Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager ger havde forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive henrettet ved stening på grund af ægtefællens anklager mod hende, herunder om bortførelse af børnene, og på grund af hendes illegitime forhold til den mandlige ansøger. Derudover var den kvindelige ansøger konverteret til kristendommen under opholdet i Danmark. Den mandlige ansøger havde forklaret, at han havde hjulpet den kvindelige ansøger med udrejsen til Danmark, hvorfor hans broder havde meldt ham til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet udtalte, at en udlænding ifølge udlændingelovens § 40 skal hjælpe med at oplyse sagen. Den mandlige ansøger havde under sagens behandling for Flygtningenævnet givet sit samtykke til at medvirke i en DNA-undersøgelse med henblik på at søge at få fastslået, om han var fader til den kvindelige ansøgers to sønner. Hermed ville den mandlige ansøgers egen identitet eventuelt også kunne fastslås. Den mandlige ansøger havde imidlertid efterfølgende ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. Allerede herefter fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han var den kvindelige ansøgers svoger og drengenes farbroder. Flygtningenævnet fandt endvidere, at flere momenter talte for, at ansøgeren var den kvindelige ansøgers ægtefælle og drengenes fader. … Flygtningenævnet forkastede den mandlige ansøgers forklaring om at være svoger til den kvindelige ansøger. Begge ansøgere havde som deres asylmotiv henvist til den kvindelige ansøgers flugt ud af landet med sine to børn på delvis forfalskede papirer og med hjælp fra svogeren. Flygtningenævnet måtte forkaste forklaringerne som utroværdige og kunne derfor ikke lægge til grund, at ansøgerne var forfulgt, da de udrejste. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at der var risiko for, at ansøgerne ville blive forfulgt ved en tilbagevenden til Iran, idet deres konvertering i juni 2005 ikke kunne antages at være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ved en tilbagevenden ville være i risiko for straf eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/24 4.3.5 Praksis Nævnets praksis indgår som et vigtigt grundlag for nævnets vurdering af de enkelte sager. Forud for hvert nævnsmøde udsendes afgørelser, der indholdsmæssigt ligner de sager, der skal behandles på det forestående nævnsmøde, som praksis til nævnets medlemmer. Fra 2004 er praksis hver måned i form af resumeer i anonymiseret form endvidere blevet offentliggjort på nævnets hjemmeside www.fln.dk, og samlet er 32 % af nævnets afgørelser fra 2005 offentliggjort på hjemmesiden. 75

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager 4.4 Beslutning Forud for hvert nævnsmøde får det enkelte nævnsmedlem tilsendt sagens akter. Nævnsformanden for det pågældende nævn får endvidere tilsendt et resumé af sagens omstændigheder udarbejdet af Flygtningenævnets sekretariat. Flygtningenævnets afgørelser skal være begrundede, jf. udlændingelovens § 56, stk. 7, og forvaltningslovens §§ 22 og 24. Flygtningenævnets afgørelse indeholder således oplysning om sagens faktiske omstændigheder, en angivelse af, hvorvidt nævnet finder, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl, og de hovedhensyn, nævnet ved vurderingen heraf har lagt vægt på. Der kan endvidere være anledning til i begrundelsen at tage stilling til partsanbringender, særligt når anbringenderne vedrører forhold, der ikke kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante, eller anbringender, som ansøgeren, dennes advokat eller Udlændingestyrelsen har tilkendegivet at lægge særlig vægt på. 4.5 Udsendelse Hvis Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afslag på asyl, skal afgørelsen indeholde en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1. Fristen fastsættes i henhold til udlændingelovens § 33, stk. 2, til straks. Der fastsættes dog ikke nogen udrejsefrist, hvis ansøgeren har et andet opholdsgrundlag, hvis Udlændingestyrelsen eller Integrationsministeriet har tillagt en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, eller hvis Udlændingestyrelsen anmoder om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, idet styrelsen af egen drift vil undersøge, om der kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag. Det er en forudsætning for, at nævnet kan undlade at fastsætte en udrejsefrist, at den anden udlændingemyndighed har hjemmel til enten at tillægge en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen eller at udsætte udrejsefristen ex officio, og at myndigheden har udnyttet denne hjemmel eller tilkendegiver at ville udnytte hjemmelen. For at nævnet kan tage hensyn til en tilkendegivelse fra Udlændingestyrelsen under nævnsmødet om, at en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, forudsættes det, at der rent faktisk er indgivet en sådan ansøgning, og at tilkendegivelsen fra Udlændingestyrelsens repræsentant har karakter af en bindende afgørelse 76

<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />

4.4 Beslutning<br />

Forud for hvert nævnsmøde får det enkelte nævnsmedlem tilsendt sagens akter.<br />

Nævnsformanden for det pågældende nævn får endvidere tilsendt et resumé<br />

af sagens omstændigheder udarbejdet af Flygtningenævnets sekretariat.<br />

Flygtningenævnets afgørelser skal være begrundede, jf. udlændingelovens §<br />

56, stk. 7, og forvaltningslovens §§ 22 og 24.<br />

Flygtningenævnets afgørelse indeholder således oplysning om sagens faktiske<br />

omstændigheder, en angivelse af, hvorvidt nævnet finder, at ansøgeren opfylder<br />

betingelserne for at få asyl, og de hovedhensyn, nævnet ved vurderingen<br />

heraf har lagt vægt på. Der kan endvidere være anledning til i begrundelsen at<br />

tage stilling til partsanbringender, særligt når anbringenderne vedrører forhold,<br />

der ikke kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante, eller anbringender,<br />

som ansøgeren, dennes advokat eller Udlændingestyrelsen har tilkendegivet at<br />

lægge særlig vægt på.<br />

4.5 Udsendelse<br />

Hvis Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afslag på asyl, skal<br />

afgørelsen indeholde en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1. Fristen<br />

fastsættes i henhold til udlændingelovens § 33, stk. 2, til straks.<br />

Der fastsættes dog ikke nogen udrejsefrist, hvis ansøgeren har et andet<br />

opholdsgrundlag, hvis Udlændingestyrelsen eller Integrationsministeriet har<br />

tillagt en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag opsættende virkning<br />

med hensyn til udrejsefristen, eller hvis Udlændingestyrelsen anmoder<br />

om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, idet styrelsen af egen drift vil undersøge,<br />

om der kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag.<br />

Det er en forudsætning for, at nævnet kan undlade at fastsætte en udrejsefrist,<br />

at den anden udlændingemyndighed har hjemmel til enten at tillægge en<br />

ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag opsættende virkning med<br />

hensyn til udrejsefristen eller at udsætte udrejsefristen ex officio, og at myndigheden<br />

har udnyttet denne hjemmel eller tilkendegiver at ville udnytte hjemmelen.<br />

For at nævnet kan tage hensyn til en tilkendegivelse fra Udlændingestyrelsen<br />

under nævnsmødet om, at en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag<br />

tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, forudsættes<br />

det, at der rent faktisk er indgivet en sådan ansøgning, og at tilkendegivelsen<br />

fra Udlændingestyrelsens repræsentant har karakter af en bindende afgørelse<br />

76

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!