Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Bilag 3
længelse af en anholdelse efter retsplejelovens
kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen.
Fremstillingen skal ske for retten på
det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen.
Tidspunktet for frihedsberøvelsens
iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres
i retsbogen.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,
der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens
tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen
lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat
tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges
af retten, dog højst med 4 uger ad gangen.
Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af §
36, stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes
efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra
frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36, stk.
1, 3. pkt.
Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse
skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne
i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet
skal endvidere gøre udlændingen bekendt med
adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets
diplomatiske eller konsulære repræsentation
eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse
efter § 7, med en repræsentant for
Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning
med hensyn til gennemførelse af beslutning om
afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel
eller udsendelse under henvisning til, at udlændingen
ikke har ret til at opholde sig her i landet
efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a.
Stk. 6. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
§ 37 a. Retsplejelovens § 758, stk. 1, 1.-3. pkt.,
§ 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anvendelse
på en udlænding, der frihedsberøves i medfør
af § 36.
Stk. 2. Retsplejelovens §§ 773-776 og 778 finder
tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør
af § 37, jf. § 36.
§ 37 b. En udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36, er under
frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger
i sin frihed, end frihedsberøvelsens
øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed
på anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2. Retsplejelovens § 770, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet
i medfør af udlændingelovens § 36,
eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten
i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 c. Retten kan på begæring af politiet bestemme,
at en udlænding, hvis frihedsberøvelse
er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36,
fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab
med andre indsatte (isolation), hvis dette
er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af,
om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives,
eller om udlændingen lovligt opholder sig
her i landet.
Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes,
såfremt formålet hermed kan tilgodeses
ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved
afgørelsen om isolation skal der endvidere tages
hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan
medføre for den frihedsberøvede på grund af
dennes unge alder eller fysiske eller psykiske
svagelighed.
Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgives
til retten på det sted, hvor udlændingen er frihedsberøvet.
Retten beskikker en advokat for
udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,
der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende
virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning
om isolation. Retsplejelovens kapitel 43
a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksættes
eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en
frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af
isolation må den første frist for indgrebets længde
ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere
forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen.
Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et
sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.
Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding,
der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke
er fremstillet for retten i medfør af § 37, fuldstændig
eller delvis skal undergives isolation, såfremt
betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen
kan kræve, at en af politiet i medfør af
1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges
retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens
fremstilling for retten i medfør af § 37. En
303