Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til
hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke,
at ansøgeren havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7,
stk. 2. Flygtningenævnet fandt herefter ikke anledning til at udsætte sagen på
ægthedsvurdering af de af ansøgeren under nævnsmødet fremlagte dokumenter.
BR14/103
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Indien, født i 1981. Indrejst i august 2004.
Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han var konverteret til islam
og havde giftet sig med en muslimsk kvinde. Ansøgeren fik herefter problemer
med sin familie og Shiv Sena, der er et hindu parti bestående af meget religiøse
personer, og som ansøgerens broder var medlem af. Ansøgeren var tillige blevet
anholdt og tilbageholdt af politiet i én dag på baggrund af en falsk anmeldelse
fra ansøgerens broder og moder. Flygtningenævnet lagde til grund, at
ansøgeren havde været menigt medlem af de legale partier All India Crime Prevention
Society og Bhartiya Janta Party, at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter,
der havde profileret ham i offentligheden, at ansøgeren under ophold i
Danmark i 2003 konverterede fra hinduismen til islam, og at han efterfølgende
blev gift med en herboende muslimsk kvinde. Tilbageholdelsen hos politiet var
kortvarig, idet ansøgeren blev løsladt uden sigtelser den følgende dag. Problemerne
med Shiv Sena havde ligeledes været af begrænset omfang. Endvidere
var konflikten med familien en privat konflikt, som ikke i sig selv var asylretlig
relevant. Sammenfattende fandtes de af ansøgeren påberåbte forhold vedrørende
ovennævnte konflikter i øvrigt ikke at have haft et sådant omfang og
intensitet, at de kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse.
Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at tage ophold et andet sted i
Indien eller til at søge beskyttelse hos en relevant overordnet myndighed. Det
er herved indgået i Flygtningenævnets vurdering, at muslimer udgør en stor
mindretalsgruppe i Indien, og at myndighederne ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger
ikke understøtter overgreb mod muslimer eller folk, der er
konverteret til islam. Flygtningenævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt
grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin
udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden
til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne
det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret
særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2. BR14/104
210