Hovedrapport (pdf, 2,1 MB) - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

AALBORG UNIVERSITET
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, B-sektor
Titel: Ungdomsboliger Brohuset
Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner
Projektperiode: 04/02-2002 til 28/05-2002
Projektgruppe: C207
Vejledere:
Konstruktion: Arne Rathkjen
Fundering: Willy Lund
Anlægsteknik: Willy Olsen
Vægtning:
Konstruktion: 40 %
Fundering: 35 %
Anlægsteknik: 25 %
Projektgruppens deltagere:
Martin Andersen
Lars Brønnum Fisker
René Hald
Henrik Pugholm Hjelm
Jesper Graugaard-Jensen
Thomas Nedergaard Poulsen
Projektet omhandler projektering af
Boligforeningen Fjordblinks nye
ungdomsboliger ved Aalborg havnefront.
Projektrapporten er udarbejdet
over tre fagområder; konstruktion,
fundering og anlægsteknik.
Der redegøres for de bærende
betonkonstruktioner i byggeriet. Der
dimensioneres et vægelement, et
dækelement og elementsamlinger.
Pælefundamenter dimensioneres til den
projekterede bygningen og byggegrubeafstivning
i form af spunsjern og
grundvandssænkningsanlæg i form af
sugespidser projekteres.
Mængde, tids- og ressourceforbrug samt
tilbudsoverslag fastlægges for etablering
af byggepladsen, byggegruben og
udførelse af råhuset for den projekterede
bygning.
Oplagstal: 10 stk.
Hovedrapport: 73 sider
Bilagsrapport: 175 sider
Appendiksrapport: 147 sider
Tegninger: 29 stk.
Afsluttet: 28/05-2002

Forord
Projektet er udarbejdet af projektgruppe C207 ved Aalborg Universitets Teknisk-
Naturvidenskabelige Fakultet, B-sektorens 6. semester. Rapporten er udarbejdet
over temaet ”Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner”. I
projektet giver gruppen sit bud på dele af projekteringen af Brohuset.
Projektrapporten henvender sig hovedsageligt til personer med samme faglige
baggrund som studerende på B-sektorens 6. semester på Aalborg Universitet.
Der er i forbindelse med projektenhedskurset informationsteknologi udarbejdet en
hjemmeside, som omhandler projektet på 6. semester. Hjemmesiden findes på
adressen; http://it.civil.auc.dk/it/education/sem6_2002/projects/group_c207.
Forsidebillede er den projekterede bygning set fra syd. Billedet er taget
d. 25.4.2002.
Den udarbejdede rapport består af følgende:
Hovedrapport
Bilagsrapport
Appendiksrapport
Tegningsmappe
____________________________
Martin Andersen
_____________________________
Henrik Pugholm Hjelm
____________________________
Lars Brønnum Fisker
_____________________________
Jesper Graugaard-Jensen
____________________________
René Hald
_____________________________
Thomas Nedergaard Poulsen

Indholdsfortegnelse
1. PRÆSENTATION AF UNGDOMSBOLIGER BROHUSET....................................... 1.1
1.1 Beliggenhed af Ungdomsboliger Brohuset ................................................ 1.1
1.2 Udførelse af byggeriet................................................................................ 1.3
1.2.1 Entrepriseform................................................................................ 1.3
1.3 Afgrænsning............................................................................................... 1.3
2. PROJEKTERING AF BÆRENDE BETONKONSTRUKTIONER ............................... 2.1
2.1 Beregningsforudsætninger ......................................................................... 2.1
2.2 Skitseprojektering af bærende konstruktioner ........................................... 2.3
2.2.1 Laster.............................................................................................. 2.3
2.2.2 Spændingsbestemmelse.................................................................. 2.4
2.2.3 Vurdering af skitseprojekter........................................................... 2.8
2.3 Beregningsmodel til detaildimensionering ................................................ 2.9
2.4 Afgrænsning af detailprojektering ........................................................... 2.11
2.5 Dimensionering af dækelement................................................................ 2.11
2.6 Dimensionering af skivesøjle................................................................... 2.13
2.7 Dimensionering af elementsamlinger ...................................................... 2.15
2.8 Vurderinger .............................................................................................. 2.17
3. PROJEKTERING AF BYGGEGRUBEAFSTIVNINGER ........................................... 3.1
3.1 Forudsætninger for udformning af byggegrube ......................................... 3.1
3.1.1 Omfang af byggegrube................................................................... 3.2
3.1.2 Omkringliggende anlæg ................................................................. 3.3
3.2 Udformning af byggegrubeafstivning........................................................ 3.4
3.2.1 Krav til byggegrubeafstivning........................................................ 3.4
3.2.2 Løsningsforslag til byggegrubeafstivning...................................... 3.5
3.2.3 Valg af byggegrubeafstivning........................................................ 3.8
3.3 Dimensionering af spunsjern...................................................................... 3.8
3.3.1 Beregningsforudsætninger ............................................................. 3.9
3.3.2 Beregning af nedramningsdybde og maksimalt moment............. 3.10
3.4 Vurderinger og mangler ........................................................................... 3.13
4. PROJEKTERING AF GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG.................................... 4.1
4.1 Krav til grundvandssænkningsanlæg ......................................................... 4.1
4.2 Løsningsforslag til grundvandssænkningsanlæg........................................ 4.1

Ungdomsboliger Brohuset
4.3 Valg af grundvandssænkningsanlæg.......................................................... 4.3
4.4 Beregningsforudsætninger.......................................................................... 4.4
4.5 Dimensionering af grundvandssænkningsanlæg........................................ 4.4
4.6 Vurdering.................................................................................................... 4.6
5. PROJEKTERING AF PÆLEVÆRKER .................................................................. 5.1
5.1 Beregningsforudsætninger.......................................................................... 5.1
5.2 Beregninger og resultater ........................................................................... 5.4
5.2.1 Pæleværk 1 ..................................................................................... 5.4
5.2.2 Pæleværk 2 ..................................................................................... 5.4
5.2.3 Pæleværk 3 og 7 ............................................................................. 5.5
5.2.4 Pæleværk 4 og 6 ............................................................................. 5.6
5.2.5 Pæleværk 5 ..................................................................................... 5.6
5.2.6 Pæleværk 8 ..................................................................................... 5.7
5.2.7 Trækpæle til optagelse af vandtryk ................................................ 5.7
5.3 Vurdering.................................................................................................... 5.8
6. UDFØRELSE AF BYGGERI ................................................................................. 6.1
6.1 Forberedende aktiviteter............................................................................. 6.1
6.2 Etablering af byggeplads............................................................................ 6.1
6.2.1 Valg af krantyper............................................................................ 6.3
6.3 Etablering af byggegrube ........................................................................... 6.3
6.3.1 Byggegrubeafstivning .................................................................... 6.4
6.3.2 Grundvandssænkningsanlæg.......................................................... 6.4
6.4 Udførelse af pæleværker ............................................................................ 6.5
6.5 Støbearbejde ............................................................................................... 6.5
6.5.1 Forskalling til fundamentsbjælke ................................................... 6.5
6.5.2 Forskalling til vægge...................................................................... 6.5
6.5.3 Armering ........................................................................................ 6.6
6.5.4 Støbning.......................................................................................... 6.6
6.6 Elementmontage og murerarbejde.............................................................. 6.6
6.7 Fastsættelse af ydelsestider ........................................................................ 6.7
6.8 Fastsættelse af tilbudspriser........................................................................ 6.7
6.8.1 Vurdering af V & S priser .............................................................. 6.8
6.9 Fastsættelse af arbejdstider......................................................................... 6.8
7. TIDS- OG RESSOURCEFORBRUG....................................................................... 7.1
7.1 Etablering af byggeplads............................................................................ 7.1
7.1.1 Aktiviteter vedr. byggepladsindretning.......................................... 7.1
7.1.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug .......................................... 7.3
7.2 Etablering af byggegrube ........................................................................... 7.3
7.2.1 Aktiviteter vedr. etablering af byggegrube..................................... 7.3
7.2.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug .......................................... 7.4
7.3 Udførelse af pælefundament ...................................................................... 7.4
7.3.1 Aktiviteter vedr. udførelse af pælefundament................................ 7.4
7.3.2 Tids- og ressourceforbrug .............................................................. 7.5
7.4 Udførelse af kælderkonstruktionen ............................................................ 7.5
7.4.1 Aktiviteter vedr. udførelse af kælderkonstruktionen...................... 7.6
7.4.2 Tids- og ressourceforbrug .............................................................. 7.6

Indholdsfortegnelse
7.5 Udførelse af elementmontage og murerarbejde ......................................... 7.8
7.5.1 Aktiviteter vedr. elementmontage og murerarbejde....................... 7.8
7.5.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug .......................................... 7.8
7.6 Opførelse af tagkonstruktion.................................................................... 7.10
7.6.1 Aktiviteter vedr. opførelse af tagkonstruktion ............................. 7.10
7.6.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug ........................................ 7.10
8. TILBUDSOVERSLAG.......................................................................................... 8.1
8.1 Tilbudsenhedspriser ................................................................................... 8.1
8.1.1 Totale tilbudsoverslag .................................................................... 8.1
8.1.2 Finansieringsdiagram ..................................................................... 8.2
9. VURDERING AF ANLÆGSTEKNISKE AKTIVITETER .......................................... 9.1
9.1 Aktiviteter for byggeriet............................................................................. 9.1
9.2 Tids- og ressourceplan ............................................................................... 9.2
LITTERATURLISTE.................................................................................................

Kapitel 1
Præsentation af Ungdomsboliger
Brohuset
Boligforeningen Fjordblinks nye ungdomsboliger ved Aalborg havnefront
præsenteres. Placering og grundlæggende udformning af bygningen beskrives.
Entrepriseform vælges og projektets indhold afgrænses.
1.1 Beliggenhed af Ungdomsboliger Brohuset
Boligforeningen Fjordblink har valgt at opføre nye ungdomsboliger. Boligerne er
beliggende i det attraktive område ”mellem broerne” ved Aalborg havnefront, jvf.
figur 1.1.
Limfjorden
Limfjordsbroen
Vestre Havnepromonade
P
Brohuset
Brohusgade
Projekteret bygning,
blok C
Strandvejen
Figur 1.1 Geografisk placering af Ungdomsboliger Brohuset.
1.1

Ungdomsboliger Brohuset
Bygningen, der projekteres, er en del af et større byggeri, som indeholder
ungdomsboliger, alm. boliger, Boligforeningen Fjordblinks nye administrationskontor
samt en bygning til revisionsfirmaet KPMG. Byggeriet udføres som
totalentreprise af entreprenørfirmaet MT Højgaard.
Den projekterede bygningen består af 30 ungdomsboliger, der hver er på ca. 35 m 2 .
Ungdomsboligerne er fordelt med 6 boliger på hver etage, jvf. figur 1.2.
Lejlighederne er placeret på tværs af bygningen, og alle lejligheder har indgang fra
en svalegang mod nordsiden. Alle boliger har separat køkken og bad.
Svalegang
Køkken Bad
1 2 3 4 5
6
Strandvejen
Figur 1.2 Etageplan for etage 1-5, jvf. tegning 1.06.
I kælderen er der depotrum og parkeringspladser. Parkeringspladserne er
sammenhængende med en større parkeringskælder under hele ejendommens
gårdareal, jvf. tegning 1.01.
Facaderne er opbygget af vandstrøgne mursten som Petersen Tegl, jvf. tegning 1.02
og 1.03, med store glaspartier i den sydlige facade, jvf. figur 1.3.
1.2

1. Præsentation af Ungdomsboliger Brohuset
Figur 1.3 Sydlige facade mod Strandvejen.
1.2 Udførelse af byggeriet
Byggeriet påbegyndes d. 3.6.2002 med etablering af byggepladsen. Råhuset til den
projekterede blok C afleveres til bygherren d. 7.11.2002. Byggeperioden for det
samlede byggeri er ikke fastsat, da dette projekt omhandler etablering af
byggeplads, byggegrube og opførelse af råhuset.
1.2.1 Entrepriseform
Ved opførelsen af et byggeri vil bygherren typisk udbyde byggeriet i licitation og
interesserede vil byde på arbejdet. I bygherrens udbud vil der ofte være anført,
hvilken entrepriseformer der ønskes. Der vælges hovedsageligt mellem
hovedentreprise, totalentreprise og fagentreprise. Det vælges at opføre den
projekterede bygning som en totalentreprise, da det vurderes, at bygherren ikke vil
styre den daglige drift af byggeriet og samtidigt ønsker at tillægge ansvaret for
planlægningen til en enkelt entreprenør.
1.3 Afgrænsning
I projektet arbejdes der med følgende tre fagområder:
Konstruktion
Fundering
Anlægsteknik
Indenfor fagområdet konstruktion arbejdes med den udvalgte bygning blok C, jvf.
tegning 1.01. Indenfor fagområdet fundering arbejdes der med byggegruben til hele
byggeriet, samt fundering af den udvalgte bygning blok C. Indenfor fagområdet
anlægsteknik arbejdes der med de behandlede emner indenfor konstruktion og
fundering, samt etablering af byggepladsen.
1.3

Ungdomsboliger Brohuset
Konstruktion
For den projekterede bygning opstilles skitseforslag til placering af de bærende
vægge i bygningen. Detailberegningsmodel opstilles til bestemmelse af spændinger
i bærende vægge. Der dimensioneres et dækelement og en skivesøjle i
parkeringskælderen, samt samlinger mellem bærende betonkonstruktioner.
Fundering
Funderingsmæssigt udvælges der en byggegrubeafstivning og et
grundvandssænkningsanlæg til den aktuelle byggeplads. Byggegrubeafstivning og
grundvandssænkningsanlæg dimensioneres for hele byggegruben, og et pæleværk
dimensioneres til den projekterede bygning.
Anlægsteknik
En række aktiviteter bestemmes, og mængder og priser udregnes. Aktiviteterne
opdeles i tre områder; etablering af byggepladsen, byggegruben og opførelse af
råhuset. Aktiviteterne opstilles i en tidsplan, hvor hver aktivitet tillægges ressourcer
i form af bemanding og materiel. Der opstilles et samlet overslagstilbud for
etablering af byggepladsen, byggegruben og opførelsen af råhuset. Aktiviteterne
vedr. etablering af byggegrube og byggeplads er gældende for hele byggeriet, mens
aktiviteterne vedr. opførelse af råhus omhandler den projekterede bygning blok C.
1.4

Kapitel 2
Projektering af bærende
betonkonstruktioner
Dele af de bærende betonkonstruktioner skitse- og detailprojekteres iht. til
gældende normer. De bærende betonkonstruktioner er skitseprojekteret i form af
fire forskellige forslag til placering og udformning af de bærende vægge, i hvilke
spændinger er beregnet. Enkelte betonelementer, der er repræsentativ for
konstruktionen som helhed, er detailprojekteret. I detailberegningsmodellen er
spændinger i de bærende vægge beregnet. Projekteringen af de bærende
betonkonstruktioner er dokumenteret i form af beregninger i bilagene A-G og
tegningerne 1.01-1.06 samt 4.01-4.09.
2.1 Beregningsforudsætninger
Normer
Betonkonstruktionerne projekteres iht. Bygningsreglementet BR95 og gældende
normer:
DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
DS 410 Norm for last på konstruktioner
DS 411 Norm for betonkonstruktioner
DS 412 Norm for stålkonstruktioner
Konstruktionerne projekteres i normal sikkerheds- og kontrolklasse.
2.1

Ungdomsboliger Brohuset
Beton
Betonkonstruktionerne dimensioneres ud fra følgende materialeforudsætninger, jvf.
bilag A.
Miljøklasse:
Moderat miljøklasse: Konstruktionen generelt.
Aggressiv miljøklasse: Fugtbelastede vægge ved indskudsdræn,
kældervægge delvist over terræn, svalegange og
terrændæk ved parkeringskælder.
Styrkeparametre for den anvendte beton er angivet i tabel 2.1.
Betonparametre
Karakteristisk en-akset trykstyrke f ck 35 MPa
Karakteristisk en-akset trækstyrke f ctk 1,9 MPa
Karakteristisk elasticitetsmodul E 0k 37000 MPa
Brudtøjning ved tryk cu 0,35 %
Tabel 2.1 Materialeparametre for beton [DS 411, 3.2].
Stål
Der regnes med L9,3 liner, som forspændt armering i dækelementerne, jvf. afsnit
2.5. Styrkeparametre for den anvendte armering er angivet i tabel 2.2.
Armeringsparametre
Areal af L9,3
52 mm
Karakteristisk trækflydespænding f yk 1769 MPa
Karakteristisk elasticitetsmodul E sk 1,85·10 5 MPa
Lav relaksation
Tabel 2.2 Materialeparametre for L9,3 liner [Appendiks VI].
Der benyttes ny tentorstål og rundjern som slap armering. Styrkeparametre for den
anvendte armering er angivet i tabel 2.3.
Armering
Ny tentorstål
Karakteristisk trækflydespænding f yk
Karakteristisk elasticitetsmodul E sk
Rundjern
Karakteristisk trækflydespænding f yk
Karakteristisk elasticitetsmodul E sk
Tabel 2.3 Materialeparametre for ny tentorstål.
550 MPa
210 5 MPa
275 MPa
210 5 MPa
2.2

