Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager eller sager, der i henhold til udlændingelovens § 49 a er indbragt for Flygtningenævnet. Hasteproceduren har som overordnet mål at sikre, at sagerne i alle sagsbehandlingsled behandles forlods med henblik på at få sagerne berammet og færdigbehandlet hurtigst muligt. Det tilstræbes således, at en hastesag kan behandles på cirka to måneder. 4.10 Prøvelse af Flygtningenævnets afgørelser 4.10.1 Genoptagelse Efter at Flygtningenævnet har truffet afgørelse i en sag, kan ansøgeren anmode nævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 8, at nævnet ikke kan behandle en genoptagelsesanmodning, hvis nævnet ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. Den pågældende skal over for myndighederne give sig til kende på en sådan måde, at myndighederne er bekendt med den pågældendes opholdssted og den pågældende står til rådighed for myndighedernes behandling af sagen. I praksis anses dette for opfyldt, når den pågældende er opdateret med en adresse i indkvarteringssystemet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at udlændingens advokat eller en anden partsrepræsentant oplyser til Flygtningenævnet, at vedkommende er bekendt med udlændingens opholdssted. Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 2, at Flygtningenævnet ved meddelelse af afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 fastsætter udrejsefristen til straks. En anmodning om genoptagelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, men nævnet har mulighed for at træffe beslutning herom, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7, 1. pkt. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7, 2. pkt. En udsættelse af udrejsefristen efter modtagelse af en genoptagelsesanmodning vil således i langt de fleste tilfælde kræve, at ganske særlige grunde taler derfor. Dette kan være tilfældet, hvis en ansøger f.eks. fremsender et dokument, som nævnet finder anledning til at lade ægthedsvurdere. Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 9 og 10, og forretningsordenens § 47, at formanden for det konkrete nævn har mulighed for at træffe afgørelse i sagen, når der ikke er grundlag for at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse, eller hvor betingelserne for at opnå asyl er åbenbart opfyldt. 83

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager Formanden kan endvidere på formandskompetencen beslutte at genoptage en sag og hjemvise den til Udlændingestyrelsen. Endelig kan formanden træffe bestemmelse om, at det nævn, der tidligere har afgjort sagen, tager stilling til genoptagelsesspørgsmålet enten ved et møde eller ved skriftlig votering, at sagen genoptages og behandles på et nyt nævnsmøde af det nævn, der tidligere har afgjort sagen, med deltagelse af sagens parter, eller at sagen genoptages og behandles på et nyt nævnsmøde af et nyt nævn, jf. forretningsordenens § 47, stk. 2. Genoptagelse til behandling på et nyt nævnsmøde af det nævn, der tidligere har afgjort sagen, kan ske i sager, hvor en ansøger er fremkommet med nye, væsentlige oplysninger, og det undtagelsesvis findes, at ansøgeren ved personligt fremmøde bør få lejlighed til at forklare herom. Genoptagelse til behandling på et nyt nævnsmøde af et nyt nævn kan komme på tale i sager, hvor ansøgeren er udeblevet fra det oprindelige nævnsmøde, men efterfølgende godtgør at have haft lovligt forfald, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Der kan også være tale om, at et medlem af det tidligere nævn har forfald, og det i den konkrete sag anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lade det pågældende medlem substituere af et andet medlem fra samme myndighed eller organisation, se om substitution og ad hoc-beskikkelse nærmere nedenfor. Sager, der oprindeligt er afgjort af et 5-mandsnævn, og som ikke kan afgøres på formandskompetencen, vil af retssikkerhedsmæssige grunde blive henvist til mundtlig behandling på et nyt nævnsmøde af et nyt nævn. Det tidligere 5- mandsnævn bestående af en formand og fire medlemmer blev ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 afløst af et nævn bestående af en formand og to medlemmer. Lovændringen indebar, at de medlemmer, som var indstillet af Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet, udtrådte af Flygtningenævnet pr. 1. juli 2002. De pågældende har således ikke deltaget i Flygtningenævnets løbende arbejde siden denne dato. Såfremt spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres af hele det oprindelige nævn og et af nævnets medlemmer har forfald, er der efter udlændingelovens § 53, stk. 12, hjemmel til, at et medlem, der har forfald, i visse tilfælde kan erstattes med et medlem fra samme myndighed eller organisation. Der tages navnlig hensyn til, om retssikkerhedsmæssige hensyn er til hinder derfor. Sager, hvori der er troværdighedsproblemer, eller hvor ansøgerens personlige fremmøde i nævnet er af betydning for afgørelsen af sagen, behandles på et nyt mundtligt 84

<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />

eller sager, der i henhold til udlændingelovens § 49 a er indbragt for Flygtningenævnet.<br />

Hasteproceduren har som overordnet mål at sikre, at sagerne i alle sagsbehandlingsled<br />

behandles forlods med henblik på at få sagerne berammet og færdigbehandlet<br />

hurtigst muligt. Det tilstræbes således, at en hastesag kan behandles<br />

på cirka to måneder.<br />

4.10 Prøvelse af Flygtningenævnets afgørelser<br />

4.10.1 Genoptagelse<br />

Efter at Flygtningenævnet har truffet afgørelse i en sag, kan ansøgeren anmode<br />

nævnet om at genoptage behandlingen af sagen.<br />

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 8, at nævnet ikke kan behandle en<br />

genoptagelsesanmodning, hvis nævnet ikke er bekendt med udlændingens<br />

opholdssted. Den pågældende skal over for myndighederne give sig til kende<br />

på en sådan måde, at myndighederne er bekendt med den pågældendes<br />

opholdssted og den pågældende står til rådighed for myndighedernes behandling<br />

af sagen. I praksis anses dette for opfyldt, når den pågældende er opdateret<br />

med en adresse i indkvarteringssystemet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at<br />

udlændingens advokat eller en anden partsrepræsentant oplyser til Flygtningenævnet,<br />

at vedkommende er bekendt med udlændingens opholdssted.<br />

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 2, at Flygtningenævnet ved meddelelse<br />

af afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7<br />

fastsætter udrejsefristen til straks. En anmodning om genoptagelse har som<br />

udgangspunkt ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, men<br />

nævnet har mulighed for at træffe beslutning herom, jf. udlændingelovens § 33,<br />

stk. 7, 1. pkt. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om<br />

genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde<br />

taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7, 2. pkt.<br />

En udsættelse af udrejsefristen efter modtagelse af en genoptagelsesanmodning<br />

vil således i langt de fleste tilfælde kræve, at ganske særlige grunde taler<br />

derfor. Dette kan være tilfældet, hvis en ansøger f.eks. fremsender et dokument,<br />

som nævnet finder anledning til at lade ægthedsvurdere.<br />

Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 9 og 10, og forretningsordenens §<br />

47, at formanden for det konkrete nævn har mulighed for at træffe afgørelse i<br />

sagen, når der ikke er grundlag for at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse,<br />

eller hvor betingelserne for at opnå asyl er åbenbart opfyldt.<br />

83

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!