Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
Flygtningenævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende et ægtepar fra Rusland, født i 1972 (M) og 1974 (K), samt to børn.
Indrejst i oktober 2002. Ansøgeren er etniske tjetjenere. På et nævnsmøde i september
2004 blev sagen udsat på ægthedsvurdering af en fremlagt tilsigelse til
retten. Sagen blev efterfølgende afgjort ved skriftlig votering. Et flertal af Flygtningenævnets
medlemmer fandt, at ansøgerne ikke havde sandsynliggjort det
påberåbte asylmotiv. Der lagdes herved vægt på, at ansøgerne havde forklaret
upræcist og divergerende overfor henholdsvis de polske og danske udlændingemyndigheder
om deres aktiviteter, opholdssteder og asylmotiv. Flertallet
fandt endvidere ikke, at ansøgerne på overbevisende vis havde kunnet redegøre
for årsagen til de divergerende oplysninger eller i øvrigt sandsynliggøre, at
de var forfulgt af de russiske myndigheder. Den mandlige ansøger havde til de
polske myndigheder som asylmotiv henvist til de generelle forhold, at hans
ejendom blev ødelagt under den første tjetjenske krig, samt at han ikke havde
deltaget i krigshandlinger og ikke havde haft konflikter med de russiske myndigheder.
Han havde endvidere oplyst, at han og familien boede i en navngiven
by frem til 1999. Til de danske myndigheder havde han imidlertid oplyst, at han
var aktiv i Tjetjenien både under den første og anden tjetjenske krig, herunder
at han havde deltaget i forsvaret af en anden navngiven by, hvor han angiveligt
boede fra 1994 til 1999, og at han derefter levede i skjul i Tjetjenien. Han havde
endvidere oplyst om en episode en dag i marts 2002, hvor han angiveligt blev
stukket i ryggen. Det bemærkedes særligt, at den mandlige ansøger til samtalereferatet
med Udlændingestyrelsen i maj 2003 havde oplyst, at den samme dag
i marts 2002 var den eneste gang, russerne forsøgte at få fat i ham, mens han i
asylansøgningsskemaet havde anført, at han havde været udsat for regelmæssige
ransagninger i myndighedernes forsøg på at få fat i ham. Det bemærkedes
samtidig, at der var afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt den mandlige
ansøger blev stukket i ryggen eller brystet. Den mandlige ansøger havde
som begrundelse for de divergerende forklaringer og om selve opholdet i Polen
anført, at det var for at fodre de polske myndigheder med falske oplysninger,
der – videregivet til russerne – skulle ”rense” ham, og at det var fordi han ikke
stolede på de polske myndigheder. Endvidere havde han oplyst, at han ikke
opholdt sig i Polen, men i Tjetjenien mellem indgivelse af asylansøgningen i
november 2000 og samtalen i 2001, ligesom han ikke havde opholdt sig i Polen
efter samtalen, hvor han på ny opholdt sig i Tjetjenien. Sammenfattende fandt
flertallet derfor at måtte forkaste ansøgernes forklaringer i deres helhed. Ansøgerne
havde kun modstræbende vedgået at have meddelt urigtige oplysninger
i forbindelse med asylansøgningen i Polen, og de havde heller ikke på overbevisende
måde sandsynliggjort, at de havde haft problemer med de russiske
myndigheder. Der lagdes herved særligt vægt på, at der ikke straks blev oplyst
om opholdet i Polen, at der som nævnt var afgivet divergerende forklaringer
229