Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/9 Nævnet meddelte i september 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født i 1988. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han havde haft et homoseksuelt kæresteforhold til en skolekammerat, og at der i den anledning var fremsat trusler på livet mod ham fra hans egen fader og kærestens familie. Efter redegørelsen i Udlændingestyrelsens fact finding-rapport fra april 2005, jf. bilag 324 i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, om myndighedernes praksis ved retsforfølgning og beviskrav for domfældelse i sådanne sager, fandtes der ikke grund til at antage, at ansøgeren ved en hjemvenden ville risikere myndighedsforfølgelse på grund af sin homoseksualitet. På baggrund af de tidligere overgreb fra kærestens brødre sammenholdt med oplysningerne om, at både de og ansøgerens fader havde fremsat trusler på livet mod ansøgeren, fandt Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. BR14/10 Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea, født i 1977. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at han blev forsøgt rekrutteret til militæret af de lokale myndigheder i forbindelse med stridigheder ved grænsen til Liberia. Ansøgeren mødte ikke op på den angivne mødedato, men udrejste af landet, da han ikke ønskede at blive en del af militæret. Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren sammen med andre unge mennesker var forsøgt rekrutteret til militæret via de lokale myndigheder, fandtes dette forhold ikke at være omfattet af beskyttelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøger havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Herom bemærkede nævnet, at der ifølge ansøgerens forklaring alene var tale om en lokal rekruttering, at der ifølge UNHCR’s e-post af 25. maj 2005 ikke var tvungen værnepligt i Guinea, og at en kilde i Forsvarsministeriet havde oplyst, at det ikke var vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal frivillige til militæret. Ansøgerens frygt for ved en tilbagevenden til hjemlandet at blive fængslet på grund af det manglende fremmøde var således ikke understøttet af de generelle baggrundsoplysninger, men byggede alene på ansøgerens formodninger. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/11 57

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1988. Indrejst i maj 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde begrundet sin asylansøgning med, at han ikke havde familie tilbage i Afghanistan og ikke ville kunne klare sig, hvis han skulle vende tilbage. Han havde endvidere påberåbt sig, at han som mindreårig frygtede at blive udsat for overgreb eller undertrykkelse. Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke var oplyst omstændigheder, der sandsynliggjorde, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for en forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkedes herved, at omstændighederne ved forældrenes død ikke var nærmere oplyst og i øvrigt var et forhold, der lå tilbage i tiden og under et andet styre. Ansøgerens påberåbelse af, at der for mindreårige, der vendte tilbage til Afghanistan uden netværk, ville være en risiko for overgreb og udnyttelse, indeholdt ikke i sig selv en sandsynliggørelse af, at ansøgeren var i en reel, konkret risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes herved, at ansøgerens helbredsforhold ikke kunne føre til en anden vurdering. BR14/12 4.1.2.2 Betydningen af helbredsmæssige forhold I nogle af de sager, der behandles af Flygtningenævnet, har ansøgeren som en del af sit asylmotiv henvist til helbredsmæssige forhold. Af bemærkningerne til § 7, stk. 2, fremgår, at den omstændighed, at en udlænding af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende grunde er dårligt stillet, som tidligere ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus. Det følger således af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, i princippet ikke har ret til at blive i landet med henblik på fortsat at kunne modtage lægelig, social eller anden form for hjælp fra staten. Dog kan en afgørelse om udsendelse af en udlænding under helt særlige omstændigheder på grund af tvingende humanitære grunde medføre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det er ikke hensigten med udlændingelovens § 7, stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal meddeles beskyttelsesstatus. I disse ganske særlige sager vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1977, samt to børn. Ansøgeren og et barn indrejste første gang i 2000. Ansøgeren fik endeligt afslag på asyl af Flygtningenævnet i 2002. Ansøgeren og et barn indrejste på ny 58

<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />

Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1988. Indrejst i maj 2005.<br />

Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde begrundet sin asylansøgning<br />

med, at han ikke havde familie tilbage i Afghanistan og ikke ville kunne klare<br />

sig, hvis han skulle vende tilbage. Han havde endvidere påberåbt sig, at han<br />

som mindreårig frygtede at blive udsat for overgreb eller undertrykkelse.<br />

Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke var oplyst omstændigheder, der<br />

sandsynliggjorde, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være<br />

i risiko for en forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens<br />

§ 7, stk. 1. Det bemærkedes herved, at omstændighederne ved forældrenes<br />

død ikke var nærmere oplyst og i øvrigt var et forhold, der lå tilbage i tiden og<br />

under et andet styre. Ansøgerens påberåbelse af, at der for mindreårige, der<br />

vendte tilbage til Afghanistan uden netværk, ville være en risiko for overgreb<br />

og udnyttelse, indeholdt ikke i sig selv en sandsynliggørelse af, at ansøgeren<br />

var i en reel, konkret risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af<br />

udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes herved, at ansøgerens helbredsforhold<br />

ikke kunne føre til en anden vurdering. BR14/12<br />

4.1.2.2 Betydningen af helbredsmæssige forhold<br />

I nogle af de sager, der behandles af Flygtningenævnet, har ansøgeren som en<br />

del af sit asylmotiv henvist til helbredsmæssige forhold.<br />

Af bemærkningerne til § 7, stk. 2, fremgår, at den omstændighed, at en udlænding<br />

af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende grunde<br />

er dårligt stillet, som tidligere ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus.<br />

Det følger således af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,<br />

at udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, i princippet ikke<br />

har ret til at blive i landet med henblik på fortsat at kunne modtage lægelig,<br />

social eller anden form for hjælp fra staten. Dog kan en afgørelse om udsendelse<br />

af en udlænding under helt særlige omstændigheder på grund af tvingende<br />

humanitære grunde medføre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions<br />

artikel 3. Det er ikke hensigten med udlændingelovens § 7,<br />

stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal meddeles beskyttelsesstatus. I disse ganske<br />

særlige sager vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter<br />

udlændingelovens § 9 b.<br />

Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en kvindelig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1977, samt to<br />

børn. Ansøgeren og et barn indrejste første gang i 2000. Ansøgeren fik endeligt<br />

afslag på asyl af Flygtningenævnet i 2002. Ansøgeren og et barn indrejste på ny<br />

58

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!