Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Såfremt ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag endnu ikke er indgivet, er nævnet forpligtet til at fastsætte en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1, uanset om ansøgerens advokat tilkendegiver, at en sådan ansøgning snarest vil blive indgivet, og Udlændingestyrelsens repræsentant tilkendegiver, at styrelsen i givet fald vil tillægge ansøgningen opsættende virkning. I sager, hvor Udlændingestyrelsen ex officio vil tage stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, er en anmodning fra styrelsen om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, tilstrækkeligt. I sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere vil styrelsen således, såfremt nævnet stadfæster styrelsens afgørelse om afslag på asyl, af egen drift tage stilling til, om ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, fordi det må antages, at den pågældende vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Hvis ansøgeren hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, fastsættes udrejsefristen til en måned fra nævnets afgørelse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, sidste pkt. Det kan være tilfældet i sager om bortfald, inddragelse og nægtelse af forlængelse. Hvis ansøgeren er udvist ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9. Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding er udvist ved dom, og hvor udlændingen på tidspunktet for udlændingemyndighedernes afgørelse afsoner en fængselsstraf eller en anden idømt strafferetlig sanktion. I disse tilfælde skal Flygtningenævnet ikke fastsætte udrejsefrist, men alene henvise til, at den pågældende skal udrejse efter politiets bestemmelse. Der kan være tale om asylansøgere, der er udvist ved dom for kriminalitet begået under deres processuelle ophold her i landet som asylansøgere, eller der kan være tale om udlændinge, som har haft opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens § 7, men som er udvist ved dom, og hvor nævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 49 a om, at udsendelsen ikke vil være i strid med § 31. Hvis ansøgeren på tidspunktet for nævnets afgørelse er løsladt eller udskrevet efter afsoning af fængselsstraf eller anden strafferetlig sanktion, skal Flygtningenævnet fastsætte udrejsefristen til straks, jf. udgangspunktet i udlændingelovens § 33, stk. 2. Det samme gælder, hvis ansøgeren på tidspunktet for nævnets afgørelse afsoner en fængselsstraf eller anden strafferetlig sanktion, men ikke er udvist ved dom, eller hvis ansøgeren er frihedsberøvet på andet grundlag, f.eks. i medfør af udlændingelovens regler. 77

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager Finder Flygtningenævnet, at refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 er til hinder for at udsende en ansøger, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, men som følge af kriminalitet begået forud for sin indrejse i Danmark eller under opholdet her i landet er udelukket fra at få meddelt opholdstilladelse, skal nævnet fastsætte udrejsefristen til straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om afslag på asyl skal være ledsaget af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen efter udlændingelovens § 31 kan udsendes tvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt, samt til hvilket land udsendelse kan ske. Det er Rigspolitiet, der herefter forestår det videre arbejde med ansøgerens udrejse. Rigspolitiet bistår i fornødent omfang ansøgeren, såfremt denne ønsker at udrejse frivilligt, og er det ikke tilfældet, varetager Rigspolitiet den tvangsmæssige udsendelse af ansøgeren, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2. Af bemærkningerne til udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, fremgår blandt andet: ”Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet efter udlændingelovens § 30, stk. 2, vil være forpligtet til at indlede bestræbelser på, at udlændingen udrejser, umiddelbart efter, at det er forkyndt for udlændingen, at denne er meddelt endelig afslag på asyl og skal udrejse straks. Det betyder, at politiet umiddelbart herefter kan påbegynde iværksættelsen af de praktiske forberedelser, der er nødvendige for udrejsen af landet. Det forudsættes i den forbindelse, at der – som tilfældet er i dag – udvises konduite med hensyn til udlændingens mulighed for at forberede sig på udrejsen. Der vil i den forbindelse bl.a. skulle tages hensyn til, om udlændingen lider af en akut sygdom eller er højgravid, eller om udlændingen har født inden for en kort periode forud for afgørelsen.” I sager, hvor udlændingelovens § 31 er til hinder for, at ansøgeren kan udsendes tvangsmæssigt, vil der som nævnt skulle fastsættes en udrejsefrist. Nævnet vil imidlertid i udsendelsesbeslutningen anføre, at såfremt ansøgeren ikke udrejser frivilligt, vil den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til sit hjemland eller til et land, hvor han ikke er beskyttet mod videresendelse til sit hjemland, jf. udlændingelovens § 32 a, jf. § 31. Såfremt nævnets afgørelse vedrører et ægtepar, hvor ægtefællerne har forskellig nationalitet, tager nævnet ved afgørelsen ex officio stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ægtefællerne kan udsendes samlet. Såfremt der er tale om ægtefæller af forskellig nationalitet, der var gift ved indrejsen i Danmark, og som under opholdet i Danmark har opretholdt samlivet, indføjer nævnet i udsendelsesbestemmelsen en bemærkning om, at ”opmærksomheden henledes på, at det er en betingelse for tvangsmæssig udsendelse til henholdsvis X-land og Y- 78

