Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 3 · Flygtningenævnets deltagelse i internationalt arbejde Kapitel 3 Flygtningenævnets deltagelse i internationalt arbejde 3.1 Indledning Dette kapitel indeholder en oversigt over de internationale arbejdsgrupper og møder, som Flygtningenævnet har deltaget i i 2005. Endvidere er der en beskrivelse af de væsentligste emner, der har været drøftet i den forbindelse. Flygtningenævnet er ved internationale møder m.v. normalt repræsenteret ved sekretariatet på formandens vegne. Sekretariatets eventuelle bidrag i forbindelse med forberedelse af skriftlige eller mundtlige bidrag er således altid baseret på et tæt samarbejde med formanden. Flygtningenævnets deltagelse i internationalt arbejde er som følge af nævnets uafhængige domstolslignende status begrænset til drøftelser og bidrag af faktuel og juridisk karakter. Nævnet deltager således ikke i mere politisk prægede drøftelser. Flygtningenævnet har deltaget i følgende faste fora i det internationale samarbejde på flygtningeområdet i 2005: Kontaktkomitéen vedrørende Flygtningedefinitionsdirektivet under EU, jf. pkt. 3.3, EURASIL-arbejdsgruppen under EU, jf. pkt. 3.4, og det årlige møde i UNHCR’s eksekutivkomité (EXCOM), jf. pkt. 3.5. Derudover deltager Flygtningenævnet også i EU-arbejdsgruppen vedrørende asyl (asylgruppen), jf. pkt. 3.2, hvor der dog ikke i 2005 har været afholdt nogen møder. I løbet af 2005 har Flygtningenævnet endvidere deltaget i en konference og et seminar arrangeret af International Association of Refugee Law Judges (IARLJ) samt et seminar om Afghanistan arrangeret af Den svenske Afghanistankomité. Endelig har Flygtningenævnet i 2005 haft besøg fra udenlandske delegationer, der har besøgt Danmark for at få nærmere kendskab til de danske asylprocedurer og asylregler, jf. nærmere herom under pkt. 3.8. 37
Kapitel 3 · Flygtningenævnets deltagelse i internationalt arbejde 3.2 EU-asylgruppen Danmark deltager som følge af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til EF-traktatens afsnit IV, det vil sige det overstatslige samarbejde vedrørende asyl, ligesom Danmark ikke deltager i beslutninger inden for dette område. Danmark deltager dog fortsat i møder på asylområdet og kan give sin mening til kende. Danmark deltager endvidere i samarbejdet om retlige og indre anliggender, så længe det er mellemstatsligt. Danmarks stilling er nærmere fastlagt i en protokol til Amsterdamtraktaten. I asylgruppen kortlægges regelgrundlag og praksis i de forskellige medlemslande, og der udarbejdes oplæg til brug for overordnede grupper og udvalg under Rådet. Endvidere foretages en indledende gennemgang af forslag til retsakter. Asylgruppen er hovedsageligt sammensat af juridiske eksperter på området med kendskab til såvel national lovgivning som praksis på udlændingeområdet. Flygtningenævnet har ikke i 2005 deltaget i møder i EU-asylgruppen. Derimod har nævnet deltaget i tre møder i den kontaktkomité, som Kommissionen nedsatte i forlængelse af Rådets vedtagelse af Flygtningedefinitionsdirektivet efter direktivets færdigforhandling i asylgruppen. 3.3 Kontaktkomitéen vedrørende Flygtningedefinitionsdirektivet Flygtningedefinitionsdirektivet blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. april 2004. Direktivets første del indeholder definitioner af vigtige begreber inden for asylog flygtningeretten, herunder en definition af begrebet ”flygtning” og begrebet ”person, der har brug for subsidiær beskyttelse”. Anden del af direktivet omhandler de rettigheder og pligter, der følger af, at en person meddeles flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse i henhold til bestemmelserne i direktivets første del. Kommissionen nedsatte i 2005 en kontaktkomité vedrørende Flygtningedefinitionsdirektivet med det formål at få klarlagt eventuelle fortolkningsspørgsmål i forbindelse med direktivets implementering i medlemsstaterne. Repræsentanter for Flygtningenævnet deltager i kontaktkomitéens møder som en del af den danske delegation, der som udgangspunkt svarer til delegationen ved deltagelse i møder i EU-asylgruppen. I begge fora ledes delegationen af en repræsentant for Integrationsministeriets internationale kontor, og herudover 38
- Page 1 and 2: Flygtningenævnet Formandskabet 14.
- Page 3 and 4: Flygtningenævnet Formandskabet 14.
