninger som den her beskrevne 

blev lagt i perioden 1875 – ca. 

1990. Den undersøgte ledning er hovedledningen 

langs havnen, og den 

ligger blandt andet i Toldbodgade. På 

dette sted er den indre diameter 125 

cm (4 fod). Vægtykkelsen er mindst 

21 cm. 

Ledningen er fremstillet af fire 

elementer, som danner røret. Elementerne 

er antagelig støbt på en 

nærliggende støbeplads. Udførelsen 

bestod i, at der først blev nedrammet 

to træspunsvægge med en afstand af 

ca. 220 cm. Der blev herefter udgravet 

og etableret pumpning, så udgravningen 

kunne holdes tør. I bunden af 

udgravningen blev der udstøbt et lag 

magert beton på ca. 25 cm. Herpå blev 

røret placeret med et bundstykke, to 

sidestykker og et topstykke. Rummet 

mellem røret og spunsvæggene blev 

udstøbt med en mager beton. 

Af publikationen ”Kjøbenhavns 

nyere Afløbssystem” fra 1903 fremgår 

det, at der til beton blev foretrukket 

groft og skarpt strandgrus 

samt granitskærver, op til 1¼” af 

god, hård granit. Betonen blandedes 

med håndkraft, først cement og grus, 

derefter med vand og skærver. Blandingsforholdet 

var 1 cement + 3 grus 

+ 4½ skærver. 

De udtagne betonstykker, der undersøgt 

ved makro- og mikroanalyse, 

trykstyrkebestemmelse og SEM 

analyse, fremtræder med god tæthed 

og styrke. Ledningen er eroderet på 

indersiden på den øverste del af røret, 

og der er gule aflejringer. Erosionsdybden 

er antagelig under 20 mm 

(10 mm er forsvundet, og 10 mm er 

omdannet, men sidder der endnu). På 

den nederste del af røret er der ingen 

erosion. 

Undersøgelsen viser, at betonen er 

veludstøbt. Der er anvendt en grovkornet 

Portlandcement, vandcementtallet 

er 0,40-0,45, og styrken er ca. 30 

SELVE RØRET BLEV SAMLET AF FIRE 

ELEMENTER. 

MPa. Det grove tilslag er en ensartet 

knust granit, der må komme fra 

et stenbrud. Muligvis er det gnejs 

fra Halland. Kornstørrelsen er op til 

ca. 50 mm. Det fine tilslag er groft 

strandsand. Der er ikke reaktive og 

porøse korn i tilslaget. 

Erosionen i den øverste del af 

røret skyldes bakteriel anaerob nedbrydning, 

der omdanner cementpastaen 

til gips. Dette er normalt i 

mange betonrør. 

Som konklusion kan anføres, 

at betonen er holdbar, og den kan 

forventes at bevare denne tilstand i 

mange år endnu. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


23

Fremragende betonoverflader 

til forskere og studerende 

STORE ARKITEKTKRAV TIL DE INDVENDIGE VÆGGE 

I NYT FORSKNINGSCENTER: PERFEKT OVERFLADE UDEN 

EFTERBEHANDLING ELLER REPARATION. 

Flere og flere arkitekter kan så godt 

lide udseendet af veludført beton, 

at de vælger at springe murere og 

malere over for at lade indvendige 

vægge stå i rå beton. 

Det seneste eksempel er Københavns 

Universitets kommende Biocenter, 

hvor en lang række vægge 

bliver en ambitiøs præsentation af så 

godt som ”perfekte” betonoverflader. 

”Arkitektens krav er, at betonoverfladerne 

skal stå fuldstændig 

ubehandlet og uden reparationer af 

nogen art ud over, at vi lukker klamshullerne. 

Det har ikke været uden 

udfordringer”, siger pladschef Esben 

Linnet fra Pihl, der er råhusentreprenør. 

De in-situstøbte vægge skal have 

et særligt feltmønster, der krævede 

præcisionsudskæring af krydsfinerplader 

til foring af støbeformene. 

Samtidig har væggene mange udsparinger, 

og vægtykkelsen er kun 

20 cm. 

Den anvendte beton har en særlig 

hvidgrå nuance, der fremkommer 

med 75 procent hvid cement, 25 procent 

grå cement og gråt tilslag. 

”Med den første, traditionelle beton 

kunne vi ikke udstøbe de tynde 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

24 

vægge med forholdsvis meget armering 

ordentligt, så den måtte vi 

opgive. Dernæst prøvede vi selvkompakterende 

beton, SCC, men her var 

resultatet for svingende i farve fra 

støbning til støbning. Tilsyneladende 

var resultatet meget afhængigt af 

vejrliget. Der var også for mange huller 

i overfladen”, siger Esben Linnet. 

Derfor blev også SCC opgivet igen 

til fordel for en modificeret, traditionel 

beton, som gav det ønskede 

resultat. 

Derfor kan forskerne se frem til et 

overordentligt spændende arbejdssted, 

hvor bygningens indre med arkitektens 

ord ”åbner sig i et ekspressivt 

udformet stort, centralt fællesrum. 

Det dynamiske udtryk afløses 

derefter igen af visuel og funktionel 

ro, når du bevæger dig fra fællesrummet 

og ind i forskningens hjerte: 

laboratorierne”. 

Et centralt element i centret er en 

”social akse”, der forbinder tre laboratoriefløje 

i fem etager. Desuden 

knytter aksen via en glasgang forbindelse 

til et selvstændigt auditorium. 

Kælderen omfatter blandt andet to 

NMR-centre og en dyrestald. 

jbn 

Fakta om byggeriet 

BYGHERRE 

Statens Forsknings- og 

Uddannelsesbygninger og 

Københavns Universitet. 

ARKITEKT 

KHRAS Arkitekter 

INGENIØR 

Carl Bro A/S og Novo Nordisk 

Engineering A/S 

RÅHUSENTREPRENØR 

E. Pihl og Søn A/S 

FABRIKSBETON 

4K 

Biocentret ligger i Universitetsparken 

i København ud til Jagtvej 

og Tagensvej. Det skal huse tre 

videnskabelige enheder: Københavns 

Universitets Molekylærbiologiske 

Institut (MBI), Biotech 

Research & Innovation Center 

(BRIC), samt Hovedstadens Sygehusfællesskabs 

eksperimentelle 

forskningsenheder - Bartholin 

Instituttet og Finsenlaboratoriet. 

Senere er det planen at en ny 

Bioteknologisk Forskerpark skal 

komme til. 

Byggeriet er på 29.300 m², som 

skal danne ramme om forskning, 

undervisning og udvikling af forskningsfællesskab. 

En del af centret 

er et auditorium på 970 m², doneret 

af Lundbeck Fonden. 