<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />

om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Såfremt ansøgning om<br />

opholdstilladelse på andet grundlag endnu ikke er indgivet, er nævnet forpligtet<br />

til at fastsætte en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1, uanset om<br />

ansøgerens advokat tilkendegiver, at en sådan ansøgning snarest vil blive indgivet,<br />

og Udlændingestyrelsens repræsentant tilkendegiver, at styrelsen i givet<br />

fald vil tillægge ansøgningen opsættende virkning.<br />

I sager, hvor Udlændingestyrelsen ex officio vil tage stilling til, om der kan<br />

meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, er en anmodning fra styrelsen<br />

om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, tilstrækkeligt. I sager vedrørende uledsagede<br />

mindreårige asylansøgere vil styrelsen således, såfremt nævnet stadfæster<br />

styrelsens afgørelse om afslag på asyl, af egen drift tage stilling til, om ansøgeren<br />

kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr.<br />

2, fordi det må antages, at den pågældende vil blive stillet i en reel nødsituation<br />

ved en tilbagevenden til hjemlandet.<br />

Hvis ansøgeren hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, fastsættes udrejsefristen<br />

til en måned fra nævnets afgørelse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, sidste<br />

pkt. Det kan være tilfældet i sager om bortfald, inddragelse og nægtelse af<br />

forlængelse.<br />

Hvis ansøgeren er udvist ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf.<br />

udlændingelovens § 33, stk. 9. Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor<br />

en udlænding er udvist ved dom, og hvor udlændingen på tidspunktet for<br />

udlændingemyndighedernes afgørelse afsoner en fængselsstraf eller en anden<br />

idømt strafferetlig sanktion. I disse tilfælde skal Flygtningenævnet ikke fastsætte<br />

udrejsefrist, men alene henvise til, at den pågældende skal udrejse efter politiets<br />

bestemmelse. Der kan være tale om asylansøgere, der er udvist ved dom<br />

for kriminalitet begået under deres processuelle ophold her i landet som asylansøgere,<br />

eller der kan være tale om udlændinge, som har haft opholdstilladelse<br />

her i landet efter udlændingelovens § 7, men som er udvist ved dom, og hvor<br />

nævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 49 a om, at<br />

udsendelsen ikke vil være i strid med § 31.<br />

Hvis ansøgeren på tidspunktet for nævnets afgørelse er løsladt eller udskrevet<br />

efter afsoning af fængselsstraf eller anden strafferetlig sanktion, skal Flygtningenævnet<br />

fastsætte udrejsefristen til straks, jf. udgangspunktet i udlændingelovens<br />

§ 33, stk. 2. Det samme gælder, hvis ansøgeren på tidspunktet for nævnets<br />

afgørelse afsoner en fængselsstraf eller anden strafferetlig sanktion, men ikke<br />

er udvist ved dom, eller hvis ansøgeren er frihedsberøvet på andet grundlag,<br />

f.eks. i medfør af udlændingelovens regler.<br />

77

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!