Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Share Embed Flag
Download ePaper

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager Som eksempler herpå kan nævnes: Nævnet meddelte i januar 2005 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Indonesien, født i 1977. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var indonesisk statsborger, gift med et aktivt medlem af GAM, der havde opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Et flertal af nævnets medlemmer fandt ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet af myndighederne ville blive sat i forbindelse med sin ægtefælles og dennes broders aktiviteter. Flertallet fandt herefter, at hun som følge af sit ægteskab ville være i en sådan risiko for asylrelevant forfølgelse, at hun burde gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnets flertal bemærkede herved, at det måtte lægges til grund, at ægtefællen grundet sine og broderens aktiviteter var et profileret medlem af GAM, at ægtefællens fætter i 2004 blev idømt 16 års fængsel for aktiviteter for GAM, og at det ikke kunne afvises, at ansøgerens ægteskab i den forbindelse var kommet til myndighedernes kendskab. Efter baggrundsoplysningerne, herunder en udtalelse fra UNHCR’s kontor i Stockholm af 13. november 2003 og henset til de aktuelle forhold i hjemlandet, lagde flertallet således til grund, at ansøgeren på baggrund af sit ægteskab var i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/17 Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1976. Indrejst i februar 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt han havde opholdt sig på faderens bopæl, da hans fader og stedmoder blev dræbt, og om hvorvidt der var blevet skudt mod ansøgeren. Nævnet kunne imidlertid lægge til grund, at ansøgeren er etnisk serber fra Kosovo, at hans fader og stedmoder i 1999 var blevet dræbt af albanerne, og at serberne var blevet fordrevet fra den landsby, hvorfra ansøgeren stammede. Det fremgik imidlertid af ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, at han i cirka fire år inden udrejsen opholdt sig i en anden landsby tre til fire kilometer fra den landsby, hvorfra ansøgeren stammede, og at han ikke i dette tidsrum blev udsat for asylbegrundende overgreb, fordi han og andre serbere var under KFOR-styrkernes beskyttelse. Det fremgik endvidere af ansøgerens forklaring for nævnet, at der ikke var nogen konkret anledning til ansøgerens udrejse, men at han udrejste som følge af de generelt dårlige levevilkår og muligheder i en serbisk enklave under myndighedernes beskyttelse. Uanset de generelt vanskelige vilkår for etniske serbere i albansk dominerede områder i Kosovo, fandt nævnet på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved udrejsen var i konkret individuel risiko for asylbegrundende over- 65

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager greb, og at han kunne vende tilbage til Kosovo uden at risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/18 4.3 Sagens behandling Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 til en udlænding, der opholder sig her i landet, eller træffer Udlændingestyrelsen efter § 32 b eller § 49 a afgørelse om, at udsendelse af en udlænding ikke vil være i strid med § 31, anses afgørelsen for at være indbragt for Flygtningenævnet. Udlændingestyrelsen fremsender herefter sagens akter til Flygtningenævnet med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Efter sagens modtagelse i Flygtningenævnet forestår sekretariatet den indledende sagsforberedelse, der skal sikre, at sagen gøres klar til nævnsbehandling. Såfremt der er behov for stillingtagen til og besvarelse af henvendelser fra ansøgeren, dennes advokat eller andre, vil denne opgave som udgangspunkt blive varetaget af sekretariatets medarbejdere. Mere vidtgående spørgsmål, for eksempel spørgsmål vedrørende foretagelse af torturundersøgelse eller ægthedsvurdering af dokumenter, vil imidlertid blive henvist til behandling i forbindelse med nævnsmødet. 4.3.1 Advokatbeskikkelse og partsrepræsentanter Det fremgår af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningenævnet om fornødent kan beskikke en advokat for udlændingen, medmindre den pågældende selv har antaget en sådan. I praksis beskikker Flygtningenævnet en advokat for ansøgeren i alle sager, der behandles på mundtligt nævnsmøde. Der beskikkes som udgangspunkt ingen advokat for ansøgeren i statusændringssager. Ansøgeren retter ofte selv henvendelse til en advokat, der herefter retter henvendelse til nævnet og anmoder om beskikkelse. Anmodningen vil almindeligvis blive imødekommet af nævnet. Nævnet kan dog i medfør af udlændingelovens § 55, stk. 2, nægte at beskikke den pågældende advokat, hvis det ud fra hensynet til sagens fremme ikke kan anses for forsvarligt, at den pågældende advokat beskikkes. Nævnet kan tilsvarende tilbagekalde beskikkelsen af en advokat under hensyn til sagens fremme. Den pågældende advokat vil blive orienteret forud for den påtænkte tilbagekaldelse og gives mulighed for at bibeholde beskikkelsen, såfremt den pågældende medvirker til sagens fremme, jf. forretningsordenens § 28, stk. 2. 66

<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />

greb, og at han kunne vende tilbage til Kosovo uden at risikere overgreb omfattet<br />

af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur, umenneskelig eller<br />

nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.<br />

BR14/18<br />

4.3 Sagens behandling<br />

Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse efter udlændingelovens<br />

§ 7 til en udlænding, der opholder sig her i landet, eller træffer Udlændingestyrelsen<br />

efter § 32 b eller § 49 a afgørelse om, at udsendelse af en udlænding ikke<br />

vil være i strid med § 31, anses afgørelsen for at være indbragt for Flygtningenævnet.<br />

Udlændingestyrelsen fremsender herefter sagens akter til Flygtningenævnet<br />

med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for<br />

de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.<br />

Efter sagens modtagelse i Flygtningenævnet forestår sekretariatet den indledende<br />

sagsforberedelse, der skal sikre, at sagen gøres klar til nævnsbehandling.<br />

Såfremt der er behov for stillingtagen til og besvarelse af henvendelser fra ansøgeren,<br />

dennes advokat eller andre, vil denne opgave som udgangspunkt blive<br />

varetaget af sekretariatets medarbejdere. Mere vidtgående spørgsmål, for<br />

eksempel spørgsmål vedrørende foretagelse af torturundersøgelse eller ægthedsvurdering<br />

af dokumenter, vil imidlertid blive henvist til behandling i forbindelse<br />

med nævnsmødet.<br />

4.3.1 Advokatbeskikkelse og partsrepræsentanter<br />

Det fremgår af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningenævnet om fornødent<br />

kan beskikke en advokat for udlændingen, medmindre den pågældende<br />

selv har antaget en sådan. I praksis beskikker Flygtningenævnet en advokat for<br />

ansøgeren i alle sager, der behandles på mundtligt nævnsmøde. Der beskikkes<br />

som udgangspunkt ingen advokat for ansøgeren i statusændringssager.<br />

Ansøgeren retter ofte selv henvendelse til en advokat, der herefter retter henvendelse<br />

til nævnet og anmoder om beskikkelse. Anmodningen vil almindeligvis<br />

blive imødekommet af nævnet. Nævnet kan dog i medfør af udlændingelovens<br />

§ 55, stk. 2, nægte at beskikke den pågældende advokat, hvis det ud fra<br />

hensynet til sagens fremme ikke kan anses for forsvarligt, at den pågældende<br />

advokat beskikkes. Nævnet kan tilsvarende tilbagekalde beskikkelsen af en<br />

advokat under hensyn til sagens fremme. Den pågældende advokat vil blive<br />

orienteret forud for den påtænkte tilbagekaldelse og gives mulighed for at bibeholde<br />

beskikkelsen, såfremt den pågældende medvirker til sagens fremme, jf.<br />

forretningsordenens § 28, stk. 2.<br />

66

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!