Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet at ansøgeren i juli 2004 ved sin udrejse til Polen blev pas- og visumkontrolleret af de hviderussiske myndigheder. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at de hviderussiske myndigheder var bekendt med, at han havde søgt asyl i udlandet, eller at han alene af den grund risikerede at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. BR14/94 8.7 Bosnien-Hercegovina Nævnet stadfæstede i juli 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en 2 stadfæstelser mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1978. Indrejst i september 0 tilladelser 1998. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2000 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Styrelsens afgørelse blev i september 2000 stadfæstet af Flygtningenævnet. Det blev lagt til grund, at ansøgeren var jugoslavisk statsborger. I september 2004 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på vurdering af ansøgerens sag i forhold til Bosnien-Hercegovina. I april 2005 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Sagen var af Udlændingestyrelsen forsøgt behandlet i proceduren for åbenbart grundløse sager. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens hjemland er Bosnien-Hercegovina, hvor han er født og opvokset, og hvor han havde opholdt sig indtil udrejsen til Serbien og Montenegro i 1995. Flygtningenævnet lagde herved også vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at han har bosnisk-hercegovinsk personnummer, at hans bror er bosnisk-hercegovinsk statsborger, og at det af den bosnisk-hercegovinske lov om statsborgerskab, som vedtaget af det bosnisk-hercegovinske parlament den 27. juli 1999, i artikel 37 fremgår, at alle personer, der var statsborgere i Bosnien-Hercegovina frem til den 6. april 1992, fortsat må anses for statsborgere i Bosnien-Hercegovina. Ansøgeren havde som asylmotiv anført, at han ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina frygter fængsling som følge af, at han undlod at møde op til session før udrejsen i 1995 og siden havde opholdt sig 5 ½ år i udlandet. Herudover frygter ansøgeren chikane og overgreb fra civilbefolkningens side. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens manglende fremmøde på session er asylbegrundende. Nævnet lagde herved vægt på, at forholdet må anses for omfattet af den bosnisk-hercegovinske amnestilov af 3. december 1999. Nævnet fandt endvidere, at ansøgeren, såfremt han måtte blive udsat for chikane fra privatpersoners side, måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. BR14/95 Der henvises endvidere til resumé gengivet i kapitel 4.1.2.2, BR14/13. 203
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet 6 stadfæstelser 2 tilladelser 8.8 Burundi Nævnet meddelte i marts 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Burundi, født i 1976. Indrejst i januar 2004. Flygtningenævnet fandt efter en samlet konkret vurdering ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise ansøgerens forklaringer til sagen. Det følger af disse forklaringer, at ansøgeren flygtede fra FNL (Forces Nationales de Liebration) efter at have været tilbageholdt i en kortere periode, hvorunder han udførte tvangsarbejde, at ansøgeren herefter vendte tilbage til sin bopæl, hvorfra hans samleverske og børnene var flygtet, at tre af hans mandlige bekendte fra nabolaget kom til stede samme aften, at soldater fra det burundiske militær anholdt ansøgeren og de tre kammerater, at de herefter blev fragtet til et fængsel, at ansøgeren så de tre kammerater blive stukket ned af soldaterne med den bemærkning, at de fungerede som ansøgerens livvagter, hvorved de tre kammerater omkom, at ligene blev lagt ind i en celle, hvori ansøgeren også opholdt sig, at ansøgeren ikke blev afhørt yderligere om sin relation til FNL, at det lykkedes ansøgeren ved hjælp af bestikkelse af en vagt at undslippe fængslet efter fire dages fangenskab, og at ansøgeren herefter opsøgte en bekendt, hvor han opholdt sig i skjul indtil sin udrejse af hjemlandet i december 2003. Flygtningenævnet fandt under de foreliggende omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af de grunde som er nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at han er etnisk hutu eller som følge af, at hans moder efter det oplyste har haft et civilt administrativt embede i kraft af medlemskab af FRODEBU, idet det bemærkedes, at FRODEBU i dag er en del af den midlertidige koalitionsregering i Burundi. Derimod fandt Flygtningenævnet ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved eventuel tilbagevenden til hjemlandet – som mistænkt for kollaboration med FNL – vil være i reel individuel risiko for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra myndighederne i Burundi. Flygtningenævnet meddelte herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/96 Nævnet stadfæstede i juli 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi, født i 1975. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet udtalte, at de overgreb, ansøgeren havde angivet at have været udsat for, ikke havde haft en sådan voldsomhed eller intensitet, at de i sig selv kunne begrunde asyl. Ansøgeren havde ikke selv været politisk aktiv. Han havde oplyst, at hans broder, som han senest havde set i 1996, havde været tilknyttet FNL. Denne omstændighed kunne heller ikke begrunde asyl. Det fremgik, at ansøgeren havde problemer med en række personer, som han havde kendt fra sin barndom. De pågældende personer havde været tilknyttet Sans Echéc. 204
