Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
nævnet fandt efter ansøgerens beskrivelse af ægtefællens beskæftigelsesmæssige
forhold at kunne lægge til grund, at ægtefællen var ret højt placeret, først i
KHAD og derefter i sikkerhedstjenesten under general Dostums styre, samt at
ægtefællen blev dræbt af Taleban, og at den ældste søn måtte flygte. Uanset at
familiens problemer således i det væsentlige var knyttet til Taleban, fandt nævnet
efter ansøgerens konsistente forklaring, at det var sandsynliggjort, at ansøgeren
efter sin tilbagevenden til Mazar-I-Sharif fortsat var udsat for henvendelser,
formentlig på grund af ægtefællens tidligere position i sikkerhedstjenesten.
Under hensyn hertil sammenholdt med, at ansøgeren ved en hjemvenden ville
være enlig kvinde uden et reelt netværk, fandt nævnet efter en konkret vurdering,
at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en hjemvenden ville være
i individuel risiko for overgreb, som hun ikke kunne søge myndighedsbeskyttelse
imod. BR14/7
Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1980. Indrejst i september 2004. Flygtningenævnet
kunne lægge til grund, at ansøgeren havde været udsat for en vis
overvågning og chikane fra forskellige personers side som følge af, at ansøgerens
moder i 2000 havde påtaget sig at føre en sag mod én af Udai Husseins livvagter.
Flygtningenævnet bemærkede, at der dog ikke – uanset chikanerierne
og overvågningen – var sket overgreb mod ansøgeren, mens hun opholdt sig i
Irak. Efter udrejsen af Irak opholdt ansøgeren sig – efter et kort ophold i Jordan
– i Syrien frem til udrejsen i september 2004. Ansøgeren havde fremlagt et trusselsbrev,
som hun og søsteren angiveligt havde modtaget i Syrien i august 2004,
og som efter deres opfattelse hidrørte fra den klan, som chikanerede dem i Irak.
Flygtningenævnet bemærkede hertil, at det ikke forekom sandsynligt, at ansøgeren
og hendes søster – efter det tidligere styres fald i Irak, og efter at ansøgeren
havde opholdt sig i Syrien i tre år – skulle være i søgelyset på grund af en
sag, som moderen havde påtaget sig cirka fire år tidligere, og som moderen
opgav ved sin udrejse i 2000. Flygtningenævnet kunne derfor ikke tillægge det
fremlagte trusselsbrev nogen vægt. Den chikane og overvågning, som ansøgeren
havde været udsat for i Irak under det tidligere styre, kunne ikke nu føre til
asyl, og nævnet kunne som anført ikke tillægge det i Syrien modtagne trusselsbrev
betydning. Det forhold, at ansøgeren er kristen og uden netværk i Irak,
kunne efter de foreliggende baggrundsoplysninger og efter nævnets praksis
ikke i sig selv anses for asylbegrundende, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte
betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden
til Irak ville være i risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Det bemærkedes herved, at ansøgeren var bedømt efter
de nugældende regler, idet det forhold, at ansøgeren i februar 2002 fra Damas-
55