Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 5 · Sager indbragt for internationale organisationer afgivet en erklæring om anerkendelse af FN's Torturkomités kompetence til at modtage og behandle mellemstatslige og individuelle klagesager. I relation til beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere er det især konventionens artikel 3, der er relevant. Bestemmelsen indeholder et forbud mod refoulering af en person til en anden stat, hvis der er vægtige grunde til at antage, at personen vil være i fare for at blive underkastet tortur. Komitéen kan anmode staterne om opsættende virkning med hensyn til den praktiske udsendelse af klageren under komitéens behandling af sagen. Bevisbyrden for, at en udsendelse vil være i strid med artikel 3, påhviler i første omgang klageren. Der skal foreligge vægtige grunde til at antage, at der vil være en reel risiko for, at klageren vil blive udsat for en behandling i strid med artikel 3 i det land, hvortil tvangsudsendelsen vil ske. Der stilles hermed et krav om konkretisering af risikoen for overgreb, hvorimod der næppe påhviler klageren et krav om at kunne bevise, at der foreligger en individualiseret risiko for overgreb. Denne bevisbyrde er blevet beskrevet som en indsigelsesbyrde med forpligtelse til at oplyse sagen. Løftes denne bevisbyrde, må staten føre bevis for, at mishandling ikke vil forekomme, eller at der ikke er en forudsigelig risiko herfor. Der skal i den forbindelse foreligge en reel risiko for mishandling af en vis grovhed. I 2005 er der ikke behandlet sager af FN’s Torturkomité, hvor der blev klaget over afgørelser truffet af Flygtningenævnet. 5.3 FN's Menneskerettighedskomité FN's Menneskerettighedskomité blev oprettet i henhold til den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder. Komitéen er tillagt kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser i henhold til konventionen. Komitéen består af 18 medlemmer. De deltagende stater skal afgive beretninger til komitéen om de foranstaltninger, de træffer for at gennemføre deres forpligtelser ifølge konventionen. Komitéen gennemgår rapporterne sammen med den pågældende stat. Dette har karakter af en form for eksamination, hvor repræsentanter for staten besvarer spørgsmål fra komitéens medlemmer. På baggrund af disse drøftelser udarbejder komitéen nogle afsluttende bemærkninger og anbefalinger til staten. En i konventionen deltagende stat kan herudover erklære, at den anerkender komitéens kompetence til at modtage og behandle mellemstatslige klager. Ved en valgfri protokol til konventionen er der endvidere etableret en individuel 97

Kapitel 5 · Sager indbragt for internationale organisationer klageadgang. Komitéens afgørelser er ikke retligt bindende for den indklagede stat, men fra dansk side forventer man, at komitéens afgørelser efterleves. I relation til beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere er blandt andet konventionens artikel 7 relevant. Bestemmelsen indeholder et forbud mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 5.3.1 Sag mod Danmark afgjort af FN's Menneskerettighedskomité Siden den 23. marts 1973, hvor reglerne om den individuelle klageadgang trådte i kraft for Danmarks vedkommende, har Menneskerettighedskomitéen behandlet en klagesag mod Danmark om Flygtningenævnets afgørelse i en konkret sag, J.R.B. mod Danmark (sag nr. 1222/2003 afgørelse af 9. december 2004). Sagen vedrørte artikel 7 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der lyder: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.” 5.3.1.1 Sagens baggrund Sagen vedrørte en ugandisk mand, hvis opholdstilladelse som flygtning bortfaldt som følge af en udvisningsdom på grund af et kriminelt forhold begået i Danmark. Klageren gjorde gældende, at en tvangsmæssig udsendelse af ham til Uganda ville udgøre en krænkelse af konventionens artikel 7, idet han på grund af politiske aktiviteter i Danmark ved en tilbagevenden til Uganda frygtede at være blevet eller at ville blive eksponeret i en sådan grad, at han ville blive slået ihjel. Der henvises i øvrigt til omtalen af sagen i Flygtningenævnets formandskabs 13. beretning 2004, side 85ff. 5.3.1.2 FN’s Menneskerettighedskomités udtalelse Komitéen fandt, at en tvangsmæssig udsendelse af klageren til Uganda ville udgøre en krænkelse af artikel 7. I afgørelsen udtaler komitéen: ”11.3. The Committee observes that the State party, while challenging the author’s claim under article 7, does not submit any substantive grounds for its position. Instead it merely refers to the risk assessments of the Danish Immigration Service under articles 26 […] and 31 […] of the Aliens Act. After an examination of the documents, the Committee notes, firstly, that the Immigration Service’s scrutiny under article 26 (1) (vii) of the Aliens Act was limited to an assessment of the author’s personal circumstances in Denmark, as well as his risk of being subjected to punishment for the same offense (sic) for which he had been convicted in Denmark, without addressing the broader issues under article 7 of the Covenant, such as ill-treatment which may give rise to an asylum claim under article 7(1) and (2) of the Aliens Act. Secondly, in its decision of 19 January 2004, the Immigration Service merely relies on an assessment 98