- Page 154: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 158 and 159: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 160 and 161: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 162 and 163: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 164 and 165: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 166 and 167: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 168 and 169: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 170 and 171: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 172 and 173: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 174 and 175: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 176 and 177: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 178 and 179: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 180 and 181: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 182 and 183: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 184: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 188 and 189: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 190 and 191: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 192 and 193: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 194 and 195: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 196 and 197: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 198 and 199: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 200 and 201: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 202 and 203: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 206 and 207: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 208 and 209: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 210 and 211: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 212 and 213: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 214 and 215: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 216 and 217: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 218 and 219: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 220 and 221: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 222 and 223: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 224 and 225: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 226 and 227: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 228 and 229: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 230 and 231: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 232 and 233: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 234 and 235: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 236 and 237: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 238 and 239: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 240 and 241: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 242 and 243: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 244 and 245: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 246 and 247: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 248 and 249: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 250 and 251: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 252 and 253: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
6 stadfæstelser<br />
2 tilladelser<br />
8.8 Burundi<br />
Nævnet meddelte i marts 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger<br />
fra Burundi, født i 1976. Indrejst i januar 2004. Flygtningenævnet fandt<br />
efter en samlet konkret vurdering ikke med den fornødne sikkerhed at kunne<br />
afvise ansøgerens forklaringer til sagen. Det følger af disse forklaringer, at<br />
ansøgeren flygtede fra FNL (Forces Nationales de Liebration) efter at have<br />
været tilbageholdt i en kortere periode, hvorunder han udførte tvangsarbejde,<br />
at ansøgeren herefter vendte tilbage til sin bopæl, hvorfra hans samleverske og<br />
børnene var flygtet, at tre af hans mandlige bekendte fra nabolaget kom til stede<br />
samme aften, at soldater fra det burundiske militær anholdt ansøgeren og de<br />
tre kammerater, at de herefter blev fragtet til et fængsel, at ansøgeren så de tre<br />
kammerater blive stukket ned af soldaterne med den bemærkning, at de fungerede<br />
som ansøgerens livvagter, hvorved de tre kammerater omkom, at ligene<br />
blev lagt ind i en celle, hvori ansøgeren også opholdt sig, at ansøgeren ikke blev<br />
afhørt yderligere om sin relation til FNL, at det lykkedes ansøgeren ved hjælp<br />
af bestikkelse af en vagt at undslippe fængslet efter fire dages fangenskab, og at<br />
ansøgeren herefter opsøgte en bekendt, hvor han opholdt sig i skjul indtil sin<br />
udrejse af hjemlandet i december 2003. Flygtningenævnet fandt under de foreliggende<br />
omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren<br />
ved tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for konkret og individuel<br />
forfølgelse af de grunde som er nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 1, som følge af, at han er etnisk hutu eller som følge af, at<br />
hans moder efter det oplyste har haft et civilt administrativt embede i kraft af<br />
medlemskab af FRODEBU, idet det bemærkedes, at FRODEBU i dag er en del<br />
af den midlertidige koalitionsregering i Burundi. Derimod fandt Flygtningenævnet<br />
ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved eventuel tilbagevenden til hjemlandet<br />
– som mistænkt for kollaboration med FNL – vil være i reel individuel<br />
risiko for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende<br />
behandling eller straf fra myndighederne i Burundi. Flygtningenævnet meddelte<br />
herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.<br />
BR14/96<br />
Nævnet stadfæstede i juli 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en<br />
mandlig statsborger fra Burundi, født i 1975. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet<br />
udtalte, at de overgreb, ansøgeren havde angivet at have været udsat<br />
for, ikke havde haft en sådan voldsomhed eller intensitet, at de i sig selv kunne<br />
begrunde asyl. Ansøgeren havde ikke selv været politisk aktiv. Han havde<br />
oplyst, at hans broder, som han senest havde set i 1996, havde været tilknyttet<br />
FNL. Denne omstændighed kunne heller ikke begrunde asyl. Det fremgik, at<br />
ansøgeren havde problemer med en række personer, som han havde kendt fra<br />
sin barndom. De pågældende personer havde været tilknyttet Sans Echéc.<br />
204