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
2.2 Skitseprojektering af bærende konstruktioner
Der opstilles en simplificeret model for bygningen, så væggenes spændinger kan
fastlægges og sammenlignes for de forskellige udformninger af bygningens
bærende vægge. Bygningen inddeles i 6 lige store etager inkl. kælder, hvor hver
etage sættes til 3 meter. Den total højde af bygningen bliver 18 meter.
Placeringen af de bærende vægge er ens for hver etage. Beregningsmodellen
simplificeres yderligere ved at se bort fra trappeopgangen, svalegangen og
tagkonstruktionen. Der regnes med at bygningen udføres med vandret tag
bestående af et etagedæk. Den statiske model påføres egenlast, nyttelast og
naturlast. Væggene regnes fuldt indspændte i kælderkonstruktionen.
Spændinger i udvalgte vægge beregnes i lastkombinationerne 2.1 og 2.2 vha.
metoden ”Manuel beregning af vægsystemer”. Beregningerne foretages for den
eksisterende model, samt tre alternative skitseforslag til placering og udformning af
de bærende vægge. De alternative skitseforslag tager udgangspunkt i den
eksisterende indretning mht. bad og køkken, hvorfor der ikke ændres på
placeringen af disse.
2.2.1 Laster
Egenlasten beregnes ud fra, de i tabel 2.4, angivne skønsmæssige værdier.
Rumvægten af betonen regnes til 25 kN/m 3 .
Egenvægt [kN/m 2 ] [kN/m]
Betondæk (200 mm) 5,0 -
Væg (100 mm) 2,5 7,0
Væg (150 mm) 3,8 10,6
Facade - 2,0
Skillevæg 1,0 -
Gulvkonstruktion 0,5 -
Tagkonstruktion 0,5 -
Tabel 2.4 Egenvægt for konstruktionsdele.
Nyttelasten regnes til 2,0 kN/m 2 for boliger, hvoraf halvdelen regnes som bunden
last [DS 410, 3.1.1.3].
Vindlasten regnes kvasistatisk, og hastighedstrykket for vindlasten regnes til 0,6
kN/m 2 .
Den karakteristiske snelast regnes til 0,72 kN/m 2 .
2.3

Ungdomsboliger Brohuset
2.2.2 Spændingsbestemmelse
Der henvises til bilag B for opstilling af beregninger.
Eksisterende model
De bærende vægge er dels placeret i bygningens gavle og dels som tværvægge
mellem hver lejlighed, jvf. figur 2.1
1 2 3 4 5 6 7
Figur 2.1 Grundplan med bærende vægge for eksisterende model. Alle mål i mm.
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.5.
Væg 1 Væg 2 Væg 3
Vandret belastningsareal [m 2 ] 18,33 36,18 36,18
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 0,98 1,14 1,12
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,13 0,16 0,16
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,17 0,22 0,21
Snelast [kN/m 2 ] 0,02 0,02 0,01
Vind på facade
Lastkombination 2.1, [MPa] 1,36 1,57 1,55
Lastkombination 2.2, [MPa] 0,73 0,87 0,85
Vind på gavl
Lastkombination 2.1, [MPa] 4,89 5,17 5,46
Lastkombination 2.2, [MPa] 0,36 -2,73 -3,06
Tabel 2.5 Beregning af spændinger for væggene 1-3 ved
lastkombination 2.1 og 2.2. Maksimale og minimale spændinger er
fremhævet med fed.
2.4

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
Skitseprojekt 1
Skitseprojekt 1 udføres som en kombination af principperne bærende skillevægge
og kernebærende. Dækelementerne placeres med retning på langs af bygningen,
hvorved dækelementerne spænder mellem de tværgående vægge (1, 3, 5 og 7). De
midterste dækelementer hviler yderligere af på de H-formede vægge (2, 4 og 6). De
bærende vægges geometri, samt indbyrdes afstande, er anskueliggjort på figur 2.2.
9572
9372
1100
y
2520
150
2
150
150
150
100
150
2220
3
150
150
4
5
150
150
6
7
3640
100
150
150
100
7410
7410
22730
Figur 2.2 Grundplan med bærende vægge for skitseprojekt 1. Alle mål i mm.
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.6.
7410
Væg 1 Væg 2 Væg 3
Vandret belastningsareal [m 2 ] 32,04 9,53 53,31
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 1,60 0,63 1,68
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,22 0,05 0,28
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,29 0,07 0,37
Snelast [kN/m 2 ] 0,02 0,00 0,03
Vind på facade
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,31 0,80 2,49
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,10 0,45 1,20
Vind på gavl
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,24 1,41 2,19
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,39 -0,16 1,50
Tabel 2.6 Beregning af spændinger for væggene 1-3 ved
lastkombination 2.1 og 2.2. Maksimale og minimale spændinger er
fremhævet med fed.
800
x
2.5

Ungdomsboliger Brohuset
Skitseprojekt 2
Skitseprojekt 2 udføres som en kombination af principperne bærende facader og
kernebærende. Dækelementerne placeres med retning på tværs af bygningen,
hvorved dækelementerne spænder mellem facaderne. Facaderne aflastes af
vægkonstruktionerne 2b, 4b og 6b, jvf. figur 2.3.
y
500
9572
9372
100
1100
100
2520
800 1185
150
150
2a 3a 4a 5a 6a
3640
150
2b
1350
2220
150
2c 3c 4c 5c 6c
150
22730
Figur 2.3 Grundplan med bærende vægge for skitseprojekt 2. Alle mål i mm.
150
4b
150
150
150
6b
100 100
800
7
100
x
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.7.
Væg 1 Væg 2a Væg 2b Væg 2c Væg 3a
Vandret belastningsareal [m 2 ] 18,60 6,02 21,83 7,36 18,76
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 0,08 4,97 0,79 5,78 12,81
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,01 0,90 0,09 1,10 2,81
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,01 1,20 0,12 1,47 3,75
Snelast [kN/m 2 ] 0,00 0,08 0,01 0,10 0,26
Vind på facade:
Lastkombination 2.1, [MPa] -0,53 6,51 0,77 7,67 17,62
Lastkombination 2.2, [MPa] -0,55 4,58 0,84 5,37 12,13
Vind på gavl:
Lastkombination 2.1, [MPa] 0,21 6,47 0,61 7,63 17,58
Lastkombination 2.2, [MPa] 0,05 4,62 0,36 5,41 12,07
Tabel 2.7 Beregning af spændinger for væggene 1, 2a-c og 3a for lastkombination 2.1 og 2.2.
Maksimale og minimale spændinger er fremhævet med fed.
2.6

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
Skitseprojekt 3
Skitseprojekt 3 udføres som en kombination af bærende facader og bærende
skillevægge. Dækelementerne placeres med retning på langs af bygningen, hvorved
dækelementerne spænder fra gavlene til tværvæg 4, jvf. figur 2.4.
y
1548 1548
1548
1548 1548
100
100
100
2a 3a 5a 6a
100
150
9572
9372
1 2b 3b
150
150
150
150
4 5b 6b
150
150
150
7
100
100
100
2c 3c
100
5c 6c
800 1185 3640 1360 1200 1360 3640
22730
1360 1200 1360 3640 1185
Figur 2.4 Grundplan med bærende vægge for skitseprojekt 3. Alle mål i mm.
100
x
800
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.8.
Væg 1 Væg 2a Væg 2b Væg 3b Væg 4
Vandret belastningsareal [m 2 ] 54,39 0,00 0,00 0,00 108,79
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 1,91 0,42 0,42 0,42 2,17
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,34 0,00 0,00 0,00 0,36
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,45 0,00 0,00 0,00 0,49
Snelast [kN/m 2 ] 0,03 0,00 0,00 0,00 0,03
Vind på facade:
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,86 0,42 0,43 0,43 2,80
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,40 0,34 0,33 0,33 1,98
Vind på gavl:
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,91 0,90 1,55 0,79 5,47
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,68 -0,14 -0,78 -0,03 -0,68
Tabel 2.8 Beregning af spændinger for væggene 1, 2a, 2b, 3b og 4 for lastkombination 2.1
og 2.2. Maksimale og minimale spændinger er fremhævet med fed.
2.7

Ungdomsboliger Brohuset
2.2.3 Vurdering af skitseprojekter
Generelt for alle skitseprojekterne gælder det, at de udføres i beton som
montagebyggeri, hvorved en stor del af arbejdsprocessen flyttes til
elementfabrikken. Kælderkonstruktionen skal udføres som en sandwichkonstruktion
med mellemliggende drænlag, hvilket er en fordel at udføre som in
situ-støbte elementer.
Vurdering af løsninger
Det statiske system for den eksisterende model medfører store spændinger ved vind
på gavlen, og der vil i lastkombination 2.2 optræde trækspændinger på 3,06 MPa.
Spændingerne kan reduceres på flere forskellige måder; ved forøgelse af
vægtykkelsen i facaderne eller stabilisering af bygningen ved indlæggelse af flere
vægge på langs af bygningen.
I skitseprojekt 1 medfører vind på facaden eller gavlen ikke væsentlige store
spændinger. For væg 2, 4 og 6 vil der optræde mindre trækspændinger på
0,16 MPa, hvorimod der for væggene 1, 3, 5 og 7 udelukkende vil optræde
trykspændinger. Umiddelbart anses det ikke for værende nødvendigt at optimere
modellen.
I skitseprojekt 2 er fordelingen af belastningsarealerne ikke optimale, og dette
medfører store spændinger i de mindre vægge og små spændinger i de større vægge.
Modellen kan optimeres ved reducering af belastningsarealet for væggene 2a, 2c,
3a, 3c, 4a, 4c, 5a, 5c, 6a og 6c. Hvorved en større del af belastningsarealet
overføres til væggene 1, 2b, 4b, 6b og 7, jvf. figur 2.3. For lastkombination 2.2 ved
vind på facaden optræder der en maksimal trækspænding på 0,55 MPa.
I skitseprojekt 3 er fordelingen af belastningsarealerne ikke optimale, da væggene
2a-c, 3a-c, 5a-c, 6a-c ikke har noget belastningsareal, hvilket betyder at alt
belastningsarealet overføres til væggene 1, 4 og 7, jvf. figur 2.4. For
lastkombination 2.2 ved vind på gavlen optræder der en maksimal trækspænding på
0,78 MPa. Dækelementerne kan alternativt spænde på tværs af bygningen, hvilket
vil ændre belastningsarealerne.
Valg af skitseprojekt
Ud fra spændingsberegningerne, anses skitseprojekt 1 at være det mest
hensigtsmæssige. Skitseprojekt 1 har, i modsætning til de andre skitseprojekter og
den eksisterende model, mindre spændinger i samtlige vægge, og der optræder kun
mindre trækspændinger, jvf. tabel 2.5 – 2.8.
2.8

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
2.3 Beregningsmodel til detaildimensionering
Der opstilles, på baggrund af skitseprojekt 1, to beregningsmodeller til
detailprojekteringen; en model i beregningsprogrammet StaadPro for
tagkonstruktionen, jvf. appendiks I, og en i beregningsprogrammet Matlab for de
bærende betonvægge, jvf. appendiks III. Modellerne er baseret på følgende
antagelser:
Tagkonstruktion
1260
Figur 2.5 Model af tagkonstruktion. Alle mål i mm.
Tagkonstruktionen regnes som en stiv pladekonstruktion med minimale
deformationer.
Der regnes med bevægelig simpel understøtning på søjlerne og med fast
simpel understøtning på de bærende tværvægge.
Tagkonstruktionen regnes understøttet direkte i tagfladen.
Reaktioner, som bestemmes i StaadPro, jvf. appendiks II, påføres
beregningsmodellen for de bærende betonvægge.
Vindbelastning fra øst regnes lig belastningen fra vest, da tagfladen er
symmetrisk, hvorfor bygningen ikke undersøges for vindbelastning fra øst.
2.9

Ungdomsboliger Brohuset
Bærende betonkonstruktioner
Figur 2.6 Model af bygning. De påførte belastninger er vist for vind fra
syd. Alle mål i mm.
Laster fra tagkonstruktionen overføres til søjlerne og de bærende
tværvægge.
Egenlasten fra dækelementerne og nyttelasten på dækelementerne overføres
til vægelementerne etagevis.
Vindlasten påføres på facader og gavle.
Halvdelen af belastningerne fra trappeskakten overføres til den vestlige gavl,
mens den resterende del påføres nabobygningen.
Konstruktionen regnes tilstrækkelig stiv, således vindlasten kan regnes
kvasistatisk.
Væggene regnes indspændte i fundamenterne.
Forskydningsspændingernes bidrag til deformationerne negligeres.
Søjlerne regnes at have samme tværsnit i hele konstruktionens højde.
Der ses bort fra vridningspåvirkning, da skitseprojektering har vist, at
forskydningscentreret ligger tæt på tyngdepunktet af de bærende vægge, jvf.
bilag B.
Lasten fordeles ud på de bærende vægge efter reducerede stivheder.
2.10

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
2.4 Afgrænsning af detailprojektering
Afgrænsningen er valgt, således de dimensionerede konstruktionselementer er
repræsentativ for betonkonstruktionen som helhed. Alle etagedæk udføres som
forspændte huldækelementer. Der dimensioneres ét dækelement, og resterende
dækelementer skal dimensioneres efter samme fremgangsmåde. Vægelementerne
kan dimensioneres efter samme fremgangsmåde som søjleskiverne i kælderen, dog
skal vægelementerne ikke dimensioneres for påkørselslast. De i projektet
behandlede dimensioneringsmetoder er således dækkende for stort set hele
betonkonstruktionen.
Spændinger i de bærende vægge bestemmes vha. beregningsmodellen opstillet i
Matlab, jvf. appendiks III og IV. Beregningerne er fortaget efter samme metode
som i skitseprojekteringen. I tabel 2.9 er angivet de maksimale spændinger i
væggene for hver af lastkombinationerne 1, 2.1, 2.2 og 3.1. Der er ikke foretaget
spændingsberegninger i lastkombination 3.3, da den brandtekniske dimensionering
afgrænses til at omfatte et dækelement, samt lastkombination 3.2, der regnes
eftervist vha. kontrol af konstruktionens robusthed iht. DS 411.
Lk. Væg 1
[MPa]
Væg 2
[MPa]
Væg 3
[MPa]
Væg 4
[MPa]
Væg 5
[MPa]
Væg 6
[MPa]
Væg 7
[MPa]
1 2,59/1,83 1,20/0,26 2,42/1,74 1,20/0,26 2,42/1,74 1,20/0,26 2,06/1,35
2.1 2,77/1,38 1,44/0,03 2,66/1,56 1,44/0,03 2,66/1,56 1,44/0,03 2,28/1,18
2.2 2,33/1,30 1,35/-0,16 2,23/1,22 1,35/-0,16 2,23/1,22 1,35/-0,16 1,89/0,88
3.1 2,46/1,98 0,97/0,50 2,35/1,87 0,97/0,50 2,35/1,87 0,97/0,50 1,96/1,49
Tabel 2.9 Maksimale og minimale spændinger i bærende vægge, jvf. appendiks IV.
Der afgrænses fra bæreevneeftervisning af vægelementer.
2.5 Dimensionering af dækelement
Etagedækkene udføres som huldækelementer med 8 stk. liner L9,3, jvf. figur 2.7.
Der udføres kun bæreevneeftervisning af dækelement type 1, jvf. tegning 4.04. Det
antages, at dimensionerne også er tilstrækkelig for dækelement type 2, jvf. tegning
4.05, der påvirkes af samme fladelast, men har mindre spændvidde end type 1
elementer. Beregninger er dokumenteret i bilag E.
200
116
30
108
Figur 2.7 Tværsnit af dækelement. Alle mål i mm.
1200
Tværsnitsdata for huldækelementer er angivet i tabel 2.10.
2.11

Ungdomsboliger Brohuset
Tværsnitsdata
Tværsnitsareal A 0,175874 m 2
Modstandsmoment W 1 , underside 0,00778 m 3
Modstandsmoment W 2 , overside 0,00689 m 3
Excentricitet y k
0,066 m
Kerneradier k 1
0,0442 m
Kerneradier k 2
0,0392 m
Huldiameter i dæk
0,108 m
Areal L9,3 52 mm 2
Tabel 2.10 Tværsnitdata for dækelementet, vedr. liner jvf.
appendiks VI.
Dækelementerne påvirkes af egenlast fra gulvkonstruktion og lette skillevægge på
3,73 kN/m 2 og nyttelast på 2,0 kN/m 2 , der, i dækelementets midte, giver
momenterne angivet i tabel 2.11.
Lastkomb.
q G q p Egenlast M G Nyttelast M p
[kN/m] [kN/m] [kNm] [kNm]
1 1,0 G + 1,0 q 4,48 2,4 31,8 17,1
2.1 1,0 G + 1,3 q 4,48 3,12 31,8 22,2
3.3 1,0 G + 0,5 q 4,48 1,20 31,8 8,5
Tabel 2.11 Lastkombinationer for dækelement. Hele egenlasten regnes som bunden. Momenterne
er udregnet for dækelementets midte.
Beregning af forspændingskraft
Den nødvendige forspændingskraft beregnes på baggrund af de beregnede
momenter i anvendelses- og brudgrænsetilstand. Forspændingskraften skal være
tilstrækkelig for sikring af bæreevnen, men må ikke være så stor, at betonen
overskrider sin trækstyrke i elementets top. På baggrund af disse kriterier beregnes
intervallet, inden for hvilken forspændingskraften skal ligge, jvf. bilag E:
443,7 kN K 1586,2 kN (2.1)
Der vælges den mindst mulige trækspænding, og det antages, at
forspændingskraften i konstruktionens levetid mister en styrke svarende til 15 %
pga. svind, krybning og relaksation. Armeringslinerne forspændes derfor med en
kraft på:
443,7 kN
K
op
522kN
(2.2)
0,85
Med den angivne forspændingskraft opnås et brudmoment på 84,6 kNm.
Kontrol af brandmodstandsevne
Dækelementerne dimensioneres for lastkombination 3.3 brand. Det kræves, at
dækelementerne skal have en brandmodstand på 60 minutter iht. et nominelt
brandforløb. Beregninger simplificeres ved ækvivalering af huldækket til et
massivt dæk med samme betontværsnitsareal. Det massive dækelements højde
bliver dermed 147 mm, jvf. bilag G.
2.12