Biocentret skal efter planen stå 

færdigt i oktober 2006. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Tilbage til betonen 

DANSK BYGGERIS NY AFDELINGSCHEF FOR ERHVERVSTEK- 

NIK ER EN GOD, GAMMEL BEKENDT AF BETONVERDENEN 

Egentlig skulle man ikke tro, at beton 

havde så stor en plads i hjertet 

hos en gammel tømrer. Men ikke 

desto mindre er Dansk Beton Industriforenings 

tidligere sekretær Niels 

Nielsen, der begyndte erhvervskarrieren 

som tømrerlærling, nu vendt 

tilbage til netop denne opgave i kraft 

af sin udnævnelse til afdelingschef 

for erhvervsteknik i Dansk Byggeri. 

Desuden er Niels Nielsen medlem af 

Dansk Betonråd og BIF (BetonIndustriens 

Fællesudvalg). 

”Jeg føler mig endnu bedre rustet 

til opgaven nu, hvor jeg kender både 

organisationsverdenen og erhvervslivet 

rigtig godt”, siger Niels Nielsen, 

som lærte at bruge hammer, sav og 

høvl hos A. Jespersen & Søn i Århus. 

Den nyudlærte tømrer gik straks 

Nye ansigter 

i redaktionsudvalget 

Dansk Betons redaktionsudvalg 

har sagt farvel til Kjeld Almer 

Nielsen og Hans Grøn, der er 

gået på pension fra henholdsvis 

Dansk Byggeri og 4K Beton. 

Niels Nielsen, afdelingschef for 

erhvervsteknik i Dansk Byggeri 

og sekretær for Dansk Beton 

Industriforening, afløser Kjeld Almer 

Nielsen som i Dansk Beton 

Industriforenings repræsentant 

i redaktionsudvalget. Fabriksbetonforeningen 

har i skrivende 

stund ikke udpeget Hans Grøns 

efterfølger. 

i gang med at læse til teknikumingeniør, 

og den tekniske viden blev 

suppleret med HD i finansiering og 

kreditvæsen. 

Ville være entreprenør 

”Egentlig ville jeg være entreprenør. 

Men mit første job var som rådgivende 

ingeniør hos Nielsen & Rauschenberger, 

hvor jeg arbejdede med 

overslagsberegning og økonomisk 

styring”, husker Niels Nielsen, som 

derefter fik opgaver i forbindelse 

med økonomisk planlægning af bl.a. 

naturgasprojektet. 

Som noget af et karriereskift fulgte 

så ansættelse i den økonomiskpolitiske 

afdeling i Håndværksrådet 

– og hurtigt efter ansættelse i Entreprenørforeningen, 

hvor Niels Nielsen 

blev i 16 år. 

”Jeg var sekretær for Fabriksbetonforeningen. 

I 1989 blev DBI en del 

af Entreprenørforeningen, og så fik 

jeg også det sekretariat og kom endnu 

tættere på betonverdenen”, fortæller 

Niels Nielsen, der var medlem af 

Dansk Betonforenings bestyrelse fra 

1995 til 1999, heraf de sidste 2 år som 

formand. 

I det nye årtusinde gik den gamle 

drøm om at blive entreprenør så ende 

lig i opfyldelse. Niels Nielsen blev 

an sat i NCC for at udvikle nye samarbejdsformer 

som sale and lease back og 

OPP (Offentlig-Privat Partnerskab). 

Det spændende arbejdsområde 

NIELS NIELSEN, NY AFDELINGSCHEF I 

DANSK BYGGERI, ER OGSÅ FYSISK FIT 

TIL OPGAVEN. DEN 56-ÅRIGE INGENIØR 

SPILLER TENNIS OG LØBER MOTIONSLØB. 

I 2005 GENNEMFØRTE NIELS NIELSEN 

COPENHAGEN MARATON SOM SIT 

FØRSTE MARATONLØB. I 2006 SKAL DER 

SKÆRES AF TIDEN… 

kom der imidlertid ikke så meget 

ud af, for regeringen ændrede signaler. 

Derefter fik Niels Nielsen andre 

opgaver i NCC, indtil han – efter 

en periode som bygherrerådgiver i 

EMCON – i efteråret 2005 blev hentet 

”hjem” til Dansk Byggeri og DBI. 

Dansk Beton god idé 

Niels Nielsen er også DBI’s repræsentant 

i Dansk Betons redaktionsudvalg. 

”Det er en opgave, jeg prioriterer 

højt. Dansk Beton er en utrolig god 

idé, fordi bladet udgives af tre brancheforeninger 

sammen med Dansk 

Betonforening. Det giver stor bredde, 

og det er vigtigt for at kunne fortælle 

om betons kvaliteter og muligheder”, 

siger Niels Nielsen, som understreger, 

at formidlingen via Dansk Beton 

skal være professionel. 

Ud over at være en god fødekæde 

til bladet lægger han derfor også 

vægt på altid at være en konstruktiv 

kritiker, der holder redaktionen oppe 

på tæerne. 

jbn 

SE TIDLIGERE UDGAVER AF DANSK BETON PÅ 


ADRESSEÆNDRING BRUG 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


25

Doktorgrad 

til Ole Mejlhede 

Jensen 

Professor Ole Mejlhede 

Jensen fra BYG·DTU forsvarede 

i december 2005 

sin doktorafhandling 

”Autogenous Phenomena 

in Cement-Based Materials” og kan nu kalde sig 

dr.techn. 

Ole Mejlhede Jensens forskning omhandler betons 

autogene egenskaber – det vil sige, hvordan betonen 

opfører sig uden ydre påvirkning. 

Som en del af arbejdet har Ole Mejlhede Jensen 

udviklet en teknologi til at styre hærdningen af beton 

ved hjælp superabsorberende polymerer. Polymererne 

sikrer, at der er vand til stede for den tidlige hærdning 

og forhindrer derved svind og revnedannelse. 

jbn 

Åbent møde i NANOCEM 

NANOCEM er et europæisk forskningsnetværk med 

120 forskere fra 30 universiteter og virksomheder, som 

ser nærmere på beton på nanometerskala på line med 

andre højteknologiske materialer. 

Perspektiverne i NANOCEM er store. Beton med 

selvrensende overflader, nye former for miljøvenlig 

cement og nye betonmaterialer med endnu bedre holdbarhed 

er bare nogle få eksempler. 

Den 25. april 2006 arrangerer Aalborg Portland, 

DTU og Teknologisk Institut et åbent møde for alle 

NANOCEMs deltagere – og alle andre interesserede - i 

København. 

”Mødet er interessant for byggesektoren i bred forstand. 

Det er en enestående mulighed for at høre om 

fremtidens muligheder”, siger Jesper Sand Damtoft, der 

er direktør for Aalborg Portlands Forskning og udvikling. 

