Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet andre og havde ikke været politisk aktive. Darood-klanen er en af de større klaner. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden udsatte sig for en konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold i Somalia og den omstændighed, at ansøgeren var kvinde, fandtes ikke i sig selv at kunne begrunde opholdstilladelse. BR14/146 Der henvises endvidere til resuméer gengivet i kapitel 4.1.2.1, BR14/1, og kapitel 6.3, BR14/32. 8.29 Sri Lanka Flygtningenævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født i 1978. Indrejst i no- 0 tilladelser 8 stadfæstelser vember 2004. Ansøgeren havde under sagen forklaret, at han af LTTE havde været udnyttet til forskelligt arbejde. Ansøgeren skulle lave mad og pleje sårede personer. Ansøgeren var 15-16 år gammel, da han arbejdede for LTTE. Ansøgeren arbejdede for LTTE i cirka to år. Ansøgeren havde under sagen videre forklaret, at han syv gange havde været udsat for anholdelser af politiet i Colombo, og at anholdelserne var begrundet i, at ansøgeren kom fra Jaffna-området og derfor lige som alle andre fra området blev mistænkt for at have tilknytning til Tigrene. Den seneste anholdelse fandt sted i juli eller august 1996. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tamil. Uanset om det blev lagt til grund, at ansøgeren havde udført tvangsarbejde for LTTE og havde været tilbageholdt af de srilankanske myndigheder, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet bemærkede herved, at det pålagte arbejde for LTTE ikke kunne anses at have haft en sådan karakter og omfang, at det i sig selv kunne begrunde asyl. Der var heller ikke oplysninger, der sandsynliggjorde, at ansøgeren var profileret i forhold til LTTE og således på ny skulle blive tilbageholdt. Ansøgeren måtte videre henvises til at tage ophold i områder, der ikke er kontrolleret af LTTE. Flygtningenævnet bemærkede videre, at tilbageholdelserne foretaget af de srilankanske myndigheder havde været kortvarige og efter ansøgerens egen forklaring var led i generelle politimæssige kontrolforanstaltninger. Ansøgeren kunne da også udrejse legalt af Sri Lanka, og kunne ikke anses at have været profileret i forhold til myndighederne. Disse tilbageholdelser, der lå langt tilbage i tid, kunne herefter ikke begrunde opholdstilladelse. De generelt usikre forhold i Sri Lanka, herunder for tamiler, kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgerens familie opholder sig i Danmark, 243

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet kunne heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/147 Der henvises endvidere til resumé gengivet i 6.4.3.1, BR14/39. 8.30 Statsløse 8.30.1 Statsløse bedoons fra Kuwait 1 stadfæstelse 1 tilladelse Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002. Nævnet stadfæstede i april 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar, født i 1966 (M) og 1967 (K), der er statsløse bedoons fra Kuwait, samt seks børn. Indrejst i december 2001. Flygtningenævnet bemærkede, at begge ansøgere havde afgivet nærmere forklaring om deres asylmotiv i relation til Irak, ligesom der i denne forbindelse var fremlagt dokumenter, hvilke forklaringer og dokumenter efterfølgende var erkendt at være falske. Nævnet fandt, at ansøgernes efterfølgende forklaringer om deres forhold i Kuwait på denne baggrund i særlig grad måtte fremstå overbevisende, såfremt det efterfølgende asylmotiv, der først var fremkommet efter Udlændingestyrelsens afslag i oktober 2002, skulle lægges til grund. Nævnet ville ikke afvise, at ansøgerne er bedoons fra Kuwait, og at den mandlige ansøger havde udført militærtjeneste indtil 1997, hvorefter han ernærede sig som handlende. Nævnet fandt imidlertid, at den mandlige ansøgers forklaring om, at han i 1997 var tilbageholdt over en periode på cirka tre måneder, måtte afvises. Nævnet lagde vægt på, at den mandlige ansøger ikke havde oplyst herom under partshøringen i november 2004 ifølge Udlændingestyrelsens referat. Nævnet tilsidesatte videre den kvindelige ansøgers oplysninger om samme forhold, idet det bemærkedes, at den kvindelige ansøgers oplysninger havde fremstået ubestemte. Nævnet ville ikke afvise, at ansøgerne som bedoons kunne have været udsat for forskelsbehandling fra de kuwaitiske myndigheders side sammenlignet med kuwaitiske statsborgere, men nævnet fandt, at forskelsbehandlingen alene var en følge af ansøgernes status som bedoons og ikke kunne anses for konkret, individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Uanset om ansøgernes ene søn på et tidspunkt muligvis i 1997 var tilbageholdt af kidnappere i cirka 21 dage, og der som baggrund herfor kunne have indgået i en konflikt med den mandlige ansøgers svoger, fandt nævnet ikke, at disse forhold kunne føre til et andet resultat. Nævnet anså ansøgernes udrejse i 2001 som i alt væsentligt foranlediget af de generelt vanskelige forhold for bedoons i Kuwait og ansøgernes ønske om at skaffe sig og navnlig deres børn en bedre fremtid i Europa. De generelle forhold for bedoons i Kuwait fandtes ikke at være asylbegrundende, og det forhold, at de kuwaitiske myndigheder muligt ville under- 244

