Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Det fremgår af ordlyden af artikel 1 A, nr. 2, at ansøgeren skal nære en velbegrundet
frygt for forfølgelse. Heri ligger som udgangspunkt et krav om, at
ansøgerens frygt er understøttet af objektive kendsgerninger. Der kan imidlertid
foreligge situationer, hvor den subjektive frygt for forfølgelse er så velbegrundet,
at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag for at meddele asyl. Det er i
den forbindelse ikke afgørende, om der reelt er sket forfølgelse, eller om der
udelukkende foreligger en risiko for forfølgelse.
Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger forfølgelse, indgår blandt andet
baggrunden for og intensiteten af overgrebene, herunder om der er tale om
overgreb af systematiseret og kvalificeret karakter. Herudover tillægges det
betydning, hvornår overgrebene tidsmæssigt har fundet sted, og om der er risiko
for, at overgrebene vil fortsætte. Som udgangspunkt sigtes til forfølgelse, der
udgår fra myndighedernes side, men beskyttelsen er ikke begrænset hertil. Der
vil således kunne meddeles asyl i situationer, hvor myndighederne ikke er i
stand til at yde ansøgeren fornøden beskyttelse mod konkret og individuel forfølgelse.
Det afgørende i disse situationer er, hvorvidt sådanne handlinger fra
en befolkningsgruppes side tilskyndes eller tolereres af myndighederne, eller
myndighederne afviser eller viser sig ude af stand til at yde fornøden beskyttelse
mod sådanne handlinger.
Det generelle kriterium for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for
at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt, kan
udtrykkes således, at der skal være tale om en person, som ved en eventuel tilbagevenden
til sit hjemland må frygtes at blive udsat for en konkret, individuel
forfølgelse af en vis styrke eller risiko herfor.
Ved bedømmelsen af, om dette kriterium er opfyldt, tager nævnet udgangspunkt
i de oplysninger om forfølgelse, der måtte foreligge forud for den pågældendes
udrejse af hjemlandet. Det afgørende er imidlertid, hvordan den pågældendes
situation må antages at være ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet.
Dette gælder, selvom nævnet ikke finder, at der ved ansøgerens udrejse
forelå et asylgrundlag.
4.1.2 Udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus)
Udover udlændingelovens § 7, stk. 1, har Flygtningenævnet tillige kompetence
til at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Som nævnt ovenfor blev bestemmelsen ændret ved lov nr. 365 af 6. juni 2002.
Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2002 og gælder for ansøgninger om asyl
indgivet efter denne dato. Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, giver
48