Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet mod sin person, men fandt efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke, at det kunne antages, at overgrebene havde den baggrund, som ansøgeren påberåbte sig. Samlet fandt flertallet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Det var indgået i flertallets vurdering, at ansøgeren først til den beskikkede advokat havde forklaret nærmere om den frygt, hun nærede i forhold til familien i hjembyen, hvorfor flertallet heller ikke fandt, at denne del af ansøgerens forklaring kunne ændre flertallets vurdering. I juli 2004 genoptog Flygtningenævnet sagen og hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, da vurderingen af ansøgerens risiko ved den tidligere behandling alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone i Nordirak som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om at have været tilbageholdt af IMIK til grund. Flygtningenævnet fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgeren havde været udsat for voldtægt, og at hendes familie var blevet bekendt hermed. Således som sagen nu var oplyst, herunder ved lægelige oplysninger, lagdes det til grund, at ansøgeren led af en betydelig subjektiv frygt for at blive dræbt af familiemedlemmer, såfremt hun vendte tilbage. Ansøgeren havde som årsag angivet den vanære, som hun havde påført familien. Efter baggrundsoplysningerne sammenholdt med det kulturelle miljø, som ansøgeren selv havde levet i, fandtes frygten at kunne være objektivt begrundet. Ansøgeren havde for nævnet på overbevisende vis forklaret, at hun på grund af overgrebet ikke havde turdet søge kontakt med familiemedlemmer i hjemlandet. Der var nu forløbet knap fem år siden ansøgerens udrejse. Efter en samlet vurdering fandt nævnet ikke, at det burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til hjemlandet. BR14/109 Nævnet meddelte i oktober 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1978, samt et barn. Indrejst i august 2004. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at hun ikke havde haft problemer med myndighederne. Uanset at ansøgeren på enkelte punkter havde forklaret upræcist om sin færden forud for udrejsen, kunne et flertal af Flygtningenævnets medlemmer ikke afvise hendes forklaring om, at hun i hjemlandet havde haft et seksuelt forhold til en kæreste, at ansøgerens fader var blevet bekendt hermed, at familien tog initiativ til at dræbe kæresten, at de samtidig planlagde at dræbe ansøgeren, da familiens ære var blevet krænket, at ansøgeren straks forlod hjemmet efter at have tilegnet sig et pengebeløb, at ansøgeren tog ophold hos kærestens ven, som havde orienteret hende om kærestens død, og at ansøgeren udrejste med hjælp fra kærestens ven. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren efter indrejsen i Danmark havde fået et barn i et uægteskabeligt forhold. Efter det foreliggende baggrundsmateriale måtte det antages, at 215
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet ansøgeren ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse over for sin familie. På denne baggrund fandt Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/110 8.16.2 Religiøse forhold Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1970, samt tre børn. Indrejst i september 2002. Ansøgt om asyl i juni 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk assyrer og kristen, født og opvokset i Bagdad. Hun har aldrig været politisk aktiv. Flygtningenævnet fandt, at de konflikter, som ansøgeren påberåbte sig ved indrejsen i forhold til det tidligere styre i Irak, og som ligger langt tilbage i tid, ikke på nuværende tidspunkt kan tillægges asylretlig betydning. Ansøgeren påberåbte sig for nævnet, at hun er kvinde og kristen, at hun havde opholdt sig i USA med sine børn, som i dag blandt andet taler engelsk, samt til, at ægtefællen konverterede til kristendommen i 1988. Ægtefællen og børnene havde nu antaget kristne navne. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren, der er kristen assyrer, havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse på grund af sin kristne tro. Flygtningenævnet fandt, at den generelle situation, herunder for kristne, i Irak – om end vanskelig – ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet henviste i den forbindelse til baggrundsoplysningerne, herunder særligt fact-finding rapport vedrørende Joint British-Danish Fact Finding Mission to Baghdad and Amman on Conditions in Iraq, udgivet i november 2004, punkt 5.1 til 5.12, der omtaler forholdene for kristne i Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at bombeangrebene mod kristne kirker i Irak, foretaget af ukendte gerningsmænd, ikke kunne begrunde en ændret vurdering. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at angrebene efter de foreliggende oplysninger i lighed med en række andre bombeattentater og skyderier m.v. måtte anses for et led i den generelt ustabile situation i Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at det fremgår af ægtefællens sag, at han er shia-muslim. Uanset om han måtte have konverteret til kristendommen før eller efter indrejsen i Danmark, fandtes dette forhold ikke at kunne begrunde asyl for ansøgeren. Det bemærkedes, at der efter ansøgerens forklaring ikke havde været grundlag for at antage, at de forud for udrejsen af Irak havde været udsat for repressalier som følge af deres religiøse forhold. Flygtningenævnet bemærkede, at der efter baggrundsoplysningerne ikke er grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Nævnet kunne derfor ikke tillægge det selvstændig betydning, at ansøgeren og hendes børn i knap tre år har haft ophold som flygtninge i USA inden indrejsen i Danmark. Nævnet 216
