19.02.2014 Views

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager

4.11.1 Flygtningenævnets baggrundsmaterialesamling

Flygtningenævnet er i besiddelse af en omfattende samling af generelt baggrundsmateriale

om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere.

Materialet bliver løbende ajourført og suppleret.

Flygtningenævnets baggrundsmateriale indhentes fra forskellige myndigheder.

I den forbindelse kan særligt nævnes Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen.

Herudover indhentes baggrundsmateriale fra forskellige organisationer,

herunder Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Human Rights

Watch og andre internationale menneskerettighedsorganisationer samt

UNHCR. Hertil kommer endvidere det amerikanske udenrigsministeriums

årlige rapporter (Country Report on Human Rights Practices om menneskerettighedssituationen

i et stort antal lande og International Religious Freedom

Report) samt rapporter fra British Home Office, Det svenske Utrikesdepartement,

Europarådet, EU-arbejdsgruppen EURASIL (European Union Network

for asylum practitioners) og andre landes myndigheder i øvrigt. Endvidere kan

nævnet anmode Udenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt oplysninger

i et generelt udformet baggrundsnotat kan bekræftes.

Flygtningenævnet indhenter en del af nævnets baggrundsmateriale direkte fra

Internettet, hvorfra nævnet nemt og hurtigt kan hente materiale fra en række

myndigheder og anerkendte organisationer.

Endvidere giver adgangen til Internettet nævnet mulighed for at søge mere

specifikke oplysninger indhentet i relation til særlige problemstillinger i de

enkelte sager.

De ubegrænsede muligheder for at søge og hente uendelige mængder af baggrundsmateriale

fra Internettet indebærer imidlertid også, at der løbende pågår

et stort sorteringsarbejde i nævnet, hvor der foretages en kvalificeret og kritisk

vurdering af såvel kilden som af den indholdsmæssige værdi af det tilgængelige

materiale, før det indgår i samlingen af baggrundsmateriale. Efterhånden

som tilgangen af nye asylsager til Flygtningenævnet er faldet, er opgaven med

ajourføring af nævnets baggrundsmateriale blevet forholdsmæssigt mere ressourcekrævende.

Størstedelen af det materiale, som nævnet modtager om forholdene i de enkelte

lande, indgår i nævnets samling af baggrundsmateriale. Materiale, der må

karakteriseres som propaganda eller rene partsindlæg, generelle vurderinger af

de foreliggende baggrundsoplysninger eller materiale af for konkret karakter

indgår ikke i baggrundsmaterialet.

88

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!