Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
har haft med Udlændingestyrelsen. Endvidere indgår også oplysninger, der
fremgår af et advokatindlæg.
Flygtningenævnets bevisbedømmelse sker på grundlag af en helhedsvurdering
af ansøgerens forklaring og personlige fremtræden under nævnsmødet sammenholdt
med sagens øvrige oplysninger, herunder nævnets baggrundsmateriale
om ansøgerens hjemland.
Ved bedømmelsen af sagen vil nævnet søge at fastlægge hvilke af sagens faktiske
oplysninger, nævnet kan lægge til grund. Hvis ansøgerens forklaring fremstår
som sammenhængende og konsistent, vil nævnet som udgangspunkt lægge
denne til grund.
I tilfælde hvor ansøgerens forklaring til sagen er præget af divergenser, skiftende
forklaringer, udbygninger eller undladelser, vil nævnet søge at opklare årsagen
hertil. I mange tilfælde vil ansøgerens forklaringer under sagens forløb
udvikle en højere grad af detaljering og præcision. Dette kan have forskellige
årsager, herunder eksempelvis sagens forløb samt ansøgerens individuelle forhold,
hvilket nævnet vil lade indgå i vurderingen af ansøgerens troværdighed.
Har ansøgeren imidlertid afgivet divergerende forklaringer om centrale elementer
i asylmotivet, kan dette medføre en svækkelse af ansøgerens troværdighed.
Ved vurderingen heraf lægger nævnet blandt andet vægt på ansøgerens
forklaring om årsagen til divergenserne. Flygtningenævnet vil i den forbindelse
tage hensyn til ansøgerens individuelle forhold, herunder for eksempel kulturelle
forskelle, alder og helbred. Der tages eksempelvis særlige hensyn til analfabeter,
torturofre og personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det
følger blandt andet af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse
af flygtningestatus, pkt. 206-212, at det i visse situationer på grund af
ansøgerens alder eller mentale tilstand kan være nødvendigt at tillægge oplysninger
vedrørende objektive forhold større vægt end de oplysninger, som ansøgeren
har afgivet til sagen. Flygtningenævnet vil således som udgangspunkt
stille mindre krav til bevisbyrden, såfremt der er tale om mindreårige ansøgere
eller ansøgere med mental sygdom eller svækkelse. Endelig vil nævnet i tilfælde
med troværdighedstvivl altid vurdere, i hvilket omfang princippet om
"benefit of the doubt" skal finde anvendelse.
Se som eksempel på en sag, hvor Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren
ikke kunne give nogen overbevisende forklaring på en række divergenser:
70