Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
ansøgeren ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse over for sin familie.
På denne baggrund fandt Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren havde
sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel
risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.
BR14/110
8.16.2 Religiøse forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1970, samt tre børn. Indrejst i september
2002. Ansøgt om asyl i juni 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk
assyrer og kristen, født og opvokset i Bagdad. Hun har aldrig været politisk
aktiv. Flygtningenævnet fandt, at de konflikter, som ansøgeren påberåbte
sig ved indrejsen i forhold til det tidligere styre i Irak, og som ligger langt tilbage
i tid, ikke på nuværende tidspunkt kan tillægges asylretlig betydning. Ansøgeren
påberåbte sig for nævnet, at hun er kvinde og kristen, at hun havde
opholdt sig i USA med sine børn, som i dag blandt andet taler engelsk, samt til,
at ægtefællen konverterede til kristendommen i 1988. Ægtefællen og børnene
havde nu antaget kristne navne. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren,
der er kristen assyrer, havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden ville
være i risiko for konkret og individuel forfølgelse på grund af sin kristne tro.
Flygtningenævnet fandt, at den generelle situation, herunder for kristne, i Irak
– om end vanskelig – ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet
henviste i den forbindelse til baggrundsoplysningerne, herunder
særligt fact-finding rapport vedrørende Joint British-Danish Fact Finding Mission
to Baghdad and Amman on Conditions in Iraq, udgivet i november 2004,
punkt 5.1 til 5.12, der omtaler forholdene for kristne i Irak. Flygtningenævnet
bemærkede, at bombeangrebene mod kristne kirker i Irak, foretaget af ukendte
gerningsmænd, ikke kunne begrunde en ændret vurdering. Flygtningenævnet
lagde herved vægt på, at angrebene efter de foreliggende oplysninger i lighed
med en række andre bombeattentater og skyderier m.v. måtte anses for et led i
den generelt ustabile situation i Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at det
fremgår af ægtefællens sag, at han er shia-muslim. Uanset om han måtte have
konverteret til kristendommen før eller efter indrejsen i Danmark, fandtes dette
forhold ikke at kunne begrunde asyl for ansøgeren. Det bemærkedes, at der efter
ansøgerens forklaring ikke havde været grundlag for at antage, at de forud
for udrejsen af Irak havde været udsat for repressalier som følge af deres religiøse
forhold. Flygtningenævnet bemærkede, at der efter baggrundsoplysningerne
ikke er grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større
fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Nævnet kunne derfor
ikke tillægge det selvstændig betydning, at ansøgeren og hendes børn i knap tre
år har haft ophold som flygtninge i USA inden indrejsen i Danmark. Nævnet
216