Invitationen til mødet kan ses på: 

www.aalborg-portland.dk/pdf/flyer_open_meeting_april_ 

2006.pdf 

;;;; 

;;;; 

;;;; 

;;;; DEKLARATIONSORDNING FOR 

;;;; CEMENTBASEREDE MATERIALER 

REPTON 

TIL REPARATION AF BETON 

REPTON 

- har til formål at sikre, at materialer til reparation af 

beton fremstilles og leveres i den kvalitet, der er 

deklareret i den varedeklaration, som producent 

eller leverandør har udarbejdet 

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation 

for materialekvaliteten, så yderligere prøvning 

ikke er nødvendig 

- er etableret af virksomheder, der fremstiller eller 

forhandler cementbaserede reparationsmaterialer, 

herunder udfyldnings- og udjævningsmaterialer 

- administreres af et uvildigt kontroludvalg 

- finansieres af de tilsluttede virksomheder ved 

optagelsesgebyr, kontingent og produktgebyrer 

- medfinansierer den danske indsats i den Europæiske 

Standardiseringsorganisation CEN ved 

udarbejdelse af fælles europæiske standarder for 

at kunne tilpasse udviklingen og fortsat være med 

til at kunne sikre betonreparation af god kvalitet. 

Følgende virksomheder er tilsluttet 

deklarationsordningen pr. januar 2006 

Fosroc A/S tlf. 7484 8884 

Tarco Enterprise A/S tlf. 6331 3535 

Kroghs A/S tlf. 9822 5200 

maxit a.s tlf. 5618 1856 

Marlon A/S tlf. 7575 4300 

MB Projekt ApS tlf. 4582 0318 

Sika Danmark A/S tlf. 4818 8585 

MC-Bauchemie Müller 

GmbH & Co. 

v/Gottfred Petersen A/S tlf. 6341 1266 

Degussa Construction 

Chemicals Denmark A/S tlf. 7466 1511 

Klik ind på vores hjemmeside www.repton.dk, 

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter. 

ABONNENTER HAR NYE MULIGHEDER PÅ 


;;;; 

;;;; 

;;;; 

;;;; 

;;;; 

REPTON 

Sekretariat: 

Teknologisk Institut · Byggeri · Gregersensvej · 2630 Taastrup 

Tlf.: 7220 2179 / 7220 2228 · Fax: 7220 2373 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

26 


Plads til utraditionelt 

arbejde 

I COWI byder hver arbejdsdag på ny indsigt. Sådan er 

der på en arbejdsplads, hvor fagfolk har frihed til at tænke 

utraditionelt og ønsker konstruktiv kritik. 

Vi søger for tiden nye og engagerede medarbejdere, der 

vil være med til at gøre en utraditionel arbejdsplads bedre. 

Laboratoriemedarbejder til 

COWIs Betonlaboratorium 

Vi kigger efter en medarbejder, der har lyst til at 

arbejde hos en af Danmarks førende rådgivere inden 

for betonundersøgelser. Du kommer til at køre i 

marken for at tage prøver og udføre analyser i vores 

Betonlaboratorium. Du har praktisk håndelag, eventuelt 

erfaring fra betonfabrik/elementproduktion eller 

måske en entreprenørbaggrund. Vi sætter pris på 

gode samarbejdsevner, fleksibilitet og selvstændighed. 

Læs mere om stillingen på www.cowi.dk 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte 

leder af Betonlaboratoriet Birit Buhr, tlf.: 45 97 27 04. 

Send din ansøgning inden 13. marts til COWI, 

Parallelvej 2, 2800 Lyngby. Att.: Jens Sandager Jensen. 

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. 

COWI er førende på sit felt, fordi vores 3300 medarbejdere hver især er det på deres. 

Dancert 

Dancert udvikler sig til stadighed – til gavn for kunderne 

Vore styrker ligger inden for certificering og verifikation af: 

• produkter • ledelsessystemer (kvalitet miljø mv.) • CE-mærkning • CO2 

og nye områder er på vej. 

Dancert bringer vore faglige kompetencer og erfaringer ind hos kunderne. Vi tilbyder opgaveløsninger, 

som bidrager mere end man forventer, hvilket gør samarbejdet både udfordrende og givende. 

Certificeringsprocessen er afgørende for, om virksomheden får optimalt udbytte af certifikatet. Her 

gør Dancert en forskel. Vi stiller de rigtige spørgsmål til virksomhedens ledelse og øvrige medarbejdere 

– med dialog som udgangspunkt. 

Vil du vide mere 

kan du få yderligere information om Dancerts aktiviteter ved at besøge vor hjemmeside www.dancert.dk 

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der certificerer efter en række 

produktstandarder, kvalitetsstyring iht. ISO 9001, miljøledelse iht. ISO 14001 mv. 

Dancert er et notificeret organ iht Byggevaredirektivet, dvs at virksomheder, der certificeres 

efter harmoniserede standarder af Dancert, kan anvende CE-mærket på deres produkter. 

Oplysninger om hvordan man bliver certificeret, samt fortegnelser over certificerede 

virksomheder og produkter kan ses på Dancerts hjemmeside. 

Dancert – Teknologisk Institut 

Gregersensvej 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 7220 2160 

Telefax 7220 2191 

E-mail dancert@teknologisk.dk 

www.dancert.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


27

Af Ole Kristensen, ingeniør og projektleder i EXPAN A/S 

Ny vejledning 

om el i elementer 

BIH 

Dansk Beton Industriforenings 

Elementfraktion 

Stadig flere højteknologiske løsninger i moderne byggeri stiller større krav 

til indstøbning af el i elementer af beton og letklinkerbeton. Derfor har 

Betonindustriens Helvægsgruppe, Betonelement-Foreningen og Lauritz 

Knudsen netop udarbejdet en ny branchevejledning. Målet er at give 

bygherre, rådgiver, elementproducent og installatør et fælles ”sprog”, der 

skaber kvalitet og sikkerhed i byggeriet. 

Om BIH 

• Dannet i 1985 som en 

fraktion under Dansk Beton 

Industriforening 

• Består af producenter 

af letklinkerbeton og 

samarbejdspartnere 

• Arbejder for at udbygge den 

faglige viden om elementer af 

letklinkerbeton og stille denne 

viden til rådighed for såvel 

projekterende som udførende, 

bl.a. gennem udgivelsen af en 

række vejledende hæfter og 

hjemmesiden www.bih.dk. 

Installationer og konstruktioner koordineres 

ikke altid optimalt i byggeriet i 

dag, og det kan være et problem ved 

elementfremstillingen. For det første er 

det vigtigt at sikre, at de el-indstøbninger, 

som er projekteret, rent faktisk kan 

være dér, hvor de er forudsat placeret. 

Og for det andet er det afgørende, at 

de statiske beregninger tager højde for 

de tværsnitssvækkelser, el-indstøbningerne 

medfører. 

Øget kvalitet og sikkerhed 

Det overordnede mål med den nye vejledning 

er derfor at lette arbejdet for 

parterne i byggeprocessen og dermed 

øge kvalitet og sikkerhed. Vejledningen 

tilbyder derfor parterne et fælles 

sprog, når de skal kommunikere om 

typer af indstøbningsdåser, om indstøbning 

af rør og dåser, om udsparinger 

for el, om el-indstøbninger i det 

færdige byggeri og om projekteringen 

af el-indstøbninger i elementer. 

