Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
ne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle
være i konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR14/90
3 stadfæstelser
0 tilladelser
5 stadfæstelser
1 tilladelse
8.3 Algeriet
Der henvises til resumé gengivet i kapitel 7.3.1.2, BR14/65.
8.4 Aserbajdsjan
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Aserbajdsjan, født i 1977. Indrejst i januar 2004.
Flygtningenævnet fandt at kunne lægge til grund, at ansøgeren i 1996 var tilbageholdt,
og herunder var udsat for grov tortur, og også fik skåret sit øre af.
Efter indholdet af forklaringerne herom i ansøgerens søsters og svogers sag,
som nævnet havde adgang til, fandt nævnet det dog ikke sandsynliggjort, at tilbageholdelsen
blev foretaget af KGB for at få den samtidigt tilbageholdte svoger
til at tale, men snarere af andre for at undgå at svogeren talte. Svogerens forhold
fandtes, uanset hvem der stod bag kidnapningen, ikke i dag at kunne
begrunde asyl for ansøgeren, hvorved bemærkedes, at ansøgeren havde boet i
flere år i hjemlandet forud for de aktuelt påberåbte problemer. Ansøgerens
andet asylmotiv var begrundet i angivelige politiske aktiviteter i ADP sammen
med sin nu afdøde fader, samt besiddelse af dokumenter mod regeringen.
Nævnet lagde i den forbindelse til grund, at ansøgerens fader blev myrdet i
november 2002. Nævnet fandt det imidlertid ikke sandsynliggjort, at mordet
skulle være politisk begrundet, og ikke et led i almindelig kriminalitet. Nævnet
lagde her også vægt på, at det forekom usandsynligt, at faderen på dette tidspunkt
fortsat skulle kunne bestride en høj stilling i et statsejet firma, hvis myndighederne,
som forklaret af ansøgeren, i cirka ½ år skulle have været i besiddelse
af dokumentation for, at faderen og ansøgeren havde haft tæt kontakt
med Roushan Aliev. Nævnet fandt det heller ikke sandsynliggjort, at anholdelsen
af ansøgeren og dennes moder, efter ansøgerens faders død, skulle være
begrundet i andet end efterforskning af mordet. Nævnet bemærkede her, at
såfremt myndighederne - som forklaret af ansøgeren – netop skulle have modtaget
oplysninger fra en person, der beviste, at ansøgeren havde modtaget regeringsfjendtlige
dokumenter, var det usandsynligt, at han som faktisk sket var
blevet løsladt efter én dag, når de øvrige angivne fra den pågældende persons
familie efter ansøgerens forklaring havde fået fængselsstraffe på otte år. Nævnet
lagde også vægt på, at ansøgeren først udrejste mere end to måneder efter
løsladelsen i februar 2003. Nævnet fandt således ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort,
at han ved udrejsen var forfulgt på grund af politiske eller religiøse
forhold, eller at han ved en hjemvenden ville være i risiko for overgreb omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/91
200