Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
citet. Han henviste endvidere til, at han under krigen i 1999 var blevet mobiliseret
og bar serbisk uniform. Han henviste herudover til de generelle forhold i
Kosovo. Flygtningenævnet fandt ikke, at de nævnte forhold kunne begrunde
asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet lagde vægt på, at forholdene i
Kosovo havde ændret sig afgørende siden de krigslignende tilstande i 1999.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren fra 1999 og indtil udrejsen i
2004 havde opholdt sig i nabolandsbyen. For så vidt angår den chikane og de
overgreb, som ansøgeren havde forklaret om, lå disse forhold langt tilbage i tid
og måtte anses som udtryk for kriminelle handlinger, der ikke havde været
myndighedsunderstøttede. Ansøgerens forklaring om, at han havde været
mobiliseret i 1999, var i modstrid med forklaringen til samtalereferatet med
Udlændingestyrelsen. Uanset om det måtte lægges til grund, at han havde deltaget
i forsvar af en landsby, fandtes dette forhold ikke på tidspunktet for nævnets
afgørelse at kunne tillægges asylretlig betydning. Flygtningenævnet fandt
endvidere ikke, at de generelle forhold i Kosovo i sig selv eller i sammenhæng
med det ovenfor anførte kunne begrunde asyl. Det forhold, at UNHCR og
UNMIK frarådede tvangsudsendelse af visse befolkningsgrupper til Kosovo,
kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet fandt herefter
ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i risiko for forfølgelse,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Kosovo, eller
at han ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR14/135
Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født
i 1982. Indrejst i september 2004. Ansøgeren indrejste første gang i Danmark i
december 2001 sammen med sin daværende samlever. I marts 2003 meddelte
Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. I september 2003 stadfæstede
Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I september 2003
udrejste ansøgeren sammen med sin daværende samlever til Kosovo-provinsen.
Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund for sagen, at
ansøgeren, da han rettede henvendelse ved faderens hus efter tilbagevenden til
Kosovo, blev truet af en derværende albaner, som holdt en pistol i hånden, og
at ansøgeren sammen med sin daværende samlever og deres børn herefter forlod
stedet, hvorefter de tog en bus til Prizren og herefter rejste videre med taxa
til Pristina og derefter med bus til Beograd. Flygtningenævnet fandt ikke, at det
beskrevne hændelsesforløb havde en sådan intensitet, at det kunne sidestilles
med asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet fandt det derfor ikke
godtgjort, at ansøgeren ved udrejsen fra Kosovo-provinsen var asylbegrundende
forfulgt, eller at han ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilba-
236