Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
ansøgeren ansøgning om asyl efter at være blevet meddelt afslag på forlængelse
af sin opholdstilladelse på andet grundlag. Flygtningenævnet udtalte, at
ansøgeren havde påberåbt sig forskellige forhold som begrundelse for sin asylansøgning.
Hun angav, at hun havde været gift med en person ansat på den
kinesiske ambassade, der arbejdede for den kinesiske efterretningstjeneste, og
at hun i 1995-96 havde en konflikt, fordi hun havde brændt nogle papirer med
oplysninger indsamlet af ægtefællen. Hun havde dyrket Falun Gong, dels i
Kina, mens det var legalt, dels i Danmark, hvor hun også havde deltaget i en
demonstration foran den kinesiske ambassade. Hun havde angivet, at hun havde
været tilbageholdt i Kina på grund af sin Falun Gong dyrkelse, og at myndighederne
derfor var opmærksomme på hendes aktiviteter. Hun havde i fortsættelse
heraf påberåbt sig, at hun havde haft henvendelser fra den kinesiske
ambassade efter sin tilbagekomst fra Kina i 2001, hvor hun var blevet konfronteret
med oplysninger om tilknytningen til Falun Gong-bevægelsen. Hun havde
endelig påberåbt sig, at det nu måtte være bekendt for de kinesiske myndigheder,
at hun havde søgt asyl, hvilket yderligere skulle bringe hende i myndighedernes
søgelys. Nævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren både i Danmark
og Kina havde dyrket Falun Gong. Uanset at ansøgeren ikke havde været profileret
som Falun Gong-tilhænger, fandt nævnet efter de foreliggende oplysninger,
herunder især at ansøgeren havde været gift med en ansat på den kinesiske
ambassade, som hun nu var blevet skilt fra, at der kunne være en risiko for, at
ansøgeren i særlig grad ville pådrage sig de kinesiske myndigheders opmærksomhed
med hensyn til sine Falun Gong-aktiviteter, og at den beskyttelse, hun
måske havde kunnet opnå ved sin ægtefælle, nu ikke længere var til stede. I det
lys fandtes det forhold, at ansøgeren – forud for skilsmissen - udrejste legalt af
Kina i 2001 og i juli 2002 fik forlænget sit pas på den kinesiske ambassade, ikke
at kunne tillægges afgørende vægt. Nævnet fandt herefter, at det var betænkeligt
at antage, at ansøgeren uden risiko for forfølgelse kunne vende tilbage til
Kina. BR14/101
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Kina, født i 1987. Indrejst i marts 2005.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til støtte for sin ansøgning havde
anført, at han var forfulgt af de kinesiske myndigheder, fordi han havde tilsluttet
sig katolicismen, og fordi han havde slået en politibetjent i hovedet med en
vase, da de ville anholde en præst. Ansøgeren havde efter sin egen forklaring
alene deltaget i den katolske menighed i en kortere periode. Han havde ikke
været profileret på nogen måde, og Flygtningenævnet fandt det derfor ikke
sandsynliggjort, at ansøgeren som følge heraf ville være i risiko for asylbegrundende
forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren oplyste, at
han var blevet skriftligt indkaldt til afhøring vedrørende voldsforholdet, men
208