Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
russer var blevet krænket blandt andet i form af, at hun af politiet var blevet
opfordret til at uddele angiveligt illegale løbesedler, at hun herefter modtog en
pakke løbesedler angiveligt fra en person, der havde tilknytning til en lokal
politisk organisation, og at hun efterfølgende blev voldtaget af tre personer
med den begrundelse, at hun skulle afstraffes, fordi hun ikke havde delt løbesedlerne
ud på den korrekte måde. Flygtningenævnet fandt, at der måtte lægges
afgørende vægt på, at ansøgeren først havde givet oplysninger om disse
forhold under samtalen med Udlændingestyrelsen. Hun havde således intet
nævnt herom ved sin indgivelse af asylansøgning i maj 2005 og havde ej heller
nævnt noget herom i sit asylskema. Herudover fandt Flygtningenævnet, at
ansøgeren på en række punkter havde afgivet divergerende forklaringer. Hun
havde således til samtalen med Udlændingestyrelsen oplyst, at hun blev tilbageholdt
af politiet i lufthavnen i Tashkent, hvorefter hun fik besked på at gå og
senere henvende sig til politiet. Da hun herefter henvendte sig på en lokal politistation,
blev hun tilbageholdt i tre dage. Under nævnsbehandlingen havde
hun derimod forklaret, at hun straks blev kørt til den lokale politistation, hvor
hun blev tilbageholdt i tre dage og derefter løsladt. Flygtningenævnet tillagde
det endvidere nogen betydning, at ansøgeren indrejste i Danmark i september
2004, at hun derefter søgte om forlængelse af sit besøgsvisum, og at hun først
søgte asyl i maj 2005 på et tidspunkt, hvor de danske udlændingemyndigheder
havde haft kontakt med den usbekiske ambassade i London med henblik på at
få udstedt et rejsedokument til ansøgeren. Flygtningenævnet fandt under de
ovennævnte omstændigheder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om
den angivelige uddeling af flyveblade samt voldtægt til grund for sagen. Flygtningenævnet
fandt ikke, at de generelle forhold for de etniske russere i Usbekistan
i sig selv var asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt herefter ikke
grundlag for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet ville
være i risiko for asylbegrundende forfølgelse af de grunde, som er angivet i
flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at ansøgeren ved
tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/160
253