<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />

andre og havde ikke været politisk aktive. Darood-klanen er en af de større klaner.<br />

Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren<br />

ved en tilbagevenden udsatte sig for en konkret og individuel risiko for forfølgelse,<br />

jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive underkastet tortur eller<br />

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens<br />

§ 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold i Somalia og den omstændighed,<br />

at ansøgeren var kvinde, fandtes ikke i sig selv at kunne begrunde opholdstilladelse.<br />

BR14/146<br />

Der henvises endvidere til resuméer gengivet i kapitel 4.1.2.1, BR14/1, og kapitel<br />

6.3, BR14/32.<br />

8.29 Sri Lanka<br />

Flygtningenævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse<br />

vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født i 1978. Indrejst i no-<br />

0 tilladelser<br />

8 stadfæstelser<br />

vember 2004. Ansøgeren havde under sagen forklaret, at han af LTTE havde<br />

været udnyttet til forskelligt arbejde. Ansøgeren skulle lave mad og pleje sårede<br />

personer. Ansøgeren var 15-16 år gammel, da han arbejdede for LTTE. Ansøgeren<br />

arbejdede for LTTE i cirka to år. Ansøgeren havde under sagen videre<br />

forklaret, at han syv gange havde været udsat for anholdelser af politiet i Colombo,<br />

og at anholdelserne var begrundet i, at ansøgeren kom fra Jaffna-området<br />

og derfor lige som alle andre fra området blev mistænkt for at have<br />

tilknytning til Tigrene. Den seneste anholdelse fandt sted i juli eller august<br />

1996. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tamil. Uanset<br />

om det blev lagt til grund, at ansøgeren havde udført tvangsarbejde for LTTE<br />

og havde været tilbageholdt af de srilankanske myndigheder, fandt Flygtningenævnet<br />

ikke, at dette kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet<br />

bemærkede herved, at det pålagte arbejde for LTTE ikke kunne anses<br />

at have haft en sådan karakter og omfang, at det i sig selv kunne begrunde asyl.<br />

Der var heller ikke oplysninger, der sandsynliggjorde, at ansøgeren var profileret<br />

i forhold til LTTE og således på ny skulle blive tilbageholdt. Ansøgeren<br />

måtte videre henvises til at tage ophold i områder, der ikke er kontrolleret af<br />

LTTE. Flygtningenævnet bemærkede videre, at tilbageholdelserne foretaget af<br />

de srilankanske myndigheder havde været kortvarige og efter ansøgerens egen<br />

forklaring var led i generelle politimæssige kontrolforanstaltninger. Ansøgeren<br />

kunne da også udrejse legalt af Sri Lanka, og kunne ikke anses at have været<br />

profileret i forhold til myndighederne. Disse tilbageholdelser, der lå langt tilbage<br />

i tid, kunne herefter ikke begrunde opholdstilladelse. De generelt usikre forhold<br />

i Sri Lanka, herunder for tamiler, kunne ikke i sig selv begrunde<br />

opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgerens familie opholder sig i Danmark,<br />

243

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!