Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
hold omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren
alene kunne anses at have haft en mindre betydende rolle og aktivitet i de lokale
afdelinger af foreningerne, der også i dag er lovlige. De angreb, som ansøgeren
og hans forældre angiveligt havde været udsat for i oktober 2001, måtte
antages at have karakter af enkeltstående forhold, nært forbundet med valghandlingerne
i oktober 2001. Ansøgeren havde ikke sandsynliggjort, at han
ikke i den forbindelse kunne opnå myndighedernes beskyttelse, herunder ved
henvendelse hos de overordnede myndigheder. Nævnet bemærkede tillige, at
ansøgeren havde kunnet udføre ovennævnte aktiviteter uden problemer i perioden
1998 til oktober 2001. Nævnet fandt videre ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort,
at han in absentia, efter falske anklager var dømt for mordet på en
ungdomsleder fra den ene af de organisationer, som ansøgeren var medlem af.
Ansøgerens forklaring herom var alene baseret på formodninger. Ansøgeren
havde ikke sandsynliggjort, at hans aktiviteter for Awami-League i Danmark
havde profileret ham overfor partiets politiske modstandere. De generelle forhold
for hinduer i Bangladesh kunne ikke begrunde asyl eller beskyttelsesstatus.
Ansøgeren havde herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden
til Bangladesh ville være i konkret risiko for forfølgelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1, ligesom han ikke havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden
til sit hjemland risikerede dødsstraf, eller at blive underkastet tortur
eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR14/93
1 stadfæstelse
0 tilladelser
8.6 Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Belarus, født i 1978. Indrejst i september 2004. Flygtningenævnet
udtalte, at nævnet ikke fandt, at tilbageholdelsen af ansøgeren i
2001 i forbindelse med en identitetskontrol var asylbegrundende. Nævnet havde
lagt vægt på, at ansøgeren, uanset at tilbageholdelsen muligvis kunne have
forbindelse med en kulturpersons død, og uanset at han blev overfaldet i cellen
af medindsatte, blev løsladt efter to til tre dage, uden at der blev rejst nogen sigtelser
mod ham, at ansøgeren herefter ikke havde nogen forbindelse med politiet
før i februar 2004, og at han først udrejste i juli 2004. Flygtningenævnet
fandt heller ikke, at de to afhøringer af ansøgeren i begyndelsen af 2004 kunne
anses for asylbegrundende, da der ikke i den forbindelse var foretaget yderligere
retsskridt mod ansøgeren. Det bemærkedes i den forbindelse, at Flygtningenævnet
ikke fandt det sandsynliggjort, at overfaldet på ham i februar 2004
var myndighedsunderstøttet. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren
havde sandsynliggjort, at han ved udrejsen var forfulgt, eller at han ved en
tilbagevenden til Hviderusland var i risiko herfor. Flygtningenævnet lagde i
den forbindelse vægt på, at ansøgeren i maj 2004 fik udstedt pas helt legalt, og
202