Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
taget i anholdelser, herunder anholdelse af en officer. Efter marts 2004 var han
blevet opsøgt gentagne gange af en kaptajn og en løjtnant, som havde opfordret/truet
ham til at lade sig hverve til væbnet modstand mod den udenlandske
tilstedeværelse i landet samt mod de nuværende irakiske myndigheder. De
samme personer havde efter ansøgerens udrejse opsøgt hans familie og havde,
efter hvad ansøgerens moder havde fortalt ham, foretaget overgreb mod hans
moder og hans lillesøster, hvorefter hele hans familie vistnok var udrejst af landet.
Flygtningenævnet fandt, at hans forklaringer, selvom de i det væsentlige
kunne anses for troværdige, dog bar præg af en vis udbygning. Til samtalen
med Udlændingestyrelsen havde han således alene forklaret, at han skulle have
deltaget i anholdelsen af én officer, mens han var medlem af Fidayeen Saddam,
hvorimod han til advokatindlægget og under nævnsmødet havde talt om, at
han havde deltaget i adskillige anholdelser. Ansøgeren havde angivet, at han
dels frygtede repressalier fra den nuværende modstandsgruppe baseret på tidligere
medlemmer af Fidayeen Saddam og dels frygtede grove repressalier fra
de personer, han havde været med til at anholde, hvis han vendte tilbage til sit
hjemområde. Uanset at ansøgerens forklaring i det væsentlige kunne lægges til
grund for sagen, fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel risiko for overgreb
fra de personer, som han efter sin egen forklaring havde deltaget i anholdelse
af, mens han var medlem af Fidayeen Saddam. Flygtningenævnet lagde i den
forbindelse vægt på, at ansøgeren havde kunnet opholde sig i hjemområdet fra
marts 2003, hvor det tidligere styre faldt og indtil sin udrejse i maj 2004, uden
at have været udsat for repressalier fra disse personer, og ansøgeren havde ikke
oplyst noget om, at hans familie efter hans udrejse skulle være blevet truet af
sådanne personer. For så vidt angår repressalier fra modstandsgruppen bestående
af tidligere medlemmer af Fidayeen Saddam fandt Flygtningenævnet, at
ansøgeren ikke kunne anses for at have været et højtprofileret medlem. Flygtningenævnet
fandt under disse omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag
for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel
risiko for asylbegrundende overgreb fra denne modstandsgruppe. Flygtningenævnet
fandt herefter ikke, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet
ville være i forfølgelsesrisiko af de grunde, der er angivet i Flygtningekonventionen,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for
dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/114
Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Irak, født i 1976, samt et barn. Indrejst i marts 2003.
Flygtningenævnet udtalte, at der fortsat var tvivl om ansøgerens rette identitet.
Nævnet fandt imidlertid sagen så velbelyst, at der kunne foretages en asylretlig
219