Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet 8.35 Tyrkiet Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002 7 stadfæstelser Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende 0 tilladelser en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1971. Indrejst i juni 2002. Flygtningenævnet udtalte, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra det østlige Tyrkiet, at ansøgeren ved bekendtgørelse i Tyrkiets Lovtidende i 1996 var blevet frataget sit tyrkiske statsborgerskab, og at ansøgeren ikke havde været medlem af noget politisk parti. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren på en række punkter havde forklaret upræcist om sin færden og aktiviteter forud for udrejsen, blandt andet vedrørende indkaldelsen til aftjening af værnepligt, vedrørende tidspunktet for, hvornår ansøgeren var blevet bekendt med fratagelsen af statsborgerskabet, vedrørende hvornår og hvordan han skulle have ansøgt om generhvervelse af statsborgerskabet, og vedrørende hvem der skulle have angivet ansøgeren til myndighederne. Hertil kom, at ansøgeren efter det foreliggende alene kunne antages at have udført begrænsede aktiviteter angående kurdiske spørgsmål, som ikke i sig selv havde været egnet til at profilere ham i forhold til myndighederne. Den chikane, som ansøgeren i øvrigt havde oplyst at have været udsat for fra myndighedernes side, havde ikke haft et sådant omfang og en sådan intensitet, at den kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse, ligesom den måtte antages at være udslag af den generelle situation for kurdere i hjemlandet. På denne baggrund kunne det ikke lægges til grund, at fratagelsen af statsborgerskabet skyldtes ansøgerens politiske aktiviteter. Det måtte efter et notat fra Udenrigsministeriet fra 2004 lægges til grund, at fratagelsen alene beroede på en antagelse af, at ansøgeren havde været udrejst af Tyrkiet uden at have aftjent værnepligt trods indkaldelse hertil. Det fulgte videre af Udenrigsministeriets notat, at statsborgerskabet kunne generhverves efter begrundet ansøgning indgivet til rette myndighed. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at fratagelsen af statsborgerskabet i sig selv kunne begrunde asyl. Da ansøgeren efter det foreliggende samtidig fremstod uprofileret, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i sådan risiko herfor, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. BR14/158 Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1962. Indrejst i april 2004. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han var efterstræbt på livet af en person, der havde stukket ansøgeren med en kniv og flere gange truet ansøgeren samt opsøgt ansøgerens bopæl og herunder ødelagt døre og vinduer. Ansøgeren havde videre henvist til, at han ikke kunne få de tyrkiske myndigheders beskyt- 251
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet telse. Ansøgeren havde endelig henvist til, at han var eftersøgt af de tyrkiske myndigheder, idet den omtalte person havde anmeldt ansøgeren for trusler mod ham. Flygtningenævnet fandt ansøgerens forklaring om sine konflikter i hjemlandet mindre troværdig. Flygtningenævnet lagde tillige vægt på, at ansøgeren indrejste legalt i april 2004, og at ansøgeren først ansøgte om asyl i oktober 2004. Uanset om ansøgerens forklaring kunne lægges til grund, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgerens strid med den omtalte person udsprang af en privatretlig konflikt vedrørende byggegrunde. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i forbindelse med eventuelle strafbare forhold begået af den omtalte person. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Ansøgerens forklaring om myndighedernes manglende efterforskning var ikke understøttet af ansøgerens egne oplysninger om de tyrkiske myndigheders behandling af ansøgerens anmeldelse. Uanset om ansøgeren måtte være eftersøgt af de tyrkiske myndigheder i anledning af en anmeldelse fra den omtalte person, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han derved var bragt i et forhold til de tyrkiske myndigheder, der kunne begrunde asyl. Det forhold, at ansøgeren måtte have været tilbageholdt i tre måneder i 1998, kunne ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på den tid, der var gået siden tilbageholdelsen, og at ansøgeren i tiden herefter havde befundet sig i hjemlandet indtil 2004. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at det kunne lægges til grund, at ansøgeren ved udrejsen var asylbegrundende forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerede dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/159 Der henvises endvidere til resuméer gengivet i kapitel 6.4.3.3, BR14/43, og kapitel 7.6, BR14/75. 1 stadfæstelse 0 tilladelser 8.36 Usbekistan Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Usbekistan, født i 1971, samt et barn. Indrejst i september 2004. Ansøgning om asyl indgivet i maj 2005. Flygtningenævnet udtalte, at Flygtningenævnet fandt anledning til at bemærke, at det efter udlændingelovens § 40 påhviler en asylansøger at meddele samtlige de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om der kan gives asyl her i landet. Ansøgeren havde til støtte for sin asylansøgning under samtalen i Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet navnlig anført, at hun som etnisk 252