<strong>Kapitel</strong> 5 · Sager indbragt for internationale organisationer<br />

afgivet en erklæring om anerkendelse af FN's Torturkomités kompetence til at<br />

modtage og behandle mellemstatslige og individuelle klagesager.<br />

I relation til beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere er det især konventionens<br />

artikel 3, der er relevant. Bestemmelsen indeholder et forbud mod refoulering<br />

af en person til en anden stat, hvis der er vægtige grunde til at antage, at<br />

personen vil være i fare for at blive underkastet tortur. Komitéen kan anmode<br />

staterne om opsættende virkning med hensyn til den praktiske udsendelse af<br />

klageren under komitéens behandling af sagen.<br />

Bevisbyrden for, at en udsendelse vil være i strid med artikel 3, påhviler i første<br />

omgang klageren. Der skal foreligge vægtige grunde til at antage, at der vil<br />

være en reel risiko for, at klageren vil blive udsat for en behandling i strid med<br />

artikel 3 i det land, hvortil tvangsudsendelsen vil ske. Der stilles hermed et krav<br />

om konkretisering af risikoen for overgreb, hvorimod der næppe påhviler klageren<br />

et krav om at kunne bevise, at der foreligger en individualiseret risiko for<br />

overgreb. Denne bevisbyrde er blevet beskrevet som en indsigelsesbyrde med<br />

forpligtelse til at oplyse sagen. Løftes denne bevisbyrde, må staten føre bevis<br />

for, at mishandling ikke vil forekomme, eller at der ikke er en forudsigelig risiko<br />

herfor. Der skal i den forbindelse foreligge en reel risiko for mishandling af<br />

en vis grovhed.<br />

I 2005 er der ikke behandlet sager af FN’s Torturkomité, hvor der blev klaget<br />

over afgørelser truffet af Flygtningenævnet.<br />

5.3 FN's Menneskerettighedskomité<br />

FN's Menneskerettighedskomité blev oprettet i henhold til den internationale<br />

konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder. Komitéen<br />

er tillagt kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser<br />

i henhold til konventionen. Komitéen består af 18 medlemmer. De<br />

deltagende stater skal afgive beretninger til komitéen om de foranstaltninger,<br />

de træffer for at gennemføre deres forpligtelser ifølge konventionen.<br />

Komitéen gennemgår rapporterne sammen med den pågældende stat. Dette<br />

har karakter af en form for eksamination, hvor repræsentanter for staten besvarer<br />

spørgsmål fra komitéens medlemmer. På baggrund af disse drøftelser udarbejder<br />

komitéen nogle afsluttende bemærkninger og anbefalinger til staten.<br />

En i konventionen deltagende stat kan herudover erklære, at den anerkender<br />

komitéens kompetence til at modtage og behandle mellemstatslige klager. Ved<br />

en valgfri protokol til konventionen er der endvidere etableret en individuel<br />

97

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!