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
Armeringens flydespænding reduceres pga. opvarmning:
f 920 MPa
(2.3)
y, 329
Afstanden mellem tryk og trækresultanten beregnes til 115 mm, hvilket giver et
brudmoment på 44,6 kNm. Bæreevne er dermed også tilstrækkelig i
lastkombination 3.3, jvf. tabel 2.11.
Der henvises til afsnit 2.7 for vurdering af beregningsmetodens rigtighed.
2.6 Dimensionering af skivesøjle
Bæreevnen af skivesøjlerne i parkeringskælderen kontrolleres for en central lodret
belastning, samt for påkørselslast. Tværsnit af søjlen er vist på figur 2.8, og søjlens
tværsnitsdata er vist i tabel 2.12.
H
G
2310
47 250 250 250 250 214 250 250 250 250 47
29
33
75 75
47 47
20 stk. YS12
Figur 2.8 Detailskitse af tværsnit.
Tværsnitdata og styrkeparametre
Tykkelse t
150 mm
Højde l s
2460 mm
Bredde b
2310 mm
Betonareal A c 3,47·10 5 mm 2
Inertimoment I c,min 6,50·10 8 mm 4
Modstandsmoment W c,min 8,66·10 6 m 3
Betonens karakteristiske en-akset trykstyrke f ck
35 MPa
Betonens karakteristiske en-akset trækstyrke f ctk
1,9 MPa
Armeringens karakteristiske trækflydespænding f yk 550 MPa
Betonens regningsmæssige en-akset trykstyrke f cd 21,2 MPa
Effektivitetsfaktoren = 0,7-f ck /200 0,53
Armeringens regningsmæssige trækflydespænding f yd 423 MPa
Regningsmæssig elasticitetsmodul for stål E Sd 1,54·10 5 MPa
15
Mindste kerneradius k c = W c,min /A c
25 mm
Længdearmering, 20 stk. YS 12 A s 2260 mm 2
Tværarmering R6 28 mm 2
Tabel 2.12 Tværsnitdata for skivesøjle.
2.13

Ungdomsboliger Brohuset
Centralt belastet
Søjlen beregnes centralt belastet, hvorved søjlens bæreevne er 5728 kN.
Påkørselslast
Skivesøjlens bæreevne kontrolleres for en påkørselslast vinkelret på skivesøjlens
svage akse. Påkørslen kan maksimalt påføres i en vinkel på 22˚, hvilket gør, at
påkørselslasten bliver 47 kN, jvf. figur 2.9.
150
3780
22°
2310
b belastning = 1500
47 kN
Figur 2.9 To skivesøjler i parkeringskælder set fra oven. Skivesøjlerne påvirkes
maksimalt af en vandret påkørselslast på 47 kN, virkende i en bredde af 1,5 m. Alle
ubenævnte mål i mm.
Skivesøjlen regnes fast simpelt understøttet ved fundamentet og bevægelig simpelt
understøttet i etageadskillelsen. Skivesøjlen påføres en påkørselslast på 47 kN i en
højde af 0,84 meter, jvf. figur 2.10.
2.14

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
N Sd,3.1
B
840
2460
47 kN
A
Figur 2.10 Beregningsmodel
for skivesøjlen med påkørselslast.
Tværsnittet regnes som revnet, og det maksimale moment beregnes på baggrund
påkørselslasten, samt en skønnet udbøjning på 2 mm.
De maksimale spændinger i armering og beton:
4,3MPa
(2.4)
cd , max
40,6 MPa
(2.5)
scd
17,1MPa
(2.6)
sd
2.7 Dimensionering af elementsamlinger
Støbeskel og fugearmering for elementsamlinger dimensioneres iht. gældende
norm for betonkonstruktioner DS 411. Dokumentation af beregninger er angivet i
bilag G.
Støbeskel langs etagedæk
Støbeskellene mellem dækelementerne regnes fortandet på baggrund af
nedenstående krav, jvf. figur 2.11. [DS 411, 6.2.2.4(4)]
Tandhældningen til støbeskellets normal er mindre eller lig 30˚
Tanddybden d 10 mm.
Den effektive tandlængde h må ikke regnes større end 8·d
2.15

Ungdomsboliger Brohuset
h2 < 8d
Del 2
Del 1
< 30°
h1 < 8d
V sd
V sd
d >
10 mm
Figur 2.11 Krav til fortandet til støbeskel.
45° < < 90
Den maksimale forskydningskraft V Sd langs dækelementerne er 44,5 kN i
lastkombination 2.2.c3, jvf. appendiks IV side 6. Forskydningsspændingen i
støbeskellene 0,06 MPa:
Bæreevnen af støbeskellene beregnes til 0,08 MPa, og derfor er der ikke behov for
armering i støbeskellene, jvf. bilag G.
Støbeskel på tværs af etagedæk
Den maksimale forskydningskraft V sd på tværs af dækelementerne er 90,5 kN fra
lastkombination 2.2.a3, jvf. appendiks IV side 6. Kraften overføres gennem
armeringen i støbeskellet. Der benyttes ny tentorstål som armering. Støbeskellets
armeres med 2 stk. YS 14, jvf. bilag G.
Randarmering
Iht. DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner skal
konstruktionen dimensioneres og udføres således, at evt. svigt af en begrænset del
af konstruktionen ikke medfører svigt af hele konstruktionen eller af mere
betydende dele af konstruktionen. Iht. til DS 409 lægges 1 stk. YS 14 langs hele
randen, og 1 stk. YS 14 mellem dækelementerne samt over vederlagene.
Det kontrolleres endvidere, at randarmeringen har tilstrækkelig bæreevne for
sammenholdelse af dækelementer som en skive. Etageadskillelsen betragtes som 3
bjælker, understøttet af H-elementerne. Bjælken regnes henholdsvis fast simpel og
bevægelig simpel understøttet i A og B, jvf. figur 2.12. Bjælkerne belastes af en
linielast på 0,74 kN/m hidrørende fra vindlasten, jvf. bilag G.
2.16

2. Projektering af bærende betonkonstruktioner
0,74 kN/m
1 stk. YS 14
7500
1 stk. YS 14
A
B
3370 2430 3600
x
9400
Figur 2.12 Opstalt af etagedæk, understøttet af bærende
vægge i A og B.
Bjælken regnes som urevnet, og den maksimale spænding i armeringen beregnes til
0,04 MPa. Bæreevnen er dermed tilstrækkelig.
2.8 Vurderinger
Beregningsmodel
Reaktionerne fra tagkonstruktionen er beregnet via en plademodel opstillet i
StaadPro, og der er således ikke opstillet beregninger af selve spærkonstruktionen.
En sådan beregning ligger uden for dette projekts omfang, men ville give mere
korrekte beregninger af reaktionerne. Det vurderes dog, at beregningsmodellen er
en god tilnærmelse, da der som forventet, er symmetri i reaktionerne, jvf.
appendiks II.
Beregning af spændinger i vægge er baseret på ”Manuel beregning af
vægsystemer”, hvor spændinger beregnes på baggrund af elasticitetsteorien.
Alternativt kunne beregningerne beregnes på baggrund af plasticitetsteorien.
Fremgangsmåden bør dog kun benyttes, dersom den benyttede statisk tilladelige
spændingsfordeling kan verificeres ved forsøg, eller dersom der virkelig er tale om
flydebrud. Flydebruddet kræver, at deformationsevnen i flydeleddene er
tilstrækkelig stor til, at den benyttede spændingsfordeling kan opstå i
konstruktionen. [Montage 2, s. 6]
Forudsætningerne for ”Manuel beregning af vægsystemer” er, at dækskiverne er
uendelig stive i forhold til væggene i det vandrette plan. Armeringen i rande og
støbeskel mellem dækelementerne er derfor dimensioneret, således en tilstrækkelig
robusthed opnås.
2.17

Ungdomsboliger Brohuset
Huldækelementers brandmodstandsevne
Vedr. kontrol af dækelements brandmodstand er dækelementets tværsnitsareal
ækvivaleret med et massivt tværsnit, og det er beregnet, at dækelementets
bæreevne er tilstrækkelig under et 60 minutters nominelt brandforløb. Hvorvidt
denne beregningsmetode er korrekt er diskutabel, da der ikke findes nogen
beregningsmodel for huldækelementer.
Alternativt kan der udføres praktiske afprøvninger i brandtekniske laboratorier, og
her har det vist sig, ved et forsøg på Dansk Brandteknisk Institut i 1999, at
bæreevnen ikke var tilstrækkelig. De afprøvede huldækelementer var godkendt til
at modstå 60 minutters brand, men allerede efter 21-26 min. knækkede de.
[Ingeniøren]
Det kan derfor overvejes at opsætte brandbeskyttende beklædning på etagedækkene,
eller vælge en alternativ udførelse af etageadskillelserne. Huldækelementer har dog
en brandgodkendelse indtil januar 2003, og der kan derfor ikke pt. stilles
lovmæssige krav om opsætning af brandbeskyttende beklædning.
2.18

Kapitel 3
Projektering af byggegrubeafstivninger
Muligheder i udformning af byggegruben undersøges under hensyntagen til
eksisterende anlæg. Afstivningsmuligheder af byggegruben undersøges
skitsemæssigt. Spunsjern til afstivning af byggegruben dimensioneres for to
forskellige jordbundsforhold; et for sand og et for lagdelt jord, hvilket betragtes
som dækkende for jordbundsforholdene i hele byggegruben. Der projekteres med
spunsjern fra ISPC. Projekteringen af byggegrubeafstivningerne er dokumenteret i
form af beregninger i bilag K, samt tegninger 3.04-3.05.
3.1 Forudsætninger for udformning af byggegrube
Projektets funderingsmæssige del beskæftiger sig dels med udformning af
byggegruben og dels med selve funderingen. Funderingen afgrænses til kun at
omfatte den projekterede bygning, hvorimod hele byggegruben behandles samlet,
jvf. figur 3.1.
3.1

Ungdomsboliger Brohuset
Vestre Havnepromenade
A
P
Brohusgade
Strandvejen
Figur 3.1 Omfang af byggegrube for det aktuelle byggeri. Det skraverede
areal viser kælderplanets omfang på ca. 3200 m 2 . De fede linier viser
byggegrubens ydre afgrænsning på ca. 3750 m 2 . Det dobbeltskraverede areal
viser placeringen af den projekterede bygning. Vedr. snit A-A se figur 3.2.
3.1.1 Omfang af byggegrube
Grundet de begrænsede pladsforhold skal byggegruben udføres så tæt på de
eksisterende veje og bygninger som muligt. Byggegrubens areal er ca. 3750 m 2 , jvf.
figur 3.1. Jorden skal afrømmes ned til kote -0,9, dvs. ca. 2,5 m under terræn.
For detaljerede beskrivelser af jordbunden henvises til bilag H og tegning 3.01 og
3.02. På figur 3.2 er forholdene i og omkring byggegruben groft skitseret.
A
3.2

3. Projektering af byggegrubeafstivninger
Højhuset
Limfjordsbroen
Eksisterende kælder
Byggegrube
GVS-max
- 0,9
- 5
KPMG
SAAB
fyld, k = 1,1x10 -3
sand, k = 1x10 -4
gytje, k = 0
- 15
grus, k = 1x10 -3
Figur 3.2 Snit A-A på figur 3.1. Jordbundsforholdene i og omkring byggegruben skitseret.
Byggegrubens bund og sider kommer hovedsageligt til at bestå af hhv. sand og fyld.
Grundvandet kan stå op til terræn, og der bliver derfor behov for
grundvandssænkningsanlæg.
3.1.2 Omkringliggende anlæg
De omkringliggende anlæg, dvs. veje og eksisterende bygninger, kan blive påvirket
af udgravningen og grundvandssænkningen, jvf. figur 3.3.
Limfjordsbroen
Limfjorden
Vestre Havnepromonade
Hvidts Gaard
V. Havnep.
nr. 3
KPMG
P
Brohusgade
Brohuset
Højhuset
Comfort House
Strandvejen
Saab
Figur 3.3 Omkringliggende anlæg, der skal tages hensyn til ved udformningen af
byggegruben.
3.3

Ungdomsboliger Brohuset
De omkringliggende bygninger er alle pælefunderet undtagen Saab-bygningen, der
er direkte funderet. Der skal derfor tages særligt hensyn til denne bygning i
forbindelse med nedramning af pæle og evt. spunsjern, samt i forbindelse med
grundvandsænkning.
Under Saab-bygningen, bør der, iht. de geotekniske rapporter, ikke forekomme
væsentlige sænkninger af grundvandet, grundet den direkte fundering af huset.
De omkringliggende veje udgøres dels af Brohusgade mod vest, parkeringsarealet
mod øst, samt Strandvejen sydøst for byggegruben. Strandvejen er den hårdest
belastet vej. Brohusgade er ikke specielt trafikeret, men vejen forventes, at blive
belastet af tunge køretøjer, der har ærinde til byggepladsen. Derfor skal alle
byggegrubeafstivningerne langs Brohusgade, parkeringsarealet og Strandvejen
dimensioneres for belastninger fra tunge køretøjer.
Byggegrubeafstivningerne kan opdeles i 2 kategorier efter hvilken
afstivningsfunktion, der skal etableres:
1. Mod de nordlige bygninger skal byggegruben etableres helt op mod de
eksisterende bygninger, og derfor består byggegrubeafstivningen her af de
eksisterende bygningers kælderkonstruktioner. Disse kælderkonstruktioner
er alle forberedt på belastningerne i forbindelse med udgravning af
byggegruben.
2. Omkring resten af byggegruben skal byggegrubeafstivningen beskytte
befæstede arealer. Her er det vigtigt at tage hensyn til kørsel med tunge
køretøjer på de befæstede arealer tæt på byggegruben. Mulighederne i
udformning af disse byggegrubeafstivninger gennemgås i det efterfølgende.
3.2 Udformning af byggegrubeafstivning
3.2.1 Krav til byggegrubeafstivning
Der skal udføres afstivning af byggegruben, da konstruktionen udføres med kælder,
hvorfor byggegruben udgraves til ca. 2,5 meter under terræn. Afstivningen
etableres som en midlertidig konstruktion, og kældervæggene skal derfor
dimensioneres for jordtryk.
Byggegrubeafstivningen vælges ud fra, hvor meget plads der er omkring byggeriet,
da de forskellige afstivninger kræver en vis plads både rent geometrisk men også
under etablering samt evt. fjernelse. Etableringen af afstivningen tæt på
eksisterende byggeri vil typisk give problemer, da den både skal stabilisere den
eksisterende bygning og samtidigt gør det muligt af få udgravet byggegruben. Ved
udgravning af byggegruben tæt på eksisterende bygninger, kan det vælges at
nedpresse stålpæle under den eksisterende bygnings fundament, for derved at
stabilisere bygningen og aflaste selve byggegrubeafstivningen. En detaljeret
undersøgelse af de omkringliggende bygningers funderingsmæssige forhold med
henblik på en vurdering af, om efterfundering eller afstivning af kældervægge skal
etableres, ligger uden for dette projekts omfang.
3.4

3. Projektering af byggegrubeafstivninger
Det skal vurderes, om en afstivning har tilstrækkelig stivhed, eller om det er
nødvendigt med ekstra afstivningsforanstaltninger. Ekstra afstivninger kan
resultere i ekstra pladsbehov, og samtidigt forringe udførelsen af en række arbejder
i byggegruben.
3.2.2 Løsningsforslag til byggegrubeafstivning
Betonstøttevægge
En betonstøttevæg vil typisk være in situ-støbt enten uarmeret eller armeret. Den
armerede støttevæg har den fordel, at dens bundplade og støttevæg kan udformes
tyndere end den uarmerede, jvf. figur 3.4 og 3.5.
Byggegrube
Figur 3.4 Uarmeret støttevæg.
Byggegrube
Figur 3.5 Armeret støttevæg.
Støttevæggen er en meget tids- og pladskrævende konstruktion, da den skal
udstøbes fritstående og først senere kan jordbelastes.
Københavnervæg
En københavnervæg består af nogle nedrammede I-formede stålprofiler,
hvorimellem der udfyldes med tømmer, stålplader eller sprøjtebeton. Ved valg af
sprøjtebeton vil der typisk tilstræbes, at udføre sprøjtebeton med en krumning, så
der opnås hvælvingsvirkning mellem I-profilerne. På figur 3.6 ses princippet i
udformningen af en københavnervæg med tømmer.
3.5

Ungdomsboliger Brohuset
Byggegrube
Figur 3.6 Københavnervæg med udfyldning af tømmer
mellem I-profilerne.
Spunsvægge
Princippet i spunsvæg består af en række sammenbundne nedrammede profiler.
Spunsvæggene kan være i træ, beton eller stål. Det mest anvendte er z-profiler eller
u-profiler i stål, som nedrammes og samles med låseanordninger, jvf. figur 3.7.
Stålspunsen kan vibers op igen og genbruges.
3.6

3. Projektering af byggegrubeafstivninger
Byggegrube
Figur 3.7 Stålspunsvæg udformet af
sammensatte u-profiler.
Hvis jordbundsforholdene gør nedramningen meget støjende eller umulige, kan der
vælges en hydraulisk nedpresning, vibrering eller forudgravning, efterfyldt med
bentonit. Forudsætning for valg af nedrammede spunsvægge er, at der kan
anordnes tilstrækkelig afstivning af væggen. Ved problemer med afstivning af
spunsvæggen, kan der etableres skrå afstivninger eller injicerede jordankre.
Pælevægge
Der udlægges en betonbjælke med huller som styr, hvorigennem der senere bores i
en passende dybde, for efterfølgende udstøbning af hullerne. Udstøbningen af
hullerne foregår i to processer. Først bores hver andet hul, hvorefter det udstøbes.
Dernæst bores og udstøbes de resterende huller med overlap i forhold til de første
huller, således pælevæggen bliver vandtæt. Hvis væggen ikke skal være vandtæt
bores uden styr og overlap. Opbygningen af en vandtæt pælevæg er angivet på
figur 3.8.
3.7