Et vigtigt element i vejledningen er i 

forlængelse heraf da også en række 

typebetegnelser for Lauritz Knudsens 

indstøbningsdåser i serierne FUGA og 

OPUS. Typebetegnelserne dækker over 

dåsernes mange kombinationsmuligheder, 

ligesom vejledningen oplyser de 

forskellige opretningsmuligheder, der 

er med de enkelte dåser og dåsekombinationer. 

Udstøbningen af et element af beton eller 

letklinkerbeton medfører store belastninger 

af indstøbningsdelene, og der stilles 

store krav til fastholdelsen. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

28 


Konkrete eksempler på 

el-indstøbninger 

Foruden en oversigt over typer og kombinationsmuligheder 

giver vejledningen 

en række konkrete eksempler på typiske 

el-indstøbninger for at vise, hvilke 

muligheder der er for el-indstøbninger i 

elementer. 

Med både tekst og billeder beskrives 

hele processen fra opstilling af støbeform 

til færdigproduceret element. 

Blandt andet vises det, hvordan rør og 

dåser samles til færdige indstøbningsenheder, 

der er tilpasset det enkelte 

elements geometri, armering og øvrige 

indstøbningsdele. 

Krav til projektering 

For at sikre både rationalitet og kvalitet 

ved projektering af indstøbning af el, er 

der i forlængelse heraf en række oplysninger, 

der er afgørende. El-projektet 

skal nemlig ikke alene fortælle, hvad der 

skal støbes ind og hvor. Lige så vigtigt 

er det, at projektet koordineres med 

både konstruktionsprojektet og de øvrige 

installationsprojekter som VVS og 

ventilation. 

Lille tolerance ved 

indstøbnings dåser 

Branchevejledningens mål er således 

at beskrive, hvad man kan forvente sig 

af de indstøbningsdåser, der anvendes 

i dag. En udfordring er nemlig, at der i 

mange indstøbningsdåser er en begrænset 

mulighed for opretning af de 

installationsgenstande, som monteres. 

Ofte er der tale om en justeringsmulighed 

på maks. 1-2 mm. En tilsvarende 

præcision er umulig i forbindelse med 

indstøbning, og er dåsen blot 3 mm ude 

af lod, betyder det, at installationen ikke 

kan blive 100 procent lodret. I praksis 

har dette dog ringe betydning, bortset 

Ny branchevejledning 

Ny branchevejledning om el-indstøbninger 

i elementer af beton og letklinkerbeton 

informerer om: 

• Indstøbningsdåser til beton og 

letklinkerbeton 

• Indstøbning af rør og dåser 

i elementer 

• Anvendelse af indstøbte rør og 

dåser på byggepladsen 

• Projektering af el-indstøbninger 

i elementer 

Branchevejledningen kan gratis 

downloades fra: 

• www.lk.dk 

• www.bef.dk 

• www.bih.dk 

fra hvis den færdige installation fl ugter 

med dørfalse, fl isefuger og bordplader. 

I de tilfælde kan man vælge at bygge 

dåserne ind på byggepladsen eller udskifte 

enkelte efterfølgende. 

Elementproducenterne ønsker naturligvis, 

at der på sigt udvikles indstøbningsdåser, 

der matcher indstøbningstolerancerne. 

Indtil da er intentionen at 

sikre konstruktiv dialog mellem parterne 

i processen. Med en systematisk tilgang 

og optegning af alle komponenter 

i målestoksforhold tidligt i processen 

kan eventuelle konfl ikter mellem installationer 

og konstruktioner håndteres 

allerede på skærm eller papir. Det gør 

det lettere at træffe de rette valg i tide 

til glæde for både bygherre, rådgiver, 

elementproducent, installatør – og ikke 

mindst slutbrugeren. 

Helvægge 

og dæk af 

letklinkerbeton 

Elementproducenter 

Betonelement 7010 3510 

4100 Ringsted 

EXPAN A/S 7637 7000 

8600 Silkeborg 

EXPAN A/S 7637 7000 

6920 Videbæk 

EXPAN A/S 7637 7000 

5471 Søndersø 

EXPAN A/S 7637 7000 

6650 Brørup 

EXPAN A/S 7637 7000 

3310 Ølsted 

Fårup Betoninduustri A/S 8645 2088 

8990 Fårup 

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800 

9362 Gandrup 

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000 

6580 Vamdrup 

Give Elementfabrik A/S 7670 1540 

7323 Give 

Leth Beton A/S 9794 5511 

7755 Bedsted Thy 

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222 

7860 Spøttrup 

Præfa-Byg 9895 1300 

9750 Østervrå 

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000 

6360 Tinglev 

Placering, lodret og vandret, indstøbte el-dåser 

El-dåser, under elementplan 

El-dåser, afvigelse fra lod målt over 150 mm 

Tomrør uden dåse, vandret placering 

Tabel 1. Normale indstøbningstolerancer for el-dåser og -rør 

+/- 15 mm 

max. 5 mm 

max. 5 mm 

+/- 20 mm 

BIH – Sekretariatet: 

Dansk Beton Industriforening 

Elementfraktionen 

Dansk Byggeri 

Kejsergade 2, Box 2125 

1015 København K 

Telefon: 72 16 00 00 

Telefax: 72 16 00 38 

E-mail: Sekretariat@bih.dk 

www.bih.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

29

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Tietgen Kollegiet 

er færdigt – næsten 

AF SVEND RÖTTIG 

Jeg besøger Tietgen Kollegiet en 

mørk, regnfuld januarmorgen. Huset 

er tilsyneladende færdigt, der mangler 

blot et lille hjørne af belægningsarbejdet 

på de ydre arealer. Inde i et 

af rummene i stueetagen sidder Annette 

Tulinius fra NIRAS, som sidste 

”mand” på skansen. Hun fortæller, 

at byggeriet nu er færdigt, og at man 

stort set har fulgt alle de lagte planer. 

Det har krævet en meget bevist styring 

af byggeprocessen med lange arbejdsdage, 

men resultatet har været 

anstrengelserne værd, og hun giver, 

helt berettiget, udtryk for stolthed 

over det færdige resultat. 

Så er der bare lige en enkelt detalje, 

hvor det er gået galt: Lydisoleringen. 

Det er gulvene, det drejer sig om. 

Gulvene er opbygget som en flydende 

konstruktion. Ovenpå rådækket, 

der består af massive dækelementer, 

er der bygget en række lag op: Først 

70 mm skumbeton med lav rumvægt, 

dernæst 20 mm terrænbatts, så følger 

et lag plastfolie, dernæst 40 mm anhydrit 

og til slut 20 mm magnesit, der 

så danner det færdige gulv. 

