Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
8.35 Tyrkiet
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
7 stadfæstelser
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende 0 tilladelser
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1971. Indrejst i juni 2002. Flygtningenævnet
udtalte, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra
det østlige Tyrkiet, at ansøgeren ved bekendtgørelse i Tyrkiets Lovtidende i
1996 var blevet frataget sit tyrkiske statsborgerskab, og at ansøgeren ikke havde
været medlem af noget politisk parti. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren
på en række punkter havde forklaret upræcist om sin færden og aktiviteter
forud for udrejsen, blandt andet vedrørende indkaldelsen til aftjening af
værnepligt, vedrørende tidspunktet for, hvornår ansøgeren var blevet bekendt
med fratagelsen af statsborgerskabet, vedrørende hvornår og hvordan han
skulle have ansøgt om generhvervelse af statsborgerskabet, og vedrørende
hvem der skulle have angivet ansøgeren til myndighederne. Hertil kom, at ansøgeren
efter det foreliggende alene kunne antages at have udført begrænsede
aktiviteter angående kurdiske spørgsmål, som ikke i sig selv havde været egnet
til at profilere ham i forhold til myndighederne. Den chikane, som ansøgeren i
øvrigt havde oplyst at have været udsat for fra myndighedernes side, havde
ikke haft et sådant omfang og en sådan intensitet, at den kunne sidestilles med
en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse, ligesom den måtte antages at
være udslag af den generelle situation for kurdere i hjemlandet. På denne baggrund
kunne det ikke lægges til grund, at fratagelsen af statsborgerskabet
skyldtes ansøgerens politiske aktiviteter. Det måtte efter et notat fra Udenrigsministeriet
fra 2004 lægges til grund, at fratagelsen alene beroede på en antagelse
af, at ansøgeren havde været udrejst af Tyrkiet uden at have aftjent værnepligt
trods indkaldelse hertil. Det fulgte videre af Udenrigsministeriets notat, at
statsborgerskabet kunne generhverves efter begrundet ansøgning indgivet til
rette myndighed. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at fratagelsen af statsborgerskabet
i sig selv kunne begrunde asyl. Da ansøgeren efter det foreliggende
samtidig fremstod uprofileret, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren
havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden til hjemlandet ville
være i sådan risiko herfor, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.
BR14/158
Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1962. Indrejst i april 2004. Ansøgeren
havde som asylmotiv henvist til, at han var efterstræbt på livet af en person,
der havde stukket ansøgeren med en kniv og flere gange truet ansøgeren samt
opsøgt ansøgerens bopæl og herunder ødelagt døre og vinduer. Ansøgeren
havde videre henvist til, at han ikke kunne få de tyrkiske myndigheders beskyt-
251