Ungdomsboliger Brohuset
Byggegrube
Figur 3.8 Vandtæt pælevæg.
Skråning
En skråning er pladskrævende, da den skal anlægges med et anlæg, jvf. figur 3.9.
Byggegrube
Figur 3.9 Skråning med et anlæg på 2.
Fordelen ved en skråning er, at den er hurtig og billig at anlægge.
3.2.3 Valg af byggegrubeafstivning
Det vurderes, at nedramningen af spunsjern vil være den mest hensigtsmæssige
byggegrubeafstivning, da pladsen er trang. Dybden af byggegruben er relativ
begrænset, og derfor kan spunsvæggene udføres som frie spunsvægge. Der er ikke
behov for ekstra afstivninger i form af f.eks. jordankre. Der benyttes spunsjern fra
ISPC.
I byggegrubens østlige afgrænsning mod P-pladsen, jvf. figur 3.1 og tegning 3.04,
etableres en skråning, da der her er god plads.
3.3 Dimensionering af spunsjern
Den nødvendige nedramningsdybde for spunsjernene beregnes på baggrund af to
forskellige jordbundsforhold, svarende til jordbundsforholdene ved hhv. boring 10
og 11. Jordbundsforholdene betragtes som repræsentativ for jordbundsforholdene
under hele byggegruben. Det maksimale moment i spunsjernene beregnes, med
3.8

3. Projektering af byggegrubeafstivninger
henblik på kontrol af spunsjernets modstandsmoment. Beregninger er angivet i
bilag K.
3.3.1 Beregningsforudsætninger
Jordbundsforholdene for de to tilfælde er angivet på figur 3.10.
g sand
= 16,0 kN/m 3
f pl,d
= 31,3 º
g fyld,red = 6,0 kN/m 3
f pl,d = 27,5 º
-0,9
-0,9
g sand,red = 8,0 kN/m 3
f pl,d
= 31,3 º
-1,85
-2,7
g gytje,red = 6,0 kN/m 3
c ud
= 30,0 kN/m 2
g sand,red
= 8,0 kN/m 3
f pl,d = 31,3 º
g gytje,red = 6,0 kN/m 3
-4,8
-5,0
c ud = 30,0 º
Figur 3.10 Beregninger foretages på baggrund af to forskellige jordbundsforhold; hhv.
udelukkede sand (tv.), og lagdelt jord med fyld, sand og gytje (th.).
For tilfældet med udelukkende sand, vurderes grundvandet maksimalt at kunne stå
op til kote -1,3. I det lagdelte jord vil grundvandet i fyldlaget kun langsomt
begynde at trække sig bort, pga. det vandstandsende gytjelag, når oppumpningen af
grundvandet påbegyndes. Der kan derfor opstå en situation, som vist på figur 3.10
(th.), hvor grundvandet inde i byggegruben er sænket, mens grundvandet uden for
byggegruben stadig står op til terræn.
I begge tilfælde regnes med en regningsmæssig nyttelast på 13,0 kN/m 2 på terrænet
uden for byggegruben, svarende til kørsel eller oplagring af tung materiel.
Der projekteres med spunsjern af typen PU6 fra ISPC, jvf. figur 3.11.
7,5
6,4
335
226
42,5°
1200
Figur 3.11 Dobbelt PU6 fra ISPC. Alle mål i mm.
3.9

Ungdomsboliger Brohuset
Data for dobbelt PU6 er angivet i tabel 3.1.
Type Areal
[cm 2 /m]
Vægt
[kg/m]
Vægt pr. m 2 væg
[kg/m 2 ]
W
[cm 3 /m]
I
[cm 4 /m]
PU6 97,0 2 · 45,6 76,0 600 6780
Tabel 3.1 Data for dobbelt PU6 fra ISPC. [Teknisk Ståbi, s. 230]
3.3.2 Beregning af nedramningsdybde og maksimalt moment
Forudsætningerne for beregningerne er, at der i brudtilstanden sker brud i de
tilgrænsende jordmasser, men at der ikke sker flydning i spunsjernet. Spunsvæggen
må derfor dreje som et stift legeme omkring et omdrejningspunkt, der ligger
relativt nær spunsvæggens fodpunkt.
Da omdrejningspunktet ligger relativt nær spunsvæggens fodpunkt, kan der regnes
med Brinch Hansens tilnærmede jordtryksfordeling. Enhedsjordtrykkene beregnes
på baggrund af Brinch Hansens jordtryksdiagrammer for kombinerede brud, jvf.
figur 3.12. Væggen regnes som 5 % ru.
3.10

3. Projektering af byggegrubeafstivninger
4,2
2,55
g sand
=16,0 kN/m 3
f pl,d = 31,3 º
-0,9
GVS
21,5 19,6
0,40
6,45
g sand,red
=8,0 kN/m 3
f pl,d
=31,3 º
62,4 23,6
M
max
=77 kNm
2,01
0,47
62,4 23,6
0,29
0,11 526,2
-4,8
Figur 3.12 Jordtryksfordeling for spunsjern i sand. Alle ubenævnte mål i mm. Alle jordtryk i
kN/m 2 .
Det maksimale moment optræder i punktet, hvor transversalkraften er nul, hvilket
bestemmes ved opstilling af vandret ligevægt af ”arealerne”. Transversalkraften er
nul i kote -2,82. I dette punkt er M max = 77 kNm.
Ved projektion på vandret og moment om det øverste rektangels tyngdepunkt,
beregnes enhedsjordtrykkene på spunsvæggens nederste del, ud fra hvilken
nedramningsdybden bestemmes, jvf. figur 3.12.
Nedramningsdybden er 6,45 m, og det vælges at benytte spunsjern med en længde
på 7,0 m.
For spunsvæggen i lagdelt jord, regnes ligeledes med Brinch Hansens tilnærmede
jordtryksfordeling, og enhedsjordtrykkene beregnes på baggrund af Brinch
Hansens jordtryksdiagrammer for kombinerede brud, jvf. figur 3.13. Væggen
regnes hel glat.
3.11

Ungdomsboliger Brohuset
4,8
g fyld,red
= 6,0 kN/m 3
f pl,d
= 27,5 º
-0,9
60,0
1,5
38,8
g gytje,red
= 6,0 kN/m 3
-1,85
-2,7
c ud
= 30,0 kN/m 2
65,7 39,2
g
M max =79 kNm
sand,red
= 8,0 kN/m 3
18,2 39,2
f pl,d
= 31,3 º
6,65
65,7 7,2
g gytje,red = 6,0 kN/m 3
c ud
= 30,0 kN/m 2
3,15
-5,0
0,51
-99,3 172,1
Figur 3.13 Jordtryksfordeling for spunsjern i lagdelt jord. Alle ubenævnte mål i mm.
Alle jordtryk i kN/m 2 .
Det maksimale moment optræder i punktet hvor transversalkraften er nul, hvilket
bestemmes ved opstilling af vandret ligevægt af ”arealerne”. Transversalkraften er
nul i kote -1,85, hvor M max = 79 kNm
Nedramningsdybden beregnes ud fra ligevægt mellem jordtryksarealerne og
momentligevægt omkring punktet M for den øvre og nedre del af spunsvæggen.
Nedramningsdybden er 6,65 m, og det vælges at benytte spunsjern med en længde
på 7,0 m.
Alle spunsjern nedrammes til kote -5,0.
3.12

3. Projektering af byggegrubeafstivninger
3.4 Vurderinger og mangler
Der er projekteret med spunsjern af typen PU6 fra ISPC. Andre spunsjern med
samme eller større modstandsmoment kan benyttes, men den udførende skal være
opmærksom på, at tegningsmateriel, jvf. tegning 2.01 og 3.04, er udarbejdet på
baggrund af tværsnitsmålene for PU6. Der kan derfor blive behov for revurdering
af tegninger, såfremt der vælges spunsjern med andre tværsnitsmål end det
projekterede. Ligeledes bør beregninger revideres, såfremt spunsjernets egenvægt
afviger meget fra det projekterede. Evt. lettere spunsjern kan medføre, at
bæreevnen ikke er tilstrækkelig, og nedramningsdybden derfor skal forøges.
Spunsjern er dimensioneret ud fra 2 lagdelinger med én placering af GVS i hvert
tilfælde. Placeringen af GVS vil variere, og dette vil medføre andre forudsætninger
for beregninger af spunsjerns bæreevne, som ikke er beregnet.
Beregningerne er gennemført for to jordbundsforhold, der er anset for
repræsentative for hele byggegruben. Jordbundsforholdene varierer en del over
byggegruben, men de to eksempler kan betragtes som ekstreme situationer, hvorfor
de resterende jordbundsforhold ikke vil kræve yderligere nedramningsdybde. Der
kan dog blive behov for supplerende beregninger, hvis jordbundsforholdene viser
sig, at variere fra de forudsatte.
Det er valgt at udføre beregningerne på baggrund af Brinch Hansens tilnærmede
jordtryksfordeling. Tilnærmelsen er erfaringsmæssig så god, at de beregnede
værdier kun afviger ubetydeligt fra de virkelige, men til gengæld kræves følgende
forudsætninger opfyldt:
Lodret spunsvæg
Vandret jordoverflade
Væggens omdrejningspunkt ligger i væggens plan.
Liniebrud eller kombinerede brud, hvilket medfører at væggens
omdrejningspunkt ligger over fodpunktet.
Alle forudsætningerne er opfyldt.
Det bør endvidere bemærkes, at der i beregningerne, som er baseret på
plasticitetsteorien, er benyttet superpositionsprincippet, hvilket normalt ikke er
gyldig indenfor plasticitetsteorien. Der ses bort fra denne fejl, idet metoden som
regel fører til resultater, der er på den sikre side.
3.13

Kapitel 4
Projektering af
grundvandssænkningsanlæg
Muligheder i udformning af grundvandssænkningsanlæg undersøges. Anlægget
vælges ud fra kriterier om tør byggegrube og en jævn og forholdsvis begrænset
sænkning. Differenssænkningen beregnes, og konsekvenserne for Saab-bygningen,
som følge af GVS-sænkningen, undersøges. Projekteringen af grundvandssænkningsanlægget
er dokumenteret i bilag J og tegning 3.03 og 3.04.
4.1 Krav til grundvandssænkningsanlæg
GVS skal minimum ligge 0,2 meter under byggegrubens bund. Der skal suges fra
øverste sandlag, hvor ledningsevnen er god. En nærmere beskrivelse af
jordbundsforholdene og deres ledningsevne er angivet i bilag H.
Grundvandssænkningsanlægget skal etableres, således det ikke fylder ret meget i
selve byggegruben, da stort set hele området indenfor byggegrubeindfatningen skal
udbygges. Reguleringen af grundvandsspejlet skal foregå ved oppumpning af
grundvandet ud i Limfjorden, og pumpeanlægget skal være anordnet således, det
ikke er til gene ved arbejdet i byggegruben.
4.2 Løsningsforslag til grundvandssænkningsanlæg
Der undersøges muligheder i udformning af grundvandssænkningsanlæg.
Sugespidser
Et grundvandssænkningsanlæg, bestående af sugespidser, fungerer ved, at der
nedspules eller forbores en række sugespidser i et permeabelt lag. Nedspulingen
kan evt. kombineres med nedpresning eller vibrering. Sugespidserne forbindes i et
rørnet, der tilsluttes en vakuumpumpe. En sugespids består af et stålrør med en
diameter på 6-8 cm, hvor der i bunden af røret er slidser, evt. beskyttet af filter,
hvorigennem vandet opsuges, jvf. figur 4.1. Sugespidserne bør placeres relativt tæt,
da der er risiko for, at enkelte sugespidser mister deres funktion.
4.1

Ungdomsboliger Brohuset
Snit i sugespids
filtervæv
filterrør
spulerør
ventil
kugleventil
Figur 4.1 Opbygning af sugespids
[Fundering-Kap 7, s. 7.13].
Sugespidserne er velegnet i situationer, hvor begrænsede vandmængder skal fjernes
i en kort periode. Opsætningen af et grundvandssænkningsanlæg med sugespidser
er samtidig en forholdsvis billig løsning.
Filterbrønde
Filterbrønde vælges i situationer, hvor der skal pumpes større mængder vand væk
fra en byggegrube i en længere periode. Filterbrønde er dyre at etablere, da de er
opbygget af et nedboret perforeret filterrør, som er omgivet af et filter. Filteret kan
være opbygget af flere lag grus og sand, jvf. figur 4.2.
Perforeret filterrør
1. filtermateriale, grus
2. filtermateriale, groft sand
Naturlig sandaflejring
Figur 4.2 Opbygning af filterbrønd [Geoteknik 1, s. 5.5].
Det kan være en ulempe, at en filterbrønd medfører store lokale sænkninger, da
afstanden mellem filterbrønde vil være betydelige, grundet etableringsprisen.
4.2

4. Projektering af grundvandssænkningsanlæg
Pumpesumpe
En pumpesump etableres ved nedpresning af en brøndring i byggegruben, hvorefter
fyldet i brøndringen fjernes. Trykforskellen mellem brøndringens omgivelser og
dens indre, vil få vandet til at strømme ind i brøndringen. Den opsamlede
vandmængde i brøndringen pumpes væk. En pumpesump kan også udformes som
et lavere liggende område i byggegruben, hvorfra vandet pumpes væk med en
dykpumpe. Pumpesumpen anvendes i byggegruber, hvor byggeperioden er kort.
Pumpesumpen er en billig og hurtig måde at sænke GVS på i en kort periode.
Alternative udførelser af grundvandssænkning
I stedet for traditionel oppumpning af grundvandet, kan der nedlægges dræn i
kanten af byggegruben, således vandet ledes bort til et centralt oppumpningssted.
Drænene skal etableres inde i byggegruben, og derfor må der tages højde for ekstra
vandtryk på spunsen.
Hvis der i undergrunden eksisterer et vandførende lag med lavt trykniveau, som er
afgrænset af et vandstandsende lag, kan det vandstandsende lag gennembores,
således vandet i de overliggende lag bortledes til det lavtliggende vandførende lag.
Grundvandssænkningen må betragtes som værende permanent, da der ikke er
garanti for, at det borede hul kan lukkes. Metoden kan ikke bruges på den aktuelle
lokalitet, da jordbundsforholdene ikke er egnet til denne løsning.
4.3 Valg af grundvandssænkningsanlæg
Byggetiden er relativ kort, og vandtilstrømningen i jordlagene er relativ lille. GVS
må ikke sænkes for meget, da sætninger af omkringliggende bygninger skal undgås.
Derfor vælges sænkning af GVS vha. sugespidser, for opnåelse af en jævn og
relativ lille sænkning. Sugespidserne placeres inde i byggegruben med en
indbyrdes afstand på 3 m langs hele byggegrubens kant, 30 cm fra spunsvæggene,
jvf. figur 4.3. Det forventes, at alle sugespidser kan nedspules uden forboring.
2
1
92
91
90
3
89
4 5
6
7
8
9
10
11
12
13 14 15 1617
18
25 27 29 30 31 32
22 23 24 26 28
19 20 21
33
36
34 35
37
88
42
43
87
44
86
45
85
46
47
48
49
50
51
81
52
53
80
54
79
55
78
56
57
77
58
76
59
75
60
61
74
62
73
63
Pumpestation
64
72
65
71 70 66
69 68 67
Figur 4.3 Placering af sugespidser og pumpeanlæg.
40
41
4.3

Ungdomsboliger Brohuset
4.4 Beregningsforudsætninger
Det maksimale GVS regnes til kote +1,5, jvf. bilag H. Under byggegruben må GVS
maksimalt ligge i kote -1,1, dvs. ca. 20 cm under byggegruben. Sugespidserne
nedspules til kote -6,0, jvf. figur 4.4. Hver sugespids regnes at have en rækkevidde
på 75 m.
Spunsjern
Oprindeligt GVS
1,5
1,6
300
0,0
Fyld-sand
-0,9
-1,1 Kritisk niveau
Sand
Sugespids
-5,5 0-plan
Figur 4.4 Snit i byggegrube. Alle sugespidser er placeret 300 mm fra
byggegrubeindfatningen. Opsugning sker fra kote – 5,5.
Byggegruben vurderes, at have et homogent vandret lag, bestående af sand, jvf.
figur 4.4. Sandlaget er begrænset af et impermeabelt gytjelag nedadtil, men
betragtes som et åbent lag op mod byggegruben. Den hydrauliske ledningsevne for
sandlaget er k T = 1,2 10 -4 m/s, jvf. bilag H. Filtertabet for en sugespids sættes til
0,5 m, men bør verificeres vha. en række prøvepumpninger. Anlægget
dimensioneres ud fra GVS i kote +1,5.
Der kan forekomme svigt af en eller flere sugespidser, og der er derfor projekteret
med tre samtidige svigtende sugespidser.
4.5 Dimensionering af grundvandssænkningsanlæg
Dimensioneringen er gennemført dels for et tilfælde, hvor samtlige sugespidser
virker, og dels for et tilfælde, hvor sugespidserne 36, 37 og 44 er sat ud af funktion,
jvf. figur 4.3. Figur 4.5 og 4.6 viser, hvilke områder i byggegruben, som kræver
størst oppumpning af grundvand, for sænkning af GVS til kritisk niveau, for hvert
af de to tilfælde.
-6,0
4.4