- Page 166 and 167: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 168 and 169: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 170 and 171: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 172 and 173: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 174 and 175: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 176 and 177: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 178 and 179: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 180 and 181: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 182 and 183: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 184: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 188 and 189: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 190 and 191: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 192 and 193: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 194 and 195: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 196 and 197: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 198 and 199: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 200 and 201: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 202 and 203: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 204 and 205: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 206 and 207: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 208 and 209: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 210 and 211: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 212 and 213: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 214 and 215: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 218 and 219: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 220 and 221: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 222 and 223: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 224 and 225: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 226 and 227: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 228 and 229: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 230 and 231: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 232 and 233: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 234 and 235: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 236 and 237: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 238 and 239: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 240 and 241: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 242 and 243: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 244 and 245: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 246 and 247: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 248 and 249: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 250 and 251: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 252 and 253: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 254: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 258 and 259: Kapitel 9 · Statistik Kapitel 9 St
- Page 260 and 261: Kapitel 9 · Statistik Mundtligt n
- Page 262 and 263: Kapitel 9 · Statistik For så vidt
- Page 264 and 265: Kapitel 9 · Statistik Zimbabwe 1 -
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
mod sin person, men fandt efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring<br />
ikke, at det kunne antages, at overgrebene havde den baggrund, som ansøgeren<br />
påberåbte sig. Samlet fandt flertallet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring<br />
om sit asylmotiv til grund. Det var indgået i flertallets vurdering, at ansøgeren<br />
først til den beskikkede advokat havde forklaret nærmere om den frygt, hun<br />
nærede i forhold til familien i hjembyen, hvorfor flertallet heller ikke fandt, at<br />
denne del af ansøgerens forklaring kunne ændre flertallets vurdering. I juli<br />
2004 genoptog Flygtningenævnet sagen og hjemviste sagen til fornyet behandling<br />
i Udlændingestyrelsen, da vurderingen af ansøgerens risiko ved den tidligere<br />
behandling alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone<br />
i Nordirak som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet kunne ikke lægge<br />
ansøgerens forklaring om at have været tilbageholdt af IMIK til grund. Flygtningenævnet<br />
fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgeren havde<br />
været udsat for voldtægt, og at hendes familie var blevet bekendt hermed. Således<br />
som sagen nu var oplyst, herunder ved lægelige oplysninger, lagdes det til<br />
grund, at ansøgeren led af en betydelig subjektiv frygt for at blive dræbt af<br />
familiemedlemmer, såfremt hun vendte tilbage. Ansøgeren havde som årsag<br />
angivet den vanære, som hun havde påført familien. Efter baggrundsoplysningerne<br />
sammenholdt med det kulturelle miljø, som ansøgeren selv havde levet<br />
i, fandtes frygten at kunne være objektivt begrundet. Ansøgeren havde for<br />
nævnet på overbevisende vis forklaret, at hun på grund af overgrebet ikke<br />
havde turdet søge kontakt med familiemedlemmer i hjemlandet. Der var nu<br />
forløbet knap fem år siden ansøgerens udrejse. Efter en samlet vurdering fandt<br />
nævnet ikke, at det burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til hjemlandet.<br />
BR14/109<br />
Nævnet meddelte i oktober 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig<br />
statsborger fra Irak, født i 1978, samt et barn. Indrejst i august 2004. Flygtningenævnet<br />
lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk, at ansøgeren<br />
ikke havde været politisk aktiv, og at hun ikke havde haft problemer med<br />
myndighederne. Uanset at ansøgeren på enkelte punkter havde forklaret upræcist<br />
om sin færden forud for udrejsen, kunne et flertal af Flygtningenævnets<br />
medlemmer ikke afvise hendes forklaring om, at hun i hjemlandet havde haft<br />
et seksuelt forhold til en kæreste, at ansøgerens fader var blevet bekendt hermed,<br />
at familien tog initiativ til at dræbe kæresten, at de samtidig planlagde at<br />
dræbe ansøgeren, da familiens ære var blevet krænket, at ansøgeren straks forlod<br />
hjemmet efter at have tilegnet sig et pengebeløb, at ansøgeren tog ophold<br />
hos kærestens ven, som havde orienteret hende om kærestens død, og at ansøgeren<br />
udrejste med hjælp fra kærestens ven. Endvidere måtte det tillægges<br />
vægt, at ansøgeren efter indrejsen i Danmark havde fået et barn i et uægteskabeligt<br />
forhold. Efter det foreliggende baggrundsmateriale måtte det antages, at<br />
215