Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
de seneste syv år havde levet et liv i usikkerhed og med enkelte overgreb. Ligesom
Udlændingestyrelsen var det imidlertid Flygtningenævnets vurdering, at
de overgreb, som ansøgeren havde været udsat for, havde haft tilfældighedens
karakter, og at der havde været tale om kriminelle handlinger. Det kunne ikke
lægges til grund, at der havde været tale om en individuel og konkret forfølgelse,
der direkte havde været begrundet i ansøgerens person- og klantilhørsforhold,
og det var derfor Flygtningenævnets opfattelse, at ansøgeren ikke
opfyldte betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at
ansøgeren tilhører en minoritetsklan, og at hun som følge heraf generelt ville
være i en risikogruppe ved tilbagevenden til Somalia, kunne ikke føre til noget
andet resultat. Ansøgerens frygt for at vende tilbage til Somalia, herunder som
følge af, at hun var blevet voldtaget, kunne heller ikke føre til, at hun var omfattet
af udlændingelovens § 7. Ved denne afgørelse lagde Flygtningenævnet
blandt andet også vægt på, at ansøgeren stadig havde et netværk i form af egen
og ægtefælles familie i Somalia. BR14/142
8.28.4 Militære forhold
Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Somalia, født i juni 1983. Indrejst i april 2004. Flygtningenævnet
havde under nævnets behandling af sagen haft adgang til ansøgerens
faders asylsagsakter, idet ansøgeren under et tidligere nævnsmøde havde
henvist til, at hans fader havde været oberst i Somalia. Flygtningenævnet
fandt, at de voldelige forhold, som ansøgeren og hans familie havde været udsat
for inden udrejsen i 1992, ikke kunne begrunde asyl, da de dels var sket under
borgerkrig, dels lå langt tilbage i tid. De generelt usikre forhold i Somalia
kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Heller ikke ansøgerens tilhørsforhold til
Hawiey-klanen, der er en dominerende hovedklan, gav grundlag for asyl. Det
bemærkedes om ansøgerens faders asylsag, at det måtte lægges til grund, at faderen
havde været højtstående officer. Faderen havde angivet, at hans arbejde
for UNISOM frem til 1995 havde ført til, at han var blevet opfattet som forræder.
Flygtningenævnet lagde vægt på, at faderen havde kunnet opholde sig i
Somalia frem til udrejsen i 1999 uden at blive udsat for asylbegrundende forhold.
Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren var berettiget til asyl afledt
af faderens forhold. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at
ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/143
8.28.5 Kvinder
Nævnet meddelte i februar 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig
statsborger fra Somalia, født i 1987. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren var født og opvokset i Mogadishu hos sin moder og
mormoder og efter moderens død i 1990/1991 hos mormoderen alene. Hun
241