4. Projektering af grundvandssænkningsanlæg
Figur 4.5 Behovet Q for sænkning af GVS til kritisk niveau i byggegruben med
samtlige virkende sugespidser. Største behov er markeret med rød.
Figur 4.6 Behovet Q for sænkning af GVS til kritisk niveau i byggegruben med
tre samtidige svigtende sugespidser. Største behov er markeret med rød.
Der kræves oppumpning af 2,445 · 10 -4 m 3 /s = 14,7 l/min pr. sugespids, for
tilfældet med samtlige virkende sugespidser.
4.5

Ungdomsboliger Brohuset
For tilfældet med tre svigtende sugespidser kræves, at der oppumpes
3,117 · 10 -4 m 3 /s = 18,7 l/min pr. sugespids. I byggegruben er der i dette tilfælde 84
virkende sugespidser, hvorfor den totale pumpeydelse for hele byggegruben skal
være:
Q pumpe,total = 84 · 3,117 · 10 -4 = 261,828 · 10 -4 m 3 /s = 94,3 m 3 /h (4.1)
Vandmængde pr. sugespids:
Q 94,3 1,1m
3
sugespids
/h
(4.2)
84
Antallet af sugespidser i byggegruben er acceptabel, da en sugespids kan oppumpe
ca.1,0 m 3 /h.
Med denne pumpeydelse vil GVS variere fra kote -1,1 til -4,02 under byggegruben,
dvs. en differenssænkning på 2,92 m, hvilket er acceptabel. Pumpeydelsen fordeles
på to anlæg.
4.6 Vurdering
De beregnede vandmængder, i forbindelse med svigt, bør gennemføres for flere
tilfælde af svigt, for sikring af tilstrækkelig oppumpning i alle tænkelige situationer.
Gennemføres der ikke flere af sådanne beregninger, stilles der større krav til
kontrollen af sugespidserne, og der bør, især i perioder med højt beliggende GVS,
gribes hurtigt ind ved svigt af en eller flere sugespidser.
4.6

Kapitel 5
Projektering af pæleværker
Pæleværket under blok C projekteres, hvilket afgrænses til kun at omfatte
bæreevneeftervisning af pæleværket, og der er således afgrænset fra
dimensionering af pæle og fundamentsbjælker. Bæreevneeftervisningen sker på
baggrund af Vandepitte’s metode. Projekteringen er dokumenteret i form af
beregninger i bilag L og tegningerne 3.06 – 3.09.
5.1 Beregningsforudsætninger
Der projekteres med pæle af samme standard som pæle fra Centrumpæle A/S. Alle
pæle har dimensionerne 350 350 mm. Pæleværket udformes som vist på figur 5.1.
De vandrette kræfter hidrørende fra vindbelastning på gavlen optages i pælene
28.E1 og 34.E3 og de vandrette kræfter hidrørende fra vindbelastning på facaden
optages i pælene 28.(C1, C3, F1 og F3) og 34.(C1, C3, F1 og F3), som er skråpæle
med hældningen 1:3, jvf. tegning 3.06. De resterende pæle udføres som lodpæle.
28.J 29.J
30.J
28.I
28.G
29.H 30.H
31.J 32.J
33.J
31.H 32.H
33.H
34.J
34.I
34.G
H
G
28.F1
28.F2 28.F3
28.E1 28.E2 28.E3
28.C1 28.C2 28.C3
29.F 30.F
29.E1 29.E2 29.E3
29.D
30.E
30.C
31.F 32.F
33.F
31.E1 31.E2 31.E3 32.E
31.D
32.C
33.E1 33.E2
33.D
34.F1
33.E3
34.F2
34.F3
34.E134.E2 34.E3
34.C1 34.C2 34.C3
29.C1 29.C2 29.C3
28.B 29.B 30.B
31.C1
31.C2 31.C2 33.C1 33.C2
31.B 32.B
33.B
33.C3
34.B
28.A 29.A 30.A 31.A 32.A
33.A 34.A
F
28 29 30 31 32 33 34
z
Figur 5.1 Skitse af pæleplan, jvf. tegning 3.06. Kun de markerede pæle bruges i
bæreevneberegningerne. De resterende pæle bruges udelukkende som trækpæle pga. vandtrykket
på kælderkonstruktionen.
5.1

Ungdomsboliger Brohuset
Hele pæleværket opdeles i den videre dimensionering i 8 mindre pæleværker efter
følgende betegnelser:
1. 30.A, 31.A, 32.A
2. 28.B, 28.C1-C3, 28.E1-E3, 28.F1-F3, 28.G, 28.I, 28.J
3. 29.C2, 29.E2, 29.F, 29.J
4. 30.B, 29.C3, 31.C1, 29.E3, 31.E1, 30.F, 30.H, 30.J
5. 31.C2, 31.E2, 31.F, 31.J
6. 32.B, 31.C3, 33.C1, 31.E3, 33.E1, 32.F, 32.H, 32.J
7. 33.C2, 33.E2, 33.F, 33.J
8. 34.B, 34.C1-C3, 34.E1-E3, 34.F1-F3, 34.G, 34.I, 34.J
Terrændækket i kælderen udføres som en sandwichkonstruktion og sammenstøbes
med de vandrette fundamentsbjælker mellem pælene, jvf. figur 5.1.
Konstruktionen regnes som en uendelig stiv plade ved lastpåvirkning i vandret
retning. Ved lodret påvirkning overføres alle kræfter til bjælkerne. Kræfterne bliver
via bjælkerne optaget i pælene.
Pæleværker skal i princippet dimensioneres for alle lastkombinationer. Der
afgrænses til kun at dimensionere pæleværkerne ud fra 2 lastkombinationer i
brudgrænsetilstanden, med henholdsvis største vandrette reaktioner på langs og på
tværs af bygningen:
Lastkomb. 2.1.g (vind fra syd): 1,0G +1,5V + 0,5(S+N)
Lastkomb. 2.1.i (vind fra vest): 1,0G +1,5V + 0,5(S+N)
Der dimensioneres ikke i anvendelsesgrænsetilstand, lastkombination 1.
Pæleværkets bæreevne er således ikke eftervist for negativ adhæsion.
Den samlede belastning fra konstruktionen; egenlast, nyttelast, naturlast og last fra
det omkringliggende fyld beregnes således, at de dimensionsgivende pælekræfter
kan bestemmes. Belastningerne fra konstruktionen udregnes i appendiks IV,
hvorefter reaktioner bestemmes i Excel, hvor tyngden af det omkringliggende fyld
medregnes. Regnearket kan hentes fra projektgruppens hjemmeside, hvorfor kun
resultater er angivet i tabel 5.1 og 5.2.
5.2

5. Projektering af pæleværker
Pæleværk 1 2 3 4 5 6 7 8
Lodret (y) 1414 2803 1593 3509 1589 3509 1593 2344
Vandret (x) 0 0 0 0 0 0 0 0
Vandret (z) 0 61 16 88 16 88 16 61
Moment om z 0 181 0 0 0 0 0 -181
Moment om x 6,72 -1346 -1954 -972 -1938 -974 -1954 -1346
Excentricitet 0 -0,48 -1,23 -0,28 -1,22 -0,28 -1,23 -0,57
Fordeling af kræfter
Afstand fra kant 11,770 5,170 5,913 4,963 5,906 4,964 5,913 5,260
Lodret (y) 1414 2803 1593 3509 1589 3509 1593 2344
Vandret (x) 0 0 0 0 0 0 0 0
Vandret (z) 0 173 0 0 0 0 0 173
Tabel 5.1 Kræfter på pæleværker for lastkombination 2.1g. Laster [kN], Moment [kNm], Afstand og
excentricitet [m].
Pæleværk 1 2 3 4 5 6 7 8
Lodret (y) 1414 2805 1593 3505 1588 3504 1592 2340
Vandret (x) 0 0 -44 0 -44 0 -44 0
Vandret (z) 0 1,60 0 -1,30 0 -1,45 0 -1,15
Moment om z 0 181 0 0 0 0 0 -181
Moment om x 6,72 -2115 -2591 -2108 -2571 -2108 -2587 -2102
Excentricitet 0 -0,75 -1,63 -0,60 -1,62 -0,60 -1,62 -0,90
Fordeling af kræfter
Afstand fra kant 11,770 5,441 6,313 5,288 6,305 5,288 6,311 5,584
Lodret (y) 1414 2805 1593 3505 1588 3504 1592 2340
Vandret (x) 0 -66 0 0 0 0 0 -66
Vandret (z) 0 -1,2 0 0 0 0 0 -1,2
Tabel 5.2 Kræfter på pæleværker for lastkombination 2.1i. Laster [kN], Moment [kNm], Afstand og
excentricitet [m].
Dimensionering af pæleværkerne sker efter Vandepitte’s metode
[Geoteknik, s. 16.20]. Beregningerne bygger på følgende forudsætninger:
Overbygningen forudsættes kun at deformeres elastisk.
Pælene forudsættes kun at kunne optage aksialkræfter.
Overbygningens bevægelser forudsættes ikke at ændre pæleretningerne.
Pælene forudsættes at virke som enkeltpæle.
Når en pæl har nået brud som træk eller tryk, forudsættes pælekraften at
forblive konstant under pælens fortsatte bevægelse.
Alle pæle nedrammes til kote -18,0. For hver af pælene regnes med følgende
trykbæreevne R bd og trækbæreevne R sd , der hhv. er bestemt via prøvebelastninger,
beskrevet i de geotekniske forundersøgelser, og via beregning af
overflademodstanden:
R 620 kN
(5.1)
bd
R 313,1kN
(5.2)
sd
5.3

Ungdomsboliger Brohuset
5.2 Beregninger og resultater
5.2.1 Pæleværk 1
Lastkomb. 2.1g og 2.1i
Belastningen af pæleværk 1 er ens i de to lastkombinationer. I pæleværket skønnes
pælene 31.A og 32.A ikke at være i brud, jvf. figur 5.2.
a
3780 3780
P
7990
30.A 31.A 32.A
Figur 5.2 Beregningsmodel for pæleværk 1. Pælene 31.A og 32.A er ikke i brud. Alle
mål i mm.
For en belastning P = 1414 kN, angribende a = 11,77 m fra højre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud en belastning:
31.A = 174 kN (5.3)
32.A = 620 kN (5.4)
5.2.2 Pæleværk 2
Pæleværket bruges til optagelse af lodrette kræfter, samt vandrette kræfter i både
x- og z-aksens retning, jvf. figur 5.3 og 5.4. Pælene 28.E1-28.E3 optager vandrette
kræfter i x-aksens retning. Pæl 28.E2 benyttes ligeledes til optagelse af kræfter i z-
aksens retning, og derfor beregnes den disponible pælekraft i z-aksens retning,
således pæl 28.E2 opnår brudværdien, jvf. tabel 5.3.
Lastkombination Pæl Disponibel kraft
Tryk 2.1.g 28.E2 439 kN
Træk 2.1.g 28.E2 -494 kN
Tryk 2.1.i 28.E2 845 kN
Træk 2.1.i 28.E2 -88 kN
Tabel 5.3 Disponibel kraft for pæl 28.E2 ved hensyntagen
til vindpåvirkning på gavl.
1000
1000
E1 E2 E3
Figur 5.3 Beregningsmodel
for pæleværk
28.E1-E3. Alle mål i mm.
5.4

5. Projektering af pæleværker
I pæleværket skønnes pælene F.1, F.2 og F.3 ikke at være i brud.
1700
11680
a
1900 2400 1800 10001580 1000
P H
18°
18°
B C3 C2 F2 F3
C1
E2
Figur 5.4 Beregningsmodel for pæleværk 2.
Pælene F.1, F.2 og F.3 er ikke i brud. Alle mål
i mm.
F1 G I J 300
Lastkomb. 2.1g
For en lodret belastning P = 2803 kN, angribende a = 5,17 m fra venstre kant og en
vandret belastning H = 173 kN, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F1, F3 340 kN
(5.5)
F2 239 kN
(5.6)
Lastkomb. 2.1i
For en lodret belastning P = 2805 kN, angribende a = 5,441 m fra venstre kant, og
en vandret belastning H = -1,2, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F1, F3 620 kN
(5.7)
E2 460 kN
(5.8)
5.2.3 Pæleværk 3 og 7
Beregninger for pæleværkerne 3 og 7 er ens pga. symmetri. Det skønnes, at pælene
F og J ikke er i brud, jvf. figur 5.5.
11680
a
3600 2400 1800 3580 300
P
C2 E2 F
J
Figur 5.5 Beregningsmodel for pæleværk 3 og
7. Pælene C2 og E2 er i brud. Alle mål i mm.
Lastkomb. 2.1g
For en belastning P = 1593 kN, angribende a = 5,913 m fra venstre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F = 154 kN (5.9)
J = 199 kN (5.10)
5.5

Ungdomsboliger Brohuset
Lastkomb. 2.1i
For en belastning på P = 1593 kN, angribende a = 6,313 m fra venstre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F = -24 kN (5.11)
J = 377 kN (5.12)
5.2.4 Pæleværk 4 og 6
Beregningerne for pæleværkerne 4 og 6 er ens pga. symmetri. Det skønnes, at
pælene F og J ikke er i brud, jvf. figur 5.6.
1700
11680
a
1900 2400 1800
P
3580 300
B C E F
J
Figur 5.6 Beregningsmodel for pæleværk 4 og
6. Pælene F og J er ikke i brud. Alle mål i mm.
Lastkomb. 2.1g
For en belastning P = 3509 kN, angribende a = 4,963 m fra venstre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F = 55 kN (5.13)
J = 354 kN (5.14)
Lastkomb. 2.1i
For en belastning P = 3505 kN, angribende a = 5,233 m fra venstre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F = -216 kN (5.15)
J = 620 kN (5.16)
5.2.5 Pæleværk 5
Det skønnes, at pælene F og J ikke er i brud, jvf. figur 5.7.
11680
a
3600 2400 1800 3580 300
P
C2 E2 F
J
Figur 5.7 Beregningsmodel for pæleværk 5.
Pælene F og J er ikke i brud. Alle mål i mm.
5.6

5. Projektering af pæleværker
Lastkomb. 2.1g
For en belastning P = 1589 kN, angribende a = 5,906 m fra venstre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F = 151kN (5.17)
J = 198 kN (5.18)
Lastkomb. 2.1i
For en belastning P = 1588 kN, angribende a = 6,305 m fra venstre kant, opnår
pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F = -28 kN (5.19)
J = 376 kN (5.20)
5.2.6 Pæleværk 8
Pæleværket er opbygget som pæleværk 2, og bruges til optagelse af lodrette kræfter,
samt vandrette kræfter i både x- og z-aksens retning, jvf. figur 5.3 og 5.4. Pælene
34.E1-34.E3 optager vandrette kræfter i x-aksens retning. Pæl 34.E2 benyttes
ligeledes til optagelse af kræfter i z-aksens retning, og derfor beregnes den
disponible pælekraft i z-aksens retning, således pæl 34.E2 opnår brudværdien, jvf.
tabel 5.3.
Lastkomb. 2.1g
For en lodretbelastning P = 2344 kN, angribende a = 5,26 m fra venstre kant og en
vandret belastning H = 173 kN, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F1, F3 340 kN
(5.21)
E2 531 kN
(5.22)
Lastkombination 2.1.i
For en lodretbelastning P = 2340 kN, angribende a = 5,584 m fra venstre kant og
en vandret belastning H = -1,2 kN, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:
F1, F3 620 kN
(5.23)
E2 5 kN
(5.24)
5.2.7 Trækpæle til optagelse af vandtryk
Pælene dimensioneres for træk hidrørende fra opdriften ved vandtryk på
kælderkonstruktionen. Der benyttes 23 pæle til optagelse af vandtrykket, jvf.
figur 5.1. Højdeforskel ved GVS i kote +1,5 er 2,6 m, hvilket giver et tryk på 26
kN/m 2 . Hver af pælene skal optage et træk:
R 312 kN
(5.25)
5.7

Ungdomsboliger Brohuset
5.3 Vurdering
Pælenes bæreevne er dels bestemt via enkelte prøvebelastninger, jvf. bilag H, og
via beregnede overflademodstande. Når pælene nedrammes, skal der, derfor føres
rammejournaler for kontrol af pælenes bæreevne. Hvis pælenes bæreevne er
mindre end det beregnede kræves en revurdering af beregninger.
Det er valgt at optage hele opdriften hidrørende fra vandtrykket på
kælderkonstruktionen via trækpæle. Alternativt kunne det vælges at bruge
bygningens egenvægt som modhold, men dette ville til gengæld kræve, at
grundvandssænkningsanlægget skulle køre i en længere periode, indtil bygningens
egenvægt er tilstrækkelig. Ved optagelse af hele opdriften via trækpæle, kan
grundvandssænkningsanlægget stoppes, når hele kælderkonstruktionen er udført.
Valg af metode til optagelse af vandtrykket bør ligeledes vurderes i forhold til pris
på GVS-sænkning og pris på ekstra pæle.
Pælene kan asfalteres, hvilket reducere den negative adhæsion. Brudberegninger
skal således revideres, da der ikke må regnes med overflademodstand over
sætningsgivende lag. Bæreevnen i trækpæle vil dermed reduceres.
Bjælkerne, der spænder mellem de enkelte pæle, er ikke dimensioneret. Hvis en
videre dimensionering af disse viser, at de skønnede dimensionerne på bjælkerne
ikke er tilstrækkelig, kan der blive behov for en revurdering af pæleplanen.
Pæleværket er ikke fuldstændigt dimensioneret, da det kun er eftervist for 2
lastkombinationer i brudgrænsetilstanden.
5.8

