Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet han havde ikke kunnet dokumentere dette. Flygtningenævnet fandt, at dette forhold, i det omfang det kunne lægges til grund, måtte anses for at være en almindelig lovovertrædelse, som ikke kunne give grundlag for meddelelse af asyl. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/102 Der henvises endvidere til resumé gengivet i kapitel 4.3.4, BR14/21, og kapitel 6.5.3.1, BR14/46. 8.12 Guinea Der henvises til resumé gengivet i kapitel 4.1.2.1, BR14/11. 8.13 Indien Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien, født i 1974. Indrejst i februar 2005. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens broder havde været aktiv for Babbar Khalsa og Khalistan Commando Force. Som følge af broderens forhold blev ansøgeren chikaneret af politiet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ved sin indrejse i Danmark til politiet havde oplyst en anden identitet og et andet asylmotiv, end det som han senere havde anført i forbindelse med behandlingen af hans asylsag. Flygtningenævnet fandt, at dette forhold i væsentlig grad svækkede ansøgerens troværdighed. Uanset om Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens seneste forklaring til grund, fandt nævnet ikke, at der var grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren havde forklaret, at han aldrig selv havde været politisk aktiv. Ansøgeren havde derudover forklaret, at han og hans familie for ti-femten år siden slog hånden af ansøgerens broder, og at ansøgeren siden da kun havde truffet broderen en enkelt gang kortvarigt på gaden. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at han var blevet tilbageholdt af politiet tre gange, hvoraf de to ligger tilbage i 1993/1994. Den sidste tilbageholdelse fandt sted fire-fem måneder forud for ansøgerens udrejse. Alle tilbageholdelserne havde været kortvarige, og ansøgeren var hver gang blevet løsladt mod bestikkelse. Ansøgeren havde under nævnets behandling af sagen forklaret, at han under den sidste tilbageholdelse alene blev slået en smule. Flygtningenævnet fandt ikke, at de pågældende tilbageholdelser havde været af en sådan karakter, at der var tale om asylretlig forfølgelse. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren selv havde forklaret under samtalen med Udlændingestyrelsen, at han ikke var eftersøgt af politiet i Indien, hvilket han bekræftede under nævnets møde. Hertil kom, at ansøgeren havde forklaret, at han udrejste legalt af Indien på eget ægte pas og uden problemer. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller 3 stadfæstelser 0 tilladelser 10 stadfæstelser 0 tilladelser 209

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt herefter ikke anledning til at udsætte sagen på ægthedsvurdering af de af ansøgeren under nævnsmødet fremlagte dokumenter. BR14/103 Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien, født i 1981. Indrejst i august 2004. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han var konverteret til islam og havde giftet sig med en muslimsk kvinde. Ansøgeren fik herefter problemer med sin familie og Shiv Sena, der er et hindu parti bestående af meget religiøse personer, og som ansøgerens broder var medlem af. Ansøgeren var tillige blevet anholdt og tilbageholdt af politiet i én dag på baggrund af en falsk anmeldelse fra ansøgerens broder og moder. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været menigt medlem af de legale partier All India Crime Prevention Society og Bhartiya Janta Party, at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der havde profileret ham i offentligheden, at ansøgeren under ophold i Danmark i 2003 konverterede fra hinduismen til islam, og at han efterfølgende blev gift med en herboende muslimsk kvinde. Tilbageholdelsen hos politiet var kortvarig, idet ansøgeren blev løsladt uden sigtelser den følgende dag. Problemerne med Shiv Sena havde ligeledes været af begrænset omfang. Endvidere var konflikten med familien en privat konflikt, som ikke i sig selv var asylretlig relevant. Sammenfattende fandtes de af ansøgeren påberåbte forhold vedrørende ovennævnte konflikter i øvrigt ikke at have haft et sådant omfang og intensitet, at de kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at tage ophold et andet sted i Indien eller til at søge beskyttelse hos en relevant overordnet myndighed. Det er herved indgået i Flygtningenævnets vurdering, at muslimer udgør en stor mindretalsgruppe i Indien, og at myndighederne ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke understøtter overgreb mod muslimer eller folk, der er konverteret til islam. Flygtningenævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/104 210

<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />

at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til<br />

hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke,<br />

at ansøgeren havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7,<br />

stk. 2. Flygtningenævnet fandt herefter ikke anledning til at udsætte sagen på<br />

ægthedsvurdering af de af ansøgeren under nævnsmødet fremlagte dokumenter.<br />

BR14/103<br />

Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en mandlig statsborger fra Indien, født i 1981. Indrejst i august 2004.<br />

Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han var konverteret til islam<br />

og havde giftet sig med en muslimsk kvinde. Ansøgeren fik herefter problemer<br />

med sin familie og Shiv Sena, der er et hindu parti bestående af meget religiøse<br />

personer, og som ansøgerens broder var medlem af. Ansøgeren var tillige blevet<br />

anholdt og tilbageholdt af politiet i én dag på baggrund af en falsk anmeldelse<br />

fra ansøgerens broder og moder. Flygtningenævnet lagde til grund, at<br />

ansøgeren havde været menigt medlem af de legale partier All India Crime Prevention<br />

Society og Bhartiya Janta Party, at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter,<br />

der havde profileret ham i offentligheden, at ansøgeren under ophold i<br />

Danmark i 2003 konverterede fra hinduismen til islam, og at han efterfølgende<br />

blev gift med en herboende muslimsk kvinde. Tilbageholdelsen hos politiet var<br />

kortvarig, idet ansøgeren blev løsladt uden sigtelser den følgende dag. Problemerne<br />

med Shiv Sena havde ligeledes været af begrænset omfang. Endvidere<br />

var konflikten med familien en privat konflikt, som ikke i sig selv var asylretlig<br />

relevant. Sammenfattende fandtes de af ansøgeren påberåbte forhold vedrørende<br />

ovennævnte konflikter i øvrigt ikke at have haft et sådant omfang og<br />

intensitet, at de kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse.<br />

Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at tage ophold et andet sted i<br />

Indien eller til at søge beskyttelse hos en relevant overordnet myndighed. Det<br />

er herved indgået i Flygtningenævnets vurdering, at muslimer udgør en stor<br />

mindretalsgruppe i Indien, og at myndighederne ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger<br />

ikke understøtter overgreb mod muslimer eller folk, der er<br />

konverteret til islam. Flygtningenævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt<br />

grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin<br />

udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden<br />

til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne<br />

det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret<br />

særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.<br />

2. BR14/104<br />

210

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!