Tanken har været, at de to øverste 

lag: Anhydritten og magnesitlaget, 

skulle virke som et flydende gulv 

ovenpå plastfolien og afskåret fra 

30 

TO UNGE TEKSTILDESIGNERE, MATHILDE AGGERBO OG JULIE HENRIKSEN, HAR 

UDSMYKKET KRYDSFINERVÆGGENE I GANGAREALERNE MED ET ORNAMENTALT MØNSTER. 

DET DREJER SIG OM EN UDSMYKNING PÅ OMKRING 4.000 M 2 . 

de omgivende vægge med en tynd 

lodretstillet polysterolskive som kantbegrænsning. 

Plastfolien skulle føres 

op langs kantbegrænsningen til overkanten 

af gulvet. 

Lydprøver har vist, at noget er 

galt. Det er især trinlydniveauet mellem 

værelser og gangarealer, det er 

galt med. En del af gulvene er nu 

brudt op, og det viser sig, at plastfolien 

og kantisoleringen på visse steder 

ikke ligger rigtigt. 

I øjeblikket arbejder man på at 

finde en løsning på problemet, så 

indflytningen er forsinket til engang 

i sommer, slutter Annette Tulinius. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 




Ny norsk stadionordre 

til Spæncom 

EFTER MED STOR SUCCES AT HAVE SPILLET EN 

VÆSENTLIG ROLLE I BYGGERIET AF DET NYE BISLETT 

STADION I OSLO ER SPÆNCOM IGEN BLEVET 

VALGT SOM BETONELEMENTLEVERANDØR TIL ET 

STADION PROJEKT – DENNE GANG TIL DEN NORSKE 

FODBOLDKLUB START KRISTIANSAND 

Byrådet i Kristiansand vedtog 7. 

de cember at bygge et nyt stadion 

til Start Kristiansand med plads til 

14.500 tilskuere. Det nye stadion skal 

stå klar til brug 1. marts 2007 og kommer 

til at ligge helt ned til vandet. 

Ordren indeholder levering og 

montage af 7.700 lbm tribuneelementer 

samt 5.000 tons andre betonelementer. 

En opgave til i alt ca. 45 mill. 

NOK. 

Bygherren har ønsket en totalløsning, 

hvor vi både skal projektere, 

producere og montere elementerne, 

fortæller salgschef Michael Boye fra 

Spæncom. 

”Der er ingen tvivl om, at vores 

store kompetence inden for stadionbyggerier 

med leverancer til Bislett 

Stadion, Viking Stadion i Stavanger, 

Aalborg Stadion, Parken, SAS Arena i 

Herning og en række andre stadions 

i Danmark har været udslagsgivende 

for valget af Spæncom”. 

Da det nye stadion ligger helt ned 

til vandet, er første del af byggeriet 

en større pælefundering, hvorpå der 

udstøbes en plade, som skal bære 

Start Stadion. 

Udover fodbold skal der også afholdes 

koncerter på det nye stadion, 

ligesom der bliver bygget VIP-faciliteter 

og butikker. 

Arkitektfirmaet bag projektet er 

Kosbergs Arkitektkontor i Molde, der 

bl.a. har lagt vægt på, at overdækningen 

skal kunne sammenlignes med 

den bane en fodbold beskriver ved 

udspark fra målmanden. Rambøll 

Unico er bygherrerådgiver. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


31


Fuldskalatest af betonelementer 

viser lovende 

I FORÅRET 2005 BLEV DER UDFØRT 4 PILOTFORSØG MED 

CENTRALT BELASTEDE BETONELEMENTER. FORMÅLET MED 

FORSØGENE VAR AT TESTE ELEMENTERNES BÆREEVNE OG 

SAMMENLIGNE RESULTATERNE MED BEREGNEDE VÆRDIER 

EFTER DS 411. FORSØGENE GAV BÆREEVNER, DER VAR OP TIL 

50% STØRRE END DE BEREGNEDE. 

Forsøgene er udført i Laboratoriet 

for Bærende Konstruktioner, Aalborg 

Universitet, og de er beskrevet i en 

rapport, dateret marts 2005, med Peter 

Ellegaard og Lars Pilegaard Hansen 

som forfattere. 

Betonelementerne havde en længde 

på 2600 mm og et tværsnitsareal 

på 400x120 mm. Elementerne blev 

belastet centralt med tryk, og de var 

forsynet med 2 stk. centralt placerede 

armeringsstænger ø6 mm af hensyn 

til transport og af sikkerhedshensyn 

under forsøgsudførelsen. Til bestem- 

FIGUR 1. FOTOGRAFIER AF HELE FORSØGSOPSTILLINGEN OG 

NEDERSTE UNDERSTØTNING, HVOR LASTFORDELINGSBJÆLKE, 

CHARNIERE OG LASTCELLER SES. 

32 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 



resultater 


melse af betonens brudstyrke og arbejdskurve 

op til 75% af brudstyrken 

blev der ligeledes udført forsøg på 4 

betoncylindre med diameter 100 mm 

og højde 200 mm. Elementerne og 

cylindrene blev fremstillet af Fårup 

Betonindustri A/S og Betonelement- 

Foreningen stod bag projektet. Forsøgene 

blev udført på Aalborg Universitet 

i Laboratoriet for Bærende Konstruktioner 

og i projektet medvirkede 

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum 

ligeledes. 

Elementerne blev testet i en forsøgsopstilling 

som vist i figur 1. 

Forsøgsopstillingen blev udført 

med charniere i toppen og i bunden. 

Rotationscentrum for de to charniere 

var beliggende, så den teoretiske 

søjlelængde var 2850 mm. Mellem 

lastfordelingsbjælkerne og betonelementet 

var der i toppen og forneden 

lagt en 10 mm blød masonitplade for 

at imødegå små ujævnheder i elementets 

ender. Værdier for reaktionerne 

og 3 vandrette flytninger blev 

registreret – der blev målt udbøjning 

af elementet i midten samt i fjerdedelspunkterne 

af elementet. 

Brudlasterne for de 4 elementer 

blev 1100 kN, 1146 kN, 1162 kN samt 

1210 kN – altså en middelværdi på 

1155 kN. 

Det blev bemærket, at bruddene 

for alle elementerne opstod uvarslet 

og ved små vandrette udbøjninger 

(< 5 mm). Et element efter brud ses 

i figur 2. 

FIGUR 2. BRUD I BETONELEMENT. 

Beregning efter DS 411 giver en 

bæreevne af elementerne på 771 kN 

– altså viser forsøgene en bæreevne 

der er 50% større end normen. 

På baggrund af resultaterne er det 

besluttet at udføre en mere omfattende 

forsøgsrække, der forventes at 

være afsluttet i foråret 2006. I disse 

forsøg belastes nogle af elementerne 

excentrisk og med tværlast. 

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRET 

BEDRE SCC MED 4C AUTO SLUMP FLOW 

I Danmark har anvendelsen af selvkompakterende 

beton (SCC) været 

støt stigende i en årrække. Dette skyldes, 

at SCC kan forbedre produktiviteten 

og arbejdsmiljøet, samt korrekt anvendt 

også give anledning til en bedre 

betonkvalitet af det færdige produkt. 

