Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1988. Indrejst i maj 2005.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde begrundet sin asylansøgning
med, at han ikke havde familie tilbage i Afghanistan og ikke ville kunne klare
sig, hvis han skulle vende tilbage. Han havde endvidere påberåbt sig, at han
som mindreårig frygtede at blive udsat for overgreb eller undertrykkelse.
Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke var oplyst omstændigheder, der
sandsynliggjorde, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være
i risiko for en forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Det bemærkedes herved, at omstændighederne ved forældrenes
død ikke var nærmere oplyst og i øvrigt var et forhold, der lå tilbage i tiden og
under et andet styre. Ansøgerens påberåbelse af, at der for mindreårige, der
vendte tilbage til Afghanistan uden netværk, ville være en risiko for overgreb
og udnyttelse, indeholdt ikke i sig selv en sandsynliggørelse af, at ansøgeren
var i en reel, konkret risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes herved, at ansøgerens helbredsforhold
ikke kunne føre til en anden vurdering. BR14/12
4.1.2.2 Betydningen af helbredsmæssige forhold
I nogle af de sager, der behandles af Flygtningenævnet, har ansøgeren som en
del af sit asylmotiv henvist til helbredsmæssige forhold.
Af bemærkningerne til § 7, stk. 2, fremgår, at den omstændighed, at en udlænding
af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende grunde
er dårligt stillet, som tidligere ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus.
Det følger således af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
at udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, i princippet ikke
har ret til at blive i landet med henblik på fortsat at kunne modtage lægelig,
social eller anden form for hjælp fra staten. Dog kan en afgørelse om udsendelse
af en udlænding under helt særlige omstændigheder på grund af tvingende
humanitære grunde medføre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3. Det er ikke hensigten med udlændingelovens § 7,
stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal meddeles beskyttelsesstatus. I disse ganske
særlige sager vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b.
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1977, samt to
børn. Ansøgeren og et barn indrejste første gang i 2000. Ansøgeren fik endeligt
afslag på asyl af Flygtningenævnet i 2002. Ansøgeren og et barn indrejste på ny
58