Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
6 stadfæstelser
2 tilladelser
8.8 Burundi
Nævnet meddelte i marts 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger
fra Burundi, født i 1976. Indrejst i januar 2004. Flygtningenævnet fandt
efter en samlet konkret vurdering ikke med den fornødne sikkerhed at kunne
afvise ansøgerens forklaringer til sagen. Det følger af disse forklaringer, at
ansøgeren flygtede fra FNL (Forces Nationales de Liebration) efter at have
været tilbageholdt i en kortere periode, hvorunder han udførte tvangsarbejde,
at ansøgeren herefter vendte tilbage til sin bopæl, hvorfra hans samleverske og
børnene var flygtet, at tre af hans mandlige bekendte fra nabolaget kom til stede
samme aften, at soldater fra det burundiske militær anholdt ansøgeren og de
tre kammerater, at de herefter blev fragtet til et fængsel, at ansøgeren så de tre
kammerater blive stukket ned af soldaterne med den bemærkning, at de fungerede
som ansøgerens livvagter, hvorved de tre kammerater omkom, at ligene
blev lagt ind i en celle, hvori ansøgeren også opholdt sig, at ansøgeren ikke blev
afhørt yderligere om sin relation til FNL, at det lykkedes ansøgeren ved hjælp
af bestikkelse af en vagt at undslippe fængslet efter fire dages fangenskab, og at
ansøgeren herefter opsøgte en bekendt, hvor han opholdt sig i skjul indtil sin
udrejse af hjemlandet i december 2003. Flygtningenævnet fandt under de foreliggende
omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren
ved tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for konkret og individuel
forfølgelse af de grunde som er nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, som følge af, at han er etnisk hutu eller som følge af, at
hans moder efter det oplyste har haft et civilt administrativt embede i kraft af
medlemskab af FRODEBU, idet det bemærkedes, at FRODEBU i dag er en del
af den midlertidige koalitionsregering i Burundi. Derimod fandt Flygtningenævnet
ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved eventuel tilbagevenden til hjemlandet
– som mistænkt for kollaboration med FNL – vil være i reel individuel
risiko for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf fra myndighederne i Burundi. Flygtningenævnet meddelte
herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
BR14/96
Nævnet stadfæstede i juli 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Burundi, født i 1975. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet
udtalte, at de overgreb, ansøgeren havde angivet at have været udsat
for, ikke havde haft en sådan voldsomhed eller intensitet, at de i sig selv kunne
begrunde asyl. Ansøgeren havde ikke selv været politisk aktiv. Han havde
oplyst, at hans broder, som han senest havde set i 1996, havde været tilknyttet
FNL. Denne omstændighed kunne heller ikke begrunde asyl. Det fremgik, at
ansøgeren havde problemer med en række personer, som han havde kendt fra
sin barndom. De pågældende personer havde været tilknyttet Sans Echéc.
204