For at opnå succes med SCC til en 

given anvendelse er det helt afgørende, 

at bearbejdeligheden af betonen tillader, 

at betonen kan fylde formen og 

omstøbe armering, uden at der opstår 

defekter i den hærdnede beton som 

f.eks. separation, luftblærer i overfladen 

og stenreder. Når dette sammenholdes 

med, at SCC er mere følsom over for 

små udsving i betonsammensætningen 

end konventionel beton, så er det oplagt, 

at behovet for metoder, der nøjagtigt 

beskriver SCC’s bearbejdelighed, 

er påtrængende. 

Hidtil har det imidlertid været således, 

at de anvendte metoder til bestemmelse 

af SCC’s bearbejdelighed enten 

ikke har været tilstrækkeligt beskrivende 

og/eller nøjagtige (f.eks. flydemål) 

eller meget upraktiske i forhold 

til almindelig anvendelse i et betonlaboratorium 

(f.eks. BML viskometer). 

Med udgangspunkt i den traditionelle 

flydemålsbestemmelse udført under 

kontrollerede og automatiserede 

forsøgsbetingelser kombineret med 

avanceret billedanalyse og numerisk 

modellering har Teknologisk Institut 

udviklet 4C Auto Slump Flow-systemet 

(4C-ASF). På under 2 minutter 

bestemmer 4C-ASF bearbejdeligheden 

af SCC i form af de traditionelle 

parametre flydemål (Dmax) og T50, 

samt de universelle reologiske parametre 

flydespænding og plastisk 

viskositet. 

Bearbejdelighed, reologiske 

parametre, perspektiver 

Bearbejdeligheden af SCC kan kun 

tilfredsstillende beskrives ved de 

reologiske parametre flydespænding 

og plastisk viskositet, som de kendes 

fra den bingham-reologiske model 

(Figur 1). 

Kendskab til de reologiske egenskaber 

af SCC åbner nogle interessante 

perspektiver for betonindustrien. 

Først og fremmest giver det mulighed 

for direkte at sammenligne forskellige 

betonrecepter gennem de to uafhængige 

parametre τ 0 og η pl . Desuden 

kan de reologiske egenskaber anvendes 

til simulering af betons strømning 

i en hvilken som helst formgeometri. 

Sådanne simuleringer kan potentielt 

være en stor fordel i forbindelse med 

valg af design og udstøbningsteknik 

af en konstruktion. Ligeledes giver 

kendskab til universelle reologiske 

parametre mulighed for at generere 

viden/erfaringsdatabase med information 

om SCC-egenskaber (f.eks. 

holdbarhed og opførsel under udstøbning). 

Man kan således med tiden 

forestille sig, at erfaringsdatabaserne, 

når de er tilstrækkeligt udbygget, bliver 

brugt til at specificere de reologiske 

egenskaber af SCC til støbning af 

en given konstruktion. 

4C Auto Slump Flow-systemet 

Ideen bag 4C-ASF (figur 2) var at udvikle 

et relativt billigt, simpelt og betjeningsvenligt 

udstyr til bestemmelse 

af flydespænding og plastisk viskositet 

for SCC. 4C-ASF er baseret på udførelse 

af en fuldt kontrolleret flydemålstest, 

hvor en SCC-betons udbredelse 

som funktion af tid bestemmes 

ved hjælp af video-billedanalyse. En 

Figur 1. Illustration af den bingham-reologiske model og 

betydningen af flydespænding og plastisk viskositet. 

Figur 2. 4C Auto Slump Flow-systemet. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

34 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Figur 3. 4C Princip i billedanalyse med 

4C Auto Slump Flow-systemet. Betonfrontens 

position ses tydeligt i de analyserede 

billeder i nederste række. 

retvendt sætmålskegle løftes med en 

konstant hastighed på 7 cm/s op fra 

en tør bundplade af sandblæst glas. 

Samtidig med at kegleløftet aktiveres 

fra en PC, startes også optagelse af 

betonens udbredelse som funktion 

af tid ved hjælp af et digitalt videokamera. 

Videosignalet registreres i 

40 sekunder, hvorunder der optages 

ca. 1200 billeder. For hvert billede i 

videosekvensen bliver positionen af 

udbredelsesfronten bestemt ved billedanalyse 

med en nøjagtighed på 0,5 

mm. Billedanalysen returnerer således 

ca. 1200 sammenhørende værdier 

af udbredelse som funktion af tid. En 

serie på fire billeder fra den samme 

test er vist i figur 3, som illustrerer billedanalyseprincippet. 

Betonens reologiske parameter findes 

ved en “best-fit”-søgning i en database 

over flydekurver (udbredelse 

som funktion af tid) opbygget ud fra 

numeriske simuleringer af flydemålstest 

baseret på Bingham-modellen. 

Databasen dækker i øjeblikket flydespændinger 

fra 5-100 Pa og plastiske 

viskositeter fra 10-64 Pa · s, hvilket 

dækker det område, som dansk SCC 

typisk befinder sig i . Til sidst præsenteres 

de fundne reologiske parametre 

på PC-skærmen, og en rapport gemmes 

i pdf-format på PC’ens harddisk. 

Udvalgte resultater 

På nuværende tidspunkt er mere end 

100 test af SCC gennemført med 4C- 

ASF i laboratoriet på Teknologisk 

Institut. Der findes god overensstemmelse 

imellem det eksperimentelt bestemte 

kurveforløb og det numerisk 

simulerede kurveforløb. 

Figur 4 viser kurveforløbene for den 

samme beton målt lige efter blanding 

(0 min), efter 10 minutter og efter 60 

minutter. Det ses, at både flydespændingen 

og den plastiske viskositet 

stiger med tiden for den pågældende 

beton, hvilket vil sige, at betonen taber 

bearbejdelighed helt i tråd med, 

at flydemålet for betoner blev målt til 

henholdsvis 670, 630 og 530 mm. I Figur 

5 er betonernes bearbejdelighed 

vist i et diagram over flydespænding 

versus plastisk viskositet. Det ses, 

hvordan betonen i løbet af 60 minutter 

går fra at være på grænsen af 

separation til at være på grænsen af 

utilstrækkeligt flydende til at kunne 

betegnes som SCC. 

SCC-Konsortiet & CONVI ApS 

4C Auto Slump Flow er udviklet i forbindelse 

med SCC-konsortiet (www. 

scc-konsortiet.dk). Det er endnu for 

tidligt at drage konklusioner fra de 

gjorte erfaringer, men det forventes, 

at anvendelsen af 4C-ASF vil give 

et mere pålideligt billede af, hvorfor 

SCC i nogle tilfælde er en succes, 

mens det i andre tilfælde giver et 

uheldigt resultat. 

