Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 5 · Sager indbragt for internationale organisationer
afgivet en erklæring om anerkendelse af FN's Torturkomités kompetence til at
modtage og behandle mellemstatslige og individuelle klagesager.
I relation til beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere er det især konventionens
artikel 3, der er relevant. Bestemmelsen indeholder et forbud mod refoulering
af en person til en anden stat, hvis der er vægtige grunde til at antage, at
personen vil være i fare for at blive underkastet tortur. Komitéen kan anmode
staterne om opsættende virkning med hensyn til den praktiske udsendelse af
klageren under komitéens behandling af sagen.
Bevisbyrden for, at en udsendelse vil være i strid med artikel 3, påhviler i første
omgang klageren. Der skal foreligge vægtige grunde til at antage, at der vil
være en reel risiko for, at klageren vil blive udsat for en behandling i strid med
artikel 3 i det land, hvortil tvangsudsendelsen vil ske. Der stilles hermed et krav
om konkretisering af risikoen for overgreb, hvorimod der næppe påhviler klageren
et krav om at kunne bevise, at der foreligger en individualiseret risiko for
overgreb. Denne bevisbyrde er blevet beskrevet som en indsigelsesbyrde med
forpligtelse til at oplyse sagen. Løftes denne bevisbyrde, må staten føre bevis
for, at mishandling ikke vil forekomme, eller at der ikke er en forudsigelig risiko
herfor. Der skal i den forbindelse foreligge en reel risiko for mishandling af
en vis grovhed.
I 2005 er der ikke behandlet sager af FN’s Torturkomité, hvor der blev klaget
over afgørelser truffet af Flygtningenævnet.
5.3 FN's Menneskerettighedskomité
FN's Menneskerettighedskomité blev oprettet i henhold til den internationale
konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder. Komitéen
er tillagt kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser
i henhold til konventionen. Komitéen består af 18 medlemmer. De
deltagende stater skal afgive beretninger til komitéen om de foranstaltninger,
de træffer for at gennemføre deres forpligtelser ifølge konventionen.
Komitéen gennemgår rapporterne sammen med den pågældende stat. Dette
har karakter af en form for eksamination, hvor repræsentanter for staten besvarer
spørgsmål fra komitéens medlemmer. På baggrund af disse drøftelser udarbejder
komitéen nogle afsluttende bemærkninger og anbefalinger til staten.
En i konventionen deltagende stat kan herudover erklære, at den anerkender
komitéens kompetence til at modtage og behandle mellemstatslige klager. Ved
en valgfri protokol til konventionen er der endvidere etableret en individuel
97