Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet taget i anholdelser, herunder anholdelse af en officer. Efter marts 2004 var han blevet opsøgt gentagne gange af en kaptajn og en løjtnant, som havde opfordret/truet ham til at lade sig hverve til væbnet modstand mod den udenlandske tilstedeværelse i landet samt mod de nuværende irakiske myndigheder. De samme personer havde efter ansøgerens udrejse opsøgt hans familie og havde, efter hvad ansøgerens moder havde fortalt ham, foretaget overgreb mod hans moder og hans lillesøster, hvorefter hele hans familie vistnok var udrejst af landet. Flygtningenævnet fandt, at hans forklaringer, selvom de i det væsentlige kunne anses for troværdige, dog bar præg af en vis udbygning. Til samtalen med Udlændingestyrelsen havde han således alene forklaret, at han skulle have deltaget i anholdelsen af én officer, mens han var medlem af Fidayeen Saddam, hvorimod han til advokatindlægget og under nævnsmødet havde talt om, at han havde deltaget i adskillige anholdelser. Ansøgeren havde angivet, at han dels frygtede repressalier fra den nuværende modstandsgruppe baseret på tidligere medlemmer af Fidayeen Saddam og dels frygtede grove repressalier fra de personer, han havde været med til at anholde, hvis han vendte tilbage til sit hjemområde. Uanset at ansøgerens forklaring i det væsentlige kunne lægges til grund for sagen, fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel risiko for overgreb fra de personer, som han efter sin egen forklaring havde deltaget i anholdelse af, mens han var medlem af Fidayeen Saddam. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde kunnet opholde sig i hjemområdet fra marts 2003, hvor det tidligere styre faldt og indtil sin udrejse i maj 2004, uden at have været udsat for repressalier fra disse personer, og ansøgeren havde ikke oplyst noget om, at hans familie efter hans udrejse skulle være blevet truet af sådanne personer. For så vidt angår repressalier fra modstandsgruppen bestående af tidligere medlemmer af Fidayeen Saddam fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke kunne anses for at have været et højtprofileret medlem. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel risiko for asylbegrundende overgreb fra denne modstandsgruppe. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet ville være i forfølgelsesrisiko af de grunde, der er angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/114 Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1976, samt et barn. Indrejst i marts 2003. Flygtningenævnet udtalte, at der fortsat var tvivl om ansøgerens rette identitet. Nævnet fandt imidlertid sagen så velbelyst, at der kunne foretages en asylretlig 219

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet vurdering af ansøgeren. Det blev herefter lagt til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Bagdad-området, og at hun ikke havde udført aktiviteter, der i sig selv havde været egnet til at profilere hende i offentligheden. De af ansøgeren påberåbte konflikter med Saddam Hussein-styret kunne ikke begrunde asyl, da dette styre ikke længere var ved magten. Selvom den af ansøgeren påberåbte identitet blev lagt til grund, kunne det efter det foreliggende heller ikke antages, at ansøgeren skulle være kommet i et konkret modsætningsforhold til de nuværende magthavere eller lokalbefolkningen. Ansøgeren fremstod i det hele uprofileret. Ansøgerens oplysninger om svigerfamiliens konflikt med familierne til tre bekendte samt med personer med tilknytning til fire dræbte personer fra Baath-partiet kunne ikke begrunde asyl. Oplysningerne fremstod i sig selv konstruerede, og der var ikke oplysninger i ægtefællens sag, der underbyggede oplysningerne om konflikten. Endelig var der heller ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse på grund af de forskellige udrejsetidspunkter. Ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger, er den generelle situation i Irak usikker. Imidlertid er der ikke grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Det var endvidere indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren fortsat havde familie i Irak. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerede en forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/115 Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002 Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1955, samt to børn. Indrejst i september 2000. Udlændingestyrelsen havde tidligere truffet afgørelse i sagen, som efterfølgende var blevet stadfæstet i Flygtningenævnet. Det fremgik af disse afgørelser, at vurderingen af ansøgerens risiko for forfølgelse alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone i Nordirak som internt flugtalternativ. I juni 2004 besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I oktober 2004 afslog Udlændingestyrelsen på ny at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved sin oprindelige beslutning i december 2001 lagde til grund, at ansøgeren var født og opvokset i Nordirak, hvor hun også havde boet i en længere periode forud for udrejsen. Nævnet fandt, at uanset om det blev lagt til grund, at ansøgerens ægtefælle var blevet sat i forbindelse med nogle jøders besøg i Nordirak, var der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved at tage ophold i Nordirak ville risikere en asylbe- 220