Betoncentret samarbejder desuden 

med CONVI ApS om dokumentation 

af og softwareudvikling til CONVI’s 

Visco Probe 1, som måler SCC’s bearbejdelighed 

direkte i en betonblander. 

Figur 4. Udbredelse som funktion målt 

med 4C-ASF for samme beton til tre forskellige 

tider (0 min, 10 min, 60 min). 

Figur 5. Diagram for flydespænding versus 

plastisk viskositet for selvkompakterende 

beton. De farvede prikker angiver 

de reologiske parametre af den samme 

beton til tre forskellige tider (0 min, 10 

min, 60 min). 

For yderligere information, 

kontakt venligst: 

Claus Pade, 

direkte telefon 72 20 21 83, 

e-mail: Claus.Pade@teknologisk.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

ERIK PRAM NIELSEN, PH.D., UDVIKLINGSINGENIØR, 

RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE (RDC) 

AALBORG PORTLAND A/S, E-MAIL: EPN@AALBORG-PORTLAND.DK 

Sprøjtebeton: Kendt teknik 

– mange muligheder 

SPRØJTETEKNIKKER TIL PÅFØRING AF MØRTLER OG BETONER 

ER VELKENDTE OG HAR VÆRET TIL RÅDIGHED I MANGE ÅRTIER. 

I DANMARK HAR ANVENDELSEN HIDTIL VÆRET BEGRÆNSET, 

MEN I ANDRE EUROPÆISKE OG OVERSØISKE LANDE BENYTTES 

SPRØJTEBETON I STORT OMFANG. 

Oprindeligt blev sprøjtebeton først 

og fremmest brugt til foring af tunneller, 

minegange og lignende. I dag 

anvendes sprøjtebeton også til betonkonstruktioner 

med meget vanskelig 

forskalling eller geometri, eller 

konstruktioner hvor forskalling helt 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

36 

kan undgås, som svømmebassiner 

eller tanke til rensningsanlæg. Andre 

typiske anvendelser er reparation 

eller forstærkning af eksisterende 

konstruktioner, samt etablering af 

brandsikring. 

Sprøjtebeton baseret på AALBORG 

WHITE® er i disse år ved at finde indpas 

som materiale til foring af tunneler, 

blandt andet i Norge. Den høje 

refleksion øger trafiksikkerheden og 

giver nye arkitektoniske muligheder, 

samtidig med at drift og vedligeholdelsesomkostningerne 

bliver reduceret. 

Endnu et eksempel på hvor sprøjteteknik 

i mange tilfælde med fordel 

kan anvendes, er ved brug af 

pudsemørtler, hvor trenden i mange 

lande er at gå fra manuel påføring 

til at sprøjte pudsen op. Mange pudsemørtler 

er baseret på AALBORG 

WHITE®, eventuelt tilsat farve. 

Med det formål at opbygge kompetence 

omkring sprøjtebeton og - 

mørtel blev der i 2005 startet et innovationsprojekt 

ved Aalborg Portlands 

center for forskning og udvikling, 

RDC. Gennem projektet er der erhvervet 

sprøjteudstyr, og gennemført 

en omfattende forsøgspakke, således 

man nu, på RDC, er i stand til at 

producere og anvende sprøjtebetoner 

baseret på normalt anvendte cementtyper 

i Danmark; i projektet var der 

speciel fokus på anvendelse af AAL- 

BORG WHITE®. Målet for Aalborg 

Portland har været, at blive i stand 

til at hjælpe vore kunder og interessenter 

med at optimere og afprøve 

sprøjtebetonprodukter, samt bidrage 

med at skabe nye anvendelsesområder 

for cement og beton. 

Sprøjteteknik generelt 

Der skelnes normalt ikke mellem 

mørtel og beton ved anvendelse af 

sprøjteteknik. Ordet sprøjtebeton anvendes 

generelt til enhver sprøjtet 

blanding af cement og tilslag, uafhængigt 

af maksimal kornstørrelse. 

Der er tale om en beton, der transporteres 

til udstøbningsstedet ved brug 

af pumpe og tilhørende slanger, som 

derefter komprimeres på stedet ved 

hjælp af trykluft. 

Sprøjtebetonen kan påføres ved 

to metoder: tør- eller vådmetoden. 

Ved tørmetoden føres betonens tørre 

komponenter frem til sprøjtedysen i 

en luftstrøm, og vand tilføjes umiddelbart 

inden materialet forlader 

denne. Vanddoseringen er dog svær 

at styre og en stor mængde materiale 

preller af fra støbeoverfladen under 

sprøjtningen. Vådmetoden er af senere 

oprindelse end tørmetoden, og 

resulterer i en større homogenitet af 

den påførte beton og en reduceret 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 



JACOB THRYSØE, CIVILINGENIØR, CTO-KONSULENT 

AALBORG PORTLAND A/S, E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK 

mængde materiale, som preller 

af (i størrelsesorden 5%). Betonen 

færdigblandes inden pumpning 

og sprøjtes op ved hjælp af 

trykluft på støbestedet. Acceleratorer 

kan tilføres ved sprøjtedyssen 

ved begge metoder. Der 

er en generel tendens til at gå fra 

tørmetoden til vådmetoden. 

Nøgleegenskaber for en 

sprøjtebeton er pumpbarhed, 

ved hæftning, evne til at opbygge 

tykke lag og mængden af afprellet 

materiale ved sprøjtning. 

Betonen skal under pumpning 

være let flydende, men stiv og 

homogen når den er påsprøjtet. 

Det gælder om at finde det optimale 

indhold af pulver, vand, 

luft, superplast og tilslag med 

passende kornstørrelsesfordeling, 

der resulterer i det rette 

produkt til en given applikation; 

hertil anvendes ofte polymerer, 

cellulose og stearater til at forbedre 

betonens egenskaber ved 

sprøjtning. 

Om man også i Danmark vil 

anvende sprøjtebeton i højere 

grad end man gør i dag, er selvsagt 

et åbent spørgsmål, der i 

sidste ende afhænger af fordele 

og ulemper i forhold til anvendelse 

af mere traditionelle udstøbningsteknikker 

ved givne 

opgaver. Blandt sprøjtebetons 

fordele hører den lette transport 

af beton til udstøbningsstedet, 

anvendelse af simpel forskalling 

(nogle gange er forskalling 

helt unødvendig), støbeskel kan 

undgås, og støbning af overflader 

med svær geometri muliggøres. 

Disse fordele kan i mange 

sammenhænge kompensere for 

øgede omkostninger i forbindelse 

med materiel og mandskab 

til at færdiggøre overfladen og 

rengøre for afprellet materiale. 

Vinterstøbning 

og valg af betonkvalitet 

KOLDE FINGRE OG RØDE ØRER – JA DET ER BLEVET 

VINTER TID IGEN, OG DERMED OGSÅ SÆSON FOR 

VARMEKANONER, VINTERMÅTTER, VARM BETON – OG 

MÅSKE EN LIDT STÆRKERE BETON FOR AT KOMPEN- 

SERER FOR DE LAVE TEMPERATURERS INDFLYDELSE PÅ 

BETONENS HÆRDNING. 