Kapitel 6
Udførelse af byggeri
Der opstilles en anlægsteknisk vurdering for etablering af byggegrube, byggeplads
og opførelse af råhus. Forudsætninger for tids- og prisbestemmelse beskrives.
6.1 Forberedende aktiviteter
Før byggeprocessen påbegyndes, foretages en række foranstaltninger og
undersøgelser, der har til hensigt at forebygge stridigheder, der kan forsinke
byggeriet eller give retslige efterspil.
Under byggeprocessen etableres grundvandssænkning i byggegruben, hvilket giver
anledning til en række undersøgelser. Saab-bygningen, beliggende på modsat side
af Strandvejen er direkte funderet, og bør, iht. de geotekniske rapporter, ikke
udsættes for væsentlige ændringer af GVS. Iht. beregninger i bilag J, forekommer
der ikke nogen sænkning af GVS under Saab-bygningen. Der bør dog, af
sikkerhedsmæssige grunde, etableres pejlerør ved bygningen, således en evt.
sænkning af GVS kan iagttages tidsnok til, at der kan etableres modforanstaltninger.
Der forventes ikke problemer med de øvrige eksisterende bygninger i forbindelse
med sænkning af GVS.
I forbindelse med nedramning af spunsjern og pæle skal der tages hensyn til
omgivelserne, da støj og vibrationer kan overstige fastsatte grænseværdier fra
Aalborg Kommune. Varsling af naboerne sker skriftligt og inden 14 dage før
ramning påbegyndes iht. Byggelovens §12. Nabohuse, hvor vibrationer som følge
af nedramning, kan vurderes at give problemer, med skader på bygninger eller
lignende, inspiceres inden ramningen finder sted. Inden og sideløbende med
ramningen foretages vibrationsmålinger på de omkringliggende bygninger, således
der er dokumentation i tilfælde af senere stridigheder.
6.2 Etablering af byggeplads
Byggepladsen er indrettet, således skurregulativet og de nødvendige
sikkerhedsafstande til offentligheden overholdes ved opsætning af
byggepladsindhegningen. Da byggepladsen ligger umiddelbart op ad Strandvejen,
6.1

Ungdomsboliger Brohuset
som er en trafikeret vej, skal trafikken beskyttes mod nedfaldende materiale. Da
den projekterede bygning er lavere end 20 m, er sikkerhedsafstanden minimum 5 m.
Skurbyen opstilles før arbejdet på byggepladsen påbegyndes, således mandskabet
har de nødvendige faciliteter til rådighed. Da pladsforholdene er begrænsede
benytte containerskure, frem for traditionelle skure, da containerskurene kan
stables. Skurbyen placeres i udkanten af byggepladsen, hvor der er mindst mulig
fare for nedstyrtende materialer og således skurene er tilgængelige, uden der skal
passeres hjelmområder.
Der er lagt vægt på, at til- og frakørselsmulighederne er optimale. Der er inddraget
en del af Brohusgade, samt én vognbane af Strandvejen dels pga. sikkerhedsafstand
og dels for at skabe mulighed for parkering ved aflæsning, jvf. figur 6.1. Den
eksisterende indkørsel fra Brohusgade benyttes som nedkørselsrampe til
byggegruben, for at undgå udgifter til etablering af nye befæstede arealer.
Udformningen af den projekterede bygning giver mulighed for opretholdelse af
tilkørselsmulighed gennem hele byggeprocessen, da der bygges nedkørselsrampe
til den kommende parkeringskælder på sammen sted.
Limfjorden
Vestre Havnepromonade
-kommunevej nr. 9252
Brohusgade
Parkeringsrampe
R5
Brohusgade - kommunevej nr. 0829
0 10 20 m
Eksisterende bygning
Låge
Rålager
C4
Lager- og
arbejdsplads
Nedkørselsrampe
C3 C2
Låge
Kran
2
Låge, udkørsel
Forskallingsplads
Pumpestation
Pumpestation
35
43,5
Aflæsningsvej
Eksisterende bygning
Kran
1
Strandvejen - kommunevej nr. 7963
S1
S2
S5
S6
R1 R2
P-plads
Parkeringsrampe
R4
R3
Aflæsningsvej
S3
S4
C1
Låge
Låge,
indkørsel
Figur 6.1 Indretning af byggepladsen.
Lager og arbejdspladser er placeret, således der er krandækning af pladserne. På
pladserne skal der være mulighed for oplagring, tildannelse og anbringelse af
materialer. Under byggeprocessen er det nødvendig med en forskallingsplads, en
jernplads og et rålager, da tildannelse af forskalling og armering skal ske på
pladsen.
6.2

6. Udførelse af byggeri
6.2.1 Valg af krantyper
Det vurderes, at udformningen af byggepladsen giver følgende muligheder for valg
af krantyper.
Tårndrejekran med tilstrækkelig lang udlægger arm til servicering af hele
byggepladsen
Tårndrejekran assisteret af en mobilkran
Skinnekørende tårndrejekran
2 tårndrejekraner
Det er med den valgte udførselsmetode, hvor vægten af det tungeste
præfabrikerede vægelement er 12,5 ton, ikke muligt at leje én kran, der kan
servicere hele byggepladsen og samtidig have tilstrækkelig løftekapacitet i
randområderne. Det skønnes, at 1 kran har kapacitet til at servicere 10
betonarbejdere, og bygges der samtidig på flere blokke på byggepladsen er
kapaciteten for 1 kran ikke tilstrækkelig.
Tårndrejekranen kan assisteres af en mobilkran ved montage af elementer i
randområderne. Det er ikke muligt at opsætte mobilkranen i byggegruben, og det
vil kræve yderligere afspærring af omkringliggende veje ved placering af
mobilkranen uden for byggegruben, da mobilkranen kræver et stort arbejdsområde.
Det vurderes, at det ikke er økonomisk at anvende skinnekørende tårndrejekran i
byggegruben, da jordbundsforholdene gør at skinnerne skal pælefunderes. Ved
montage af elementer over parkeringskælderen hindres kranens mobilitet, da
kælderkonstruktionen bygges op omkring krantårnet. Aktiviteter i byggegruben vil
desuden besværes af kranskinnernes store arealforbrug.
Ved at vælge to tårndrejekraner giver det mulighed for at servicere flere arbejdssjak,
og samtidigt have krandækning af hele byggepladsen. Det vælges dermed at
placere 2 tårndrejekraner med løbekat på byggepladsen. Kranpladserne er placeret
således, opførelsen af byggeriet kan foregå uden hindring pga. kran eller
kranfundament.
I tidsplanen er opstilling af begge kraner medtaget, da kran 2 benyttes til opstilling
af kran 1. I tilbudsoverslaget er kun medregnet priser på kran 1, da det udelukkende
er kran 1, der servicerer Blok C.
6.3 Etablering af byggegrube
Første aktivitet i forbindelse med etablering af byggegruben er nedramning af
spunsvægge til afstivning af byggegrubens sider. Når spunsjern er nedrammet kan
nedspuling af sugespidser til grundvandsænkningsanlæg påbegyndes. Sænkningen
af GVS til den ønskede kote forventes at forløbe over 10 dage, mens udgravning af
byggegruben startes allerede efter 7 dage, når de øverste lag er drænede.
6.3

Ungdomsboliger Brohuset
6.4
6.3.1 Byggegrubeafstivning
Byggegrubeafstivningen udføres med nedrammede spunsjern af hensyn til
økonomi og af pladshensyn til de projekterede bygninger, der ligger umiddelbart
op ad Strandvejen og Brohusgade, jvf. kapitel 3. Før nedramning af spunsjernene
skal oplysninger om kloakker og kabler i jorden i og omkring byggegruben
indhentes fra Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune.
Spunsjernene er forsynet med låseanordninger i hjørnesamlinger, således
byggegruben kan betragtes som en vandtæt konstruktion. Det kan overvejes, om
det er nødvendig med en 100 % vandtæt byggegrubeafstivning, da der er etableret
grundvandsænkning i byggegruben. Hjørnesamlinger af spunsvæggen kan derved
alternativt udføres ved at ramme spunsjernene med et overlap. Byggegruben
dimensioneres efter en fuldt læsset lastbil kan parkere og aflæsse fra
aflæsningsvejen på Strandvejen umiddelbart op ad byggegrubeafstivningen.
Hvis rystelser og vibrationer forårsager skader og sætninger på omkringliggende
bygninger kan det vælges at nedpresse spunsjernene. Det vurderes dog, at
vibrationerne forårsaget af ramning ikke giver problemer, da de omkringliggende
bygninger er af nyere dato og pælefunderet. Der skal dog tages specielt hensyn til
Saab-bygning, på den anden side af Strandvejen, der er direkte funderet. Det
vælges således at ramme spunsjernene med en vibrationshammer.
6.3.2 Grundvandssænkningsanlæg
Det vælges at benytte sugespidsanlæg til grundvandssænkning i byggegruben.
Forudsætningerne for valg af sugespidser er beskrevet i kapitel 3.
Kontrol og regulering af grundvandssænkningsanlægget er vigtig, da svigt kan
medføre store skader. Der kan ske hydraulisk grundbrud i jorden, som derved
mister sin styrke, og konstruktionen kan således i værste fald ødelægges. Kontrol
og regulering kan ske ved hjælp af pejlerør, som etableres i og omkring
byggegruben. Pejlerørene tilsluttes et automatisk alarmsystem, som starter, når
vandet i pejlerørene stiger. Alarmsystemet tilsluttes en uafhængig strømforsyning,
som starter ved strømsvigt. Sugespidsernes filtertab og jordlagenes hydrauliske
ledningsevne verificeres vha. en række prøvepumpninger og pejling af GVS. De
forudsatte jordlag og deres hydrauliske ledningsevne skal verificeres under
udgravning af byggegruben. Ved store afvigelse fra det forudsatte kan der blive
behov for revurdering af beregninger.
Det vælges at opdele grundvandssænkningsanlægget i 2 anlæg af hensyn til pumpeog
ledningskapacitet. Grundvandssænkningsanlægget kan opdeles i flere delanlæg
end det projekterede, der kræves kun, at den totale pumpeydelse altid overholdes,
og at de ovenfornævnte sikkerhedsforanstaltninger etableres for alle delanlæg.
Grundvandsænkningen skal opretholdes indtil belastningerne fra konstruktionen er
tilstrækkelig til at modvirke opdriften fra grundvandet. Alternativt kan opdriften
modvirkes af trækpæle, således grundvandssænkningen kan ophæves tidligere i
byggeprocessen. Støbningen af ydervægge og terrændæk i parkeringskælderen skal
være færdiggjort, således konstruktionen er vandtæt, før grundvandssænkningen
ophører. Da det ikke forudsættes, at det resterende byggeri færdiggøres i samme
takt som blok C, er grundvandssænkning nødvendig i hele byggeperioden.

6. Udførelse af byggeri
6.4 Udførelse af pæleværker
Til nedramningen af betonpælene vælges en hydrohammer med mulighed for at
ramme pæle i hældningen 1:3. Hydrohammeren udstyres med en støjdæmper for
undgåelse af unødig støj. Ved at udstyrer hammeren med et tungt ramslag med lille
faldhøjde nedsættes vibrationerne fra pæleramningen. Der anvendes 78 stk.
0,35 0,35 m 2 betonpæle med en total længde på 18 m pr. stk., jvf. bilag L. Ud af
disse 78 pæle vælges 8 %, svarende til 7 pæle som prøvepæle. Prøvepælene
anvendes for at kontrollere at den beregnede bæreevne og længde af pælene
stemmer overens med den faktiske bæreevne. Alle pæle nedrammes til kote -18.
Under ramningen af pælene skal der føres rammejournal for hver enkelt pæl.
Rammejournal skal udføres samtidigt med ramning, hvorefter journalen skal
godkendes. Rammejournalen skal indeholde:
Pæleplacering
Pæletype
Dimensioner
Rambuktype
Hammertype
Tyngde
Faldhøjde af hammer
Pælehældning
Terrænkote
Spidskote ved endt ramning
Anmærkninger
Da betonpælene senere skal sammenstøbes med fundamentsbjælkerne, blotlægges
ca. 0,5 m af armeringen. Alle pælene kappes med en hydraulisk presser, der knuser
betonen omkring armeringsjernene. Det forventes, at kapningen af pælene kan
starte 4 dage efter den første pæle er rammet og derefter forløbe parallelt med
ramningen.
6.5 Støbearbejde
6.5.1 Forskalling til fundamentsbjælke
Forskallingen til fundamentsbjælkerne udføres som en traditionel
bræddeforskalling, med tværdimensionerne 0,4 0,6 m 2 , således der bliver en
overhøjde på ca. 20 mm på siddeforskallingen. Før rensebetonen hærdner
nedlægges en række lasker, der benyttes til fastgørelse af bræddeforskallingen. Da
fundamentsbjælken udformes med mange hjørner, anvendes en traditionel
bræddeforskalling der er let at tilpasse til de aktuelle mål.
6.5.2 Forskalling til vægge
Til forskalling af vægge i kælderkonstruktionen benyttes en letvægts systemforskalling
med en vægt på 25 kg pr. m 2 , således den kan sætte op medhåndkraft.
Forskallingskassetterne er opbygget af 15 cm forskallingsfinér med aluminiumsramme,
og fås bredder fra 75 cm til 25 cm, som dermed er lette og tilpasse til
6.5

Ungdomsboliger Brohuset
kælderkonstruktionens mål. Forskallingen vælges ud for betontrykket i formen, der
beregnes i bilag P.
6.5.3 Armering
Klipning og bukning af armering foregår på armeringspladsen, herefter
sammenbindes armeringssektionerne i forskallingen. Ved armering af
fundamentbjælker skønnes 1 % af bjælkens betontværsnit at udgøres af armering.
For terrændæk skønnes armeringen at udgøre 0,5 % i både tvær- og længderetning.
I vægge skønnes armeringen at udgøre 0,5 % i lodret retning og 0,25 % i vandret
retning.
6.5.4 Støbning
Der udstøbes min. 50 mm renselag, hvorefter forskalling opstilles til udstøbning af
fundamentsbjælker. Det forventes, at udstøbningen af renselaget kan påbegyndes
straks efter, at kapning af pælene er overstået for en del af fundamentet. I
planlægningen tages højde for hærdetiden af renselaget.
Til udstøbning af beton anvendes en 750 l betonspand af standardtype. Ved
udstøbning af vægge anvendes en støbetragt, placeres på toppen af formen. Før
udstøbning smøres betonspanden med formolie af hensyn til rengøringen. Betonen
modtages på stedet, der er således ikke medregnet kranfører, levering af beton eller
bemanding af blandeanlæg i ydelsestiderne.
Terrændæk og ydervægge i kælderen udføres in situ for bedste sammenhæng og
tæthed af kælderkonstruktionen. Terrændækket udformes som en sandwichkonstruktion;
180 mm armeret beton, 100 mm drænplade og 100 mm armeret beton,
jvf. tegning 1.04. Undergulvet udstøbes ovenpå et 380 mm kapilarbrydende lag af
leca med et mellemliggende plastfolie. Udstøbning af terrændæk skal forløbe
således, at der kan maskinglittes samme dag. I arbejdstiderne skal der tages højde
for at undergulvet på de 180 mm skal opnå en tilstrækkelig styrke til, at arbejdet
med udlæggelse af drænplader og udstøbning af beton kan udføres.
6.6 Elementmontage og murerarbejde
Byggeprocessen optimeres ved at udføre den resterende del af råhuset som
montagebyggeri. Elementerne aflæsses vha. tårnkran 1, direkte fra transportvognen
fra aflæsningsvejen, jvf. tegning 2.01. Før montage afmærkes den korrekte
placering af alle elementerne i forhold til montageplanen, således der ikke sker
fejlophobning gennem konstruktionen. Vægelementer afstives før afhægtning
hvorefter fuger armeres og udstøbes. Det sikres, at alle konstruktionsdele og fuger,
der indgår i det bærende system er udstoppede og afhærdet før montagen af en ny
etage påbegyndes. Vægelementerne justeres i højden ved indnivellering af møtrik
på indstøbte montagebolte. Efter montagen af det første element monteres
sikkerhedsrækværker langs alle fri elementkanter, og disse forlænges i takt med
elementmontagen. Montagerækkefølgen af elementerne nedskrives i en
montageplan, der ligger til grund for læsselisterne, som sendes til de enkelte
elementproducenter. Elementerne skal læsses i omvendt rækkefølge af
montageplanen. Montageplan for kælderetage og etage 1 i blok C er angivet i
bilag Q.
6.6

