Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
dingemyndighederne i højere grad at tilvejebringe og efterprøve de oplysninger,
der var nødvendige til sagens behandling. Det bemærkedes herved, at
ansøgeren havde afgivet oplysninger af en sådan detaljeringsgrad, at de ville
kunne efterprøves. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene
i det område, hvorfra ansøgeren stammer, og i øvrigt Serbien og Montenegro,
fandtes der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerede forfølgelse, jf.
udlændingelovens § 7, ved en tilbagevenden til Serbien og Montenegro. Der
blev henvist til ansøgerens begrænsede aktivitetsniveau. Der var således ikke
tilstrækkelige objektive holdepunkter for den subjektive frygt, ansøgeren nærede.
Denne frygt måtte anses for havende sammenhæng med ansøgerens mentale
tilstand. BR14/22
Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger
fra Eritrea, født i 1974. Indrejst i august 2001. På ny indrejst i december
2004 efter at være blevet tilbagetaget fra Sverige. Flygtningenævnet bemærkede,
at ansøgeren under nævnsmødet havde været præget af, at han led af en
psykisk sygdom, og at dette måtte tages i betragtning ved vurderingen af ansøgerens
til tider svækkede hukommelse. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt
sig, at han frygtede konsekvenserne af, at han i 1999 deserterede fra militæret.
Uanset at der havde været visse uklarheder og uoverensstemmelser i
ansøgerens forklaring om indkaldelsen til militæret, den efterfølgende anholdelse
og desertering, lagde et flertal af Flygtningenævnets medlemmer i alt
væsentligt ansøgerens forklaring til grund. Flertallet fandt, at det ikke kunne
afvises, at ansøgeren var registreret i Eritrea som deserteret fra militæret. Under
hensyn til baggrundsoplysningerne om forholdene for desertører, herunder
risikoen for tortur, og om forholdene i fængsler i øvrigt, jf. US Departement of
State, Country Report on Human Rights Practices 2004, sektion 1 c, fandt flertallet,
at ansøgerens subjektive frygt for konsekvenserne ved desertering var
således begrundet i objektive omstændigheder, at det ikke burde kræves, at
ansøgeren skulle vende tilbage til Eritrea. BR14/23
Særligt om vurderingen af torturofres troværdighed, se nedenfor under afsnit
6.4.
I vurderingen vil endvidere indgå ansøgerens medvirken ved oplysning af
sagen:
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Iran, født i 1956, og en kvindelig statsborger
fra Iran, født i 1956. Ansøgerne havde oplyst, at den mandlige ansøger var den
kvindelige ansøgers svoger og hendes sønners farbroder. Den kvindelige ansø-
74