Betonens hærdning er kompliceret, 

men det meste af året slipper vi som 

regel godt fra det – uden at vi måske 

bekymrer os særligt meget om det. 

Vi har efterhånden lært, at beskyttelse 

mod tidlig udtørring er vigtigt, 

og ved temperaturer i området 10-30 

˚C vil det ofte være den eneste nødvendige 

foranstaltning for at sikre 

betonen passende hærdningsforhold. 

Frostskader i byggeperioden 

Frostskader i byggeperioden kan 

skyldes at betonen fryser inden den 

har opnået den fornødne hærdning 

og er blevet frostsikker. 

Beton kan ikke tåle frost i de første 

døgn efter udstøbning, så derfor bør 

man altid etablere en afdækning med 

vintermåtter, skummåtter el. lign., 

hvis der er risiko for frostgrader. 

Der kan også forekomme frostskader, 

fordi påvirkningerne under byggeriet 

svarer til en anden miljøklasse, 

end de påvirkninger konstruktionen 

udsættes for i det færdige byggeri. 

Typiske eksempler er gulve eller 

andre vandrette overflader, som i det 

færdige byggeri vil være i passiv miljøklasse, 

men som i byggeperioden 

kan udsættes for frost og evt. tøsalte. 

Det kan derfor være relevant at 

vælge en skrappere miljøklasse af 

hensyn til byggeperioden, eller måske 

blot supplere med skærpede krav 

til stenkvalitet og styrkeklasse. 

En stærk beton vil endvidere blive 

frostsikker hurtigere end en svag beton. 

Modenhedsfunktionen beskriver 

temperaturens indflydelse på hærdningshastigheden 

i betonen. Ved 5 °C 

varer det f.eks. 3 ½ gange så lang tid 

at opnå en given styrke som ved 20 

°C, og det varer 3 ½ gange så lang tid 

inden betonen kan tåle frost. 

Der er i praksis kun to måder at 

fremme styrkeudviklingen på under 

vinterforhold. 

1. Der kan anvendes varm beton og 

isolering af konstruktionen. 

2. Der kan anvendes en stærkere 

beton. 

Kloridfrie acceleratorer har i praksis 

kun lidt indflydelse på styrkeudviklingen. 

De anvendes primært som 

afbindingsfremmende med henblik 

på hurtigere glitning. 

Varm beton 

Hvis man anvender varm beton, er 

det vigtigt, at der hurtigt afdækkes 

med isolering, så betonen ikke 

afkøles. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

37


FIGUR 1. FORVENTET STYRKEUDVIKLING I 10 CM TYKT 

BETONGULV STØBT MOD UISOLERET UNDELAG. 

FIGUR 2. FORVENTET STYRKEUDVIK -LING I 10 CM TYKT 

BETONGULV STØBT MOD ISOLERET UNDELAG. 

Der er for konstruktioner med tykkelser 

under 10-15 cm stor risiko for 

at betontemperaturen falder inden 

cementens hærdning når at komme 

i gang, og at man reelt ikke får noget 

ud af at anvende varm beton. 

Omvendt kan det for massive konstruktioner 

være et problem, hvis 

betontemperaturen er for høj, og ved 

tykkelser over 30-40 cm kan problemet 

ofte løses med passende valg af 

isolering alene. 

Stærkere beton 

At hæve styrken en styrkeklasse eller 

to er ofte den sikreste løsning. 

Figur 1 viser forventet styrkeudvikling 

af 5 forskellige betoner i et 10 

cm tykt betongulv støbt mod uisoleret 

underlag, f.eks. klaplag, stabilgrus 

el.lign. 

Udstøbningstemperatur og lufttemperatur 

er forudsat til 8 ˚C, hhv. 0 

˚C, og der er forudsat afdækning med 

vintermåtter 6 timer efter udstøbning. 

I figur 2 er styrkeudviklingerne 

for de samme betoner vist ved støbning 

mod et isolerende underlag, 

f.eks. polystyren plader o.l. 

Forudsætningerne er i øvrigt de 

samme. Den hurtigere styrkeudvikling 

i figur 2 skyldes, at temperaturen 

i betonen bliver højere pga. isoleringen 

mod underlaget. 

Fordi betonens hærdeforløb og 

styrkeudvikling afhænger af så mange 

parametre, er et temperatursimuleringsværktøj, 

som f.eks. TempSim, 

den eneste måde, hvorpå man kan 

overskue betydningen af de mange 

parametre. 

TempSim 

TempSim er et temperatursimuleringsprogram 

med mulighed for at 

simulere temperaturforløb samt modenheds- 

og styrkeudvikling i de mest 

almindelige konstruktionstyper. 

Programmet kan være en god 

hjælp i planlægningsfasen. 

Udskriftsfaciliteterne indeholder 

temperaturforløb, temperaturforskelle, 

temperaturprofiler samt modenheds- 

og styrkeudviklingsforløb. 

Herudover er der mulighed for at 

estimere betonreceptens styrke- og 

varmeudviklingsforløb, som er nødvendige 

data for en simulering, men 

som sjældent foreligger i praksis. 

Der er lagt meget vægt på, at programmet 

skal være så enkelt at bruge 

som muligt, da det er en afgørende 

forudsætning for, at den vil blive 

brugt i en dagligdag, hvor hurtige 

svar og løsninger er et “must”. 

Har du spørgsmål til programmet, 

kan vi kontaktes på tlf. 99 33 77 54 el ler 

på e-mail: hs@aalborg-portland.dk 

CtO - Cementteknisk Oplysning 

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg 

Tel. +45 99 33 77 54 

www.aalborg-portland.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

38 


Mødekalender 

Forår 2006 

KØBENHAVN 

Onsdag den 1. marts, kl. 15-17 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Beton og brand 

– funktionsbaseret branddimensionering 

Gratis-møde. 



DBF’s generalforsamling 

Dagsorden iht. vedtægterne. Se punkterne under arrangementer 

på www.ida.dk 

PROVINSEN 

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede 

programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer 

i de respektive områder. Hvis du ikke allerede 

har sendt din e-mail adresse til iw@ida.dk er du hermed 

opfordret. 



Beton i det skjulte 

– en tikkende bombe eller en god 

kvalitet? 

Gratis-møde. 

Onsdag den 26. april, kl. 15-18 


Emne oplyses senere 

på www.ida.dk, i Ingeniøren og pr. mail til DBFs 

medlemmer 

Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, 

Esbjerg, Herning og Odense. 

Se DBF’s website, der løbende opdateres. 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i “arrangørboksen”). 

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. 

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller 

rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk 

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk 

Dansk Betonforening 

www.danskbetonforening.dk

Afsender 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Magasinpost 

B 

Returneres ved vedvarende adresseændring 

med oplysning om ny adresse 

ID 12889

Download blad nr. 1-2006 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?