6. Udførelse af byggeri
Bærende skillevægge monteres som ét element, for at opnå en tidsbesparelse ved
montagen. Der opnås en yderligere tidsbesparelse ved armering og udstøbning af
fuger efter montagen pga. færre lodrette fuger. Da ét skillevægselement vejer 12,5
ton kræves dog større krankapacitet end ved montage af standardelementer.
Facader udføres som ikke-bærende præfabrikeret betonelementer. For at kunne
overføre vandrette kræfter fra vindpåvirkning forankres facaderne i de bærende
vægge og dækelementerne. Egenlasten fra facaderne føres direkte ned i
fundamentet. Facader og murværk på nordsiden understøttes af en konsolbjælke,
der igen understøttes af skivesøjlerne i parkeringskælderen. Konsolbjælken
understøtter desuden underdæk og overdæk over parkeringskælderen, jvf.
tegning 1.04.
Søjlerne understøtter både tagkonstruktionen og svalegangene. Montagen af
søjlerne sker derfor sideløbende med montagen af svalegangene, jvf. tegning 1.04.
Da svalegangene er understøttet på murværket i facaderne, kan denne aktivitet først
påbegyndes efter murerarbejdet på facaderne er færdiggjort. Svalegangene boltes
fast i de bærende vægge og dækelementerne for at optage vandrette kræfter.
Opmuringen af facaderne startes på nordfacaden, således at denne færdiggøres først.
Herefter kan stilladset på nordfacaden nedtages, og elementmontagen af svalegange
og søjler kan påbegyndes sideløbende med, at de resterende facader opmures.
6.7 Fastsættelse af ydelsestider
Der benyttes ydelsestider til fastsættelse af tids- og ressourceforbrug for
aktiviteterne i byggeprocessen. Ydelsestiderne er angivet som gennemsnitsdriftstider,
der er summen af metodetid og tillægstid. Derudover tillægges driftstiden et
usikkerhedstillæg. [Arbejdstider, s. 2]
Metodetiden er tiden, det tager at udføre arbejdet uden afbrydelser.
Tillægstiden er ofte 25-30 % af driftstiden, der går til forberedelsen af
arbejdet og istandsættelse af materiel. Andre afbrydelser under en
time er med regnet i tillægstiden.
Usikkerhedstilægget er ofte 10-25 % af driftstiden, som tager højde
for dygtigheden af bemandingen, planlægningen og ledelsen.
Tids- og bemandingsplanen udarbejdes på baggrund af gennemsnitsdriftstider uden
usikkerhedstillægget, da det antages, at bemandingen er rutineret.
6.8 Fastsættelse af tilbudspriser
Der regnes tilbudsoverslagspriser efter V & S kataloger fra byggedata. V & S
priserne er baseret på, at aktiviteterne er nybyggeri, som udføres på normal
byggegrund, hvor der er rimelige arbejdsbetingelser. Priserne er udregnet ud fra
bruttopriser fra januar 2002, dvs. at udsalgspriserne ikke er medregnet
arbejdspladsindretning og moms. Der er interpoleret, hvis antallet ikke svarer til
opslaget i V & S katalogerne, hvilket vil medføre lidt usikkerhed ved beregning af
tilbudsoverslag. Priserne i katalogerne er baseret på priser fra Sjælland udenfor
6.7

Ungdomsboliger Brohuset
hovedstadsområdet. Da bygningen opføres i Aalborg centrum, benyttes priserne i
katalogerne uden reduktion [V & S anlæg].
Materialepriser
Bruttotilbudsenhedspriserne på materialer er bestemt ud fra nettoprisen plus 10 %
til byggepladsspild og 10 % til administration og fortjeneste [V & S anlæg].
Arbejdsløn
Bruttolønnen til arbejderne er bestemt ud fra fremskrivning af gennemsnitsløn fra
år 2000 plus 40 % til sociale ydelser og 10 % til administration. Prisen er endvidere
inkluderet det pågældende fags procentvise tillæg, jvf. tabel 6.1, der er til dækning
af telefon, kontorforhold, formand, ingeniør, beklædning, drift af arbejdsplads og
værktøj. [V & S anlæg]
Fag Procent
[%]
Blikkenslager 60
Elektriker 60
Rørlægger 60
Smedearbejde 60
Rengøring 10
Øvrige fag 30
Tabel 6.1 Procentvise tillæg til
arbejdsløn.
Materielleje
Tibudsenhedspriserne på leje af materiel er inkl. drift, førere og administration
[V & S anlæg].
6.8.1 Vurdering af V & S priser
Der tages udgangspunkt i priser fra V & S byggedata, til beregning af
tilbudsoverslag. Priserne fra V & S er gennemsnitspriser og tager dermed ikke
højde for udførelsesmetode og planlægning. Skal der udarbejdes en mere korrekt
tilbudsenhedspris, er det nødvendigt at kende de eksakte forudsætninger for
byggeriet. Priser på materiel, materialer og timeløn kan forhandles, da priserne
variere efter udbud og efterspørgsel. Priser på evt. underentrepriser er ligeledes
priser, som forhandles med den enkelte underentreprenør, og kan derfor variere
også efter udbud og efterspørgsel. V & S priser er blevet brugt, således at priserne
er udregnet pr. aktivitet og ikke samlet for alle materialer til byggeriet, hvilket bør
revideres, da det ville resultere i lavere enhedspris.
6.9 Fastsættelse af arbejdstider
Én gennemsnitsarbejdsdag fastsættes til 7,4 timer og en arbejdsuge til fem
arbejdsdage. Det tilstræbes, at der ikke planlægges aktiviteter i weekenderne.
Bemandingen på byggepladsen må ikke overstige skurekapaciteten, og den
maksimale bemanding pr. aktivitet sættes til 7 mand.
6.8

Kapitel 7
Tids- og ressourceforbrug
Dokumentation for tegning 2.01, 2.02, 2.03 og 2.04. Tids- og ressourceforbrug i
forbindelse med etablering af byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus
opstilles.
Tids- og ressourceforbrug vedr. etablering af byggegrube og byggeplads er
gældende for hele byggeriet, mens aktiviteterne vedr. opførelse af råhus omhandler
den projekterede bygning blok C, jvf. tegning 1.01.
7.1 Etablering af byggeplads
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag M, hvor grundlagene for fastsættelse af
mængder og tider er opstillet.
7.1.1 Aktiviteter vedr. byggepladsindretning
Etablering af byggeplads indbefatter følgende aktiviteter:
Etablering af tilkørselsvej
Etablering af skurby
Opstilling af affaldscontainer
Indhegning af byggepladsen
Etablering af lager- og arbejdsplads
Opstilling af kraner
Byggepladsens indretning er skitseret på figur 7.1.
7.1

Ungdomsboliger Brohuset
Limfjorden
Vestre Havnepromonade
- kommunevej nr. 9252
Brohusgade
Parkeringsrampe
R5
Brohusgade - kommunevej nr. 0829
0 10 20 m
Eksisterende bygning
Låge
Rålager
C3 C2
Låge
C4
Lager- og
arbejdsplads
Nedkørselsrampe
Kran
2
Låge, udkørsel
Forskallingsplads
Pumpestation
Pumpestation
35
43,5
Aflæsningsvej
Eksisterende bygning
Kran
1
Strandvejen - kommunevej nr. 7963
S1
S2
S5
S6
R1 R2
P-plads
Parkeringsrampe
R4
R3
Aflæsningsvej
S3
S4
C1
Låge
Låge,
indkørsel
Figur 7.1 Indretning af byggepladsen.
Der placeres 2 tårndrejekraner med løbekat. Kranernes placering og
svingningsradier for udliggerarmene er angivet på figur 7.1.
Kran 1 er af typen K-320 fra Krøll Cranes A/S:
Udliggerarm på 34 m
Maks. kroghøjde på 33 m
Total højde på 46 m
Hejsewire med 4 parts wire
27,5 m maks. afstand på løbekatten, når vægten er 12,5 ton
Fundamentsareal på 7×7 m 2
Kran 2 er af typen K-550 fra Krøll Cranes A/S:
Udliggerarm på 45 m
Maks. kroghøjde på 50 m
Total højde på 63 m
Hejsewire med 4 parts wire
Maks. vægt 12,9 ton i afstanden 45 m
Fundamentsareal på 7×7 m 2
7.2

7. Tids- og ressourceforbrug
7.1.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug bestemmes. Den nødvendige strøm og
belysning er ikke medregnet i etablering af byggepladsen. Det forudsættes, at de
nødvendige eltilslutninger er etableret på forhånd. Driften af byggepladsen er ikke
medregnet i det samlede tids- og ressourceforbrug.
Aktivitet Bemanding Mængde
Tidsforbrug
opsætning/
nedtagning
[dag]
Tilkørselsvej 2 Stålplader 125 m 2 0,5/0,5
Skurby 3
3 kontorvogne
1 sanitets- og toiletvogn
2 mandskabsvogne
5 redskabscontainere
1,0/1,0
1
Hegn 5
Jernplads 2
Affaldscontainere
Forskallingsplads
Kraner 4
1 beton- og murbrokker
1 jern
½ alm. affald
½ brandbart
1 ved klippebord
0,5/0,5
78 stk. ståltrådshegn af
1,8×3,5 m 2 6,6/2,2
168 m 2 til rålager,
arbejdsplads,
1,1/1,1
samt klippe- og
bukkebord
2 18 m 2 forskallingsplads 1,1/1,1
Krøll Cranes A/S type:
K-320, K-550
Tabel 7.1 Tids- og ressourceforbrug ved etablering af byggeplads.
7,5/7,5
7.2 Etablering af byggegrube
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag N, hvor grundlagene for fastsættelse af
mængder og tider er opstillet.
7.2.1 Aktiviteter vedr. etablering af byggegrube
Etablering af byggegruben indbefatter følgende aktiviteter:
Nedramning af spunsjern
Etablering af grundvandssænkningsanlæg
Gravearbejde
Transport af jord
Sænkning af grundvandsspejl
7.3

Ungdomsboliger Brohuset
7.2.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug
Terrænet i byggegruben er forholdsvis fladt med en gennemsnitlig kote på +1,6.
Bundkoten i byggegruben er kote -0,9, og byggegruben afstives med spunsjern med
højden 7,0 meter. Jordmængden på 9175m
3 F,
der fjernes fra byggegruben, er
hovedsagligt indpumpet fyldsand fra havbunden. Den bortgravede jord
transporteres med dumpers, og deponeres i Østhavnen i Aalborg. Afstanden fra
byggepladsen til deponeringsstedet er 10,7 km.
GVS sænkes til ønskede niveau i kote -1,1 i løbet af 7 dage. Der regnes yderligere
med 7 dage, hvor der foretages pejlinger af grundvandsspejlet.
T 14dage
10 arbejdsdage
(7.1)
GVS anlæg
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug:
Aktivitet Bemanding Mængde
Spunsjern 3
Transport af jord 9
2
267 stk. spunsjern af
typen PU6 nedrammes
med 1 vibrationshammer
87 stk. sugespidser
2 stk. pumperstationer
1 gravemaskine af typen
RH8 PMS-LC
8 dumpers af typen
Dumper D 250 E
Tabel 7.2 Tids- og ressourceforbrug til etablering af byggegrube.
Tidsforbrug
etablering/
nedtagning
[dag]
6,3/8,0
1,1/0,5
Grundvandssænkningsanlæg
9,6/-
7.3 Udførelse af pælefundament
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag O, hvor grundlagene for fastsættelse af
mængder og tider er opstillet.
7.3.1 Aktiviteter vedr. udførelse af pælefundament
Udførelse af pælefundamentet omfatter følgende aktiviteter:
Anstilling af rambuk
Ramning af pæle
Kapning af pæle
Udstøbning af rensebeton
Forskalling til fundamentsbjælke
Armering af fundamentsbjælke
Støbning af fundamentsbjælke
7.4

7. Tids- og ressourceforbrug
7.3.2 Tids- og ressourceforbrug
Der anvendes 78 stk. 0,350,35 m 2 betonpæle til pæleværket, jvf. figur 7.2.
Betonpælene har en total længde på 18 m, jvf. bilag L. Støbetiden for
fundamentsbjælker er beregnet ekskl. krantid og leverance af beton. Tiden er inkl.
klargøring, vibrering af beton og rengøring af materiel.
28.J 29.J
30.J
28.I
28.G
29.H 30.H
31.J 32.J
33.J
31.H 32.H
33.H
34.J
34.I
34.G
H
G
28.F1
28.F2 28.F3
28.E1 28.E2 28.E3
28.C1 28.C2 28.C3
29.F 30.F
29.E1 29.E2 29.E3
29.D
30.E
30.C
31.F 32.F
33.F
31.E1 31.E2 31.E3 32.E
31.D
32.C
33.E1 33.E2
33.D
34.F1
33.E3
34.F2
34.F3
34.E134.E2 34.E3
34.C1 34.C2 34.C3
29.C1 29.C2 29.C3
28.B 29.B 30.B
31.C1
31.C2 31.C2 33.C1 33.C2
31.B 32.B
33.B
33.C3
34.B
28.A 29.A 30.A 31.A 32.A
33.A 34.A
F
28 29 30 31 32 33 34
Figur 7.2 Pæleplan med angivelse af fundamentsbjælker, pæle og pæleretning.
z
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug for udførelse af pælefundament:
Aktivitet Bemanding Mængde
Tidsforbrug
opsætning/
nedtagning
[dag]
Anstilling af rambuk 2 1 stk. hydrohammer 0,6
Ramning 2 1 stk. hydrohammer 7,4
Kapning 1
1 stk. hydraulisk
presser
3,6
Udstøbning af
50 mm. rensebeton
2 8,2 m 3 rensebeton 0,3
Forskalling til
6
134,8 m 2
0,9/0,6
fundamentsbjælkerne
Armering af
fundamentsbjælker
Udstøbning af
fundamentsbjælkerne
4
4
bræddeforskalling
3110 kg
armeringsjern
37,4 m 3 beton
1 kran med en 750 l
spand
Tabel 7.3 Tids- og ressourceforbrug ved udførelse af pælefundament.
7.4 Udførelse af kælderkonstruktionen
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag P, hvor grundlagene for fastsættelse af
mængder og tider ligeledes er opstillet.
4,2
0,8
7.5

Ungdomsboliger Brohuset
7.4.1 Aktiviteter vedr. udførelse af kælderkonstruktionen
Udførelse af kælderkonstruktionen indbefatter følgende aktiviteter:
Udlægning af drænmateriale
Armering af terrændæk
Støbning af terrændæk
Forskalling til in situ-støbte vægge
Armering af vægge
Støbning af vægge
Nedtagning af forskalling
Nummerering af vægge i kælderplan er angivet på figur 7.3.
C.0.28.S C.0.29.S C.0.30.S C.0.31.S C.0.32.S C.0.33.S
C.0.34.S
C.0.28
C.0.28-29
C.0.29-30
C.0.30
C.0.30-31 C.0.31-32 C.0.32-33 C.0.33-34
C.0.32
C.0.34
C.0.29
C.0.31
C.0.33
C.0.28-34
Figur 7.3 Nummerering af vægge i kælderplan.
Præfabrikerede vægge:
C.0.29, C.0.30, C.0.31, C.0.32, C.0.33
In situ-støbte vægge:
1. etape
o C.0.28.S, C.0.28, C.0.28-34, C.0.34, C.0.34.S
2. etape
o C.0.28-29, C.0.29-30 C.0.30-31 C.0.31-32 C.0.32-33
o C.0.29.S, C.0.30.S, C.0.31.S, C.0.32.S, C.0.33.S
7.4.2 Tids- og ressourceforbrug
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug for udførelse af kælderkonstruktionen
bestemmes, jvf. tabel 7.4. Tidsforbrug for opstilling af forskalling indeholder
smøring og rensning. Tidsforbruget for støbning indeholder klargøring, vibrering af
7.6

7. Tids- og ressourceforbrug
beton og rensning af materiel. For væg C.0.28 er det nødvendigt med en udsparing
til døråbningen, jvf. figur 7.3. De beregnede tider er for fremstilling, placering og
fastgørelse af udsparingskasse.
Aktivitet
Udlægning af
drænmateriale 2
Udlægning af
plastfolie
Armering
terrændæk
Fremstilling af
udsparingskasse
Anbringelse af
udsparingskasse
Forskalling af
vægge 1.etape
Armering af
vægge
Udstøbning af
vægge
1. etape
Forskalling af
vægge
2. etape
Armering af
vægge
Udstøbning af
vægge
2. etape
Bemanding Mængde
380 mm kapilarbrydende lag
bestående af 10-20 mm lecanødder.
I alt 77,0 m 3 .
Tidsforbrug
opsætning/
nedtagning
[dag]
2 258,6 m 2 plastfolie 0,1/-
6
Samlet tid for armering af
undergulv og betongulv,
6272 kg
3 180 mm armeret beton 0,7/-
1 100 mm drænplade 0,2/-
2 100 mm armeret beton 0,6/-
2 2 stk. glittemaskiner 1,0/-
1
1
1,01 2,10 m 2 træ
udsparingskasse,
omkreds 6,22 m
1,01 2,10 m 2 træ
udsparingskasse
0,8/-
2,0/-
Støbning af
undergulv
Udlægning af
drænplade
Støbning af
betongulv
Maskinglitning
0,1/-
0,1/-
7 257,2 m 2 systemforskalling 3,1/2,1
6 3181 kg armeringsjern 1,2/-
3 51,0 m 3 beton 1,0/-
7 124,4 m 2 systemforskalling 1,5/1,0
6 574 kg armeringsjern 0,4/-
3 9,2 m 3 beton 0,2/-
Tabel 7.4 Tids- og ressourceforbrug ved udførelse af kælderkonstruktion.
Støbningen af gulvet forløber over 2 arbejdsdage, da maskinglitningen af
betongulvet skal foretages sammen dag som gulvet udstøbes.
7.7

Ungdomsboliger Brohuset
7.5 Udførelse af elementmontage og murerarbejde
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag Q, hvor grundlagene for fastsættelse af
mængder og tider er opstillet.
7.5.1 Aktiviteter vedr. elementmontage og murerarbejde
Montage af præfabrikerede elementer og murerarbejde indbefatter følgende
aktiviteter:
Montering, sammenkobling, afstivning og justering af elementer
Fugning, udstøbning af fuger inkl. ilægning af armering eller stopning med
mineraluld langs kanter
Udbedring af indvendige skader i forbindelse med montage af facader
Opstilling af stålstillads
Opmuring og isolering af facader
7.5.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug
Montagetiden for præfabrikerede elementer udregnes som en totaltid pr. etage for
alle elementtyper af hensyn til den videre planlægning. Wrights formel benyttes til
justering af ydelsesdata på de største aktiviteter. Projektet er mht. råhuset afgrænset
til Blok C, og derfor medregnes kun den del af dækkonstruktionen over
parkeringskælderen, der befinder sig ud til kanten af skivesøjlerne, jvf. tegning
1.04. I forbindelse med murerarbejdet regnes der med lodrette afbrydelser på 0,2
m 2 pr. m 2 væg.
7.8