- Page 202 and 203: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 204 and 205: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 206 and 207: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 208 and 209: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 210 and 211: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 212 and 213: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 214 and 215: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 216 and 217: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 218 and 219: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 220 and 221: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 222 and 223: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 224 and 225: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 226 and 227: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 228 and 229: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 230 and 231: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 232 and 233: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 234 and 235: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 236 and 237: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 238 and 239: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 240 and 241: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 242 and 243: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 244 and 245: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 246 and 247: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 248 and 249: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 250 and 251: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 254: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 258 and 259: Kapitel 9 · Statistik Kapitel 9 St
- Page 260 and 261: Kapitel 9 · Statistik Mundtligt n
- Page 262 and 263: Kapitel 9 · Statistik For så vidt
- Page 264 and 265: Kapitel 9 · Statistik Zimbabwe 1 -
- Page 266 and 267: Kapitel 9 · Statistik Stadfæstels
- Page 268 and 269: Kapitel 9 · Statistik Stadfæstels
- Page 270 and 271: Kapitel 9 · Statistik Stadfæstels
- Page 272 and 273: Kapitel 9 · Statistik Det høje ta
- Page 274 and 275: Kapitel 9 · Statistik Nævnet omgj
- Page 276 and 277: Kapitel 9 · Statistik den er frems
- Page 278 and 279: Bilag 1 Uddrag af Flygtningekonvent
- Page 280 and 281: Bilag 1 279
- Page 282 and 283: Bilag 3 Bekendtgørelse af udlændi
- Page 284 and 285: Bilag 3 3) indgiver ansøgning om a
- Page 286 and 287: Bilag 3 medmindre ganske særlige g
- Page 288 and 289: Bilag 3 hvornår det kan anses for
- Page 290 and 291: Bilag 3 3) en udlænding, der her i
- Page 292 and 293: Bilag 3 lelse af tidsubegrænset op
- Page 294: Bilag 3 forløbet højst 12 månede
- Page 297 and 298: Bilag 3 strafferetlig retsfølge, d
- Page 299 and 300: Bilag 3 ikke har visum udstedt efte
- Page 301 and 302: Bilag 3 tilladelse efter § 7 eller
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
8.35 Tyrkiet<br />
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002<br />
7 stadfæstelser<br />
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende 0 tilladelser<br />
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1971. Indrejst i juni 2002. Flygtningenævnet<br />
udtalte, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra<br />
det østlige Tyrkiet, at ansøgeren ved bekendtgørelse i Tyrkiets Lovtidende i<br />
1996 var blevet frataget sit tyrkiske statsborgerskab, og at ansøgeren ikke havde<br />
været medlem af noget politisk parti. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren<br />
på en række punkter havde forklaret upræcist om sin færden og aktiviteter<br />
forud for udrejsen, blandt andet vedrørende indkaldelsen til aftjening af<br />
værnepligt, vedrørende tidspunktet for, hvornår ansøgeren var blevet bekendt<br />
med fratagelsen af statsborgerskabet, vedrørende hvornår og hvordan han<br />
skulle have ansøgt om generhvervelse af statsborgerskabet, og vedrørende<br />
hvem der skulle have angivet ansøgeren til myndighederne. Hertil kom, at ansøgeren<br />
efter det foreliggende alene kunne antages at have udført begrænsede<br />
aktiviteter angående kurdiske spørgsmål, som ikke i sig selv havde været egnet<br />
til at profilere ham i forhold til myndighederne. Den chikane, som ansøgeren i<br />
øvrigt havde oplyst at have været udsat for fra myndighedernes side, havde<br />
ikke haft et sådant omfang og en sådan intensitet, at den kunne sidestilles med<br />
en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse, ligesom den måtte antages at<br />
være udslag af den generelle situation for kurdere i hjemlandet. På denne baggrund<br />
kunne det ikke lægges til grund, at fratagelsen af statsborgerskabet<br />
skyldtes ansøgerens politiske aktiviteter. Det måtte efter et notat fra Udenrigsministeriet<br />
fra 2004 lægges til grund, at fratagelsen alene beroede på en antagelse<br />
af, at ansøgeren havde været udrejst af Tyrkiet uden at have aftjent værnepligt<br />
trods indkaldelse hertil. Det fulgte videre af Udenrigsministeriets notat, at<br />
statsborgerskabet kunne generhverves efter begrundet ansøgning indgivet til<br />
rette myndighed. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at fratagelsen af statsborgerskabet<br />
i sig selv kunne begrunde asyl. Da ansøgeren efter det foreliggende<br />
samtidig fremstod uprofileret, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren<br />
havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden til hjemlandet ville<br />
være i sådan risiko herfor, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse<br />
efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.<br />
BR14/158<br />
Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1962. Indrejst i april 2004. Ansøgeren<br />
havde som asylmotiv henvist til, at han var efterstræbt på livet af en person,<br />
der havde stukket ansøgeren med en kniv og flere gange truet ansøgeren samt<br />
opsøgt ansøgerens bopæl og herunder ødelagt døre og vinduer. Ansøgeren<br />
havde videre henvist til, at han ikke kunne få de tyrkiske myndigheders beskyt-<br />
251