- Page 6 and 7: Forord ved formanden Flygtningenæv
- Page 8 and 9: Indholdsfortegnelse Forord 5 Kapite
- Page 10 and 11: Kapitel 5 Sager indbragt for intern
- Page 12 and 13: 8.6 Belarus (Hviderusland) 202 8.7
- Page 14: Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Uddrag af p
- Page 18 and 19: Kapitel 1 · Nævnets almindelige f
- Page 20 and 21: Kapitel 1 · Nævnets almindelige f
- Page 22 and 23: Kapitel 1 · Nævnets almindelige f
- Page 24 and 25: Kapitel 1 · Nævnets almindelige f
- Page 26 and 27: Kapitel 1 · Nævnets almindelige f
- Page 28: Kapitel 2 Flygtningenævnets arbejd
- Page 31 and 32: Kapitel 2 · Flygtningenævnets arb
- Page 33 and 34: Kapitel 2 · Flygtningenævnets arb
- Page 36: Kapitel 3 Flygtningenævnets deltag
- Page 41 and 42: Kapitel 3 · Flygtningenævnets del
- Page 43 and 44: Kapitel 3 · Flygtningenævnets del
- Page 45 and 46: Kapitel 3 · Flygtningenævnets del
- Page 48 and 49: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 50 and 51: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 52 and 53: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 54 and 55: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 56 and 57: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 58 and 59: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 60 and 61: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 62 and 63: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 64 and 65: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 66 and 67: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 68 and 69: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 70 and 71: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 72 and 73: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 74 and 75: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 76 and 77: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 78 and 79: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 80 and 81: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 82 and 83: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 84 and 85: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
- Page 86 and 87: Kapitel 4 · Grundlaget for og beha
<strong>Kapitel</strong> 3 · Flygtningenævnets deltagelse i internationalt arbejde<br />
3.2 EU-asylgruppen<br />
Danmark deltager som følge af det danske forbehold på området for retlige og<br />
indre anliggender ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i<br />
henhold til EF-traktatens afsnit IV, det vil sige det overstatslige samarbejde<br />
vedrørende asyl, ligesom Danmark ikke deltager i beslutninger inden for dette<br />
område. Danmark deltager dog fortsat i møder på asylområdet og kan give sin<br />
mening til kende. Danmark deltager endvidere i samarbejdet om retlige og indre<br />
anliggender, så længe det er mellemstatsligt. Danmarks stilling er nærmere<br />
fastlagt i en protokol til Amsterdamtraktaten.<br />
I asylgruppen kortlægges regelgrundlag og praksis i de forskellige medlemslande,<br />
og der udarbejdes oplæg til brug for overordnede grupper og udvalg<br />
under Rådet. Endvidere foretages en indledende gennemgang af forslag til retsakter.<br />
Asylgruppen er hovedsageligt sammensat af juridiske eksperter på<br />
området med kendskab til såvel national lovgivning som praksis på udlændingeområdet.<br />
Flygtningenævnet har ikke i 2005 deltaget i møder i EU-asylgruppen. Derimod<br />
har nævnet deltaget i tre møder i den kontaktkomité, som Kommissionen nedsatte<br />
i forlængelse af Rådets vedtagelse af Flygtningedefinitionsdirektivet efter<br />
direktivets færdigforhandling i asylgruppen.<br />
3.3 Kontaktkomitéen vedrørende Flygtningedefinitionsdirektivet<br />
Flygtningedefinitionsdirektivet blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre<br />
anliggender) den 29. – 30. april 2004.<br />
Direktivets første del indeholder definitioner af vigtige begreber inden for asylog<br />
flygtningeretten, herunder en definition af begrebet ”flygtning” og begrebet<br />
”person, der har brug for subsidiær beskyttelse”. Anden del af direktivet<br />
omhandler de rettigheder og pligter, der følger af, at en person meddeles flygtningestatus<br />
eller subsidiær beskyttelse i henhold til bestemmelserne i direktivets<br />
første del.<br />
Kommissionen nedsatte i 2005 en kontaktkomité vedrørende Flygtningedefinitionsdirektivet<br />
med det formål at få klarlagt eventuelle fortolkningsspørgsmål<br />
i forbindelse med direktivets implementering i medlemsstaterne.<br />
Repræsentanter for Flygtningenævnet deltager i kontaktkomitéens møder som<br />
en del af den danske delegation, der som udgangspunkt svarer til delegationen<br />
ved deltagelse i møder i EU-asylgruppen. I begge fora ledes delegationen af en<br />
repræsentant for Integrationsministeriets internationale kontor, og herudover<br />
38