7. Tids- og ressourceforbrug
Aktivitet Bemanding Mængde
Montage af
dækelementer
pr. etage
Montage af
vægelementer
kælder
Montage af
vægelementer
etage 1-5
Montage af
bjælker
Montage af
underdæk
Montage af
facader
pr. etage
Montage af
søjler
Montage af
svalegange
pr. etage
3
3
3
2
2
3
2
2
Stillads 6
Opmuring og
isolering af
facader
6
Tidsforbrug
opsætning/
nedtagning
[dage]
8 stk. 200 mm spændbetondæk,
7560×1196 m 2
1,0
12 stk. 200 mm spændbetondæk,
3760×1196 m 2
2 stk. 9372×2800 m 2
vægelementer
3 stk. 2552/3640×2800 m 2 H-
elementer
4 stk. 9372×2800 m 2
vægelementer
3 stk. 2552/3640×2800 m 2 H-
elementer
1,2
1,8
1 bjælke
0,3
1 konsolbjælke
6 stk. 200 mm betondæk,
3760×2000 m 2 0,3
6 stk. 100 mm ikke bærende
facader,
1,0
6720×2800 m 2
7 stk. 200×400 mm 2
armerede betonsøjler
2,8
6 stk. 220 mm betondæk,
7560×1770 m 2 2,8
Stålstilladset skal dække en
facadeflade på 646 m 2 2,9/1,5
½-stens facademur på 646 m 2 .
100 mm mineraluld kl. 39.
13,1
Tabel 7.5 Tids- og ressourceforbrug for elementmontage og murerarbejde. Montagetider for
dækelmenter, vægelementer, søjler og facader er angivet pr. etage.
7.9

Ungdomsboliger Brohuset
7.6 Opførelse af tagkonstruktion
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag R, hvor grundlagene for fastsættelse af
mængder og tider er opstillet.
7.6.1 Aktiviteter vedr. opførelse af tagkonstruktion
Opførelse af tagkonstruktionen indbefatter følgende aktiviteter:
Opsætning af spær
Lægtning af spær
Isolering mellem spærfødder
Opsætning af krydsfinerplader
Inddækning af tagkant
Tagdækning med 2 lag pap inkl. trekantliste af træ
Opsætning tagrende
Opsætning nedløbsrør
7.6.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug bestemmes. Tiderne er ekskl. kranfører.
Aktivitet Bemanding Mængde
Tidsforbrug
[dag]
Spær 4 28 stk. opsættes pr. 1000 mm. 1,0
Lægtning 4 Lægte pr. 600 mm 1,2
Isolering 2
Dampspærre og 250 mm
mineraluld kl. 39, 288 m 2 1,4
Krydsfiner 4
16 mm krydsfinersplader med
fer og not, 360 m 2 2,1
Tagkant 2 200 mm zinkkant, 80 m 1,4
Tagdækning 4
2 lag tagpap og trekantsliste af
træ pr. 600 mm
3,6
Tagrende 4
80 m zinktagrender,
tværmål 175 mm
1,2
Nedløbsrør 4
96 m zink nedløbsrør,
tværmål 102 mm
2,3
Tabel 7.6 Tids- og ressourceforbrug ved opførelse af tagkonstruktion.
7.10

Kapitel 8
Tilbudsoverslag
Der opstilles et samlet tilbudsoverslag for etablering af byggeplads, byggegrube og
opførelse af råhus. Tilbudsoverslaget inddeles i hovedaktiviteter, for nærmere
dokumentation vedr. mængder og priser for underaktiviteter henvises til bilag S.
8.1 Tilbudsenhedspriser
Omkostningsniveauet for byggeriet er bestemt på baggrund af tilbudsenhedspriser
fra V & S Byggedata 2002. Der kan ske variationer i tilbudsenhedspriserne, hvis
der senere i byggeprocessen sker ændringer af mængde eller byggeri.
Tilbudsenhedspriserne er tilknyttet en vis usikkerhed, da tilbudsenhedspriserne er
skønnet i forhold til deres respektive mængder.
8.1.1 Totale tilbudsoverslag
Det totale tilbudsoverslag for hovedaktiviteterne i forbindelse med etablering af
byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus opstilles, jvf. tabel 8.1. Beregninger
af totalomkostningerne sker iht. kapitel 6.
Hovedaktiviteter
Pris
[kr.]
Etablering af byggeplads 394.408
Etablering af byggegrube 1.107.836
Udførelse af pælefundament 751.360
Udførelse af kælderkonstruktion 544.249
Elementmontage 1.867.093
Murerarbejde 626.118
Udførelse af tagkonstruktion 413.937
Total 5.705.001
Tabel 8.1 Totalomkostningerne for etablering af
byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus.
Hovedaktiviteterne angives med totale omkostninger for
hovedaktiviteten.
8.1

Ungdomsboliger Brohuset
Totalprisen for m 2 beboelsesareal af råhuset er ikke medregnet omkostninger vedr.
etablering af byggeplads og byggegrube. Beboelsesarealet er udregnet efter 30 stk.
ungdomsboliger af 35 m 2 .
5.705.001
394.408
1.107.836 2
30 35
4003kr./m
(8.1)
8.1.2 Finansieringsdiagram
Ved løbende beregning af omkostningerne, i forbindelse med opkrævning af penge,
tages der udgangspunkt i tilbudsenhedspriserne.
Finansieringsdiagrammet er udarbejdet iht. bilag S og angivet på figur 8.1.
Værdien af byggeriet opgøres hver 14. dag, fra og med d. 3.6.2002, og forventes
betalt af bygherren en måned senere. Finansieringsdiagrammet indeholder følgende
poster:
Løbende værdi af byggeriet gennem byggeperioden
Omkostninger svarende til 90 % af den løbende værdi af byggeriet
Indbetalingen fra bygherren
Entreprenørens selvfinansiering i byggeperioden
Entreprenørens nødvendige likviditetsgrad
I entreprenørens selvfinansiering under byggeprocessen er der ikke taget højde for
gæld til underleverandører. Udestående til leverandører har positiv effekt for
likviditeten.
Mill. kr.
6,0
5,0
Indbetalinger 5.705,0 t. kr.
Omkostninger 5.134.5 t. kr.
Værdi
4,0
3,0
2,0
1,0
Likviditet 570.5 t. kr.
0,0
23
24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34
35
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45
46
47
48
49
Uge
-1,0
-2,0
Maks. -1.577,6 t.kr.
Figur 8.1 Finansieringsdiagram for etablering af byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus.
8.2

8. Tilbudsoverslag
Finansieringsdiagrammet på figur 8.1 viser værdien af byggeriet inkl. 10 %
fortjeneste. Indbetalingskurven er forskudt fra omkostningskurven, da værdien af
byggeriet opgøres hver 14. dag, mens udestående, først betales en måned senere.
Fra fortjenesten skal fratrækkes renteomkostninger, da likviditeten er negativ, jvf.
figur 8.1, og dermed skal flere udgifter kunne dækkes af entreprenøren eller af en
kassekredit. Finansieringsbehovet er skitseret på den nederste kurve.
Byggeriets værdi og indbetalinger fra bygherren er angivet i tabel 8.2.
Termin Uge Værdi
[kr.]
Omkost.
[kr.]
Indbet.
[kr.]
Sum indbet.
[kr.]
Likv.
[kr.]
03.06.02 23 29.759 26.783 - - -
17.06.02 25 424.811 382.330 - - -705.136
01.07.02 27 783.485 705.136 29.759 29.759 -1.103.460
15.07.02 29 1.259.129 1.133.216 395.052 424.811 -1.220.210
29.07.02 31 1.827.801 1.645.021 358.674 783.485 -1.214.630
12.08.02 33 2.220.124 1.998.112 475.645 1.259.129 -959.133
26.08.02 35 2.464.736 2.218.262 568.672 1.827.801 -707.070
09.09.02 37 2.816.523 2.534.871 392.323 2.220.124 -1.031.930
23.09.02 39 3.613.388 3.252.049 244.612 2.464.736 -1.408.330
07.10.02 41 4.303.405 3.873.065 351.788 2.816.523 -1.577.610
21.10.02 43 4.882.374 4.394.137 796.864 3.613.388 -1.389.960
04.11.02 45 - - 690.018 4.303.405 -831.100
07.11.02 45 5.705.006 5.134.505 - - -252.131
18.11.02 47 - - 578.969 4.882.374 -252.131
05.12.02 49 - - 822.632 5.705.006 570.501
Tabel 8.2 Byggeriets værdi og størrelse af indbetalinger ved fastsatte terminer.
8.3

Kapitel 9
Vurdering af anlægstekniske aktiviteter
Aktiviteterne i forbindelse med etablering af byggeplads, byggegrube og opførelse
af råhus samt tids- og ressourceplan vurderes.
9.1 Aktiviteter for byggeriet
Byggeplads
Beregninger af tidsforbrug for etablering af byggepladsen omfatter hele
byggeområdet. Mht. beregning af tidsforbrug og tilbud er der afgrænset fra el, lys,
varme, vand og sanitet under byggeprocessen. Det er dog en nødvendighed, at disse
foranstaltninger er til stede under byggeprocessen. Tilbudspriser er beregnet på
baggrund af alt materiel, spunsjern og lignende returneres, når råhuset er færdigt.
Nedtagning af hegn, containere, kran og grundvandssænkningsanlæg er medtaget i
tilbudsoverslaget. Udgiften bør deles ud over hele byggeperioden, da nedtagning af
disse ikke direkte er forbundet med etablering af råhuset.
I forbindelse med opførelse af råhuset anvendes udelukkende kran 1. I de
aktiviteter, hvor prisen på kran ikke er medregnet, betales der kun for driften i den
tid, det er vurderet kranen anvendes.
Byggegrube
Der er, i beregning af tidsforbruget til jordflytning, foretaget en række antagelser.
Der er regnet med gennemsnitshastigheder på transport af jord, jvf. bilag N.
Detaljeringsgraden på udregningen kan udbedres, således der tages højde for
acceleration, deceleration m.v. Det er dog vurderet, at det vil være vanskeligt, at
fastsætte dette, da strækningen er relativ lang. Læssetiden af dumpers er relativ
lang pga. gravemaskinens læssekapacitet, men dette opvejes af den lange kørselstid
for dumpers.
9.1

Ungdomsboliger Brohuset
Det er ikke undersøgt, om det er mere rentabelt at fastsætte gravetiden efter, at
dumpers ikke har ventetid ved pålæsning end at fastsætte gravetiden efter
gravemaskinen. Det er ikke vurderet, om en dumper kan udføre vending og
indpasning på byggepladsen, hvis der holder flere dumpers i kø samtidigt.
Pælefundering
Pælefunderingen er udelukkende udført for blok C. Der skal bruges kran til
udstøbning af fundamentsbjælker, hvorfor tilbudsprisen for anvendelse af kran er
medtaget i tilbudet for byggepladsen.
Kælderkonstruktion
Det er vurderet, at der skal bruges kran til opstilling af forskalling, samt armering
og udstøbning af vægge og terrændæk. Tilbudsprisen for anvendelse af kran er
medtaget i tilbudet for byggepladsen.
Elementmontage
Tidsforbrug ved elementmontage er forudsat, at elementer er læsset rigtigt fra
fabrikken, og at elementer er på byggepladsen, når montage skal finde sted. Det
forventes, at elementerne bliver på lastbilen indtil de monteres, således der ikke
anvendes mellemlager.
Tagkonstruktion
Der er i beregningerne vedr. etablering af tagkonstruktionen ses bort fra
ventilationshætte samt ventilationsanlæg. Tilbudsprisen for anvendelse af kran i
forbindelse med tagkonstruktionen er medtaget i tilbudet for byggepladsen.
9.2 Tids- og ressourceplan
Der er udarbejdet en tidsplan, som omfatter et stavdiagram, jvf. tegning 2.02 og et
procesdiagram, jvf. tegning 2.03. Under udarbejdelsen af tidsplanen er der
foretaget følgende antagelser:
Da der kun er projekteret pælefundament til blok C, har det ikke været
muligt at tage hensyn til den overordnede fremgangsmåde af
pæleramningen. Pælefundering af kranfundamentet indgår således ikke i
tidsplanen.
Støbearbejdet opdeles i flere etaper, hvis støbetiden overskrider en dag.
Hærdetiden inden afforskalling af vægge og fundamentsbjælker er
skønsmæssigt sat til 2 dage, således at det undgås at afforskalling skal ske i
weekenden.
Byggeriet forløber i sommerperioden, og der tillægges derfor ikke
yderligere tid, pga. vejrlig eller vanskeligheder ved udstøbninger.
Ved opførelse af svalegang sker montage af elementer og søjler sideløbende.
9.2

9. Vurdering af anlægstekniske aktiviteter
Yderligere er der udarbejdet en ressourceplan over anvendelse af materiel og
bemanding gennem byggeprocessen, jvf. tegning 2.02 og 2.04. For bemandings- og
materielplanen er der foretaget følgende antagelser:
Ved planlægning af bemanding forudsættes at byggeriet af Blok C indgår i
sammenhæng med det resterende byggeri. Arbejdere der i perioder ikke
beskæftiges på Blok C vil således kunne indgå i arbejder på de andre blokke.
Bemandingen på hele projektet vil således kunne holdes på et konstant
niveau.
Til de aktiviteter for blok C, hvor der kræves kran, forudsættes at kran 1
kan anvendes.
Det anvendte materiel forventes at indgå i en sammenhæng med det
resterende byggeri. Der forventes derved, at materielplanen udjævnes.
Der anvendes forskellige faggrupper til aktiviteter, derfor er der peak’s på
ressourcediagram, jvf. tegning 2.04, når flere aktiviteter forløber samtidigt.
En større udjævning af bemandingen opnås ved at samme faggruppe
udfører flere forskellige aktiviteter.
Der er udarbejdet ressourceplan, jvf. tegning 2.04. Bemandingsplanen er søgt holdt
på et konstant bemandingsniveau, men da det er en forudsætning, at bemandingen
kan benyttes af den del af byggeriet, som ikke er projekteret, accepteres det, at
bemandingsplanen varierer.
9.3

Litteraturliste
[Anlægsteknik]
[Arbejdstider]
[Betonkon]
[Beton-Bogen]
”Anlægsteknik”
1. udgave, 1. oplag, 2001
Anlægsteknikforeningen i Danmark
Polyteknisk Forlag
ISBN 87-502-0795-4
”Udkast til appendix i lærebog”
Udkast til appendix, for bogen [Anlægsteknik]
Anlægsteknikforeningen
”Betonkon”
3. udgave, 2001
Gert Heshe m. fl.
Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet
ISSN 1395-8232 U0101
”Beton-Bogen”
2.udgave, 1985
Aalborg Portland
ISBN 87-980916-0-8
[Beton 1] Beton 1 del 2
Tværsnitsundersøgelse i brugs- og brudstadet
M P Nielsen, 1974
[BR95]
”Bygningsreglement”
1. april 1995
Bygge- og boligstyrelsen, Boligministeriet

Ungdomsboliger Brohuset
[Danmarks geologi] ”Træk af Danmarks geologi”
1. udgave, 2. oplag
Gunnar Larsen
Dansk Geoteknisk forening
ISBN 87-983058-2-4
[DS 409]
[DS 410]
[DS 412]
[DS 415]
[DS 415 - 1984]
[Fundering 1]
”Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner”
1. udgave, 1. oplag
Dansk Standard 1998
”Norm for last på konstruktioner”
4. udgave, 1. oplag
Dansk Standard 1998
”Norm for stålkonstruktioner”
3. udgave, 1.oplag
Dansk Standard 1998
”Norm for fundering”
4. udgave, 1. oplag
Dansk Standard 1998
”Dansk Ingeniørforenings Norm for fundering”
3. udgave, 6. oplag
Dansk Standard 1984
”Lærebog i Fundering”
Aalborg Universitetscenter, 1984
[Fundering – Kap. 7] ”Kompendium i Fundering”
Kapitel 7- Grundvandsproblemer
Moust Jacobsen
Instituttet for Vand, Jord og Miljøteknik
Aalborg Universitet
[Geoteknik 1] ”Lærebog i geoteknik 1”
5. udgave, 6. oplag 2000
P. Harremoës, H. Moust Jacobsen, N. Krebs Ovesen
Polyteknisk forlag
ISBN 87-502-0577-3
[Geoteknik 2] ”Lærebog i geoteknik 2”
4. udgave, 6. oplag 1999
P. Harremoës, H. Moust Jacobsen, N. Krebs Ovesen
Polyteknisk forlag
ISBN 87-502-0768-7

[HAKI]
[Ingeniøren]
HAKI A/S
d. 24. maj 2002
http://www.haki.dk/forskalling _haand.html
”Teknikkens Nyhedsmagasin Ingeniøren”
26. april 2002
[Montagebyggeri 2] ”Montagebyggeri 2”
Foreløbig udgave, januar 2002
Instituttet for Bygningsteknik
Aalborg Universitet
[Spændbeton]
[Teknisk Ståbi]
”Noter vedr. spændbeton”
Revideret udgave, januar 2001
ISSN 1395-8232 U0102
”Teknisk Ståbi”
18. udgave, 2. udgave 1999
Teknisk Forlag A/S
ISBN 87-571-2134-6
[Uddrag Anlægstek] ”Anlægsteknik, teori og praksis”
Uddrag af 3.udgave
Roy Jørgensen
Polyteknisk Forlag
[V & S anlæg] ”V & S Prisbog Anlæg”
V & S Byggedata 2002
ISSN 1601-7277
[V & S husbygning] ”V & S Prisbog Husbygning”
V & S Byggedata 2002
ISSN 1601-7293