Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Da det i asylsager er afgørende, at oplysninger om ansøgeren eller ansøgerens
identitet ikke videregives til hjemlandets myndigheder, anfører Flygtningenævnet
altid i høringsskrivelserne følgende forbehold: "Asylansøgerens identitet
må ikke komme de stedlige myndigheder eller uvedkommende tredjemand
til kundskab. Derimod vil pågældendes identitet om nødvendigt og i fortrolighed
kunne videregives til den af ambassaden benyttede advokat eller tilsvarende
kilde".
I juni 1996 afgav en tværministeriel arbejdsgruppe en rapport, der, foruden en
analyse af, hvorledes ægthedsvurderinger hidtil var blevet udført, består af en
række konklusioner og anbefalinger vedrørende retningslinierne for ægthedsvurderinger.
Rapporten indeholder tillige oplysninger om Udenrigsministeriets
retningslinier for udvælgelse af kilder.
Endvidere blev der på baggrund af rapporten etableret et samarbejdsforum om
ægthedsvurderinger, hvor Udenrigsministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingestyrelsen
og Rigspolitichefen efter behov drøfter spørgsmål i relation til de
rekvirerende myndigheders anmodninger om og Udenrigsministeriets udførelse
af ægthedsvurderinger.
Anvendelsen af ægthedsvurderinger i asylsager vedrørende navnlig iranske
statsborgere har i beretningsåret haft både Folketingets og pressens bevågenhed.
Udenrigsministeriet har i efteråret 2005 godkendt yderligere en juridisk
kilde i Iran, således at der nu er to kilder, som opfylder fortrolighedskravet.
Ved behandlingen af en sag kan det imidlertid også forekomme, at Flygtningenævnet
som led i bevisvurderingen, jf. kapitel 4.3.4, selv tager stilling til, om et
fremlagt dokument kan lægges til grund, uden at det har været sendt til Rigspolitiet
eller Udenrigsministeriet til ægthedsvurdering. Ved vurderingen heraf
kan blandt andet indgå tidspunktet og omstændighederne for dokumentets
fremkomst, dokumentets karakter samt ansøgerens troværdighed i øvrigt.
4.12.3 Kriminaltekniske erklæringer
Hvis Flygtningenævnet har brug for en mere teknisk vurdering af et dokuments
ægthed, kan nævnet anmode Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling
om at foretage en sådan vurdering af dokumentet, herunder af identitetskort,
for at få fastslået, om dokumentet er ægte. I sjældnere tilfælde anmoder Flygtningenævnet
Kriminalteknisk Afdeling om at vurdere ægtheden af attester og
lignende, men denne proces vanskeliggøres af Kriminalteknisk Afdelings behov
for sammenligningsmateriale i form af lignende ægte dokumenter, idet forfalskninger
af attester m.v. ikke fremtræder lige så tydelige, som tilfældet ofte
vil være for så vidt angår identitetskort.
92