Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
havde aldrig fået at vide, hvilke klaner hun tilhører. Hun havde aldrig været<br />
politisk engageret, og hun havde aldrig været i konflikt med eller i søgelyset<br />
hos myndighederne. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at hun<br />
var blevet voldtaget to gange af en militsleder, henholdsvis otte og fire måneder<br />
før sin udrejse, begge gange i hjemmet. Hun var derudover blevet truet på<br />
livet af den pågældende, ligesom han ved flere lejligheder havde talt nedsættende<br />
til hende. Ved en tilbagevenden til Somalia frygtede hun, at mishandlingen<br />
med videre ville fortsætte. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring<br />
til grund. Herefter havde ansøgeren af familiemedlemmer alene sin mormoder<br />
tilbage i Somalia. Hun havde intet klan-tilhørsforhold. Henset til baggrundsoplysningerne<br />
fandt nævnet, at der ud fra en samlet vurdering bestod<br />
en konkret risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia ville blive<br />
udsat for nedværdigende behandling, som hun ikke ville kunne opnå beskyttelse<br />
imod. BR14/144<br />
Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger<br />
fra Somalia, født i 1989. Indrejst i februar 2004. Flygtningenævnet anså<br />
ligesom Udlændingestyrelsen ansøgeren for somalisk statsborger. Efter sagens<br />
oplysninger måtte nævnet lægge til grund, at ansøgeren aldrig havde været i<br />
Somalia, ikke talte sproget og ikke havde familiemæssigt eller andet netværk i<br />
Somalia. Da ansøgeren er enlig pige på 16 år, fandt et flertal af Flygtningenævnets<br />
medlemmer, at det efter baggrundsoplysningerne var sandsynliggjort, at<br />
hun ved udsendelse til Somalia risikerede umenneskelig eller nedværdigende<br />
behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren havde boet i<br />
Yemen, siden hun var fem år, uden at have haft konflikter med myndighederne<br />
i Yemen. Det var imidlertid uoplyst, på hvilket grundlag hun havde opholdt sig<br />
i Yemen. Da det således var usikkert, om ansøgeren havde lovligt ophold i<br />
Yemen og kunne indrejse i Yemen, fandt nævnets flertal, at Yemen ikke kunne<br />
anses for ansøgerens 1. asylland i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Som<br />
følge heraf gav Flygtningenævnet ansøgeren opholdstilladelse i medfør af<br />
udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/145<br />
Nævnet stadfæstede i april 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1976, samt et barn. Indrejst i juli<br />
2004. Flygtningenævnet udtalte, at det kunne lægges til grund, at ansøgeren<br />
tilhører Darood-klanen. Efter sagens oplysninger var der nogen usikkerhed<br />
om, hvilken region ansøgeren stammede fra. Uanset om det blev lagt til grund,<br />
at ansøgeren som forklaret stammede fra Mogadishu, fandt Flygtningenævnet<br />
ikke, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens<br />
§ 7. Ansøgeren og hendes familie udrejste til Etiopien i 1991 som<br />
følge af borgerkrigen. De havde forud herfor ikke haft konkrete konflikter med<br />
242
Change language