Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Kirgisistan, født i 1977 (M) og i 1979 (K), samt to børn. Indrejst i
november 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er uighurer, muslimer,
og at de boede sammen i Tokmak, før de udrejste af Kirgisistan i begyndelsen
af 2002. Ansøgerne havde ikke været politisk eller religiøst aktive. Den
mandlige ansøger havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at han dels
frygtede politiet, idet han i december 2001 blev beskyldt for at medvirke til
våbensmugling, og dels frygtede to personer og deres venner, der havde gennemtævet
ham i et forsøg på at få ham til at undlade at vidne i den nævnte
våbensmuglersag. Den kvindelige ansøger havde udover at henvise til den
mandlige ansøgers asylmotiv henvist til de generelt usikre og vanskelige forhold
for ujgurer i Kirgisistan. Ansøgerne havde fra februar 2002 til deres indrejse
i Danmark i november 2004 haft ophold i Norge, Sverige og Tyskland. Ansøgerne
havde i Norge oprindeligt angivet et andet asylmotiv. Hertil kom, at der,
som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse fra januar 2005, forekom en række
uoverensstemmelser mellem de forklaringer, der senest blev afgivet i Norge og
oplysningerne givet til de danske myndigheder. Endelig var der på en række
punkter af den mandlige ansøger afgivet divergerende oplysninger i asylskemaet,
ved samtalen i Udlændingestyrelsen og forklaringen afgivet i Flygtningenævnet.
Som eksempler herpå nævntes oplysningerne om, hvor den mandlige
ansøger blev hyret til at køre taxa med våbensmuglerne, og det tidsmæssige
forløb mellem en trussel fra to mænd, klagen herover til politiet og den vold,
som den mandlige ansøger blev udsat for af de to mænd. Den mandlige ansøger
havde, da han blev foreholdt de angivne divergenser, i Flygtningenævnet
som forklaring herpå angivet, at han alligevel anså det for formålsløst at søge
asyl i Danmark, og at han som følge heraf ikke var så omhyggelig med detaljerne.
Da den mandlige ansøger ikke gav nogen overbevisende forklaring på den
nævnte række af divergenser, herunder vedrørende forhold, der ikke kun kunne
betragtes som uvæsentlige biomstændigheder, kunne Flygtningenævnet
ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Herefter, og da de generelle
forhold for uighurer i Kirgisistan ikke i sig selv kunne begrunde asyl efter
udlændingelovens § 7, stadfæstedes Udlændingestyrelsens afgørelse. BR14/19
Som eksempel på en afgørelse, hvor nævnet blandt andet tillagde ansøgerens
unge alder betydning ved bevisvurderingen, kan nævnes:
Nævnet meddelte i december 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1988. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren havde forklaret udbyggende og divergerende om
flere punkter i det angivne asylmotiv, samt at hans forklaring ligeledes på flere
punkter forekom konstrueret. Flygtningenævnet havde ved vurderingen taget
71