Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Såfremt ansøgeren ikke selv vælger en advokat, beskikker nævnet en advokat
ud fra nævnets liste over advokater, der modtager beskikkelse i asylsager.
Sekretariatet vælger advokater, der må antages at være fortrolige med at føre
asylsager, ligesom sekretariatet tilstræber at tildele ansøgeren en advokat, der
har kontorsted i nærheden af ansøgerens indkvarteringssted. Advokatfuldmægtige
kan efter nævnets praksis ikke give møde.
Advokatens beskikkelse omfatter det arbejde, som advokaten udfører, mens
vedkommende er beskikket i sagen. Beskikkelsen ophører, når nævnet træffer
afgørelse i sagen.
Nævnet forudsætter, at advokaten forud for nævnsmødet afholder et møde
med ansøgeren under medvirken af en tolk, hvorunder advokaten sammen
med ansøgeren har mulighed for at sætte sig ind i sagens akter og det foreliggende
baggrundsmateriale samt for at drøfte sagens omstændigheder, ligesom
advokaten bør fremsende et indlæg i sagen forud for nævnsmødet.
En ansøger kan ved behandlingen af en sag i Flygtningenævnet kun være
repræsenteret af en partsrepræsentant ad gangen. Navnlig i sager, hvor der er
anmodet om genoptagelse af sagen, ses det ofte, at flere forskellige parter på
vegne af ansøgeren retter henvendelse til nævnet. Der kan være tale om for
eksempel et familiemedlem, en forening eller en advokat. I sådanne tilfælde
sender nævnet et brev til den første partsrepræsentant og anmoder den pågældende
om at oplyse, hvem der fremover skal repræsentere ansøgeren i sagen.
Genpart af dette brev sendes til den anden partsrepræsentant. Hvis nævnet
ikke hører videre inden for en given frist, betragter nævnet den partsrepræsentant,
der senest har rettet henvendelse til nævnet, for ansøgerens partsrepræsentant
i den videre behandling af sagen. Såfremt en af flere mulige partsrepræsentanter
er advokat, underretter nævnet de mulige partsrepræsentanter om, at
nævnet anser advokaten for partsrepræsentant. Advokaten vil dog ikke blive
beskikket af Flygtningenævnet i forbindelse med nævnets vurdering af, om der
er grundlag for at genoptage en sag.
4.3.2 Mundtlig behandling
Nævnets møder er som udgangspunkt mundtlige, jf. udlændingelovens § 56,
stk. 2.
Mundtligt nævnsmøde anvendes således i spontan-, bortfalds-, inddragelsesog
udsendelsessager, medmindre særlige forhold taler for en skriftlig behandling.
Det kan for eksempel forekomme, såfremt ansøgeren er alvorligt syg og
ikke kan give møde for nævnet.
67