<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />

taget i anholdelser, herunder anholdelse af en officer. Efter marts 2004 var han<br />

blevet opsøgt gentagne gange af en kaptajn og en løjtnant, som havde opfordret/truet<br />

ham til at lade sig hverve til væbnet modstand mod den udenlandske<br />

tilstedeværelse i landet samt mod de nuværende irakiske myndigheder. De<br />

samme personer havde efter ansøgerens udrejse opsøgt hans familie og havde,<br />

efter hvad ansøgerens moder havde fortalt ham, foretaget overgreb mod hans<br />

moder og hans lillesøster, hvorefter hele hans familie vistnok var udrejst af landet.<br />

Flygtningenævnet fandt, at hans forklaringer, selvom de i det væsentlige<br />

kunne anses for troværdige, dog bar præg af en vis udbygning. Til samtalen<br />

med Udlændingestyrelsen havde han således alene forklaret, at han skulle have<br />

deltaget i anholdelsen af én officer, mens han var medlem af Fidayeen Saddam,<br />

hvorimod han til advokatindlægget og under nævnsmødet havde talt om, at<br />

han havde deltaget i adskillige anholdelser. Ansøgeren havde angivet, at han<br />

dels frygtede repressalier fra den nuværende modstandsgruppe baseret på tidligere<br />

medlemmer af Fidayeen Saddam og dels frygtede grove repressalier fra<br />

de personer, han havde været med til at anholde, hvis han vendte tilbage til sit<br />

hjemområde. Uanset at ansøgerens forklaring i det væsentlige kunne lægges til<br />

grund for sagen, fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren<br />

ved en tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel risiko for overgreb<br />

fra de personer, som han efter sin egen forklaring havde deltaget i anholdelse<br />

af, mens han var medlem af Fidayeen Saddam. Flygtningenævnet lagde i den<br />

forbindelse vægt på, at ansøgeren havde kunnet opholde sig i hjemområdet fra<br />

marts 2003, hvor det tidligere styre faldt og indtil sin udrejse i maj 2004, uden<br />

at have været udsat for repressalier fra disse personer, og ansøgeren havde ikke<br />

oplyst noget om, at hans familie efter hans udrejse skulle være blevet truet af<br />

sådanne personer. For så vidt angår repressalier fra modstandsgruppen bestående<br />

af tidligere medlemmer af Fidayeen Saddam fandt Flygtningenævnet, at<br />

ansøgeren ikke kunne anses for at have været et højtprofileret medlem. Flygtningenævnet<br />

fandt under disse omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag<br />

for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel<br />

risiko for asylbegrundende overgreb fra denne modstandsgruppe. Flygtningenævnet<br />

fandt herefter ikke, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet<br />

ville være i forfølgelsesrisiko af de grunde, der er angivet i Flygtningekonventionen,<br />

jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for<br />

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende<br />

behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/114<br />

Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en<br />

kvindelig statsborger fra Irak, født i 1976, samt et barn. Indrejst i marts 2003.<br />

Flygtningenævnet udtalte, at der fortsat var tvivl om ansøgerens rette identitet.<br />

Nævnet fandt imidlertid sagen så velbelyst, at der kunne foretages en asylretlig<br />

219

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!