Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
se eller at blive udsat for overgreb fra myndighedernes side. Flygtningenævnet<br />
fandt endvidere ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden<br />
til Senegal risikerede forfølgelse fra separatistbevægelsens side.<br />
Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på ansøgerens aktiviteters begrænsede<br />
og underordnede karakter, samt at hans tilknytning til bevægelsen på tidspunktet<br />
for nævnets afgørelse lå cirka fem år tilbage i tid. BR14/133<br />
8.27 Serbien og Montenegro<br />
8.27.1 Kosovo-provinsen<br />
8.27.1.1 Etniske forhold<br />
Nævnet stadfæstede i april 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en kvindelig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i<br />
1950. Ansøgeren indrejste første gang i Danmark i juni 1999, hvorefter hun af<br />
Udlændingestyrelsen blev meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovo-nødlovens<br />
§ 1. I august 2000 repatrierede ansøgeren frivilligt til Kosovo-provinsen<br />
i Serbien og Montenegro. I maj 2004 indrejste ansøgeren i Danmark på ny og<br />
indgav ansøgning om asyl. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er<br />
roma og katolik fra Gjilane i Kosovo. Flygtningenævnet kunne lægge til grund,<br />
at ansøgeren i 2000 og 2003 havde været udsat for overgreb fra lokalbefolkningens<br />
side. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren som følge heraf skulle<br />
meddeles asyl. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren for så vidt angår<br />
overgrebet i 2003 ikke havde rettet henvendelse til de internationale myndigheder<br />
for at få beskyttelse. Ved afgørelsen af, om ansøgerens ægteskab med en albaner<br />
og de generelt vanskelige forhold for romaer kunne begrunde, om<br />
ansøgeren skulle meddeles asyl, bemærkede Flygtningenævnet, at det fremgår<br />
af UNHCR’s Position Paper fra marts 2005, at situationen overalt i Kosovo var<br />
blevet forbedret siden urolighederne i marts 2004. Flygtningenævnet fandt ikke<br />
grundlag for at antage, at ansøgeren, der ikke havde udøvet politiske aktiviteter<br />
af nogen art, som følge af sin etniske herkomst eller de generelle forhold i<br />
landet, ville være i en sådan konkret og individuel risiko for forfølgelse, at hun<br />
opfyldte betingelserne for at få meddelt asyl eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens<br />
§ 7. BR14/134<br />
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro,<br />
født i 1964. Indrejst i august 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er<br />
etnisk serber. Han havde aldrig været medlem af eller aktiv for politiske partier<br />
og havde ikke haft konflikter med myndighederne. Ansøgeren henviste som sit<br />
asylmotiv til, at han i 1999 var blevet fordrevet fra sin landsby af albanerne, der<br />
brændte hans hus ned. Han henviste endvidere til, at han forud for krigen i 1999<br />
havde været udsat for chikanerier og overgreb fra albanere på grund af sin etni-<br />
41 stadfæstelser<br />
0 tilladelser<br />
235